vad sker der med hunde som bliver dårligt sjosjaliceret og vornår ser en

hund for få andre hunde.

 

ved godt det er svert at sige men vad mener i.??

De mest kendte følger af dårlig socialisering med andre hunde, er at den kan udvikle angst og aggressioner mod andre hunde, da den "mister" sit hundesprog.

 

Man undgår i hvertfald en masse problemer, ved at socialisere sin hund, så den ved hvad hundesproget betyder. På den måde overskrider den ikke så nemt, andre hundes grænser, og får dårlige oplevelser.

 

Hvornår en hund får for lidt kontakt til andre hunde, er ekstremt individuelt -Så der er jeg helt blank.

 

Men synes du ikke Tulle får nok møder med andre hunde, så kan jeg anbefale at begynde til hundetræning med hende.

De fleste steder har alternativ hold, Mix hold og "problemknuser" hold, hvor det ikke kun er lydighed, men hvor der er fokus på de forskellige problemer man kan have med sin hund.

Der lære du en masse hunde (og ejere) at kende, og så er der sikkert nogle Tulle kommer rigtig godt ud af det med, og så kan man jo altid mødes udenfor træningen også.

Jeg vil nu tillade mig at vende den helt om.

 

Den mest almindelige følgevirkning, og samtidig den følgevirkning man mindst tænker på i gerningsøjeblikket, er den at kræet får lært at alt og alle er legekammerater den skal lege med.

 

med dét resultat at hunden ikke går pænt i snor, hjemkaldet halter, kontaktbesvær, manglende koncentration og meget mere.

 

Det kommer af at man, i socialiseringens superhellige navn, naturligvis skal ud og lade hunden omgås så og så mange hunde, begge køn, i alle aldre og racer osv, så og så mange mennesker, helst lige dele mænd og kvinder, gerne i alle aldre, og helst også folk med handicaps og meget mere.

 

Dén fælde er imo væsentligt nemmere at falde i, end nogen anden.

Hvis det specielt er Tulle, der tænkes på, så er hun vel allerede godt og grundigt socialiseret med andre hunde, efter at have boet hos opdrætter så længe. Det må man da håbe i hvert fald.

 

Det er den socialisering hvalpen får det første år, der betyder mest. Og allervigtigst er de første 12 uger. Hvis noget går galt der, er det svært at rette op på senere.

Hvis det specielt er Tulle, der tænkes på, så er hun vel allerede godt og grundigt socialiseret med andre hunde, efter at have boet hos opdrætter så længe. Det må man da håbe i hvert fald.

 

Det er den socialisering hvalpen får det første år, der betyder mest. Og allervigtigst er de første 12 uger. Hvis noget går galt der, er det svært at rette op på senere.

 

Tulle har mest boet hos sin udstasjoneringsvert som jeg intet kenskab har til men mit intryg er ikke at tulle er godt sjoslac (det der) jeg tror hun er godt på fod med sin egen race men ikke andre racer vofer skulle hun eller

blive så usikker ver gang hun møder en anden hund.

 

alsår der sker ikke noget men hun lovre og rejser hårne på ryggen,

det må da tolgse som usikkerhed.

men jeg ville enlig bare kenne konsikvensen af at tulle ikke ser serlig mange hunde. det var faktisk alt.