At ynke sin hund

[Lonny]

Jeg læser/hører tit at man ikke må ynke sin hund når den bliver bange for noget.

 

Men hvad er det at ynke sin hund, og er der nogen tilfælde hvor det er ok?

 

Forklaringen på hvorfor man ikke må ynke sin hund er, at så tror den først at situationen er farlig, men hvad nu hvis situationen rent faktisk var farlig, må man så heller ikke trøste sin hund?

 

Hvis ens hund bliver så bange for noget at halen ryger mellem benene og den søger din tryghed ved at komme hen og presse sig op ad dig, er det så at ynke den hvis du stille og roligt stryger den langs siden uden at sige noget? Og så først vælger at håndtere det hunden blev bange for, når den er faldet så meget til ro at den igen kan overskue situationen?

 

Hvad hvis hunden er kommet til skade, er det så også at ynke den, hvis man igen vælger at nusse den til ro før man forsøger at finde ud af hvor stor skaden er?

 

Eller hvad hvis din hund bliver overfaldet af en anden hund, er det så også at ynke den, hvis du igen forsøger at berolige den med stille kærtegn. Jeg mener, godt nok får du måske fortalt den at situationen var farlig, men var den ikke også det, og er det så ok at give hunden ret i at det var farligt?

 

Jeg syntes ind i mellem at det lyder som om man ikke må berolige sin hund når den bliver bange for noget, men er det ikke et tillidsbrud at skubbe den tryghedssøgende hund væk når den kommer til dig?

 

Jeg tror, at min holdning skinner lidt igennem i ovenstående, men hvad er din holdning?

[PinPoynter]

Hvorfor har hunden brug for at blive bekræftet i at noget er farligt? Jeg bruger aldrig at ynke i nogen situationer. Nu er mine hunde heller ikke typen der panikker, men hvis de skulle blive forskrækkede eller lignende, får jeg dem hurtigt til at glemme det ved at rose dem overstr¢mmende. for mig handler det om at bringe hunden ud af f¢lelsen den er i, i en "grim" situation.

Mine hunde får masser af kys og kram, men kun som hygge :blink:

[Lonny]

Hvorfor har hunden brug for at blive bekræftet i at noget er farligt? Jeg bruger aldrig at ynke i nogen situationer. Nu er mine hunde heller ikke typen der panikker, men hvis de skulle blive forskrækkede eller lignende, får jeg dem hurtigt til at glemme det ved at rose dem overstr¢mmende. for mig handler det om at bringe hunden ud af f¢lelsen den er i, i en "grim" situation.

Mine hunde får masser af kys og kram, men kun som hygge :blink:

 

Kan du uddybe lidt?

 

Hvad er det at ynke i dine øjne?

 

Og hvis din hund søger dig og forsøger at komme tæt på dig i den situation, skubber du den så væk, for derefter at rose den, eller hvad gør du?

 

Hvis du roser dem overstrømmende i en situation hvor de er bange, roser du dem så ikke for at være bange?

 

Kan du evt. nævne en situation, så jeg bedre kan forstå hvad du mener?

[PinPoynter]

Indy s¢ger mig kun hvis hun f¢ler sig generet af en anden hund, i den situation beder jeg den anden hund om at fise af eller dæmper fysisk dens leg (for tidne Merlin). Jeg lader hende gå bag mig og ville selvf¢lgelig aldrig skubbe hende væk. Jeg tager hånd om hendes problem, men sætter mig altså ikke ned og krammer hende og siger "nåhhhh lille Indy, nu skal mor fjerne den dumme hund" ae ae ae .

At ynke i mine ¢jne er at kramme en hund der knuger dig til dig, eller tale med ynkende stemme (som er lidt svært at forklare) eller lignende.

 

Mht til at rose, så skrev jeg netop at mine hunde ikke sådan bliver bange. Men hvis noget forskrækker dem, danser vi glad dansen (springer rundt og ter os fjollet), og så er det hurtigt glemt.

 

Da vi tog færgen til/fra Holland og de skulle sidde i bur, var de ikke helt glade for situationen, men det var der jo ikke noget at g¢re ved, og i den situation ville det ikke have hjulpet mine hunde at jeg havde ynket dem.

[Therese]

Jeg synes ikke der er noget i vejen med at berolige sin hund. Jeg tror bare det er vigtigt at hunden ikke bliver fastholdt i den angst den har fået.

