Hvilken hund har du, og hvorfor valgte du lige præcis den..?

[Gæst Mette Nielsen]

Jeg går selv og leger lidt med tanken om at få en hund, og derfor er jeg lidt nysgerrig for hvilken race I har valgt og hvorfor?

Hvilke valgkriterier havde I, og hvad faldt I for?

Valgte I en tæve eller en han?

 

Det er jo en jungle med alle de skønne hunde der findes

[Freudika]

Vi har jo en havaneser - og valgte ud fra kriterierne:

 

- Mindst mulig fældning

- Lille hund - i "Tag-med-størrelse"

- Ikke for motionskrævende (men den del har Tullen ikke læst ;D)

- Race som umiddelbart er glad for børn

- "Let" begynder hund ...

 

... Vi vaklede mellem Bichon havanais som vi endte med, og puddel som min mand er vokset op med - men jeg var ikke sikker på, at vi var aktive nok til at give en puddel det jeg mener sådan en skal have ... men jeg har siden opdaget, at jeg er meget mere hundemenneske end jeg troede inden vi fik hund

[Gæst anne-marie]

Jeg har haft flere racer, bla schæfer og lhasa apso

 

Da Max, min lhasa blev syg og døde, ville jeg have en sund hund, en hund der ikke var avlet efter udseende og med stærke gener og uden alle de medfødte sygdomme, og det blev Susi, den dejligste cairn

 

Nu har jeg så også hendes datter Mika

 

Og cairnen har levet op til kravet om sundhed, de er meget sunde og stærke, også psykisk!

[luckyluna]

Jeg har en labblaning der er købt som lab/golden. Det har så vist sig ikke helt at passe, men det var det hun blve valgt udfra.

 

Fordi jeg ønskede en social og udadvendt hund som ville være nem at træne og opdrage og som ikke krævede så meget aktivering at den ikke ville kunne være alene en arbejdsdag.

 

jeg gik ikke specifikt efter den blaning, men efter en unghund der manglede nyt hjem og som ville kunne opfylde mine kriterier.

 

jeg kan huske jeg ogs havde kik på en border/collie blaning mne var nervøs for om jeg ville have tid til at stilulere den nok:)

 

Næste race bliver så nok en collie, formentlig korthåret, da den passer til næsten alle de kriterier jeg har idag:)

[Gæst Malene Nielsen]

Vi valgte border collien af mange årsager og vi har begge haft forskellige hunderacer tidligere.

 

Valget faldt på border collien, da vi gerne ville have en meget aktiv race der kunne lide og holde til, at være med os rundt udenfor en stor del af tiden i al slags vejr (vi bor på en hesteejendom og er begge aktive ryttere/avlere).

 

Derudover søgte vi en race, der er let at træne (kan lide træningen, hurtigt opfattende og går ind til opgaven med højt humør) desuden ville vi også gerne have en hund med et vist hyrdeinstinkt, da min kæreste gerne vil arbejde med/uddanne en hyrdehund (at jeg så på det skammeligste har 'overtaget' hunden for, at bruge den til agility er en helt anden historie )

 

Og så selvfølgelig fordi, at border collien er noget af det smukkeste at kigge på :wink:

 

Vi er blevet så begejstret for borderen at vi har besluttet os for at få endnu en - så vi går i spænding og venter på, at den helt rigtige hvalp til os bliver født

[linda-hvid]

Vi har en dalmatiner. Han blev valgt ud fra at vi ville have en aktiv hund der kunne komme med på løbeture og måske også trække os lidt ud når vi bliver lidt dovne ( stakkels hund at den skal have sådan et ansvar)

Derudover har jeg en lille drøm om agility når han bliver ældre så vi ville gerne have en lærenem hund og en hund der gerne vil aktiveres og have at der bliver stillet krav til den.

Og så er det jo fantastisk med de skønne pletter, det må vi ikke glemme. Dejligt at have en hund som ikke ligner alle andre ( okay samtlige børn vi møder spørger om ikke det er sådan en hund fra filmen med perle og pongo og alle voksne spørger om vi også har de 100 andre )

 

Vi valgte en hanhund fordi den ikke kommer i løbetid

[Flaffy,Zozo,Luna]

Efter en hunde pause pga. manglende hundetid, var det id igen. Jeg har haft collis før og ønskede mig en lille hund jeg kunne have med rundt.

