Hop til indhold

Hvalpe på vej...?


Tweesa
 Share

Recommended Posts

Det er ikke unormalt at man hjælper børn med at sætte ord på deres sorg - fordi de ikke helt selv magter at finde ordene ... Men det hjælper dem, at der er nogle voksne der sætter ord på alt det virvar der foregår inden i dem ... og jeg tænker at samme teknik godt kan bruges på hundene ...

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 234
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst anne-marie
En nyfødt chihuahua burde veje mindst 80gram - Min egen dolph vejede omkring 85g..

 

Så hun har været lille hele vejen igennem

 

 

Nu har vi sat hende på ammestuen.dk - skulle der være en lille chi som ikke kan magte sine egne' date=' så har Tweety mælken til det..[/quote']

 

Jeg synes det er synd at lade hende være på ammelisten. For det betyder jo, at hun ikke kan få medicinsk hjælp til at komme over fødsel og mælkedannelse.

Samtidig ER hun jo nyopereret så jeg kan ikke rigtig se meningen i at hun skal gå og vente på nogle små chi-hvalpe, der trækker energi ud af hendes lille trætte krop.. Hvalpe, som sandsynligvis ikke dukker op. Og Tweety kan jo næppe klare hvalpe fra andre racer..

 

Det er umuligt at snakke med hende om den store sorg, så HUN kan få sat ord på, hvad der er sket. Den slags er ulykkeligvis forbeholdt mennesker.

Men man kan i det mindste hjælpe hende med det rent fysiske. Og NETOP fordi hun ikke har ordene for tragedien, så vil hun glemme det skete når ammeperioden er overstået.

 

Jeg er ikke helt enig, hunde kan faktisk godt få hjælp til sorg m.m..

 

Det er ikke helt som med mennesker, men der er muligheder :)

 

Og man kan altid tale med sin hund, det hjælper også hunde at man snakker med dem :)

 

NEJ!!!!!!!!!!!

Det hjælper HELLER IKKE mennesker i krise at man "snakker med dem"!! Det hjælper KUN at man får DEM til at snakke! Det er dybt synd at overføre sin menneskesorg på en lille hund, der genetisk er kodet til ret hurtigt at lægge det skete bag sig.

 

Den bedste hjælp for Tweety er dels medicinsk og dels et spændende og interessant liv.

 

Gad vide hvorfor det så hjalp at der var nogen der snakkede med mig da min mor tog sit eget liv :?:

 

HVOR er jeg ked at Fighter ikke klarede det. Håber hun kan hjælpe en anden hvalp der mangler en mor.

 

Gryn, hvis nogen kun har snakket med/til dig uden at du selv har snakket, -så har du heller ikke fået hjælp. :cry:

 

Hjælpen får du, hvis nogen er der for dig OG LYTTER TIL hvad du ønsker at tale om. Når DU er klar til at tale om det.

Prøv at tænke efter, Gryn, har du fået talt om det forfærdelige, der skete? Er der nogen, der har lyttet til dig?

 

Hvis Gryn har fået proffesionel hjælp så har nogen lyttet til hende (og det gør alemindelige kærlige familiemedlemmer jo også), hørt hende, ellers er det ikke proff hjælp, det er almindelig krisehjælp at lytte, det er et meget bredt emne, og det er vel egentlig ikke ret hunderelateret :)

 

Vi der kommer hos Gudrun, der er dyrlæge, med vores hunde, ved at det hjælper at tale med hunden,og herunder lærer vi også en del om at lytte til hunden, det lyder sikkert vanvittigt for nogen der ikke ser hunde på den måde, men ikke desto mindre kan det hjælpe mange mange hunde :)

 

Jeg er sikker på at trådstartrs forældre støtter og hjælper deres dejlige hund på den bedste måde, de lyder som mennesker der er er åbne og meget kærlige a044.gif

 

Deres datter er iøvrigt socialrådgiver studerende :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Det er ikke unormalt at man hjælper børn med at sætte ord på deres sorg - fordi de ikke helt selv magter at finde ordene ... Men det hjælper dem, at der er nogle voksne der sætter ord på alt det virvar der foregår inden i dem ... og jeg tænker at samme teknik godt kan bruges på hundene ...

