Aussiepower! Skrevet August 26, 2009 Rapporter Share Skrevet August 26, 2009 Nu kender jeg, og har efterhånden hørt om en del, der lider af, hvad jeg vil kalde temmelig store konkurrencenerver, hvor de er nervøse flere dage i forvejen, skal på toilettet op til mange gange på konkurrencedagen og sikkert også ligger nærmest søvnløse det meste af natten før prøven/konkurrencen og mest af alt ønsker at de aldrig havde meldt til, når de skal til LP prøver, rally, agilitykonkurrencer eller hvad man nu finder på at deltage i med de firbenede og nu er jeg altså blevet lidt nysgerrig på hvorfor Hvad er det man er nervøs/bange for? Er man bange for at blive til grin? Bange for at andre kigger på det man laver? Bange for at man selv eller hunden gør noget forkert? Bange for at lave et dårligt resultat? Hvad er I nervøse for og hvorfor??? Et vist element af konkurrencenerver, skal der selvfølgelig være ellers er der jo ikke meget ide i at gå til prøver og konkurrence :blink: Og det er da heller ikke fordi jeg selv er Miss Super Cool, når jeg skal til prøve, men jeg glæder mig altid og jeg er som regel aldrig nervøs når jeg skal til og ind i ringen. For mit eget vedkommende, består min største frygt faktisk i at kommer for sent, så så vidt det overhovedet er muligt, kommer jeg gerne i temmelig god tid og sørger for at få ”slået lejer” med det samme, så jeg har et godt stykke tid til at sidde og slappe af, småsludre og kigge på de andre, inden jeg skal i ringen, men det tror jeg egentlig mest af alt bunder i at jeg har lidt af en social-fobi og at jeg heller ikke er super tryg ved fremmede steder og derfor lige skal have lidt tid til at vænne mig til stedet og finde ud af hvor alting er, men jeg sidder ikke og er nervøs for hvad der sker når vi kommer i ringen. De eneste ”nerver” jeg plejer at opleve i den forbindelse, er at jeg sjældent spiser noget videre inden jeg har været i ringen, og så at når det nærmere sig at det er min tur, så skal jeg altid tisse –men det går over så snart jeg er kommet i ringen Og når først jeg er i ringen, så drejer det sig om mig og min hund og så ænser jeg ikke hvad der forgår uden for ringen Men hvordan har I andre det med prøver og konkurrencer –og mere interessant; HVORFOR har I det som I har? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Nu har jeg jo endnu min første konkurrence til gode, men har jo bestemt, at det er ved at være! Jeg købte jo kræet i sin tid, med det i mente ... Jeg har altid været god til at gå til eksamen, men jeg kan godt mærke - selvom der stadig er lææææænge til oktober - at det her er noget andet. Her er der et andet levende væsen ind over, hvis tanker, følelser og viljer måske ikke nødvendigvis harmonerer med mine, når vi skal op til "eksamen" ... Jeg vil tro, at det handler mest om "at blive til grin" - i mit tilfælde - altså angsten for at andre folk vil sidde og tænke: "hvad laver hun dog her? Hun skulle nok være blevet hjemme..." og det ville jeg være så ked af Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Efter som jeg aldrig har haft konkurrencenerver, så gætter jeg på at det er angst for at blive til grin, den slags har jeg nemlig aldrig bekymret mig om Jeg kunne så heller aldrig få den tanke 'hvad laver Amocca dog her' - jeg er altid dybt imponeret, er det en tåbe uden kontrol, synes jeg bare de er vildt ambitiøse. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret August 26, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Nu har jeg jo endnu min første konkurrence til gode, men har jo bestemt, at det er ved at være! Jeg købte jo kræet i sin tid, med det i mente ... Jeg har altid været god til at gå til eksamen, men jeg kan godt mærke - selvom der stadig er lææææænge til oktober - at det her er noget andet. Her er der et andet levende væsen ind over, hvis tanker, følelser og viljer måske ikke nødvendigvis harmonerer med mine, når vi skal op til "eksamen" ... Jeg vil tro, at det handler mest om "at blive