Hvad fa.... gør jeg?

[Ascha]

På vej til arbejde passerer jeg et grønt engareal hvor mange folk lufter deres hunde. Da jeg kører forbi idag ser jeg en mand som står og (det kan bedst beskrives som om han tværer et stort skind frem og tilbage over græsset). Jeg holder ind til siden fordi det ser interessant ud og tænker at han måske er ved at; ja hvad ved jeg.....forberede noget jagttræning af en eller anden slags.... man er vel nysgerrig..... og så ser jeg til min rædsel at det faktisk er en korthåret hønsehund han trækker rundt i græsset (liggende ned).

 

Jeg har svært ved at tro mine egne øjne. At nogle tager fat i deres hunde, det er set før, men det her.... det var altså ret heftigt, selvom jeg så det på lang afstand.

 

Jeg overvejede at stige ud af bilen og opsøge manden (hvilket jeg selvfølgelig skulle have gjort) men så syntes jeg at jeg genkendte ham. Jeg er faktisk ret sikker på at det er vores pedel!!! men kan jo ikke sige det med sikkerhed.

 

Kan jeg lige få at vide hvad I andre ville sige til manden, i min situation, for jeg bliver nødt til at spørge ham om det var ham og hvad det hele drejede sig om. Har vendt og drejet situationen hele aftenen. Vil jo ikke virke for aggressiv hvis det ikke er ham men ellers er jeg ikke bleg for at melde ham til politiet. Det jeg så var simpelthen så voldsomt, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig at det var en hund han mulede på den måde. Jeg er dybt rystet og har brug for nogle ideer til hvordan jeg får hul på den sag. Lige nu kan mit hoved ikke rumme andet end grimme ord, så hjælp mig lige engang.

[Gæst Ninjamor]

når du ser ham fortælle at han sørme gav dig en voldsom forskrækkelse for du troede et øjeblik, at det var en hund han havde fat i?

 

Sådan lidt grinende af dig selv at du OVERHOVEDET kunne få den tanke, at han ville være så voldsom overfor en hund.

Og så ellers plapre hurtigt videre, at det naturligvis ikke kunne være en hund for så brutale metoder ved man jo ikke fungerer, og da du kender ham som en rar mand med en god forstand.... Bla bla bla...

 

Hvis han så fortæller det VAR en hund, kan du tage den derfra. Men forbered hvad du vil sige...

[Ascha]

Tja, nej den går nok ikke for jeg sad jo inde i bilen og stirrede, også længe efter at hunden var blevet sluppet og han så nemlig meget direkte på mig og følte sig forhåbentlig iagtaget. Jeg tror ikke han kunne se hvem jeg var men han genkender måske min bil og stykker tingene sammen (klokkeslet, retningen jeg kørte, kender mit hundehjerte osv). Det var jo også hunden der fik mine tanker hen på pedellen i første omgang.

 

Men ellers et godt bud, hvis der går et stykke tid før jeg løber ind i ham. Ellers tror jeg det bliver svært for mig at stå og grine troværdigt. :?

[luckyluna]

Jeg ville nok bare spørge ham hvad han og hunden lavede? Sådan helt uskyldigt...

 

Men det lyder da godt nok grimt

[Birgitta]

Sådan en mand med en hønsehund havde vi her for nogle år siden. Det var en ung ruhåret hønsehund, der hed Rikke.

Hunden stak af fra ham i tide og utide. Og hun opsøgte tit os, altså Silke og mig. Faktisk fulgte hun os tit rundt på vores tur i skoven, uden at vi så noget til manden. Jeg forsøgte selvfølgelig at få Rikke til at gå hjem.

NÅR Rikke så endelig forsvandt, så gik der ikke mere end måske et minut eller to, så kunne jeg høre hende skrige i det fjerne. OG jeg blev SÅ vred!

 

Men hun VAR jo væk, og jeg ville næppe kunne finde dem sådan lige.

 

Men en dag da Rikke fulgte os i skoven, kunne jeg se manden længere oppe i skoven. Jeg forsøgte igen at få Rikke til at forlade os. Tog den mest bestemte stemme på, selv om det anede mig, hvad der ventede hende.

Og hun løb op til ham.

Han fik fat i hende. Jeg kunne ikke se, HVAD han lavede, men Rikke skreg igen noget så forfærdeligt. SÅ var det mor her gungrede gennem skoven og råbte og skreg og skældte ud og truede med at anmelde ham hvis han nogensinde slog den hund igen. Han trak af sted gennem skoven i mægtig fart så jeg ikke kunne indhente dem....

 

Efter det så jeg ikke mere til Rikke.......

Nogen tid efter hørte jeg fra andre hundeluftere, at hun var død... Det var vist noget med hjertet.

Et halvt års tid efter så jeg igen manden ... med en NY hund. Igen en ruhåret hønsehund.

Og denne gang skulle det være en voksen og jagttrænet hund, han havde reddet sig... Så han må da i det mindste have erkendt sine manglende evner...

Hunden fulgte ham åbenbart tilfredsstillende, så jeg hørte den aldrig hyle. Og efter endnu nogle måneder så jeg dem ikke mere i skoven. Det er vel et par år siden nu. Jeg har da et lønligt håb om at manden er død..... For han var da ikke helt ung. Nok i halvfjerdserne....

 

Men øu, jeg tænker da tit på den stakkels Rikke, og hvad der mon egentlig skete med hende......