Og som vi lærer hos Gudrun du og jeg m.fl. her, vi kommer tættere på hundene og de får mere ''stemme'' :)

Link til indlæg
Del på andre sites

En nyfødt chihuahua burde veje mindst 80gram - Min egen dolph vejede omkring 85g..

 

Så hun har været lille hele vejen igennem

 

 

Nu har vi sat hende på ammestuen.dk - skulle der være en lille chi som ikke kan magte sine egne' date=' så har Tweety mælken til det..[/quote']

 

Jeg synes det er synd at lade hende være på ammelisten. For det betyder jo, at hun ikke kan få medicinsk hjælp til at komme over fødsel og mælkedannelse.

Samtidig ER hun jo nyopereret så jeg kan ikke rigtig se meningen i at hun skal gå og vente på nogle små chi-hvalpe, der trækker energi ud af hendes lille trætte krop.. Hvalpe, som sandsynligvis ikke dukker op. Og Tweety kan jo næppe klare hvalpe fra andre racer..

 

Det er umuligt at snakke med hende om den store sorg, så HUN kan få sat ord på, hvad der er sket. Den slags er ulykkeligvis forbeholdt mennesker.

Men man kan i det mindste hjælpe hende med det rent fysiske. Og NETOP fordi hun ikke har ordene for tragedien, så vil hun glemme det skete når ammeperioden er overstået.

 

Jeg er ikke helt enig, hunde kan faktisk godt få hjælp til sorg m.m..

 

Det er ikke helt som med mennesker, men der er muligheder :)

 

Og man kan altid tale med sin hund, det hjælper også hunde at man snakker med dem :)

 

NEJ!!!!!!!!!!!

Det hjælper HELLER IKKE mennesker i krise at man "snakker med dem"!! Det hjælper KUN at man får DEM til at snakke! Det er dybt synd at overføre sin menneskesorg på en lille hund, der genetisk er kodet til ret hurtigt at lægge det skete bag sig.

 

Den bedste hjælp for Tweety er dels medicinsk og dels et spændende og interessant liv.

 

Gad vide hvorfor det så hjalp at der var nogen der snakkede med mig da min mor tog sit eget liv :?:

 

HVOR er jeg ked at Fighter ikke klarede det. Håber hun kan hjælpe en anden hvalp der mangler en mor.

 

Gryn, hvis nogen kun har snakket med/til dig uden at du selv har snakket, -så har du heller ikke fået hjælp. :cry:

 

Hjælpen får du, hvis nogen er der for dig OG LYTTER TIL hvad du ønsker at tale om. Når DU er klar til at tale om det.

Prøv at tænke efter, Gryn, har du fået talt om det forfærdelige, der skete? Er der nogen, der har lyttet til dig?

 

Hvis Gryn har fået proffesionel hjælp så har nogen lyttet til hende (og det gør alemindelige kærlige familiemedlemmer jo også), hørt hende, ellers er det ikke proff hjælp, det er almindelig krisehjælp at lytte, det er et meget bredt emne, og det er vel egentlig ikke ret hunderelateret :)

 

Vi der kommer hos Gudrun, der er dyrlæge, med vores hunde, ved at det hjælper at tale med hunden,og herunder lærer vi også en del om at lytte til hunden, det lyder sikkert vanvittigt for nogen der ikke ser hunde på den måde, men ikke desto mindre kan det hjælpe mange mange hunde :)

 

Jeg er sikker på at trådstartrs forældre støtter og hjælper deres dejlige hund på den bedste måde, de lyder som mennesker der er er åbne og meget kærlige a044.gif

 

Deres datter er iøvrigt socialrådgiver studerende :lol:

 

Gudfader..... a093.gif

Link til indlæg
Del på andre sites

En nyfødt chihuahua burde veje mindst 80gram - Min egen dolph vejede omkring 85g..

 

Så hun har været lille hele vejen igennem

 

 

Nu har vi sat hende på ammestuen.dk - skulle der være en lille chi som ikke kan magte sine egne' date=' så har Tweety mælken til det..[/quote']

 

Jeg synes det er synd at lade hende være på ammelisten. For det betyder jo, at hun ikke kan få medicinsk hjælp til at komme over fødsel og mælkedannelse.