Kiggede på Tibetansk Spaniel og Shih Tzu, valget faldt på Shih Tzu, men skæbnen var en anden. Jeg blev nemlig ejer af 2 små skønne græske gadehunde :wink: Nu er der også kommet en skøn shih Tzu til. :wink:

 

Jeg er helt klart til selvskabshundenes temperament Dejlige venlige overfor mennesker og hunde, nemme at have med rundt omkring, og kræver ikke vildt meget motion, får 2 gode ture hver dag, pluds en masse udendørs tid sammen med hestene. samt selvfølgelige mentale aktivititer.

 

De er gode til at gå løs, går ikke på jagt, er blide og dejlige.

 

De helt rigtige hunde for mig.

 

Hilsen Susanne.

[Gæst Loke]

Krav:

 

-"nem hund"

- aktiv hund

- rolig af natur/stabil

- glad for at arbejde

- god til børn

- mellemstørrelse

 

= en brun labrador!

[Gæst mollie-vuffer]

Jeg har to labber. De er valgt ud fra følgende.

 

Da jeg var barn og på weekend hos min far. Havde naboen en brun lab, vi var så gode venner. Vi gik mange ture sammen på golfbanen. Min kæreste er også vokset op med labber. Så vi vidste hvilken hund det var.

 

vi ville ikke meget tid på pelspleje.

den skulle være nem at opdrage på. jeg er førsteganshundejer

en familiehund

mellemstr.

dejligt glad sind.

lige nu kan jeg ikke komme i tanke på flere

[Gæst Zarina]

Jeg har en Norfolk Terrier, som jeg har valgt, fordi jeg gerne ville have en hund, jeg kan have med mig - også på ferie, og når jeg besøger venner i udlandet. Hunden må ikke veje over 8 kg., hvis den skal med ind i kabinen, så cairn var lige nummeret for stort.

Derudover ville jeg gerne have en race, der ikke fælder meget, og som ikke kræver den store pelspleje, og racen må heller ikke lide under sin egen fysik.

[Gæst mille07]

egentligt forelskede i noget families papillonhund, inden vi besuttede os for hvilken hund vi ville have, og faktisk også inden vi havde besluttet færdigt om vi ville have hund nu eller senere. Og det var medvirkende til at det blev nu og det blev den race.

 

Men ellers havde vi af kriterier, at det skulle være en lille hund, og en hund, der ikke krævede den helt vilde motion. Så det passede jo godt nok overens.

Jeg ville derudover gerne have en hund med lang pels. Det var vi så ikke helt enige om til at starte med, men da den ikke kræver så meget pleje af pelsen, så var det også til at blive enige om.

 

Vi besluttede os for, at vi ikke ville lade kønnet afgøre valget af hvalp. Vi kunne se fordel og ulempe ved begge køn, så vi valgte simpelthen den hvalp, som vi begge faldt mest for. Og det blev så en tæve.

[Gæst Vivi]

Sådan lidt kort, så har chi´en disse fordele, som jeg (vi) faldt for:

 

-Kan let transporteres rundt selvom man ikke har bil

-Er velkomne næsten allevegne

-Er ikke motionskrævende

-Er ikke pelsplejekrævende

-Er ikke vildbasse og hyperaktiv, som mine fordomme siger mig at flere små racer er.

 

Mht. køn, så har vi i min familie altid haft hanhunde. Men da det var vigtigt at hunden også ville lystre min datter, mente jeg at en tæve måtte være bedst.

[Gæst Mette Nielsen]

Fælder Mille meget?

[Ascha]

Jeg går selv og leger lidt med tanken om at få en hund, og derfor er jeg lidt nysgerrig for hvilken race I har valgt og hvorfor?

Hvilke valgkriterier havde I, og hvad faldt I for?

Valgte I en tæve eller en han?

 

Det er jo en jungle med alle de skønne hunde der findes

 

Jeg har en engelsk springer spaniel og valgte den race fordi jeg skulle have en mindre hund (som hund nr. 2) end min flatcoated retriever, men samtidig en race der ville kunne harmonere med flattens temperament.

