Snakker du meget med din hund?

[Jane]

Jeg har egentlig aldrig tænkt over det. Men jeg snakker meget med min hund. Her tænker jeg ikke på klap og kæl, som han selvfølgelig får masser af, men mere med ord, som mor skal i bad, skal vi have morgenmad. Jeg skal lige have tømt opvaskemaskinen så går vi en tur. Ja alle mulige dagligdags ting. Jeg fortæller ham tit og ofte hvor dejlig han er. Han forstår selvfølgelig ikke ordene, men jeg er sikker på at han kan mærke at han er elsket.

På vores gåture snakker jeg også meget med ham, når han går ved siden af mig og vi har en god kontakt. Jeg har i alle tilfælde hans fulde opmærksomhed. Det er da sket at folk vi er kommet forbi har kigget mærkelig på mig.

Når jeg har 100% fokus på ham, har han det også på mig. Tonelejet er rolig og venlig. Det samme er mit kropsprog. Det giver succesoplevelser, når vi træner og laver alle mulige f.sk. tricks.

[Gryn]

Jeg snakker også meget med mine hunde, har indtryk af de godt kal lide det.

Speedy forstår en hel del, hun har altid været meget klog.

Groa begynder også at forstå noget, men der er selvfølgelig også meget de ikke forstår.

Men som dig tror jeg at den kontakt betyder meget, folk kigger også underligt på mig, især hvis jeg siger: vi skal lige vente her til der bliver grønt. jeg kan tydeligt se hvad folk tænker

[Gæst mille07]

synes jeg snakker meget med mille. Jeg kan også mærke på hende, at hun forstår flere og flere ord.

 

Eks ud, ned, hvor er legetøjet?, jeg har ikke mere (mad - ja Mille får lidt når jeg sidder ved sofabordet og spiser foran fjernsynet her om dagen ).

 

 

Alle de ting har jeg egentligt ikke trænet så målrettet med hende, men hun får jo ros hver gang hun eks kommer med legetøjet eller går ud, når jeg skal lukke døren til eks. badeværelset osv.. mht. "jeg har ikke mere", så tror jeg såmænd bare hun har kombineret det med, at hun ikke får mere.

 

Jeg synes også godt jeg kan mærke på Mille, at hun synes det er hyggeligt med småsnakkeri i løbet af en dag. Jeg er eks. i gang med at indrette børneværelse, og der spørger jeg også mille, om hun ikke synes det bliver hyggeligt osv..

Hun ligger jo bare og kigger på mig og det jeg laver, og siden hun gider det, så må det være fordi hun synes det er rart at blive snakket med og være sammen med os.

 

Tror også folk ville synes jeg var sær, hvis de hørte alt det vi snakker om i løbet af en dag. Men det er jo hyggeligt, når man nu går herhjemme og småkeder sig.

Og man får jo respons fra et dyr. Ikke i ord, men i opmærksomhed og selskab. :wink:

[Freudika]

Jeg er begyndt på det - og jeg kan se det gør en forskel ... jeg har hele tiden talt meget med hende - men jeg er blevet opmærksom på, at fortælle hende hvad der skal ske - og jeg kan fornemme at det giver hende en ro ...

 

Jeg talte med Gudrun om det - og hendes overbevisning er også, at hundene måske ikke forstår ordene - men når vi siger tingene - så sender vi også nogle signaler - som hunden forstår - og i mine ører lyder det helt vildt rigtigt

[Gæst bombastic]

Vi snakker rigtig meget med bombastic. Om alt mulig, hele tiden, det gør også han hele tiden har meget fokus på os og følger med i hvad vi laver.

[Gæst PPP-Pero]

Jeg er begyndt på det - og jeg kan se det gør en forskel ... jeg har hele tiden talt meget med hende - men jeg er blevet opmærksom på, at fortælle hende hvad der skal ske - og jeg kan fornemme at det giver hende en ro ...