Samtidig ER hun jo nyopereret så jeg kan ikke rigtig se meningen i at hun skal gå og vente på nogle små chi-hvalpe, der trækker energi ud af hendes lille trætte krop.. Hvalpe, som sandsynligvis ikke dukker op. Og Tweety kan jo næppe klare hvalpe fra andre racer..

 

Det er umuligt at snakke med hende om den store sorg, så HUN kan få sat ord på, hvad der er sket. Den slags er ulykkeligvis forbeholdt mennesker.

Men man kan i det mindste hjælpe hende med det rent fysiske. Og NETOP fordi hun ikke har ordene for tragedien, så vil hun glemme det skete når ammeperioden er overstået.

 

Jeg er ikke helt enig, hunde kan faktisk godt få hjælp til sorg m.m..

 

Det er ikke helt som med mennesker, men der er muligheder :)

 

Og man kan altid tale med sin hund, det hjælper også hunde at man snakker med dem :)

 

NEJ!!!!!!!!!!!

Det hjælper HELLER IKKE mennesker i krise at man "snakker med dem"!! Det hjælper KUN at man får DEM til at snakke! Det er dybt synd at overføre sin menneskesorg på en lille hund, der genetisk er kodet til ret hurtigt at lægge det skete bag sig.

 

Den bedste hjælp for Tweety er dels medicinsk og dels et spændende og interessant liv.

 

Gad vide hvorfor det så hjalp at der var nogen der snakkede med mig da min mor tog sit eget liv :?:

 

HVOR er jeg ked at Fighter ikke klarede det. Håber hun kan hjælpe en anden hvalp der mangler en mor.

 

Gryn, hvis nogen kun har snakket med/til dig uden at du selv har snakket, -så har du heller ikke fået hjælp. :cry:

 

Hjælpen får du, hvis nogen er der for dig OG LYTTER TIL hvad du ønsker at tale om. Når DU er klar til at tale om det.

Prøv at tænke efter, Gryn, har du fået talt om det forfærdelige, der skete? Er der nogen, der har lyttet til dig?

 

Hvis Gryn har fået proffesionel hjælp så har nogen lyttet til hende (og det gør alemindelige kærlige familiemedlemmer jo også), hørt hende, ellers er det ikke proff hjælp, det er almindelig krisehjælp at lytte, det er et meget bredt emne, og det er vel egentlig ikke ret hunderelateret :)

 

Vi der kommer hos Gudrun, der er dyrlæge, med vores hunde, ved at det hjælper at tale med hunden,og herunder lærer vi også en del om at lytte til hunden, det lyder sikkert vanvittigt for nogen der ikke ser hunde på den måde, men ikke desto mindre kan det hjælpe mange mange hunde :)

 

Jeg er sikker på at trådstartrs forældre støtter og hjælper deres dejlige hund på den bedste måde, de lyder som mennesker der er er åbne og meget kærlige a044.gif

 

Deres datter er iøvrigt socialrådgiver studerende :lol:

 

Jep - socialrådgiver in spe.. Og ved du hvad Anne-marie, min mor er også socialrådgiver haha.. morsomt..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
En nyfødt chihuahua burde veje mindst 80gram - Min egen dolph vejede omkring 85g..

 

Så hun har været lille hele vejen igennem

 

 

Nu har vi sat hende på ammestuen.dk - skulle der være en lille chi som ikke kan magte sine egne' date=' så har Tweety mælken til det..[/quote']

 

Jeg synes det er synd at lade hende være på ammelisten. For det betyder jo, at hun ikke kan få medicinsk hjælp til at komme over fødsel og mælkedannelse.

Samtidig ER hun jo nyopereret så jeg kan ikke rigtig se meningen i at hun skal gå og vente på nogle små chi-hvalpe, der trækker energi ud af hendes lille trætte krop.. Hvalpe, som sandsynligvis ikke dukker op. Og Tweety kan jo næppe klare hvalpe fra andre racer..

 

Det er umuligt at snakke med hende om den store sorg, så HUN kan få sat ord på, hvad der er sket. Den slags er ulykkeligvis forbeholdt mennesker.

Men man kan i det mindste hjælpe hende med det rent fysiske. Og NETOP fordi hun ikke har ordene for tragedien, så vil hun glemme det skete når ammeperioden er overstået.