 

Min flatter valgte jeg for dens sociale evner (bor i lejlighed) og fordi det er vigtigt for mig at andre ikke er bange for min hund. Så er de alsidige og kloge og elsker at arbejde. Det er en såkaldt wash and wear hund, der ikke kræver den store pelspleje og rengøring efter dem er en smal sag.

 

Min flatcoat var en tæve (jeg var førstegangs hundeejer) og min springer er en han (for ikke få konflikter imellem dem).

 

Og jeg vil give dig fuldstændig ret. Der er alt for mange lækre racer at vælge imellem.

[Gæst anne-marie]

Og så har jeg også en spansk gadetøs

 

Hun fælder ikke, vejer 7 kg, er langhåret men korthåret nu, har underbid, kan smile og er aldeles sød og fungere fint sammen med cairner, men man kan nok ikke få en magen til...

 

[Gæst Mette Nielsen]

Det er heldigt for hende, at der findes hundeejere som dig, der har plads og overskud til en hund mere Jeg synes det er godt, hun er blevet din. Der skal hun nok få det godt.

Og dejlig ser hun ud

[Gæst mille07]

Nej, jeg synes ikke Mille fælder specielt.

 

Pelsen er meget fin og racen har ikke en tæt underuld, som mange andre racer har.

 

Hun er ved at skifte sin hvalpepels til voksenpels, men ikke engang det synes jeg har været slemt. Og slet ikke taget i betragtning af, at det hovedsagligt er hvide hår hun taber, som jo ellers tydeligt kan ses overalt og på alt.

[Gæst anne-marie]

Nej, jeg synes ikke Mille fælder specielt.

 

Pelsen er meget fin og racen har ikke en tæt underuld, som mange andre racer har.

 

Hun er ved at skifte sin hvalpepels til voksenpels, men ikke engang det synes jeg har været slemt. Og slet ikke taget i betragtning af, at det hovedsagligt er hvide hår hun taber, som jo ellers tydeligt kan ses overalt og på alt.

 

Hun er ikke så gammel endnu vel?

 

Hun vil sikkert fælde en del her til foråret

 

Ikke at det har noget med dig at gøre, men jeg har en veninde der har shipperke (stave), og hun påstod hårdnakket at han ikke fældede, lige indtil hans første forår

 

Det sjove er at hun er megastædig og hun blev ved med at påstå det ikke var noget særligt selvom hårene fløj hende om ørerne

[Gæst mille07]

"selvom hårene fløj hende om ørerne"..

 

Hun er lige knap 5 mdr nu. Men der står godt nok i racebeskrivelserne at fældningen skulle være begrænset. Men jo, vi får da rigtig syn for sagen nu til foråret.

[Gæst anne-marie]

"selvom hårene fløj hende om ørerne"..

 

Hun er lige knap 5 mdr nu. Men der står godt nok i racebeskrivelserne at fældningen skulle være begrænset. Men jo, vi får da rigtig syn for sagen nu til foråret.

 

Det skal da nok passe, jeg skulle jo osse bare fortælle historien, det var så sjovt, ja det er sjovt når nogen er meget stædige

[Gæst wsg]

Vi var førstegangshundeejere og ville derfor have en "nem" hund at opdrage på samt en mellemstor hund, der var aktiv af sind.

Vi kiggede på Lab., Flatter og Golden, men vi syntes de var lidt for store.

 

Ved en tilfældighed snakkede jeg med kollega på jobbet og hun fortalte, at hun var avler/opdrætter og hun mente hendes race var perfekt til os, da den kunne opfylde det hele + størrelsen.

Vi kendte intet til racen andet end hvad vi kunne læse i hundeopslagsbøger og der virkede den ikke synderligt egnet, men vi blev klogere

 

Vi tog ud til hende, da hvalpene var omkring 3-4 uger og i den alder er alle hvalpe jo søde, men vi fik ikke lov til at se dem, før vi havde hilst på hendes voksne hunde og hørt om racen fra dem samt at de havde hørt hvad vi kunne tilbyde.

 

Der var en enkelt tæve tilbage i kuldet og efter 3 dages betænkningstid valgte vi at sige ja tak.

 

At Mollie så viste sig ikke at være den nemme førstegangshund vi havde forventet og som avleren havde forventet er så en anden sag... Det afskrækkede os dog ikke og vi forøgede familien med endnu en tæve 1½ år senere.