 

Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre i den situation. Jeg ved bare, at JEG kunne ikke gøre anderledes.

[luckyluna]

Lidt uden for emne, men på et andet forum var der engang en der kunne fortælle at hende og hendes hund havde overværet en mand slå sin hund så den skreg. Hun var helt paf men hendes hund styrtede derhen og tog snoren fra manden, som var den han bankede sin hund med!

 

Hvis det er rigtigt ville det være fedt hvis ens hund kunne sådan noget...

[Gryn]

Jeg har en gang stået et stykke bag en tysker som slog på sin hund. Jeg "kom" altså til at smide en sten i baghovedet på kællingen

[Gæst anne-marie]

Jeg synes du skal spørge ham om hvad pokker det var du så ham gøre med den hund?

 

Om det er hans egen hund eller?

 

Og så sige at du har noteret klokkeslet og dato og overveje at melde det ?

 

Eller skrive det?

 

Det er så pokkers svært, jeg har ikke set noget så voldsomt, men jeg ville nok reagere som Birgitta tror jeg, det er svært at sige...

 

Jeg bliver så trist af den slags historier, for jeg føler hvordan de har det de hunde, de har ikke nogen kontrol, er bare overladt til nogle de ved er psykisk syge, for hunde ved jo hvordan en syg person/individ opfører sig og hvordan et raskt individ med overskud og lederevner opfører sig, hunde er meget kloge socialt set, suk

 

Men de er tvungne til at være hos dem, ofte er de kuede, de stærke stikker af og prøver at finde nye flokke, men de kuede, åh åh

[Ascha]

Jeg tror mit problem er at jeg ikke er 100% sikker på at det er vores pedel og hvordan redder man en situation hvis man først har spurgt ham om hvorfor han har behandlet sin hund så grimt? og anklagen viser sig at være usand?. Desuden vil jeg jo gerne have ham til at indrømme hvad han har gjort (hvis det var ham) inden jeg bliver alt for konfronterende. Jeg er bange for at mine kommunikationsevner ikke rækker til at ordne det her ordentligt. Måske skal jeg bare lade være med at tænke for meget over det og se hvad der sker når jeg ser ham. Holde kæft, det kan jeg ihvertfald ikke!.

[Gæst Vivi]

Hvis du vil starte med den bløde version:

 

"Var det ikke dig jeg så den anden dag på det og det sted med en sort hund?

Det så ud som om du var vred på den, ville den ikke lystre?"

 

(Han:Forklaring)

 

Du: "Det lyder ikke sjovt at du følte dig nødsaget til at blive så vred.

(Din indgangsvinkel er så lidt sympati for ham, for så er han åben for at lytte)

Det pudsige er at man har fundet ud af at de metoder og den viden man havde om lederskab, alfaer for 15 år siden, var temmelig misforståede. Det har vist sig at man kommer meget læmngere ved andre metoder. Ved du hvad, jeg printer en artikel eller 2 ud til dig om emnet, det er faktisk ret spændende"

 

Og hvis han er totalt lukket overfor denne indgangsvinkel, så kan du gå videre til andre metoder

[Ascha]

Hvis du vil starte med den bløde version:

 

"Var det ikke dig jeg så den anden dag på det og det sted med en sort hund?

Det så ud som om du var vred på den, ville den ikke lystre?"

 

(Han:Forklaring)

 

Du: "Det lyder ikke sjovt at du følte dig nødsaget til at blive så vred.

(Din indgangsvinkel er så lidt sympati for ham, for så er han åben for at lytte)

Det pudsige er at man har fundet ud af at de metoder og den viden man havde om lederskab, alfaer for 15 år siden, var temmelig misforståede. Det har vist sig at man kommer meget læmngere ved andre metoder. Ved du hvad, jeg printer en artikel eller 2 ud til dig om emnet, det er faktisk ret spændende"

 

Og hvis han er totalt lukket overfor denne indgangsvinkel, så kan du gå videre til andre metoder

 

Ja. tror også at det må blive noget i stil med dit forslag. Man skal nok være lidt forsigtig med ikke at blive for ophidset, for så lukker folk jo bare af.

 

Og tak for rådene allesammen!.

[Gæst anne-marie]

Hvis du vil starte med den bløde version:

 

"Var det ikke dig jeg så den anden dag på det og det sted med en sort hund?

Det så ud som om du var vred på den, ville den ikke lystre?"

 

(Han:Forklaring)

 

Du: "Det lyder ikke sjovt at du følte dig nødsaget til at blive så vred.

(Din indgangsvinkel er så lidt sympati for ham, for så er han åben for at lytte)

Det pudsige er at man har fundet ud af at de metoder og den viden man havde om lederskab, alfaer for 15 år siden, var temmelig misforståede. Det har vist sig at man kommer meget læmngere ved andre metoder. Ved du hvad, jeg printer en artikel eller 2 ud til dig om emnet, det er faktisk ret spændende"

 

Og hvis han er totalt lukket overfor denne indgangsvinkel, så kan du gå videre til andre metoder

 

Ja. tror også at det må blive noget i stil med dit forslag. Man skal nok være lidt forsigtig med ikke at blive for ophidset, for så lukker folk jo bare af.

 

Og tak for rådene allesammen!.

 

Ja, det er rigtigt, jeg blev simpelthen vred da jeg læste de indlæg inden jeg skrev mit forslag