 

Jeg er ikke helt enig, hunde kan faktisk godt få hjælp til sorg m.m..

 

Det er ikke helt som med mennesker, men der er muligheder :)

 

Og man kan altid tale med sin hund, det hjælper også hunde at man snakker med dem :)

 

NEJ!!!!!!!!!!!

Det hjælper HELLER IKKE mennesker i krise at man "snakker med dem"!! Det hjælper KUN at man får DEM til at snakke! Det er dybt synd at overføre sin menneskesorg på en lille hund, der genetisk er kodet til ret hurtigt at lægge det skete bag sig.

 

Den bedste hjælp for Tweety er dels medicinsk og dels et spændende og interessant liv.

 

Gad vide hvorfor det så hjalp at der var nogen der snakkede med mig da min mor tog sit eget liv :?:

 

HVOR er jeg ked at Fighter ikke klarede det. Håber hun kan hjælpe en anden hvalp der mangler en mor.

 

Gryn, hvis nogen kun har snakket med/til dig uden at du selv har snakket, -så har du heller ikke fået hjælp. :cry:

 

Hjælpen får du, hvis nogen er der for dig OG LYTTER TIL hvad du ønsker at tale om. Når DU er klar til at tale om det.

Prøv at tænke efter, Gryn, har du fået talt om det forfærdelige, der skete? Er der nogen, der har lyttet til dig?

 

Hvis Gryn har fået proffesionel hjælp så har nogen lyttet til hende (og det gør alemindelige kærlige familiemedlemmer jo også), hørt hende, ellers er det ikke proff hjælp, det er almindelig krisehjælp at lytte, det er et meget bredt emne, og det er vel egentlig ikke ret hunderelateret :)

 

Vi der kommer hos Gudrun, der er dyrlæge, med vores hunde, ved at det hjælper at tale med hunden,og herunder lærer vi også en del om at lytte til hunden, det lyder sikkert vanvittigt for nogen der ikke ser hunde på den måde, men ikke desto mindre kan det hjælpe mange mange hunde :)

 

Jeg er sikker på at trådstartrs forældre støtter og hjælper deres dejlige hund på den bedste måde, de lyder som mennesker der er er åbne og meget kærlige a044.gif

 

Deres datter er iøvrigt socialrådgiver studerende :lol:

 

Jep - socialrådgiver in spe.. Og ved du hvad Anne-marie, min mor er også socialrådgiver haha.. morsomt..

Jamen så er den bette jo i de bedste hænder :D

 

De fleste der søger den uddannelse og det (hårde) job, har en masse empati og medfølelse i sig for andre individer, og hvis ikke er de fejlplacerede ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

En nyfødt chihuahua burde veje mindst 80gram - Min egen dolph vejede omkring 85g..

 

Så hun har været lille hele vejen igennem

 

 

Nu har vi sat hende på ammestuen.dk - skulle der være en lille chi som ikke kan magte sine egne' date=' så har Tweety mælken til det..[/quote']

 

Jeg synes det er synd at lade hende være på ammelisten. For det betyder jo, at hun ikke kan få medicinsk hjælp til at komme over fødsel og mælkedannelse.

Samtidig ER hun jo nyopereret så jeg kan ikke rigtig se meningen i at hun skal gå og vente på nogle små chi-hvalpe, der trækker energi ud af hendes lille trætte krop.. Hvalpe, som sandsynligvis ikke dukker op. Og Tweety kan jo næppe klare hvalpe fra andre racer..

 

Det er umuligt at snakke med hende om den store sorg, så HUN kan få sat ord på, hvad der er sket. Den slags er ulykkeligvis forbeholdt mennesker.

Men man kan i det mindste hjælpe hende med det rent fysiske. Og NETOP fordi hun ikke har ordene for tragedien, så vil hun glemme det skete når ammeperioden er overstået.

 

Jeg er ikke helt enig, hunde kan faktisk godt få hjælp til sorg m.m..

 

Det er ikke helt som med mennesker, men der er muligheder :)

 

Og man kan altid tale med sin hund, det hjælper også hunde at man snakker med dem :)

 

NEJ!!!!!!!!!!!

