Til jer med flere hunde

[Gæst Tessa&Molly]

Er I lige knyttet til alle hundene eller er der en af dem I er mest knyttet til?

[Gæst BongoJungle]

Jeg er klart mest knyttet til Labell.

Vi har haft langt mere tid sammen og er gået igennem så utrolig meget sammen.

 

Men det betyder ikke at jeg særbehandler hende frem for Bambi.

[Aussiepower!]

Jeg føler mig tæt knyttet til alle mine hunde, men Chivas og jeg er helt særligt tæt knyttet, på trods af at han er den yngste i flokken, men der er bare et særligt bånd mellem os to og jeg tror heller aldrig at jeg bliver lige så tæt knyttet til nogen anden hund igen

[KimC]

Knyttet, ja men på hver sin måde.

Den ene af mine hunde ønsker at være i fysisk kontakt med mig hele tiden, men gider ikke alt for mange aktiviteter, spor måske, men så er det også det. En anden er mere som et menneske at være sammen med end en hund, kan læse mine tanker, og hjælpe med at styre flokken. Er til blid og kærlig hygge.

Klummerhovedet Happy skal nusses og kysses og vi skal bare lave en hel masse sjovt sammen, og det må gerne være lidt vildt og jubiijubijubi - og så kører han træt. Yngste medlem i flokken vil helst når vi tager lidt på tur, bare os to, og laver et eller andet, snuser, nusser, eller træner. At gå spor betyder for ham at han gemmer mine ting og jeg skal søge efter dem.

 

Hilsen Kim

[Gæst Aussies for ever]

Jeg er knyttet til hver og en af mine hunde ... og ville aldrig kunne vælge imellem dem.

 

Men hvis jeg skulle sige, så har Sirius et specielt rum i hjertet - måske fordi jeg tog mod ham ved fødslen, hjælp ham tilbage til de levende ... eller også er det bare hans blide og følsomme sind, som gjorde at jeg har måtte arbejde intens med ham siden han var hvalp (blandt andet flere overfald) ... eller også er det simpelthen fordi vi bare passer sammen som ærter i bælg.

[Gæst The dogfather]

Altså jeg synes ikke jeg er mere knyttet til Pablo end til Victoria...men jeg synes min kommunikation med Pablo nogen gange er lettere end med Victoria, i og med hun er mere selvstændig og helst kun arbejder hvis der er mad involveret...hehe...men tror at efterhånden som hun bliver mere voksen kommer hun til at blive mere ligesom Pablo....

[luckyluna]

Ja, må nok indrømme at jeg er mere knyttet til sheila.. jeg har selvfølgelig også haft hende længst..

 

Faktisk så kæmper jeg lidt med at komme til at føle noget for mysla andet end "bare" en hund... lidt "pinligt" at indrømme det, men jeg tror det handler om at hun har været min mors hund hele tiden og at jeg har distanceret mig fra hende for ikke at tage det alt for nært, når jeg ikke synes hun havde det godt nok...

Men måske det også handler om at mysla ikke har det der, åh elsk mig blik på når hun ser på folk/mig.

Og det har sheila, hun vil helt tæt på, have nærhed ovs

 

Foreksempel når man kommer hjem og de er hublende lykkelige, så skal og må sheila bare mase sig ind til mig, kysse og helst lige ligge i arm lidt. Mysla hopper og danser, men skal så bare lige siges goddag til, så er hun gået igen og finder noget at gnave i.. slet ikke interesseret i nærhed på samme måde..

[Gæst Tessa&Molly]

Tak for jeres ærlige svar..

 

Jeg har altid haft et meget tæt bånd med Tessa, vi er uadskillelige kan man godt sige.. Hun elsker at ligge sammen med mig, vi sover sammen, ser tv sammen, hvis jeg går nednunder og sover pga kærestens snorken, går hun med osv. Hun vil altid være der for mig og omvendt..

 

Jeg synes også at jeg har et rigtig tæt forhold til Molly.. Hun foretrækker helt klart mig.. Hun elsker at putte osv., det gjorde Tessa ikke i den alder..

Jeg synes egentlig hun er mig meget hengiven..

 

Jeg elsker de to hunde og jeg kunne aldrig vælge mellem dem.. Men nogen gange er jeg splittet fordi jeg en dag måske føler at jeg er klart mest knyttet til Tessa og en anden dag er det måske Molly.. Men generelt føler jeg at mit forhold til begge hunde er det samme.. Det giver mig sindssygt dårlig samvittighed..

 

Sikke et rodet indlæg.. Det giver sikkert ikke engang mening..

