3-årig hund laver stort og småt inde, når vi ikke er der

[Gæst Maro]

Hej folkens

 

Nu har jeg for vane at læse lignende indlæg igennem, inden jeg selv begynder at skrive og synes ikke, jeg kan finde noget, der svarer til vores situation, så nu prøver jeg...

 

Vi (jeg, min kæreste og hendes søn) har en 3-årig han, som er en blanding af noget dansk-svensk gårdhund og noget ukendt (tror, det er noget shetland sheepdog eller kooikerhondje - ligner noget colli-agtigt).

Vi har det problem, at han stadig laver både stort og småt indenfor, men kun når han er alene (eller tror, han er det). Min ekskæreste og jeg fik ham, da han var 8 uger gammel og den eneste forskel på den gang og nu er, at han kan holde sig længere og at han ikke længere gør det, mens man er i nærheden til at se det, så noget tyder på, han har lært lidt.

Det skal siges med det samme, at hans opdragelse, da han var lille, var ret forvirrende, idet min daværende kæreste kunne finde på at ændre i hendes reaktion fra gang til gang. Den ene gang kunne hun nærmest gå helt amok og råbe og skrige af ham og den næste kunne hun bare kigge på ham, ryste på hovedet og begynde at tørre op, uden nogen form for straf eller irettesættelse. Jeg forsøgte at være konsekvent og utvetydig, men det forvirrer jo alligevel i et lille hundehoved, når man får blandede signaler fra "forældrene". Jeg er klar over, det er en stor del af problemet.

 

Da vi i sin tid gik fra hinanden, fik hun hunden med, da han altid har været lidt af en mors dreng. Hun brugte så mig som hundesitter, når hun skulle noget. Sidste år måtte hun så ringe mig op og fortælle, at hendes nye arbejde krævede, at hun var for meget væk og hun kunne ikke længere retfærdiggøre de mange timer, han skulle være alene hver dag. Så tog jeg ham. Kort tid efter bliver jeg udsendt til Irak (jeg er soldat) og han må sættes af hos mine forældre i 4 måneder. Da jeg kommer hjem, finder min nye kæreste og jeg et hus, så jeg kan få ham hjem. Han kender hende rigtigt godt fra de mange gange, jeg har passet ham, mens han stadig boede hos min eks og hun er mere enig med mig i måden at opdrage ham på, så det var ikke et problem. 2 måneder senere ryger jeg så endnu en gang til Irak i 2 måneder og han skal nu være alene i det nye hus med min kæreste og hendes søn.

Jeg kom endeligt hjem fra Irak i april i år, har været hjemme siden og har ikke planer om at tage afsted igen de næste 3 år.

 

Gennem alt det her har han lært, at man generelt ikke må tisse eller skide på gulvet, men han magter ikke helt at lade være alligevel, når vi enten tager hjemmefra og lader ham være alene, eller når min kærestes søn skal være hos hans far og hunden skal sove alene om natten (han sover normalt sammen med drengen).

Det underlige er, at der ikke rigtigt lader til at være noget mønster i, hvornår han gør det, andet end, at han kun gør det, når han er alene (eller tror, han er det - Han gjorde begge dele i stuen for en time siden, selvom min kæreste og jeg sad ovenpå og hendes søn lå i rummet ved siden af). Sommetider kan vi køre fra ham om morgenen og først komme hjem om eftermiddagen og så har han ikke lavet noget og andre gange (som i aften) kan vi lade ham være alene i en time, hvor vi stadig er i huset og så er den gal. Om vi lige har luftet ham, inden vi forlod ham eller ej, virker også til at være ligegyldigt for ham, men én ting er sikkert:

Har han lavet noget, mens vi har været væk, kan vi se det på ham i det øjeblik, vi kommer ind af døren! Uanset om urinen er kold eller varm og om lorten er blød eller størknet og så kan i sige, hvad i vil. Han ved, den er gal, for har han ikke lavet noget, kommer han styrtende og hopper op og ned, så snart han hører nøglen i døren, men hvis han har lavet noget, skal vi lede efter ham, til vi finder ham liggende helt sammenkrøbet og ydmyg i et hjørne af det rum, han har lavet noget i.

 

Hvad i alverden er der galt og hvad i alverden gør vi?

Min mor har foreslået seperationsangst, men så burde det jo først være begyndt, EFTER min eks og jeg gik fra hinanden, så det giver ikke den store mening. Han gør det ikke længere, når vi er der og kigger, som han gjorde, da han var hvalp, men der er (og har altid været) et problem, når han er alene og det kan ofte være lige meget, om der er tale om 10 min eller 10 timer...

 

Jeg beklager det lange indlæg, men jeg ville forsøge at besvare så meget som muligt med det samme, så vi ikke skal til at igennem 20 spørgsmål til professoren.

 

Håber, i kan hjælpe...

[Aussiepower!]

Jeg vil nu stadig sige seperationsangst, hvilket han jo så har haft hele lige siden I fik ham... Hvordan vænnede I ham i sin tid til at være alene hjemme??

[PinPoynter]

Grunden til at han ikke længere g¢r det når i er der, er jo nok alle de skæld ud han har fået. Det lærer nemlig lige præcis hunden, at man ikke må tisse/skide på gulvet når mor og far er der.. derfor venter hunden nu til der ikke længere er nogen, så han slipper for skideballe. Man lærer ikke hunde renlighed med skældud, faktisk lærer man dem ikke ret meget med skældud, andet end at pille al initiativ, glæde og gå-på-mod ud af dem.

Ignorer det forkerte og ros det rigtige, er vejen frem :5up:

 

Hvis du selv kunne vælge mellem to jobs, og "l¢nnen" i det ene var ballede fra bossen hver gang du lavede fejl, og "l¢nnen" i det andet var en pose penge og et klap på skulderen når du gjorde noget rigtigt, hvilket job ville du vælge? Og hvilket ville du arbejde hårdere, mere initativrigt og ærligt for?

 

Det kan også være seperationsangst, en hvalp udvikler sig meget igennem det f¢rste år, og der kan snildt gå noget galt, så noget man troede ikke var et problem, pludselig bliver det.