Det hjælper HELLER IKKE mennesker i krise at man "snakker med dem"!! Det hjælper KUN at man får DEM til at snakke! Det er dybt synd at overføre sin menneskesorg på en lille hund, der genetisk er kodet til ret hurtigt at lægge det skete bag sig.

 

Den bedste hjælp for Tweety er dels medicinsk og dels et spændende og interessant liv.

 

Gad vide hvorfor det så hjalp at der var nogen der snakkede med mig da min mor tog sit eget liv :?:

 

HVOR er jeg ked at Fighter ikke klarede det. Håber hun kan hjælpe en anden hvalp der mangler en mor.

 

Gryn, hvis nogen kun har snakket med/til dig uden at du selv har snakket, -så har du heller ikke fået hjælp. :cry:

 

Hjælpen får du, hvis nogen er der for dig OG LYTTER TIL hvad du ønsker at tale om. Når DU er klar til at tale om det.

Prøv at tænke efter, Gryn, har du fået talt om det forfærdelige, der skete? Er der nogen, der har lyttet til dig?

 

Jeg ved som udemærket hvad der har hjulpet mig

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig hjælper det, at tale om tingene og lette sit hjerte, det gør godt at blive mødt med forståelse og omsorg, når man er i krise.

 

Det er da det samme med hundene, der skal også tages hånd om dem.

Jeg er overbevist om de opfatter mere end mange tror. Stemninger mærker de hurtigt, fx. påvirkede det mine hunde da min x og jeg i sin tid skulle gå fra hinanden, selvom alt forgik i fordragelighed, hundene opsnapper hurtigt der er noget galt, og bliver påvirket af det, så selvfølgelig kan de også mærke det den anden vej, når vi er der for dem, og gør vores bedste for at yde omsorg og kærlighed.

 

Selvfølgelig kan hunde da føle sorg.. Det er ikke kun en menneskelig følelse.

 

Hvor mange har ikke prøvet at hundene er tæt på os når vi er kede af det.

 

 

Jeg er sikker på Tweetys familie gør alt hvad de kan for hende :wink:

 

Hilsen Susanne.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg har slet ikke set at der var kommet hvalpe før idag, men sikke et drama!

Og hvor er jeg ked af at det gik som det gik :(

 

Det allerbedste ville jo nok være hvis hun fik en erstatningshvalp, men ellers handler det nok meget om at få hende til at tænke på noge andet.

Ligesom man ville gøre hvis hunden var falsk gravid:)

 

Godt du fører tråden tilbage på sporet igen, Luckyluna.

Det er jo Tweety som tråden handler om, og ikke tvivlspørgsmål om hvorvidt socialrådgivere lærer aktiv lytning og kriseteorier i deres uddannelse :? Hvis ikke socialrådgivere lærer den slags, hvem gør så?

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan Tweety har det i dag? Er hun ligeså påvirket som hun var i går, og er der noget nyt om mulighed for erstatningshvalp via ammestuen.dk?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
jeg har slet ikke set at der var kommet hvalpe før idag, men sikke et drama!

Og hvor er jeg ked af at det gik som det gik :(

 

Det allerbedste ville jo nok være hvis hun fik en erstatningshvalp, men ellers handler det nok meget om at få hende til at tænke på noge andet.

Ligesom man ville gøre hvis hunden var falsk gravid:)

 

Godt du fører tråden tilbage på sporet igen, Luckyluna.

Det er jo Tweety som tråden handler om, og ikke tvivlspørgsmål om hvorvidt socialrådgivere lærer aktiv lytning og kriseteorier i deres uddannelse :? Hvis ikke socialrådgivere lærer den slags, hvem gør så?

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan Tweety har det i dag? Er hun ligeså påvirket som hun var i går, og er der noget nyt om mulighed for erstatningshvalp via ammestuen.dk?

Det er jeg fuldstændig enig i :D

 

Hvordan går det med hende?

 

Og ja afledning og opmuntring med sjove ting :)

 

Jeg ved med Susi at hun sørgede i ca en måned da hun mistede Maggie på 14 mdr, det var voldsomt, hvordan har den skønne hund det nu?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tweety har det heldigvis meget bedre - hun reagerer dog lynhurtigt på alt som lugter af den lille bebs, og må så tjekke at den ikke er der.. Ingen tvivl om at hun sørger, men hun opdagede selv at den døde..