til grin" - i mit tilfælde - altså angsten for at andre folk vil sidde og tænke: "hvad laver hun dog her? Hun skulle nok være blevet hjemme..." og det ville jeg være så ked af Tak for svar Men det er netop det jeg ikke rigtig forstår; Der har jo været en første gang for os alle sammen og vi er alle sammen (når det drejer sig om hundekonkurrencer af forskellig art, som det jo gør her) oppe med et levende væsen, der har egen impulser, ideer osv. så på det område er det jo et eller andet sted lige for alle Uanset hvor dygtig, veltrænet og velopdraget en hund end må være, så er der jo aldrig nogen 100% garanti for at den ikke lige pludselig finder på et eller andet tåbeligt, det gælder jo for os alle sammen, uanset hvem man er eller hvor erfaren man er :blink: Hvad folk evt. tænker inde i deres eget hoved når det ser én i ringen, det kan ingen jo vide. Men hvis det kan trøste lidt, så kan jeg ikke umiddelbart mindes at folk lige frem har grinet af dem der er oppe, med mindre at hunde fortager sig et eller andet der rent faktisk ER åbenlyst morsomt -selvom det måske ikke lige er så hensigtsmæssigt i siturationen Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Jane Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Jeg husker, at jeg på et tidspunkt lavede en tråd herinde, da jeg var frygtelig nervøs op til en udstilling. Jeg fik mange gode råd. En af dem jeg husker var, hvad er det værste der kan ske? For mig var det, at blive til grin i ringen. Gør det ondt? Nej og man dør ikke af det. Jeg kan huske, at jeg næsten ikke sov om natten og det eneste der holdt mig tilbage, for ikke at komme, var at jeg ikke ville tabe ansigt over for visse personer. Da jeg næste dag gik i ringen, da var vi mine nerver væk og vi klarede os super. Så de gode råd, har arbejdet i baghovedet på mig. Men lidt sommerfugle i maven tror jeg er sund. Jeg tror også, at det handler om, at jo bedre forberedt du er og jo flere gange du prøver det, jo bedre har du styr på nerverne. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret August 26, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Efter som jeg aldrig har haft konkurrencenerver, så gætter jeg på at det er angst for at blive til grin, den slags har jeg nemlig aldrig bekymret mig om Jeg kunne så heller aldrig få den tanke 'hvad laver Amocca dog her' - jeg er altid dybt imponeret, er det en tåbe uden kontrol, synes jeg bare de er vildt ambitiøse. Jamen det er da muligt at du har ret... Det er så bare pudsigt nok at jeg personligt ikke har de store problemer med prøver og konkurrencer, da jeg ellers i det fleste andre område i mit liv, helst vil være lidt usynlig og ikke tiltrække mig for meget opmærksomhed, men når jeg går ind i en konkurrencering, direkte i "rampelyset", ligger jeg overhovedet ikke mærker til hvad der forgår uden for ringen og hvem der måtte kigge på mig -eller hvad de evt. tænker om mig Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Jamen det er da muligt at du har ret... Det er så bare pudsigt nok at jeg personligt ikke har de store problemer med prøver og konkurrencer, da jeg ellers i det fleste andre område i mit liv, helst vil være lidt usynlig og ikke tiltrække mig for meget opmærksomhed, men når jeg går ind i en konkurrencering, direkte i "rampelyset", ligger jeg overhovedet ikke mærker til hvad der forgår uden for ringen og hvem der måtte kigge på mig -eller hvad de evt. tænker om mig jamen jeg håber da, at jeg ender som dig, når vi engang "går på" - for min hund er ekstremt følsom / sensitiv overfor min sindsstemninger, så der er slet ingen tvivl om, at jeg ville være den altoverskyggende faktor / grund hvis det skulle blive tåkrummende pinligt at skue os Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret August 26, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 jamen jeg håber da, at jeg ender som dig, når vi engang "går på" - for min hund er ekstremt følsom / sensitiv overfor min sindsstemninger, så der er