 

Jeg talte med Gudrun om det - og hendes overbevisning er også, at hundene måske ikke forstår ordene - men når vi siger tingene - så sender vi også nogle signaler - som hunden forstår - og i mine ører lyder det helt vildt rigtigt

 

Det har jeg også snakket med Gudrun om. Hun anbefalede os at snakke med Pero om at være alene-hjemme. At fortælle ham at han var stor nok, stærk nok... Og fortælle ham hvor dygtig han var og fortælle ham at det ikke er spor farligt at være alene.

Som Gudrun siger, så er det nok ikke ordene hundene forstår, men ordene hjælper os med at åbne op for en masse følelser, som hunden kan fornemme.

 

Jeg har ikke set nogen virkning på alene-hjemme-området, men når jeg snakker med ham om det kigger han meget på mig og giver mig indimellem et lille kys på næsen Så et eller andet sker der altså...

 

Udover alene-hjemme-snakken så snakker jeg også til ham på en masse andre tidspunkter. Fortæller hvad jeg laver, hvorfor og hvad jeg skal bagefter osv osv.

[Gæst Vivi]

Jeg kan godt fornemme at folk synes jeg er totalt skør når jeg snakker med Toffi, som er gemt i tasken, som står i cykelkurven!

Ingen kan se at der er en hund tilstede, så for de forbipasserende er det mig selv jeg beroliger med:"Nu må vi lige vente på bilerne, om lidt kan vi komme over vejen så vi kan komme hjem til Far!"

[Gæst dm]

jeg går næsten altid og småsnakker med mine hunde, både herhjemme og når vi er ude, det er da hyggeligt

[Jane]

Jeg er begyndt på det - og jeg kan se det gør en forskel ... jeg har hele tiden talt meget med hende - men jeg er blevet opmærksom på, at fortælle hende hvad der skal ske - og jeg kan fornemme at det giver hende en ro ...

 

Jeg talte med Gudrun om det - og hendes overbevisning er også, at hundene måske ikke forstår ordene - men når vi siger tingene - så sender vi også nogle signaler - som hunden forstår - og i mine ører lyder det helt vildt rigtigt

 

det var nøjagtig det jeg mente. Når ordene vi siger stemmer overens med kropssproget, så sender vi nogle signaler, som hunden forstår. Hende Gudrun lyder som en klog dame.

[luckyluna]

Jeg kan godt fornemme at folk synes jeg er totalt skør når jeg snakker med Toffi, som er gemt i tasken, som står i cykelkurven!

Ingen kan se at der er en hund tilstede, så for de forbipasserende er det mig selv jeg beroliger med:"Nu må vi lige vente på bilerne, om lidt kan vi komme over vejen så vi kan komme hjem til Far!"

 

haha, det kan jeg godt finde det morsomme i

 

Måske især fordi jeg selv er af en sådan slægt at jeg tænker højt og derved ofte går og taler ud i luften, hvilket giver mig mange sjove blikke

 

Og så er det jo selvfølgelig bare at man lader som om man snakker til sin hund, eller i disse head sets dage, i mobiltelefon :wink:

[luckyluna]

Men ellers, så ihh jo, jeg plaprer løs om alt muligt og forklarer hende alt muligt. Hun forsøger også ihærdig at meddele mig ting indimellem... Der er det så at hun bruger sit røngtenblik, hvor hun med sine store øjne kan se helt ind i sjælen på én!

Såå, jeg er nok lidt langsomt opfattende i hendes øjne, når hun skal være så tydelig

[Gæst anne-marie]

Ja vi snakker sammen

 

Og snakker til hinanden

 

Det er vigtigt for hunde at få ting fortalt og forklaret, det lyder åndsvagt for nogen, men det er godt

 

Forleden var Mika ved at grave et hul i haven, desværre lige på en af vores stier

 

Jeg sagde, i helt normalt toneleje, Er det ikke lidt dumt hvis vi graver huler på vores stier Mika?

Og så gik hun og gravede et andet sted

[Ascha]

Jeg taler også meget med Thailo og nu, hvor jeg kun har en hund, virker det som om han forstår meget bedre og også selv kommunikerer mere tilbage. Det er lidt sjovt.