[bernerazuro]

Det kan være seperationsangst, men så undrer det mig bare, at han skulle reagere forskelligt alt efter om han har lavet noget eller ej. Selvfølgelig kan det, at han laver noget, dog bunde i seperationsangs :blink:

 

Nu skriver du intetsteds hvilke metoder du selv gør brug af, kun at din x-kæreste skiftede mellem to metoder.. Hvad gjorde DU, når han tissede indenfor?

 

Hvor mærkeligt det end lyder, så kan kræet have lavet et par forskellige sammenkoblinger.. 1. Jeg får skæld ud, når mor og far ser, at jeg laver lort/tisser indenfor.. Ikke sjovt, så jeg venter til de er væk. 2. Hvis der ligger sådan en klat/her lugter sådan og sådan, når nøglen drejer i låsen, så bliver mor og far meget irriterede/sure/livstrætte = ikke sjovt! --> kræet underkaster sig/sender dæmpende signaler straks i et forsøg på at mildne ejerne.

 

Nåja, det er bare mine små strø-tanker.

[Gæst Any]

Mit forslag:

 

Ignorer alt hvad han har lavet indendøre.

Masser af ros når han går på toilettet udendøre.

 

Desuden:

Alenehjemmetræning hvor I går ud af døren og ind igen efter ½ minut. Går det fint så øg til 1 minut. Øg så igen osv. Gør dette på et tidspunkt hvor I har fri i nogle dage, så det hele ikke ødelægges af at I pludselig skal på arbejde i mange timer.

 

Derudover så tror jeg at det er et spørgsmål om tid. Hundens liv har været forvirrende og stressende. Når hunden får mere ro i den næste tid så er jeg sikker på at tingene begynder at falde på plads. Lav en masse hygge og tillidsøvelser sammen. f.eks. gå nye steder - hop op på træstammer eller over grøfter og så videre.

[Gæst Buddha]

Nåårh lille pus, blev helt ked af at læse det du skrev om at han gemte sig, når i kom hjem Tror da godt nok at din eks har givet ham nogle skideballer der sidder fast!

 

Du, din kæreste og hendes søn, i skal virkelig sørge for at rose ham til skyerne og give godbidder når han tisser osv udenfor! Og virkelig ignorere - ikke engang en sur mine - når han gør det indenfor.

I mine ører lyder det som om at din eks også har skældt ud når hun har opdaget pytten senere end den er lavet....

 

Tror også det er en god ide, det Any skriver, om at han er forvirret og har brug for en masse kys og stabilitet. Han er jo flov over det han har lavet, af en eller anden grund kan han lige nu bare ikke finde ud af andet.

 

Det er virkelig rart at se dit lange indlæg, jeg tænker jo at når du bruger så lang tid på at skrive om det, prøver du også at finde den helt rigtige måde at hjælpe din søde hund på :5up:

 

Seperations angst ved jeg ikke meget om, ikke andet end at vi den ene gang vi har været væk i 4 timer efterlod hvalpen med den store skattejagt - vi lagde små stykker rugbrød med leverpostej alle mulige mærkelige steder, og en kong med ting i, for at han var beskæftiget indtil han så faldt i søvn igen.. Ved ikke om i har gjort lignende ting?

[Gæst Maro]

En af jer spurgte, hvordan jeg selv gør. Jeg fik at vide hjemmefra, at metoden med at skubbe hundens snude direkte ned i hans skidt, var vejen frem og det fik ham trods alt også til at stoppe med at gøre det, når vi er i nærheden. Så er der meget blandede meldinger om det med at skælde ud, EFTER gerningen er gjort. Nogle siger nej, andre siger ja og på den helt tredje side er der folk, der siger, man generelt bare aldrig må skælde ud over noget som helst (der er jeg dybt uenig). Jeg har prøvet begge de 2 første over mange måneder. Først med skæld ud, både når han gjorde gerningen, mens jeg så det og når jeg opdagede det senere og siden hen metoden, hvor man kun skælder ud, når man ser ham gøre det. Ingen af delene har virket.

 

Jeg har også prøvet med at skamrose (næsten - det skal også lyde ægte jo) og give godbidder med det samme, når han har gjort det udenfor og igen, metoden blev afprøvet over flere måneder, så det er ikke bare noget, jeg har gjort i en uge og så givet op. Jeg roser i øvrigt stadig, når han gør det ude, men godbidderne er droppet.

 

Jeg har overvejet "alene-hjemme-træningen" som Any skriver, men det er svært at føre ud i livet, når man har en 3-årig dreng rendende. Han forstår ikke helt det der med, at vi skal ud af døren for så at gå ind igen og kommer hurtigt til at kede sig med det. Pludselig står man så med både en sur og uregerlig dreng og en hund, der har tisset på gulvet og så er temperementsbeherskelse pludselig ikke min stærke side mere!

[Gæst Buddha]

Det er simpelthen så forkert at stikke en hunds næse ned i dens egen lort!

Og det håber jeg virkelig at du vil være enig i, og ja - det er klart at hunden har lært ikke at gøre det i nærheden af jer, og at være bange når i så kommer hjem :cry:

 

I har bare ikke lært den hvad det rigtige for den er - i har gjort ham vildt forvirret.

Jeg synes du skal hive godbidderne frem igen og dem skal du bruge i meget lang tid hver gang han tisser og skider udenfor!

 

Var lige ved at rette det jeg skrev før - du må selvfølgelig ikke ignorere HUNDEN når den har tisset indenfor, du må bare tørre det op som om intet var hændt, din hund har virkelig brug for at du viser dig som en god, kærlig far og ven.

 

Ihh altså, man lærer da heller ikke børn at ikke at tisse i bukserne ved at stikke deres hoved ned i det??

 

 

Din hund er ydmyget og ked af det og top forvirret - håber du vil bruge meget tid og tålmodighed på at få vendt spiralen, på en klar positiv måde!

Og det kan du kun gøre ved at gøre det til noget attraktivt at skide udenfor, og IKKE skælde ud indenfor!

 

Jeg håber, håber, håber du forstår hvad jeg skriver!