slet ingen tvivl om, at jeg ville være den altoverskyggende faktor / grund hvis det skulle blive tåkrummende pinligt at skue os Tåkrummende pinligt bliver det næppe -og skulle det endelig ske, skal du bare huske på ar du/I langt fra er de eneste der har oplevet det :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Zaz-zaz Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Nu kender jeg, og har efterhånden hørt om en del, der lider af, hvad jeg vil kalde temmelig store konkurrencenerver, hvor de er nervøse flere dage i forvejen, skal på toilettet op til mange gange på konkurrencedagen og sikkert også ligger nærmest søvnløse det meste af natten før prøven/konkurrencen og mest af alt ønsker at de aldrig havde meldt til, når de skal til LP prøver, rally, agilitykonkurrencer eller hvad man nu finder på at deltage i med de firbenede og nu er jeg altså blevet lidt nysgerrig på hvorfor Hvad er det man er nervøs/bange for? Er man bange for at blive til grin? Bange for at andre kigger på det man laver? Bange for at man selv eller hunden gør noget forkert? Bange for at lave et dårligt resultat? Hvad er I nervøse for og hvorfor??? Et vist element af konkurrencenerver, skal der selvfølgelig være ellers er der jo ikke meget ide i at gå til prøver og konkurrence :blink: Og det er da heller ikke fordi jeg selv er Miss Super Cool, når jeg skal til prøve, men jeg glæder mig altid og jeg er som regel aldrig nervøs når jeg skal til og ind i ringen. For mit eget vedkommende, består min største frygt faktisk i at kommer for sent, så så vidt det overhovedet er muligt, kommer jeg gerne i temmelig god tid og sørger for at få ”slået lejer” med det samme, så jeg har et godt stykke tid til at sidde og slappe af, småsludre og kigge på de andre, inden jeg skal i ringen, men det tror jeg egentlig mest af alt bunder i at jeg har lidt af en social-fobi og at jeg heller ikke er super tryg ved fremmede steder og derfor lige skal have lidt tid til at vænne mig til stedet og finde ud af hvor alting er, men jeg sidder ikke og er nervøs for hvad der sker når vi kommer i ringen. De eneste ”nerver” jeg plejer at opleve i den forbindelse, er at jeg sjældent spiser noget videre inden jeg har været i ringen, og så at når det nærmere sig at det er min tur, så skal jeg altid tisse –men det går over så snart jeg er kommet i ringen Og når først jeg er i ringen, så drejer det sig om mig og min hund og så ænser jeg ikke hvad der forgår uden for ringen Men hvordan har I andre det med prøver og konkurrencer –og mere interessant; HVORFOR har I det som I har? Det var rigtig sjovt at læse dit indlæg. Det er lige præcis min kære husbond om igen, når han udstiller og når han har været til noget lydigheds-noget med Bassen. Det der med at være i god tid, slå lejr, socialisere sig ind på stedet og når det så gælder, så er det bare ham og den lille kornfede. Det er i min verden en sund tilgang til begrebet konkurrence. Man er der...tilstede...engageret og har lige den der lille twist af, nu går vi bare ind og gør det der. Det er lige præcis derfor, det er ham, der går til prøver / udstiller hunden. Jeg tror på, at alt det der glider ned gennem snoren og animere dyret. Jeg er vild med at træne vovse, men jeg kan ikke engagere mig, når vi når til begrebet prøve / udstilling. Jeg slasker bare derudaf og så gør hunden det samme og det var jo ikke lige derfor man dukkede op med sin hund. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Jeg har set rigtig, rigtig mange prøver I min "hundetid" - men har endnu tilgode at tænke "hvad laver de dog her" Jeg er til gengæld en af dem, der er ved at dø og virkelig fortryder, at jeg har meldt til... og det skyldes én eneste ting - at jeg vil så frygtelig gerne have, at alle andre også skal se, hvor dejlige og dygtige mine hunde er Tænk, hvis nogen skulle tænke dårligt om Kimmi? Eller lillebitte søde Splint? Med Robin var det ikke helt sådan, for han var jo ikke en af de der forjættede Border Collier, der kan alting - med ham, var det jo altid bare imponerende, at vi var nået dertil (Robin var for dem, der ikke ved det, en Parson Russell Terrier, der gik LP3) Eksamener, jobsamtaler, taler, kurser (med mindre, jeg skal vise noget med egen hund - så er nervøsiteten der med det samme!) osv. rører mig en høstblomst... det generer mig heller ikke det mindste at være ude som dommer - for der er det kun mig, der bliver bedømt og mig må folk tænke om, hvad de vil! Men hundene.... åh, hvor ville jeg tit ønske at alle andre mennesker kunne se det, jeg ser i dem - derfor træner jeg ved siden af hvalpehold ved enhver given lejlighed De er så nemme at imponere Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret August 26, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Jeg har set rigtig, rigtig mange prøver I min "hundetid" - men har endnu tilgode at tænke "hvad laver de dog her" Jeg er til gengæld en af dem, der er ved at dø og virkelig fortryder, at jeg har meldt til... og det skyldes én eneste ting - at jeg vil så frygtelig gerne have, at alle andre også skal se, hvor dejlige og dygtige mine hunde er Tænk, hvis nogen skulle tænke dårligt om Kimmi? Eller lillebitte søde Splint? Med Robin var det ikke helt sådan, for han var jo ikke en af de der forjættede Border Collier, der kan alting - med ham, var det jo altid bare imponerende, at vi var nået dertil (Robin var for dem, der ikke ved det, en Parson Russell Terrier, der gik LP3) Eksamener, jobsamtaler, taler, kurser (med mindre, jeg skal vise noget med egen hund - så er nervøsiteten der med det samme!) osv. rører mig en høstblomst... det generer mig heller ikke det mindste at være ude som dommer - for der er det kun mig, der bliver bedømt og mig må folk tænke om, hvad de vil! Men hundene.... åh, hvor ville jeg tit ønske at alle andre mennesker kunne se det, jeg ser i dem - derfor træner jeg ved siden af hvalpehold ved enhver given lejlighed De er så nemme at imponere Fnis :lol: Jeg er så rimeligt ligeglad med hvad folk tænker eller mener om min hund, jeg ved at jeg har verdens skønneste hund og så er jeg egentlig fuldstændig ligeglad om andre også kan se det -det forventer jeg rent faktisk på ingen måde at de kan - Hvis nogen skulle finde på at stå og sige fornærmene ting om mine hunde op i mit åbne ansigt, eller jeg skulle høre rygter om af samme karakter, er jeg naturligvis lidt mindre ligeglad, men i sidste ende vil jeg stadig mene at det mere er en reflektion af folks totale mangel på pli, end det er en reflektion af mine hunde... :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Fnis :lol: Jeg er så rimeligt ligeglad med hvad folk tænker eller mener om min hund, jeg ved at jeg har verdens skønneste hund og så er jeg egentlig fuldstændig ligeglad om andre også kan se det -det forventer jeg rent faktisk på ingen måde at de kan - Hvis nogen skulle finde på at stå og sige fornærmene ting om mine hunde op i mit åbne ansigt, eller jeg skulle høre rygter om af samme karakter, er jeg naturligvis lidt mindre ligeglad, men i sidste ende vil jeg stadig mene at det mere er en refelktion af folks totale mangel på pli, end det er en refelktion af mine hunde... :blink: Og alt det der giver fin mening for mig - og det er sådan det bør være :5up: Jeg er bare helt vildt sær.... Men seriøst - det startede, dengang jeg fik Kimmi, fordi folk automatisk forventede, at når jeg kunne med en terrier, så ville det jo blive fantastisk med en Border Collie.... og nej, Robin ville slå Kimmi til enhver tid Men jeg tror faktisk, at jeg har fået bugt med det nu.... de sidste to prøver har i hvert fald været tålelige. I lørdags nåede jeg slet ikke at blive nervøs fordi jeg bare stressede rundt og byttede hunde Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret August 26, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Og alt det der giver fin mening for mig - og det er sådan det bør være :5up: Jeg er bare helt vildt sær.... Men seriøst - det