Og hun har virkelig været god til at acceptere det..

 

Hun sover meget, og skal nusses hele tiden.. Jeg tror hun er igang med at lære mine forældre at hun ingen ben har.. Jeg er overbevist om at hun kan trække dem op under sig som landingsstellet på et fly - og kun sænke dem på en luftetur ;)

 

Nu skal hun introduceres for lille Dolph, som jeg ved snakker et ufejlbarligt hundesprog - gad vide om hun kan huske ham, ved I noget om sådan noget?

 

Apropos Dolph, så har han idag fået fjernet fire mælketænder - men efter en laaaaaaaang lur er han nu i fuld vigør...

 

 

Og nå ja - så har min mor købt et Nina Ottoson spil :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder godt at hun har det bedre.

Jeg kom til at tænke på at det kan være at der skal holdes øje med om der kommer brystspænding nu hvor der ikke er nogen hvalpe til at die...

 

For så skal hun nok undgå at blive kold på lufteture. Der er nemlig "noget" med fyldte bryster og kulde og brystbetændelse (Altså for mennesker, jeg ved ikke om det kan overføres direkte på hunde :oops: )

 

Dejligt at det gik godt med Dolph:)

-Og intet mindre end Nina Ottesen aktivitetsspil, naturligvis :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har igen erfaring med hunde og deres hvalpe, der genforenes :wink:

Men min gamle hest så sin mor efter flere år og der var vrinsken, og glæde og de gik bare helt tæt sammen, ingen tvivl om de vidste hvem hinanden var.

 

Men det blir da bare spændende de skal mødes :D

 

Godt Tweety har det bedre, og bor hos en god familie.

 

Hilsen Susanne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kom lige i tanker om at Toffi mødte en af de hunde hun var vokset op med, da vi gæstede Køge-udstillingen. De kom fra to forskellige kuld, og der var kun et par dage imellem kuldene. Jeg ved ikke lige hvor meget de havde været sammen, nok ikke de første uger.

Men i hvert fald var der altså intet der tydede på at de to hunde kunne huske hinanden. Men han var i "kravlegård" og det var Toffi ikke, så de fik ikke snust meget til hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Tweety har det heldigvis meget bedre - hun reagerer dog lynhurtigt på alt som lugter af den lille bebs' date=' og må så tjekke at den ikke er der.. Ingen tvivl om at hun sørger, men hun opdagede selv at den døde..

Og hun har virkelig været god til at acceptere det..

 

Hun sover meget, og skal nusses hele tiden.. Jeg tror hun er igang med at lære mine forældre at hun ingen ben har.. Jeg er overbevist om at hun kan trække dem op under sig som landingsstellet på et fly - og kun sænke dem på en luftetur ;)

 

Nu skal hun introduceres for lille Dolph, som jeg ved snakker et ufejlbarligt hundesprog - gad vide om hun kan huske ham, ved I noget om sådan noget?

 

Apropos Dolph, så har han idag fået fjernet fire mælketænder - men efter en laaaaaaaang lur er han nu i fuld vigør...

 

 

Og nå ja - så har min mor købt et Nina Ottoson spil :D[/quote']

 

Tja, det kan de ofte tror jeg, Mika kom på besøg her hos Susi og Maggie da hun var et halvt år gammel og der var der ingen tvivl om at Mika kom hjem til mor i hvertfald :D

 

Og senere er hun som bekendt flyttet heeelt hjem igen :oops:

 

Hvor lyder det godt at hun har det så godt, jo det er smart det med at dine forældre er så godt opdragede :lol:

 

Du er måske lidt misundelig? :lol:

 

Det kan sikkert være meget godt at hun møder sim lille søn, i skal mødes neutralt først ikke?

 

Det har jeg de bedste oplevelser med, kan egentlig ikke overvurderes hvor godt det er :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tager derned så tidligt jeg kan imorgen, skal bare lige på arbejde tidligt om morgenen - og så lufter jeg Dolph, ringer til min mor og så kommer hun med Tweety over på den store græsmark..

Her kan de se hinanden laaaaangt væk - jeg håber det hjælper at Tweety er glad for at se mig, og Dolph glad for at se min mor..