[Zaz-zaz]

En af jer spurgte, hvordan jeg selv gør. Jeg fik at vide hjemmefra, at metoden med at skubbe hundens snude direkte ned i hans skidt, var vejen frem og det fik ham trods alt også til at stoppe med at gøre det, når vi er i nærheden. Så er der meget blandede meldinger om det med at skælde ud, EFTER gerningen er gjort. Nogle siger nej, andre siger ja og på den helt tredje side er der folk, der siger, man generelt bare aldrig må skælde ud over noget som helst (der er jeg dybt uenig). Jeg har prøvet begge de 2 første over mange måneder. Først med skæld ud, både når han gjorde gerningen, mens jeg så det og når jeg opdagede det senere og siden hen metoden, hvor man kun skælder ud, når man ser ham gøre det. Ingen af delene har virket.

 

Jeg har også prøvet med at skamrose (næsten - det skal også lyde ægte jo) og give godbidder med det samme, når han har gjort det udenfor og igen, metoden blev afprøvet over flere måneder, så det er ikke bare noget, jeg har gjort i en uge og så givet op. Jeg roser i øvrigt stadig, når han gør det ude, men godbidderne er droppet.

 

Jeg har overvejet "alene-hjemme-træningen" som Any skriver, men det er svært at føre ud i livet, når man har en 3-årig dreng rendende. Han forstår ikke helt det der med, at vi skal ud af døren for så at gå ind igen og kommer hurtigt til at kede sig med det. Pludselig står man så med både en sur og uregerlig dreng og en hund, der har tisset på gulvet og så er temperementsbeherskelse pludselig ikke min stærke side mere!

 

Men det er den så ligesom nød til at blive, hvis du vil af med dit problem. Ja undskyld jeg siger det, men alt det der skælden og smælden hjælper hverken dig eller din hund nogle steder.

[Gæst Maro]

Det er fint nok, i siger, som i siger og det er også taget til efterretning, men som jeg har skrevet før, er det prøvet uden virkning over MEGET lang tid.

Min opfattelse af effekten var nærmere, at hunden pludselig tolkede den manglende udskældning som om, det var okay at tisse eller skide på gulvet lige pludselig. Det var ikke noget, man fik klap, kæl og godbidder ud af, men det var okay og det synes jeg jo i allerhøjeste grad er forkert!

 

Jeg er snart villig til at prøve hvad som helst, men den her kræver godt nok, at en af jer forklarer psykologien bag, så jeg kan se idéen! Jeg er med på, at han skal have ros, når han gør det rigtige, men han aner jo ikke, det andet er forkert, hvis ikke han får det at vide og så opfatter jeg det altså som stiltiende accept. Man opdrager jo heller ikke sine børn til, at de ikke må tegne på væggene ved, at man bare lader som ingenting, når de har gjort det og begynder at vaske det af uden at sige noget! Vi er enige om, at man ikke knalder deres hoveder ind i væggen og råber "HVA LAVER DU SPASSER!!!" af dem (ligesom jeg i øvrigt heller ikke stikker hundens snude ned i lorten - Det var et råd, jeg fik, som aldrig rigtigt vandt indpas. Det virker lige godt at tage ved hundens halsbånd, trække ham hen i nærheden af lorten og pege), men derfra og til slet ikke at gøre andet, end at gøre rent efter dem, synes jeg, der er MEGET langt!!!

[guanomo]

Det er fint nok, i siger, som i siger og det er også taget til efterretning, men som jeg har skrevet før, er det prøvet uden virkning over MEGET lang tid.

Min opfattelse af effekten var nærmere, at hunden pludselig tolkede den manglende udskældning som om, det var okay at tisse eller skide på gulvet lige pludselig. Det var ikke noget, man fik klap, kæl og godbidder ud af, men det var okay og det synes jeg jo i allerhøjeste grad er forkert!

 

Jeg er snart villig til at prøve hvad som helst, men den her kræver godt nok, at en af jer forklarer psykologien bag, så jeg kan se idéen! Jeg er med på, at han skal have ros, når han gør det rigtige, men han aner jo ikke, det andet er forkert, hvis ikke han får det at vide og så opfatter jeg det altså som stiltiende accept. Man opdrager jo heller ikke sine børn til, at de ikke må tegne på væggene ved, at man bare lader som ingenting, når de har gjort det og begynder at vaske det af uden at sige noget! Vi er enige om, at man ikke knalder deres hoveder ind i væggen og råber "HVA LAVER DU SPASSER!!!" af dem (ligesom jeg i øvrigt heller ikke stikker hundens snude ned i lorten - Det var et råd, jeg fik, som aldrig rigtigt vandt indpas. Det virker lige godt at slæbe hunden hen i nærheden af lorten og pege), men derfra og til slet ikke at gøre andet, end at gøre rent efter dem, synes jeg, der er MEGET langt!!!

hvis dine børn tegner på væggen maser du ikke deres hoved ind i væggen og råber "LALALALALALALJADJADJADJ" og så går din vej, så står barnet tilbage og forvirret og tænker "så tegner jeg når de ikke ser det"...

 

Man snakker med et barn, en hund forstår ikke menneskesprog, så der må man vise hvad der er korrekt.

 

en hund vil gerne glæde sin ejer og det gør den i situationer den ved for ros i.

Så får hunden ros for at tisse ude ect. vil den gøre det, men det vil tage tid når den nu åbenlyst er bange for at gøre det i nærheden af jer.

 

Seperationsangst behøver ikke være pga. dig og din eks. det er det at være alene fra sin flok den er angst over.

 

det er jo tydeligt jeres hidtige vinkel ikke virker, så burde en psykologisk afhandling ikke være nødvendig for at prøve det modsatte

[Nollike]

Det er fint nok, i siger, som i siger og det er også taget til efterretning, men som jeg har skrevet før, er det prøvet uden virkning over MEGET lang tid.

Min opfattelse af effekten var nærmere, at hunden pludselig tolkede den manglende udskældning som om, det var okay at tisse eller skide på gulvet lige pludselig. Det var ikke noget, man fik klap, kæl og godbidder ud af, men det var okay og det synes jeg jo i allerhøjeste grad er forkert!

 

Jeg er snart villig til at prøve hvad som helst, men den her kræver godt nok, at en af jer forklarer psykologien bag, så jeg kan se idéen! Jeg er med på, at han skal have ros, når han gør det rigtige, men han aner jo ikke, det andet er forkert, hvis ikke han får det at vide og så opfatter jeg det altså som stiltiende accept. Man opdrager jo heller ikke sine børn til, at de ikke må tegne på væggene ved, at man bare lader som ingenting, når de har gjort det og begynder at vaske det af uden at sige noget! Vi er enige om, at man ikke knalder deres hoveder ind i væggen og råber "HVA LAVER DU SPASSER!!!" af dem (ligesom jeg i øvrigt heller ikke stikker hundens snude ned i lorten - Det var et råd, jeg fik, som aldrig rigtigt vandt indpas. Det virker lige godt at tage ved hundens halsbånd, trække ham hen i nærheden af lorten og pege), men derfra og til slet ikke at gøre andet, end at gøre rent efter dem, synes jeg, der er MEGET langt!!!