startede, dengang jeg fik Kimmi, fordi folk automatisk forventede, at når jeg kunne med en terrier, så ville det jo blive fantastisk med en Border Collie.... og nej, Robin ville slå Kimmi til enhver tid Men jeg tror faktisk, at jeg har fået bugt med det nu.... de sidste to prøver har i hvert fald været tålelige. I lørdags nåede jeg slet ikke at blive nervøs fordi jeg bare stressede rundt og byttede hunde Det er jo ren racisme :lol: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Det er jo ren racisme :lol: Jep! Men det kom dengang meget ud som "nå, så har du også valgt den lette løsning" Men jeg havde også samtidig valgt at gå instruktørvejen - og dermed fraskrevet mig muligheden for at få undervisning selv.... og det har virkelig haft stor indflydelse på både træningsfrekvensen og kvaliteten af den træning, jeg har fået lavet.... Ville efterhånden give meget for bare en enkelt times undervisning Men verdens bedste hund - det er hun! Og det kan alverdens prøver ikke ændre på! Og heldigvis har jeg endnu ikke oplevet, at hun ikke har været med mig til en prøve - hun mener bare rigtig ofte, at hun bare kan det der, så det er jo ikke altid nødvendigt at vente på mig. Som Erling sagde i lørdags: Det må nogen gange være frustrerende som fører, at have en så arbejdsivrig hund, der finder på så meget selv.... hmm... gad vide, hvad han mener med det Bare fordi hunden under langsom gang lige så godt kunne starte på fremsendingen, kunne lave sådan ca. 25 positioner på 4 sekunder i stillingsskift (den stakkels mand fik aldrig vendt trekanten....), selv løb til keglen ved apporteringen OG knaldapporterede (hun havde også læst kortet, for det var den rigtige hun hentede), STOD meget klar, da jeg vendte mig i indkaldet, selv løb ind efter 2. vending i fremsendingen og lavede sit sædvanlige mønt-fusker-trick i næseprøven..... Vi trænger da ikke til noget træning, hvor der er en, der står og dirigerer, vel? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret August 26, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Jep! Men det kom dengang meget ud som "nå, så har du også valgt den lette løsning" Men jeg havde også samtidig valgt at gå instruktørvejen - og dermed fraskrevet mig muligheden for at få undervisning selv.... og det har virkelig haft stor indflydelse på både træningsfrekvensen og kvaliteten af den træning, jeg har fået lavet.... Ville efterhånden give meget for bare en enkelt times undervisning Men verdens bedste hund - det er hun! Og det kan alverdens prøver ikke ændre på! Og heldigvis har jeg endnu ikke oplevet, at hun ikke har været med mig til en prøve - hun mener bare rigtig ofte, at hun bare kan det der, så det er jo ikke altid nødvendigt at vente på mig. Som Erling sagde i lørdags: Det må nogen gange være frustrerende som fører, at have en så arbejdsivrig hund, der finder på så meget selv.... hmm... gad vide, hvad han mener med det Bare fordi hunden under langsom gang lige så godt kunne starte på fremsendingen, kunne lave sådan ca. 25 positioner på 4 sekunder i stillingsskift (den stakkels mand fik aldrig vendt trekanten....), selv løb til keglen ved apporteringen OG knaldapporterede (hun havde også læst kortet, for det var den rigtige hun hentede), STOD meget klar, da jeg vendte mig i indkaldet, selv løb ind efter 2. vending i fremsendingen og lavede sit sædvanlige mønt-fusker-trick i næseprøven..... Vi trænger da ikke til noget træning, hvor der er en, der står og dirigerer, vel? Nej det tror jeg da bestemt ikke Det lyder da i hvert fald til at hun har hygget sig gevaldigt Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret August 26, 2009 Rapporter Share Besvaret August 26, 2009 Nej det tror jeg da bestemt ikke Det lyder da i hvert fald til at hun har hygget sig gevaldigt Det gjorde hun! Og så tror jeg nogen gange, at hun holder lidt af, at publikum griner - det er lige før, at hun vender sig og griner til dem Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.