 

Desværre ævler jeg så meget, at jeg kan komme til at tale med ham selv når han slet ikke er der. Det er lidt pinligt f.eks. når jeg i SuperBest får sagt nej, nu glemte vi... og så sidder han ude i bilen!.

[Gryn]

Jeg taler også meget med Thailo og nu, hvor jeg kun har en hund, virker det som om han forstår meget bedre og også selv kommunikerer mere tilbage. Det er lidt sjovt.

 

Desværre ævler jeg så meget, at jeg kan komme til at tale med ham selv når han slet ikke er der. Det er lidt pinligt f.eks. når jeg i SuperBest får sagt nej, nu glemte vi... og så sidder han ude i bilen!.

 

det kunne også have været mig

[Gæst anne-marie]

Ja vi snakker sammen

 

Og snakker til hinanden

 

Det er vigtigt for hunde at få ting fortalt og forklaret, det lyder åndsvagt for nogen, men det er godt

 

Forleden var Mika ved at grave et hul i haven, desværre lige på en af vores stier

 

Jeg sagde, i helt normalt toneleje, Er det ikke lidt dumt hvis vi graver huler på vores stier Mika?

Og så gik hun og gravede et andet sted

Et andet eksempel er idag hvor Susi gerne vil ud før hendes morgenmad, så står hun udenfor på måtten, det handler klart om det kødben der ligger derude, hun tager det i munden, vakler mellem kødben og ind og have mad, Mika og jeg står inde og kigger på hende

 

Jeg siger helt normalt, Susi vil du ikke hellere have morgenmad først, det tænker hun over, hun taber kødbennet og går ind igen

 

Sådan kommunikere vi hele tiden, jeg siger noget helt normalt, som hvis jeg talte til et menneske, høfligt og venligt, og de tager så deres valg, Mika vælger ikke at grave hulet, Susi vælger at gå ind og få morgen mad, ingen ordrer, men et valg

[Gæst anne-marie]

Jeg taler også meget med Thailo og nu, hvor jeg kun har en hund, virker det som om han forstår meget bedre og også selv kommunikerer mere tilbage. Det er lidt sjovt.

 

Desværre ævler jeg så meget, at jeg kan komme til at tale med ham selv når han slet ikke er der. Det er lidt pinligt f.eks. når jeg i SuperBest får sagt nej, nu glemte vi... og så sidder han ude i bilen!.

 

[Gæst Bangkeaw]

Man kan da slet ikke lade vaere med at snakke med sin hund/e, kan man ?

 

Jeg snakker sammenlagt flere timer om dagen med vores hunde, ja jeg kan ogsaa finde paa at synge en sang for dem i ny og nae, det er som regel boernesange, hvor navnet i sangen saa er skiftet ud med hundens navn.......Eks. Snoopy snoopy, snoopy du er min kanin..... Elefantens vuggeviser bliver ogsaa til tider sunget naar det er blevet sent. Taler ogsaa tit med vores hunde om hvordan de har det, om de er traette, sultne eller keder sig lidt.....Om jeg faar respons paa mine spoergsmaal, ja det goer jeg da............

[Gæst mollie-vuffer]

Jo, jeg snakker meget mine tøser. Jeg synes det er hyggeligt, og det virker som om de også synes det. Så er de på en måde med i det hele..

 

eks.. Bailey altså, hvorfor bider du Mollie i øret, det tror jeg altså ikke hun kan lide..

[Gæst Angelina1979]

Jeg kan godt fornemme at folk synes jeg er totalt skør når jeg snakker med Toffi, som er gemt i tasken, som står i cykelkurven!

Ingen kan se at der er en hund tilstede, så for de forbipasserende er det mig selv jeg beroliger med:"Nu må vi lige vente på bilerne, om lidt kan vi komme over vejen så vi kan komme hjem til Far!"

 

Hehe det oplever jeg også. Har hende til tider med i bus og man kan jo ikke se den bette hund i tasken ved siden af mig så folk må tænke sit!!

 

Men jo jeg snakker meget med Mira, om alt muligt og da vi har 3 børn også som snakker non-stop så får hun rigeligt med menneskesludder på en dag