 

Ja du må altså meget undskylde, men jeg er godt nok glad for at jeg ikke er hund hjemme hos dig Han er da skrup forvirret den lille stakkel Nu er det jo ikke ligefrem det mest stabile liv han har haft indtil nu og når et problem har været 3 år om at blive bygget op, så svinger man altså ikke lige en tryllestav og fjerner det igen på 5 min. :blink: Nu har du brugt 3 år på at skælde og smælde på forskellige måder UDEN at hunden er blevet renlig af den grund, det burde da give et praj om at det ikke er vejen frem ik'?

Jeg synes egentlig (nu du efterlyser psykologien bag de bløde metoder) at PinPoynter forklarede det ret godt i indlæg 3, kort fortalt, hvad virker bedst, pisken eller guleroden? Indtil videre har du brugt pisken, nu er det tid til at finde guleroden frem. Og give den en reel chance! For det lyder som om der er oparbejdet et kæmpe tillidsbrud gennem de sidste 3 år, hvor han overhovedet ikke har fanget en meter af hvad det er du ligepludselig er blevet sur over og den tillid skal du have bygget op igen ved at være en rolig og tillidsvækkende "leder" for ham = du må styre dit temperament. Og tro nu ikke at jeg ikke ved hvor svært det kan være, men I kommer ingen vegne som det er nu vel?

Vejen frem er i en lang periode at hilse fuldstændig neutralt (læs: på samme måde HVER gang du/I kommer hjem) uanset om han har gjort noget eller ej og samtidig rose ham til skyerne og holde en lille "fest" hver gang han gør det udendørs. Og så nytter det altså ikke at give op efter kort tid, som sagt er problemet bygget op over 3 år, så det kommer til at tage tid. Pøj pøj med det, jeg håber at du holder os opdateret?

[Gæst mk101]

Jeg lurer på hvor ofte hunden kommer ud? Også i forbindelse med rosen for at besørge ude? For hvis det blot sker to-tre gange i døgnet, er der stor chance for at hunden får mulighed for at gøre det forkerte i løbet af sådan et døgns tid.

 

Derfor ville jeg, hvis jeg stod med problemet, gå tilbage og renlighedstræne som var det en hvalp. Ud ca. hver anden time, masser af ros og godbider (ja, det skal menes, men man kan også sagtens lære at lyde som om man virkelig mener, at det er jordens 8. vidunder når tingene sker). Og så lade som ingenting når tingene sker indenfor.

 

Nu bliver jeg lidt firkantet på det, men det er man bare nødt til at kunne håndtere. Det er irriterende, det er ærgerligt og det er uden for rammerne. Og der står måske en livlig tre-årig knægt midt i det hele. Men hvis man ikke kan håndtere sådanne situationer, kan man ikke håndtere at have de to typer levende væsener samtidig, og så er alle måske bedre tjent med, at alle bor et sted hvor der er tid til kærlig opdragelse.

 

At der belønnes og alt det andet omkring den type træning og indlæring de fleste af os herinde praktiserer, betyder IKKE at man ikke sætter grænser for sin hund og fortæller hvad der er rigtig og forkert adfærd. Det betyder at man indlærer tingene på den vis som al forskning viser fungerer når det gælder indlæringspsykologi og opdragelse. Og her er straf altså ikke en stor del af pensum.

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeres (dit og hundens) forhold ikke er baseret på den store tillid og forståelse, hvilket også kan få hunden til at søge væk. Hvilke aktiviteter laver du med din hund, hvor I samarbejder og lader hunden bruge sin hjerne? Får den ofte skæld ud? Eller rettere: hvordan er det at være hund hjemme hos jer? Er det en masse skæld ud, en følelse af at være i vejen og problemer med at navigere rundt i hverdagen fordi grænserne flyttes i ny og næ - nogle gange må man godt ligge op ad barnet når det leger, andre dage må man ikke nærme sig? Eller er det træning, aktivering og samarbejdsøvelser? Eller en blanding af begge?

 

Og i forhold til psykologien: du kan ikke straffe hunden (og det er at straffe den at tage fat i halsbåndet og hive den hen til lorten), hvis du ikke har set forbrydelsen ske. Sagen er jo, at hunden slet ikke skal have muligheden for at besørge indendørs, og gør den det, må det være fordi du ikke har set den gøre det - ergo kan du ikke straffe den bagud i tid.

 

Selv ville jeg også reagere med et "nej" hvis jeg ser hunden lægge an til en brun soft ice med top, for derefter straks at tage den ud og lade den gøre det rigtige - hvor der roses og belønnes. Dog uden det store palaver når der siges nej. Ikke råbe og skrige og komme løbende med viftende arme. Det kan skræmme hunden og ødelægge forholdet yderligere. Hvis du vil vide mere omkring psykologi vedrørende indlæring og hunde, tager du fat i bøger af Lone Greva og Anders Hallgreen på biblioteket. De kan begge gøre det mere spiseligt og dybdegående end det kan gøres her.

[Lonny]

Derfor ville jeg, hvis jeg stod med problemet, gå tilbage og renlighedstræne som var det en hvalp. Ud ca. hver anden time, masser af ros og godbider (ja, det skal menes, men man kan også sagtens lære at lyde som om man virkelig mener, at det er jordens 8. vidunder når tingene sker). Og så lade som ingenting når tingene sker indenfor.

 

Jeg er helt enig i hele dit indlæg, men især dette vil jeg gerne understrege.

 

Det lyder ikke til at hunden nogensinde har lært at der er forskel på at besørge indenfor eller udenfor, udover at den får en skideballe indenfor hvis nogen ser den gøre det.

 

Så derfor ville jeg starte helt forfra med renlighedstræningen, lade som om den var en hvalp på 8 uger der skulle trænes i at besørge udenfor.