[asm]

Jeg elsker alle mine hunde rigtigt højt, men når vi snakker om den der helt udefinerlige følelse af bånd mellem hund og menneske, så er det uden tvivl Lykke, som jeg er knyttet mest til. Jeg tog imod hende og fik liv i hende ved fødslen... eller rettere, jeg slæbte hende ud af sin mor, og jeg troede, jeg mistede hende. Så det adrenalinkick, det gav, da Lykke fnøs og endelig efter lang tid (sådan føltes det i hvert fald) kom med et lille spædt bjæf... eller mjøf..., det er ubeskriveligt. Lidt lige som at få sin nyfødte baby på maven lige efter fødslen... det var så stort et øjeblik at stå med det lille væsen og vide, at kampen for liv havde givet bonus.

 

Vi har desuden trænet intenst sammen ved redningshundene, og det forstærker helt klart sammenholdet og samarbejdet imellem os. Hun er også meget opmærksom på mine sindsstemninger og mit helbred, og hun ved næsten før mig, om jeg er ved at få et slemt anfald af migræne. Så viger hun faktisk ikke fra mig. Hendes mor, Mirah, har lidt det samme. Hvis jeg lægger mig, så bliver hun ved mig, og hun kan sidde og kigge mig i øjnene, som om hun læser min sjæl... og ja, ja... så er det jo heller ikke værre Men sådan føles det altså

[Amanda1996]

Er I lige knyttet til alle hundene eller er der en af dem I er mest knyttet til?

Jeg vil aldrig gøre forskel på mine hunde.

Jeg føler, at jeg nærmest "svigter" bare ved at gøre den mindste forskel

Jeg vil jo gøre det allerbedste for mine hunde, derfor er jeg lige knyttet til begge to :hjerte:

[Splinten, mor og mig]

Jeg gør ikke forskel og vil aldrig, aldrig vælge...

 

Men derfor er Kimmi alligevel min "once in a lifetime" hund og jeg kan blive helt dårlig af at tænke på, at hun nok har levet halvdelen af hendes tid.

Jeg ønskede mig sådan en Kimmi kopi og fik Splint... og hun er alt andet end det :blink: Hun er den sødeste, dejligste lille hund, men Kimmi - det er hun ikke. Derfor ville jeg også rigtig, rigtig gerne have haft et kuld mere på hende (jeg gør det ikke - ved godt det er forkert, men Splints HD status) - denne gang med en hanhund med samme power som hende.

Jeg elsker Splint højt, fordi hun er så sød og ligesom.... skrøbelig og meget afhængig af mig, hvilket Kimmi aldrig er.

 

Vilya kan godt blive en ener - hun viser klart potentiale til at blive min nye nye hjertehund :hjerte: Men indtil videre er hun bare hvalpesød

 

Jeg kan have de vildeste dillemaer, når jeg f.eks. forestiller mig, at vi kører galt... (og ja, det er sådan noget jeg kan forestille mig ) Hvordan skal man dog prioritere, hvis man skal redde hundene? Mit hjerte vil vælge Kimmi, men hun er ældst, så det er jo dumt og argh..... Kan man ikke bare få dem alle ud på én gang? Uden at det ender i en slags motorvejs-vendetta....

[asm]

Nu synes jeg så ikke, at jeg ikke elsker de andre, fordi jeg føler et større bånd til Lykke. Jeg behandler dem alle godt, men ikke ens, for de er forskellige... så at behandle dem ens er ikke nødvendigvis det bedste for hver enkelt

 

De 'gamle' har også fået deres mål af træning og socialisering... i dag foregår det så bare på en anden måde, og mere i hjemme-regi. Men glemt bliver de altså ikke

[Lykkeliv]

Åhha - jamen jeg synes egentligt jeg er lige knyttet til mine hunde, men på forskellige måder.

 

SKULLE jeg vælge med hjertet, ville det nok alligevel blive Stella. Hun er min første hund og vil altid betyde noget helt helt særligt for mig! Hun skyld i at jeg er som jeg er i dag - hundegal

Fornuften ville fortælle mig at jeg skulle vælge Asta, fordi hun passer bedre ind i min hverdag med aktivitetsniveau og træningsparathed. Hun er desuden langt mere afhængig af mig, end Stella nogensinde har været.

 

Stella og jeg har bare noget helt særligt... jeg får fysisk ondt i maven ved tanken om at hun ikke skulle være her mere.

Hun er min lille uldne følgesvend, lynende intelligent, fræk og kærlig!

 

Det er i virkeligheden paradoksalt, for det er Asta jeg laver mest med. Lydighed, hundeleg osv osv osv, men det er sådan begge hunde har det bedst.

 

Skulle jeg sammenligne de to, tror jeg at Stella er min følgesvend og Asta er vores barn

Stella vælger at "følges ad med mig" fordi hun har lyst, Asta har nok lyst, men også brug for mig (og Stella) på en helt anden måde end Stella nogensinde har haft.

[Gæst Tessa&Molly]

Jeg vil aldrig gøre forskel på mine hunde.