 

Og så må vi se :D Skriver selvfølgelig om familiesammenføringen imorgen..

Link til indlæg
Del på andre sites

Er Dolph Tweetys hvalp?

For så husker de selvfølgelig hinanden.

 

Ellers kommer det jo an på, hvor meget de har været sammen før.

 

Hvor gammel er Dolph? --Jeg går ud fra, at han er under et år siden han lige har fået fjernet mælketænder...

 

Hvis Tweety har være glad for ham tidligere, så er det nok lige det helt rigtige for hende at være sammen med ham og blive afledt fra hendes lille tragedie.

Under alle omstændigheder må det da være dejligt for hende at mødes med små chi'er. De fleste hunde man møder som chihuahua er jo for store og farlige til at man på forhånd kan være tryg og rolig.

 

Det må være noget sværere at socialisere en mini-hund end en hund af mellemstørrelse. :?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Jeg tager derned så tidligt jeg kan imorgen' date=' skal bare lige på arbejde tidligt om morgenen - og så lufter jeg Dolph, ringer til min mor og så kommer hun med Tweety over på den store græsmark..

Her kan de se hinanden laaaaangt væk - jeg håber det hjælper at Tweety er glad for at se mig, og Dolph glad for at se min mor..

 

Og så må vi se :D Skriver selvfølgelig om familiesammenføringen imorgen..[/quote']

Det lyder som en rigtig god plan :D

 

Glæder mig til at høre :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja så er vi i Esbjerg, men det var ike udelukkende gensynsglæde - for Tweety brugte hele lørdagen på at gø og gø og gø.. Og har lavet et udfald mod Dolph..

 

Vi startede med at gå ud sammen, hvor Tweety først snusede til Dolphs næse og vi nåede lige at tænke "yes.. " indtil hun gik i gø-mode, og det fortsatte resten af dagen..

 

Dolph har været SÅ god, han har ikke gøet på et eneste tidspunkt, men han hulker meget - for han vil bare så gerne hilse.. Han er ved at gå ud af sit gode skind! Men han sidder pænt i min favn og kigger.. meget intenst..

 

Det er rart at Dolph bare gerne vil hilse, for hvis han var så slemt som Tweety, så havde vi et stort problem!

Jeg tror virkelig at Tweety er jaloux, ligegyldig hvem Dolph sidder hos - så er det forkert..

 

Idag sad vi på trappen, jeg sad lidt nede - og min mor på trappe afstatsen.. Her lod vi Tweety gå lidt frem, snuse og så tilbage til min mor - mens Dolph bare sad og kiggede..

 

Derefter luntede Dolph op og ned af trappen, det reagerede Tweety på med en masse piven.. Tror måske hun syntes det var lidt strengt at han kan det med trapper, mens hun kun kan tage to trin.. ;)

Men det endte med at de kan være MEGET tæt sammen uden optræk til ballade :)

Dog aldrig uden at vi har fat i dem begge, men efterhånden er Dolph også faldet til ro.. han vil stadig vildt gerne hilse, men han ved at det er no-go hos Tweety lige nu :)

 

 

Så er meget fortrøsningsfuld, Dolph skal nok vise hende at det er helt ok - og der er allerede meget mere ro på de to..

Men mor og barn gensynsglæder? Ikke rigtig, desværre..

Link til indlæg
Del på andre sites

jammen helledusseda..... Hvem omgås den bette Tweety til daglig?

Har hun nogen hundevenner?

Det ER jo svært, når man er så lille...

 

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med da vi blev inviteret til mor Speedys fødselsdag et halvt års tid efter vi havde fået vores hvalpe...

Der var SLET ingen tvivl om gensynsglæden. Og Silke blev især begejstret nusset af bedstemor Sahna, der havde taget specielt HENDE i pleje da hun var lille.

 

Der var samtidig besøg af en helsøster til Silke, der var lige 1 år ældre. Og også hun så ud som om hun aldrig havde været hjemmefra..

 

Jeg kan ikke helt sammenligne med min venindes hvalpe. For de bor i nærheden. Og de bliver jævnlig passet af min veninde. Men de to hanner har f.eks. aldrig forsøgt sig på nogen måde overfor mor eller søster, når de har været i løbetid. De er HELT klar over slægtskabet. --Silke skulle bare tænke på løbetid, så havde hun deres interesse... Hun er jo ikke "rigtig" familie..