 

En hvalp skal ud hver gang den har spist, sovet og leget, og udover det, så skal den ud hver anden time. Hver gang den har besørget udenfor, så skal den have ros, men ikke så meget ros at den bliver så ivrig at den ikke formår at gøre sig færdig.

Alle uheld indenfor ignoreres, medmindre at I ser det lige i det øjeblik det sker, her siges der så nej (jeg går udfra at I har indlært signalet nej?), og hunden ledes udenfor, hvorefter den roses for at gøre sig færdig udenfor.

 

Og ligesom MK101, vil jeg sige at al moderne indlæringsteori siger at det skal gøres på denne måde, og hvis du gerne vil have det, så anbefaler jeg gerne nogle bøger om indlæringsteori?

[Lonny]

Nu har jeg så slået op i en af mine mange bøger

 

Og så vidt jeg kan læse, så bør du også starte forfra med alene hjemme træningen.

 

Taget fra "Applied Dog Behavior and Training" af Steven R Lindsay

 

Some otherwise well-house-trained dogs may eliminate in the house only when their owners are away, while they are in another room, or when asleep. Seperation anxiety is frequently associated with such elimination problems, espeially when "accidents" only our shortly after the owner leaves the House (McCrave, 1991; Yeon et al. 1999)

 

I samme bog kan det læses at:

 

O'Farrel's assessment appears to have led some behavior modifiers to the fallacious conclusion that inhibitory procedures ought not to be used during house training, after all - you cannot punish a reflex. In fact, mild punishment is often very expedient for promoting house training and surely should be applied whenever a puppy or dog is caught in the act of eliminating in the house. Timing is very important when applying effective punishment. The first general rule of effetive punishment is that it must occur contiguosly whith the act of elimination - not minutes or seconds afterward but immediately and overlapping the act itself.

[luckyluna]

Som suplement til de andres svar:

 

Når hunde bliver renlige har de ikke og jeg understreger IKKE behov for at vide hvor det er FORBUDT at lave.

Det det handler om er at skabe gode vaner, hvor alle "toilett" besøg automatisk foregår udenfor. En hund præget på dette fra lille af vil helt automatisk foretrække at gå udenfor.

 

Der er så sket en stor fejl i jeres hunds opfattelse af dette, da han tilsyneladende har konkluderet at det er farligt at lave indenfor når nogen ser det og det kunne være interessant at vide om han gerne vil tisse og skide udenfor når i er i nærheden?

 

At han gør det indenfor alligevel har simpelthen noget med vane at gøre. Han er så vandt til at det vigtigste bare er at I ikke ser det, og derfor opsøger han jer sandsynligvis heller ikke hvis han bliver trængende inde.. Han bliver bare endnu dygtigere til at holde det skjult.

 

Så ved at skælde ham ud og straffe ham for at lave inde er i faldet i den væste fælde. At han ikke vil besørge i nærheden af jer!

At han ser ud som om han skammer sig er fordi han har lavet en fobindelse med at der ligger afføring på gulvet og i kommer hjem og bliver sure.

De signaler han sender er ikke skyldfølelse men underkastelse.

 

Han kan være så vandt til at lave inde på feks tæpper at han foretrækker dette og derfor venter til det er sikkert at besørge, nemlig når i ikke er i nærheden.

 

Skal i vende dette, så kræver det målrettet og tålmodigt arbejde og absolut ingen skældud.

 

Ved du at du ikke kan styre din irritation når du kommer hjem og ser noget på gulvet. Så hils på hunden først og luk ham udenfor mens du gør rent. Gør rent med rodalon og prøv at undgå at han er i rum, hvor han foretrækker at lave.

Luft ham mange gange om dagen og prøv om du kan regne ud hvor han foretrækker at lave. Hvilket underlag. Det kan være haven ikke er nok, men at han skal ud på tur 3 gange om dagen.

Ros ham stille og roligt efter han har lavet. og pas på med ikke at stirre på ham mens du venter på han skal lave noget.

[Gæst Maro]

Så var der nogen, der fik forklaret psykologien bag idéen på en måde, jeg ikke lige selv har overvejet den før, så det er fint nok og det skal da prøves. Tak for de gode råd.

 

Der er ingen tvivl om, at der er sket fejl i hans opdragelse (det er trods alt derfor, jeg er her - jeg erkender min egen del af problemet), men nogle af jer har lige brug for at skrue ned for tonen en gang! Jeg synes efterhånden, enkelte af jer lægger op til, at mit forhold til min hund er baseret på frygt og tyranni og det er der intet hold i! Jeg har fortalt, at han får skæld ud, når han har lavet på gulvet, men det nogle af jer lægger op til med, at hele hans hverdag er præget af forvirring, skælden og smælden, vil jeg meget gerne frabede mig! I øvrigt skulle jeg mene, at det er blevet gjort helt klart, at jeg har prøvet den med at tørre op og lade som ingenting, når han gjorde det indenfor og skamrose og give godbidder i vildskab, når han gjorde det ude OVER FLERE MÅNEDER (muligvis bare ikke nok), men uden effekt, så det er ikke, som én fremlægger det, fordi jeg regner med, at jeg kan "svinge en tryllestav og så er 3 års problemer væk på 5 min."!!!

 

Jeg elsker min hund og min hund elsker mig. Vi hygger i sofaen, vi leger "træk i sokken", "hent pinden", "find godbidderne i haven" og tumler på stuegulvet dagligt. Vi træner find bolden, giv pote, dæk, sit, søg, "vent med at tage godbidden, til du får lov", går tur mindst 2 gange om dagen og han har nærmest ubegrænset adgang til haven, indtil det er sengetid. Han bliver rost, når han ordner sine sager udenfor og han har ingen problemer med at gøre det foran, ved siden af eller bagved hverken mig, min kæreste eller drengen. Hvis han var højere, tror jeg sågar, vi kunne stå og pisse over kors, så lad os nu lige holde os til emnet en gang!

Der er ét problem og kun ét og det er, at han ordner sagerne på gulvet, når vi ikke er der. Ser man bort fra det, er han (i mine øjne) den perfekte hund og han får sågar flere gange dagligt en ekstra godbid, skarpt efterfulgt af ordene: "Og den her er for at være den dejligste hund i verden".