 

Kønnet er valgt udfra mine avlerdrømme og fordi de skulle være blødere psykisk, men det er vist en skrøne, hvis man holder sig til de gode opdrættere.

 

Den eneste bagdel der er ved racen iflg. vores overbevisning er pelsplejen; det er en trimmehund og skal trimmes jævnligt for at se pæn ud samt holde ørene sunde.

 

Og racen er Engelsk Springer Spaniel - en glad, aktiv og kærlig/social jagthund.

 

Den næste hund i familien bliver helt sikkert en spaniel, men om det bliver en springer eller måske en cocker er ikke helt fastlagt alligevel Vi har også kigget lidt på Sussex og Field, men det er små racer og udvalget er lidt begrænset.

[Gæst JaneB]

Racen er en rigtig god arbejds hund, glad og gerne kaster sig over nye udfordringer, er ivrig efter at udføre opgaven de stilles overfor, er stærk og har fysikken til at kunne trække.

 

Mathilde blev valgt fordi hun har fået den helt rigtige opvækst under betingelser vi tilbyder vores hunde, opdrætter har lagt stort arbejde i at gøre hvalpene klar til at komme ud til nye oplevelser.

 

Mathilde viste tydeligt som hvalp at hun havde lyst og mod til nye udfordringer og oplevelser. Hun var en glad og tillidsfuld hvalp.

 

Kønnet, var ikke alt afgørende, men det blev en tæve fordi den har en passende størrelse i forhold til de opgaver hun skal udføre.

 

Mathilde er en amerikansk bulldog og under uddanelse til servicehund.

 

Vores nr 2 hund blev valgt fordi vi gerne ville have en hund mere, Dan faldt pladask for racen, dens sind og temperament og jeg var så ikke særlig svær at overtale :wink:

 

Kønnet, der kom kun Ludwig i kuldet, men vi havde nu snakket meget om at vi denne gang gerne ville have en dreng.

 

Ludwig er en yorkshire terrier

[Gæst Mette Nielsen]

Ja, der er mange forskellige racer, med alle sine fordele og ulempe

Jeg er især faldet for to racer, der dog er vidt forskellige.

Det drejer sig om en tibetansk spaniel og en norfolk terrier, som jeg begge har været forelsket i et pænt stykke tid efterhånden...

Årh ha, hvorfor kan man ikke bare få en hel masse hunde samtidig

[Gæst anne-marie]

Ja, der er mange forskellige racer, med alle sine fordele og ulempe

Jeg er især faldet for to racer, der dog er vidt forskellige.

Det drejer sig om en tibetansk spaniel og en norfolk terrier, som jeg begge har været forelsket i et pænt stykke tid efterhånden...

Årh ha, hvorfor kan man ikke bare få en hel masse hunde samtidig

 

Der skal du nok ind og se på hvilken personlighed du har og hvad du kan tilbyde hunden, de er som du skriver meget forskellige

[Gæst anja mosevangen]

Hej

 

ja vores historie om valg af hund er egentlig lidt sjov for det er vores 3 årige datter der har valgt racen.

og det følger der vist en forklaring med til, for man lader jo ikke en lille pige vælge en hund man skal have de næste mange år.

 

jeg har altid været vild med shæfere (vi har altid haft dem i min barndom) min bedre halvdel var til en golden retriever (han ville gerne have en dejlig familiehund).

Så vi kunne ikke helt blive enige på det punkt, indtil vores datter spørger om ikke vi skal have en dalmatiner (hun har set filmen 101 dalmatinere)

 

Vi begyndte at læse en del om racen og blev mere og mere enige om at den dækkede vores behov. blev meget fascineret af den og dens udseende, samt det er lidt fedt at det ikke er en hund man ser så tit rundt på gaderne.

 

Vi ville have en dejlig familie hund som var aktiv, en stor hund, skulle være noget vagthund over den, en flot hund som vi ville kunne avle på og udstille med engang, nem pelspleje, en lærenem hund som elsker at komme med ud og træne og måske en hund der kunne gøre sig på en agilitybane (det er min interesse).

Så ja det var nogle af de ting vi var ind over.

 

og vi har valgt helt rigtigt, hun er bare dejlig og en super flot hund (for os der er vilde med pletter ).

 

Så hund nummer to bliver helt sikkert en skøn Dalmatiner mere!!!!