 

Stakkels lille Dolph... Hans mor vil ikke ha' ham... :cry:

 

Hvordan er Bitten overfor ham?

 

øhø... Er HUN ikke med?? :(

 

Hvordan har Bitten og Tweety det sammen?? :?

Link til indlæg
Del på andre sites

jammen helledusseda..... Hvem omgås den bette Tweety til daglig?

Har hun nogen hundevenner?

Det ER jo svært, når man er så lille...

 

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med da vi blev inviteret til mor Speedys fødselsdag et halvt års tid efter vi havde fået vores hvalpe...

Der var SLET ingen tvivl om gensynsglæden. Og Silke blev især begejstret nusset af bedstemor Sahna, der havde taget specielt HENDE i pleje da hun var lille.

 

Der var samtidig besøg af en helsøster til Silke, der var lige 1 år ældre. Og også hun så ud som om hun aldrig havde været hjemmefra..

 

Jeg kan ikke helt sammenligne med min venindes hvalpe. For de bor i nærheden. Og de bliver jævnlig passet af min veninde. Men de to hanner har f.eks. aldrig forsøgt sig på nogen måde overfor mor eller søster, når de har været i løbetid. De er HELT klar over slægtskabet. --Silke skulle bare tænke på løbetid, så havde hun deres interesse... Hun er jo ikke "rigtig" familie..

 

Stakkels lille Dolph... Hans mor vil ikke ha' ham... :cry:

 

Hvordan er Bitten overfor ham?

 

øhø... Er HUN ikke med?? :(

 

Hvordan har Bitten og Tweety det sammen?? :?

 

 

Nej Bitten er ikke med denne gang - for jeg vidste at Dolph er langt den mest socialiserede af de to, Bitten er decideret kennel hund..

 

Så det er kun Dolph, Bitten sover længe og leger hjemme i Århus - så hende er jeg nu ikke bekymret for..

Bitten har aldrig mødt Tweety - jeg kan jo huske at det tog en uges intens træning før hun kunne udstå synet af Dolph..

 

Så for ikke at overvælde Tweety, og for at kunne holde lidt styr på det hele - introducerer vi i etaper, for det kan jeg mærke ville være den mest optimale måde at gøre det på :)

 

Dolph er bare rigtig god til at vende ryggen til Tweety når hun kører op i en spids, det er så dejligt at se.. Og hun er LANGT mere rolig nu - rigtig super :)

 

Nåh ja - så kom jeg til at åbne døren ind til min lillebror imorges :D Så han fik lige en velanrettet luftangreb af Dolph hi hi..

"goooooodmooooooooooooorgen.... POW!"

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det bare træls.....

 

Halvdelen af et hundeliv er vel hunde?

 

Nå, men hvad ved jeg... Jeg har aldrig haft sådan en lille selskabshund.. Mine hunde har allesammen været store og piskeafhængige af social adfærd overfor andre hunde.....

Men jeg har da mødt småhunde. Nogle af Silkes bedste venner er pomeranere..

 

---Men Dolph er jo ikke så gammel, så han skulle nok i lilleskole med småhunde, så han bliver ved med at kunne omgås...

 

Og Bitten og Tweety skulle da teoretisk kunne blive veninder?? Er de ikke omtrent jævnaldrende.? Når det er så nær familie, så er det da synd, at de slet ikke har glæde af hinanden.

 

Jeg tror ikke, at der er tale om "jalousi" når Tweety gø'er en masse af Dolph. Hun vil bare have ham væk. Hvorfor ved jeg ikke. Men måske er det fordi Tweety godt ved, at han ikke er den hvalp, der døde.

 

At hun gøer så voldsomt, det er fordi det betaler sig. I belønner hende ved at forsøge at finde ud af, hvad hun vil have.

 

Mor og søn må nok bare prøve at finde ud af at omgås uden at I blander jer for meget.

 

HUN har ret til at skælde ham ud, -endda snerre og snappe.. -og HAN har ret til at forsøge at komme i nærkontakt.

Sådan GØR hunde altså..

 

...Det er da godt, at der er nogle dejlige mennesker og terrorisere osse, for den bette Dolph.. :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...