 

Jeg er 100% åben overfor idéen, at grunden til han kryber, når vi kommer hjem/vågner om morgenen til en klat på gulvet er, at han ved, han får skæld ud. Det lader til at give meget god mening. Jeg er også med på hele "positive reinforcement" konceptet og det, at vi nok bliver nødt til at starte forfra, som om han var hvalp, men kommentarer som "hvor er jeg glad for, jeg ikke er hund hjemme ved dig", så jeg mig helst fri for! Hvis jeg virkelig var så ond, som den sætning antyder, havde jeg jo nok ikke siddet her og bedt om hjælp, men nærmere lavet landsmandstricket med at "slæbe kræet med ud bagved og skyde den"!!! Min hund bliver behandlet som et individ med egne følelser, tanker og personlighedstræk og som en del af familien. Ikke bare et kæledyr, der skal makke ret!

 

Jeg sætter stor pris på hjælpen (fra de folk, der har givet den) og har tænkt mig at prøve den der af med at behandle ham som en hvalp igen både mht. renligheds- og alene hjemme-træningen. Men de folk, der ikke har mere konstruktivt input end "stakkels hund" og "slemme mand", udelukkende baseret på en udtalelse om, at min hund får skæld ud, når han skider på gulvet, synes jeg, skal prøve at læse tingene ordentligt igennem, inden de begynder at kommentere på noget som helst! Det er fint, at i finder metoden forkert, men så sig det, giv et råd til, hvad i synes er bedre (som andre har gjort) og lad være med at sidde og fantasere jer til syge billeder af mig, der deler stokkeprygl ud, hver gang hunden trækker vejret forkert!!!

 

Det kan godt være, noget af det her lyder hårdt, men forestil jer, hvordan i selv ville have det, hvis nogen kom og sagde til jer, at i var nogle slemme, slemme dyremishandlere, fordi i gjorde én ting forkert! Jeg tvivler på, der findes et eneste registreret medlem herinde, der ikke elsker sin hund over alt på jorden og jeg er ikke nogen undtagelse, så det gør mildest talt ondt at blive beskyldt for andet!

Redigeret September 15, 2009 af Maro

[Gæst Ninjamor]

Så var der nogen, der fik forklaret psykologien bag idéen på en måde, jeg ikke lige selv har overvejet den før, så det er fint nok og det skal da prøves. Tak for de gode råd.

 

Der er ingen tvivl om, at der er sket fejl i hans opdragelse (det er trods alt derfor, jeg er her - jeg erkender min egen del af problemet), men nogle af jer har lige brug for at skrue ned for tonen en gang! Jeg synes efterhånden, enkelte af jer lægger op til, at mit forhold til min hund er baseret på frygt og tyranni og det er der intet hold i! Jeg har fortalt, at han får skæld ud, når han har lavet på gulvet, men det nogle af jer lægger op til med, at hele hans hverdag er præget af forvirring, skælden og smælden, vil jeg meget gerne frabede mig! I øvrigt skulle jeg mene, at det er blevet gjort helt klart, at jeg har prøvet den med at tørre op og lade som ingenting, når han gjorde det indenfor og skamrose og give godbidder i vildskab, når han gjorde det ude OVER FLERE MÅNEDER (muligvis bare ikke nok), men uden effekt, så det er ikke, som én fremlægger det, fordi jeg regner med, at jeg kan "svinge en tryllestav og så er 3 års problemer væk på 5 min."!!!

 

Jeg elsker min hund og min hund elsker mig. Vi hygger i sofaen, vi leger "træk i sokken", "hent pinden", "find godbidderne i haven" og tumler på stuegulvet dagligt. Vi træner find bolden, giv pote, dæk, sit, søg, "vent med at tage godbidden, til du får lov", går tur mindst 2 gange om dagen og han har nærmest ubegrænset adgang til haven, indtil det er sengetid. Han bliver rost, når han ordner sine sager udenfor og han har ingen problemer med at gøre det foran, ved siden af eller bagved hverken mig, min kæreste eller drengen. Hvis han var højere, tror jeg sågar, vi kunne stå og pisse over kors, så lad os nu lige holde os til emnet en gang!

Der er ét problem og kun ét og det er, at han ordner sagerne på gulvet, når vi ikke er der. Ser man bort fra det, er han (i mine øjne) den perfekte hund og han får sågar flere gange dagligt en ekstra godbid, skarpt efterfulgt af ordene: "Og den her er for at være den dejligste hund i verden".

 

Jeg er 100% åben overfor idéen, at grunden til han kryber, når vi kommer hjem/vågner om morgenen til en klat på gulvet er, at han ved, han får skæld ud. Det lader til at give meget god mening. Jeg er også med på hele "positive reinforcement" konceptet og det, at vi nok bliver nødt til at starte forfra, som om han var hvalp, men kommentarer som "hvor er jeg glad for, jeg ikke er hund hjemme ved dig", så jeg mig helst fri for! Hvis jeg virkelig var så ond, som den sætning antyder, havde jeg jo nok ikke siddet her og bedt om hjælp, men nærmere lavet landsmandstricket med at "slæbe kræet med ud bagved og skyde den"!!! Min hund bliver behandlet som et individ med egne følelser, tanker og personlighedstræk og som en del af familien. Ikke bare et kæledyr, der skal makke ret!

 

Jeg sætter stor pris på hjælpen (fra de folk, der har givet den) og har tænkt mig at prøve den der af med at behandle ham som en hvalp igen både mht. renligheds- og alene hjemme-træningen. Men de folk, der ikke har mere konstruktivt input end "stakkels hund" og "slemme mand", udelukkende baseret på en udtalelse om, at min hund får skæld ud, når han skider på gulvet, synes jeg, skal prøve at læse tingene ordentligt igennem, inden de begynder at kommentere på noget som helst! Det er fint, at i finder metoden forkert, men så sig det, giv et råd til, hvad i synes er bedre (som andre har gjort) og lad være med at sidde og fantasere jer til syge billeder af mig, der deler stokkeprygl ud, hver gang hunden trækker vejret forkert!!!

 

Det kan godt være, noget af det her lyder hårdt, men forestil jer, hvordan i selv ville have det, hvis nogen kom og sagde til jer, at i var nogle slemme, slemme dyremishandlere, fordi i gjorde én ting forkert! Jeg tvivler på, der findes et eneste registreret medlem herinde, der ikke elsker sin hund over alt på jorden og jeg er ikke nogen undtagelse, så det gør mildest talt ondt at blive beskyldt for andet!