Jeg føler, at jeg nærmest "svigter" bare ved at gøre den mindste forskel

Jeg vil jo gøre det allerbedste for mine hunde, derfor er jeg lige knyttet til begge to :hjerte:

 

 

Det er faktisk lige præcis sådan jeg har det..

[Aussiepower!]

Jeg kan så ikke lige se koblingen mellem det at være mere knytter til én hund end til de andre, med at gøre forskel på dem

 

Jeg holder utroligt meget af alle mine hunde, og vil meget nødigt undvære nogen af dem, jeg føler mig tæt knyttet til dem alle, men jeg vil ikke benægte at Chivas er noget helt særligt for mig -og jeg føler mig meget heldig at få lov at føle den særlige tilknytning han og jeg har, det er ikke alle hundeejere beskåret at opleve dette, selv ikke i et helt langt liv med hunde...

 

Men det betyder ikke at jeg gør forskel på min hunde, de forskelle de oplever, er ganske naturligt forkommende, fx. er Cody og Flica godt oppe i alderen og er gået på pension fra træning og prøver/konkurrencer, det er der jo ikke noget unaturligt i, men bare fordi de ikke træner fast eller kommer til prøver og lign. betyder det jo ikke at de ikke bliver aktiveret eller får alene tid med mig, de oplever bare andre ting end Chivas, men det ville jo have været det samme selvom jeg ikke havde haft det helt særlige forhold til Chivas, jeg ser det som en naturlig udvikling i og med at de nu har den alder de har

 

Så ja, de oplever forskellige ting fordi de er forskellige steder i deres liv, men det betyder bestemt ikke at jeg gør forskel på dem, det kunne aldrig falde mig ind!

[asm]

Det var faktisk lige det, jeg ville have sagt, Aussiepower

 

Sådan har jeg det også. Men at gøre forskel er ikke nødvendigvis at gøre forskel

[Gæst milder batmusen]

Er I lige knyttet til alle hundene eller er der en af dem I er mest knyttet til?

 

 

nej absolut ikke knyttet dem alle lige meget

 

jeg tror ikke man ligeså ofte får det samme nære forhold til sine hunde nrå man har flere da bliver de mere som en kæmpe famile men ikke det tætte bånd som når man har en enkelt hund

[Aussiepower!]

Det var faktisk lige det, jeg ville have sagt, Aussiepower

 

Sådan har jeg det også. Men at gøre forskel er ikke nødvendigvis at gøre forskel

 

Netop, hvad der er lykken for den ene hund, er jo ikke nødvendigvis lykken for den anden, ergo forkommer forskelle helt naturligt, uden at der er noget negativt eller forkert i det. :5up:

Jeg ville opfatte det som mere forkert, at skære alle ens hunde over samme kam :blink:

[Splinten, mor og mig]

Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.... det gælder vel også for hunde

[Gæst Tessa&Molly]

Det jeg egentlig ville med denne tråd var bare at høre om I følte jer lige knyttede til alle jeres hunde eller om der er en af dem der har en særlig plads..

 

Jeg har aldrig betvivlet jeres pasning af hundene..

For jeg ved godt at selvom man er mere knyttet til en af dem fx, så passer og plejer man dem alle på lige fod..

Regner ikke med at nogen af jer har fx to hunde og er stærkt knyttet til den ene, og derfor lader den anden passe sig selv..

 

Forskellige hunde har brug for forskellig omsorg.. Ligesom børn..

 

Tror måske tråden blev drejet lidt..

[Gæst CookiesMoar]

Nu har jeg jo kun holdt hund siden dette forår. (min mand har tidligere haft en del hunde).

 

Vi startede med Cookie (min hund), og er meget knyttet til hende, da det var mig der valgte hende i kuldet, og vi har haft hende fra hvalp, og det er mig der har været med ved ethvert nyt skridt hun har taget i livet. Ligeledes er hun min første hund... Så hun vil altid have en spciel stor plads i mit hjerte...

 

Og så har vi Arki, en dobermann som vi har taget til os. Vi har hele tiden snakket om at vi ville have en dobermann, da det er en race der passer godt til os. Jeg elsker ham da meget, men idet jeg ikke har haft ham fra lille og ikke selv har kunne sætte mit præg på ham, så føler jeg at der mange gange mangler lige netop "det sidste"...

 

 

Vi behandler dog hundene ens... Får den ene en godbid, så får den anden også. Må den ene noget så må den anden også osv.

Kæler jeg med Cookie, så bliver Arki "sendt væk", og kæler jeg med Arki er det Cookie der må smutte...

Og er både jeg og manden hjemme, så kæler vi med dem begge på skift...

[Gæst Chicchi]

Jeg må sige, at Nellie som vi har haft længst og som sådan både uofficielt og officielt er "min" hund og ikke min kærestes er den jeg er mest knyttet til.. Men jeg elsker også Charlie ligeså højt - ham har jeg bare ikke haft nær så længe..