 

Velkommen til.

 

Når han har tisset er det så en sø eller har han lettet ben op ad noget? Dette er ret væsentligt...

 

Det er begrænset hvilke mængder urin og afføring der kan være i en hund, så når han skiller sig af med det når han er alene, eller tror han er det, så tyder det på separationsproblemer eller forhøjet stresshormonniveau pga. andet. Læs længere nede.

 

Jeg vil foreslå en meget skematisk opdeling af hans dag, en fast struktur med ture på faste tidspunkter, hvis det ikke allerede er sådan.

 

Hvis ikke der er fast skema for fodring bør du indføre dette.

 

Jeg ved ikke hvor lange ture han får, men som en ung livlig hanhund har han meget energi at skulle af med, så ture på 1½ - to timer med forskellige rolige aktiviteter burde give ham en god grundlæggende træthed samt masser af tid til at rense sig.

Og derefter to kortere ture.

 

Hvordan er hans selvtillid generelt? Markerer han over andre hundes markeringer, letter han ben ude eller tisser han på tøsemaner?

 

Når I er hjemme vil det være en stor hjælp i renlighedsforståelsen at han ikke kan komme til andre rum end det I opholder jer i. Tag evt en 3m line om livet som han er i.

På denne måde undgår du at han vedligeholder mønstret med at lette sig i andre rum.

 

Vær opmærksom på at for meget vild leg ophidser hunde i en grad, så de ikke mærker behovet for at rense sig når det reelt er der, men først mærker det senere.

Så hvis kasteleg mere end et - to minutter og anden ophidsende leg er en del af hans hverdag, bør dette stoppes.

 

Fodersøg i haven og på turene op til ca ½ time med fuld koncentration er en god basisaktivitet, der lægger en god bund.

 

Giver det mening?

[Lonny]

Vær opmærksom på at for meget vild leg ophidser hunde i en grad, så de ikke mærker behovet for at rense sig når det reelt er der, men først mærker det senere.

Så hvis kasteleg mere end et - to minutter og anden ophidsende leg er en del af hans hverdag, bør dette stoppes.

 

Jeg forstår ikke helt hvorfor leg skal stoppes?

 

Hvis du sørger for at få din hund ned i et normalt gear efter legen, evt. ved fodersøg eller andre rolige aktiviteter og derefter går en lille tur med ham så han kan få besørget, hvori ligger så problemet i at lege?

[Lykkeliv]

Jeg forstår ikke helt hvorfor leg skal stoppes?

 

Hvis du sørger for at få din hund ned i et normalt gear efter legen, evt. ved fodersøg eller andre rolige aktiviteter og derefter går en lille tur med ham så han kan få besørget, hvori ligger så problemet i at lege?

 

Helt enig!

[Gæst Ninjamor]

Jeg forstår ikke helt hvorfor leg skal stoppes?

 

Hvis du sørger for at få din hund ned i et normalt gear efter legen, evt. ved fodersøg eller andre rolige aktiviteter og derefter går en lille tur med ham så han kan få besørget, hvori ligger så problemet i at lege?

 

Vær opmærksom på at for meget vild leg ophidser hunde i en grad, så de ikke mærker behovet for at rense sig når det reelt er der, men først mærker det senere.

 

 

Yderligere beskriver Maro hundens aktiviteter som disse:

 

Vi hygger i sofaen, vi leger "træk i sokken", "hent pinden", "find godbidderne i haven" og tumler på stuegulvet dagligt. Vi træner find bolden, giv pote, dæk, sit, søg, "vent med at tage godbidden, til du får lov"

 

Det kan være for meget og holde hunden i et generelt forhøjet stressniveau.

 

OM det er for meget ved jeg ikke, men det skader ikke at udskifte nogle af disse aktiviteter med nogle der giver en grundlæggende god træthed og tilfredsstillelse.

 

Nogle af stresshormonerne faser hurtigt ud hvorimod andre bliver i blodet i længere tid. Vedligeholdes disse, kan der hurtigt blive talt om generelt forhøjet stressniveau, som forstærker en hunds følelser og adfærd.

 

Udover "find bolden og godbidderne" nævnes ingen anden stimulering, som kan sikre hundens mentale ro.

 

Derfor, men foreslå I bare noget andet...

[Lonny]

Vi hygger i sofaen, vi leger "træk i sokken", "hent pinden", "find godbidderne i haven" og tumler på stuegulvet dagligt. Vi træner find bolden, giv pote, dæk, sit, søg, "vent med at tage godbidden, til du får lov"

 

Det kan være for meget og holde hunden i et generelt forhøjet stressniveau.

 

OM det er for meget ved jeg ikke, men det skader ikke at udskifte nogle af disse aktiviteter med nogle der giver en grundlæggende god træthed og tilfredsstillelse.

 

Nogle af stresshormonerne faser hurtigt ud hvorimod andre bliver i blodet i længere tid. Vedligeholdes disse, kan der hurtigt blive talt om generelt forhøjet stressniveau, som forstærker en hunds følelser og adfærd.

 

Udover "find bolden og godbidderne" nævnes ingen anden stimulering, som kan sikre hundens mentale ro.

 

Derfor, men foreslå I bare noget andet...

 

Han nævner da også lydighedstræning, og dette er jo også en mental aktivitet. Han selvfølgelig ikke nævnt noget om hvor lang tid han bruger på hver aktivitet, men umiddelbart så syntes jeg at det lyder som om han både har leg og mental aktivering med i sit daglige program.

 

Jeg har nok bare svært ved at forstå at man næsten altid foreslår at stoppe al leg når der er adfærdsproblemer.

Leg er en rigtig god måde at få et godt og tæt forhold til sin hund, og hvis man leger på et fornuftigt niveau, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle stresse hunden.

Jeg kan forstå det hvis man i en time i træk står og kaster en bold. Men hvis man bruger legen som belønning for veludførte øvelser, så kan jeg ikke se noget galt i at lege hver dag.

Hunden bliver glad og træt, og man har fået trænet nogle øvelser på en sjov måde.

[Gæst Ninjamor]

Han nævner da også lydighedstræning, og dette er jo også en mental aktivitet. Han selvfølgelig ikke nævnt noget om hvor lang tid han bruger på hver aktivitet, men umiddelbart så syntes jeg at det lyder som om han både har leg og mental aktivering med i sit daglige program.

 

Om lydighedstræning er mental eller ej afhænger helt af hvilke metoder der anvendes i træningen.

Hvis en hund bare får "besked" på at... uden selv at tilbyde, være med er der ikke tale om stor mental aktivitet hos hunden.

Den kan udføre dæk, stå osv osv osv med hjernen godt pakket ned. Det kræver så lidt af en hund at lave disse øvelser

 

 

Jeg har nok bare svært ved at forstå at man næsten altid foreslår at stoppe al leg når der er adfærdsproblemer.

 

Og hvor er det så du læser/hører det?

 

Der skal være balance i aktiviteterne og som adfærdsrådgiver er balance noget af det første jeg kikker på.

 

Du kan f.eks. træne renlighed, separation eller andet nok så meget, hvis hunden ikke har den indre ro der skal til, vil denne træning ikke hjælpe stort. Det vil da kun blive symptomtræning.

 

Leg er en rigtig god måde at få et godt og tæt forhold til sin hund, og hvis man leger på et fornuftigt niveau, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle stresse hunden.

 

Hvorfor skal du føre det helt derud?

 

Jeg anfægter jo ikke, og har aldrig gjort det, legens værdi. Men for mig er leg ikke bold/pindekast, som bare er frem og tilbageløb der kun engagerer hundens krop

 

Leg er en social begivenhed hvor hund og ejer laver noget meningsfuldt sammen.

 

Dette kan sagtens være lidt trækleg eller et par boldkast som konsekvensen af et godt træningsmoment.

 

Men når en hundeejer siger bold/pindeleg er det typisk hundens jagt efter emnet, aflevering og afsted igen. Denne type aktivitet er særdeles stressende og uden noget til at afbalancere med vil de fleste hunde ende op som generelt stressede hvis aktiviteten tilbydes dagligt.

 

Jeg kan forstå det hvis man i en time i træk står og kaster en bold. Men hvis man bruger legen som belønning for veludførte øvelser, så kan jeg ikke se noget galt i at lege hver dag.

 

Har jeg besvaret.

Bortset fra at nogle hunde ikke kan klare bare 5 minutter dagligt uden at blive stressede, hvis der ikke tilbydes modvægt.

 

Giver det mening?

[Lonny]

Om lydighedstræning er mental eller ej afhænger helt af hvilke metoder der anvendes i træningen.

Hvis en hund bare får "besked" på at... uden selv at tilbyde, være med er der ikke tale om stor mental aktivitet hos hunden.

Den kan udføre dæk, stå osv osv osv med hjernen godt pakket ned. Det kræver så lidt af en hund at lave disse øvelser

 

Det havde jeg ikke tænkt på, det er ikke sådan når man tror at alle andre træner på samme måde som en selv

 

Der skal være balance i aktiviteterne og som adfærdsrådgiver er balance noget af det første jeg kikker på.

 

Du kan f.eks. træne renlighed, separation eller andet nok så meget, hvis hunden ikke har den indre ro der skal til, vil denne træning ikke hjælpe stort. Det vil da kun blive symptomtræning.

 

Enig

 

Hvorfor skal du føre det helt derud?

 

Jeg anfægter jo ikke, og har aldrig gjort det, legens værdi. Men for mig er leg ikke bold/pindekast, som bare er frem og tilbageløb der kun engagerer hundens krop?

 

Jeg må åbenbart have ramt en nerve, siden at du føler at jeg "fører det helt derud". Jeg syntes da ikke at jeg skrev noget grimt, eller noget der stillede sagen på spidsen?

 

Nå, men jeg beklager hvis jeg kom til at støde dig, det var bestemt ikke meningen. Men måske misforstod du (eller jeg formulerede mig ikke godt nok) dette: "Jeg har nok bare svært ved at forstå at man næsten altid foreslår at stoppe al leg når der er adfærdsproblemer. "

 

Jeg skulle have været bedre til at understrege at med "man" så mente jeg ikke dig. Jeg hører bare ofte at man skal holde op med at lege med sin hund fordi at det gør den aggressiv, stresset, skør i bolden osv.

Så denne sætning var ikke møntet på dig, bare generelt på den forskrækkelse jeg føler der er kommet overfor det at lege med sin hund.

 

Leg er en social begivenhed hvor hund og ejer laver noget meningsfuldt sammen.

 

Dette kan sagtens være lidt trækleg eller et par boldkast som konsekvensen af et godt træningsmoment.

 

Men når en hundeejer siger bold/pindeleg er det typisk hundens jagt efter emnet, aflevering og afsted igen. Denne type aktivitet er særdeles stressende og uden noget til at afbalancere med vil de fleste hunde ende op som generelt stressede hvis aktiviteten tilbydes dagligt.

 

Igen er vi helt enige

 

Har jeg besvaret.

Bortset fra at nogle hunde ikke kan klare bare 5 minutter dagligt uden at blive stressede, hvis der ikke tilbydes modvægt.

 

Giver det mening?

 

Og igen er vi enige

[Gæst Any]

Hej Maro

 

Du har ret i at forum her nogle gange kan blive lidt hårdt i tonen. Desværre

 

Jeg synes det lyder som om du har en rigtig god hund og som om I hygger jer i daglidagen. Super!

 

Jeg kom til at tænke på at hvis der er noget kooiker i din hund, så kan det være en medvirkende årsag til problemerne. Kooikeren er en lidt sky hund, som ikke tåler ret meget uskæld eller tvetydigheder i opdragelsen. Ud fra det perspektiv er jeg sikker på at din hund bare skal have tid. Det skal nok blive godt, når der kommer ro over længere tid. Selvfølgelig skal du selv arbejde på det også, men i bund og grund tror jeg (ligesom du vist selv gør) at det skyldes de oplevelser hunde har haft tidligere. Så klø på med alene-hjemmetræning og ros for udendørs besørgelse og så skal det nok komme.

 

Hvad angår din 3-årige, så gør alene-hjemmetræningen til en leg. Løb udenfor og gem jer lidt for hunden eller løb ud og kig gennem vinduet. (sådan klarede jeg det med min 4-årige og en hundehvalp), men jeg er helt enig i at det er ret besværligt til tider

 

Held og lykke med det.