 

Vi havde f.eks. en gammel hund, der ikke kunne håndtere fyrværkeri, skud og andre høje lyde. Der var blevet kastet et fyrværkeri efter ham, som eksploderede et par meter bag ham og siden dengang var han panisk angst for de lyde. Han løb simpelthen væk hvis han kunne komme til det.

 

Jeg synes jo bare det var synd at han skulle stresses sådan hver gang han hørte en høj lyd, så jeg besluttede mig for at træne det. I "vores" hundeskov her i Randers er der en skydebane, så der besluttede mig for at træne det.

Vi gik helt nede i den anden ende af skoven og hver gang han hørte et skud kastede jeg en godbid i hovedet på ham. Hvis jeg havde forholdt mig neutral eller nøjedes med at klappe ham beroligende ville han ikke komme ud af mønsteret. I stedet var jeg glad, hoppede og dansede og kastede om mig med godbidder og han synes det var rigtig sjovt.

På den måde lærte han at skud = sjov og ballade og det hjalp ham med at bryde mønsteret.

Han blev aldrig begejstreret for det, jeg kom også alt for sent i gang med træningen, men nu reagerede han da ikke med panik og ved at slå hjernen fra. Jeg kunne da trænge igennem til ham.

 

Indlægget blev lidt langt, men jeg håber du forstår min pointe :blink:

[GRAND DANE]

:-)tja ved ikke lig vad min holdning er men når tulle søger mig med halen mellem bene så bliver hun da klappet og snakket med hun er osse ret nervøst anlagt. men det virker til at det beroliger hinne at stå klos op

af min når vi er med tog.

[Lonny]

Indy s¢ger mig kun hvis hun f¢ler sig generet af en anden hund, i den situation beder jeg den anden hund om at fise af eller dæmper fysisk dens leg (for tidne Merlin). Jeg lader hende gå bag mig og ville selvf¢lgelig aldrig skubbe hende væk. Jeg tager hånd om hendes problem, men sætter mig altså ikke ned og krammer hende og siger "nåhhhh lille Indy, nu skal mor fjerne den dumme hund" ae ae ae .

At ynke i mine ¢jne er at kramme en hund der knuger dig til dig, eller tale med ynkende stemme (som er lidt svært at forklare) eller lignende.

 

Mht til at rose, så skrev jeg netop at mine hunde ikke sådan bliver bange. Men hvis noget forskrækker dem, danser vi glad dansen (springer rundt og ter os fjollet), og så er det hurtigt glemt.

 

Da vi tog færgen til/fra Holland og de skulle sidde i bur, var de ikke helt glade for situationen, men det var der jo ikke noget at g¢re ved, og i den situation ville det ikke have hjulpet mine hunde at jeg havde ynket dem.

 

Din beskrivelse af at ynke, er netop hvad jeg også mener er at ynke, nemlig at kramme og sige, nåååå hvor er det synd for dig i en medlidende tone. Og her er vi enige i, at det ikke hjælper at ynke, tværtimod.

 

Og i de situationer du nævner, der vil jeg heller ikke mene at det vil hjælpe at berolige, idet at ingen af dine hunde er skræmte, de bryder sig bare ikke om situationen.

 

Så jeg kan godt se, at det måske kan være lidt svært for dig at svare på, når dine hunde (heldigvis) ikke så let lader sig skræmme.

 

Jeg kan prøve at give et eksempel fra min verden, så kan du jo fortælle mig om du er enig i min fremgangsmåde, eller om jeg ynker

 

For 2 dage siden besluttede en åndsvag helikopterpilot at flyve ind over vores grund, i en højde der ikke var meget mere end en meter over vores bøgetræ. Luna blev meget forskrækket, alt pelsen stod på hende og hun hoppede rundt og gøede af helikopteren.

 

Da jeg kom ud for at se hvad det var for en larm der var i vores have, var Luna først så optaget af helikopteren at hun slet ikke opfattede at jeg var kommet ud. Jeg kalder så på hende, hvorefter hun løber hen til mig. Jeg sætter mig på trappestenen, hvorefter hun sætter sig klinet op ad mig. Jeg aer hende stille og roligt ned langs siden af kroppen, alt i mens jeg siger, har du set den fine helikopter, den er da godt nok flot, osv. i et opmuntrende tonefald. Efter et minuts tid er hun faldet lidt til ro, men farer dog stadig sammen ved enhver lyd, og kigger hele tiden op i luften efter helikopteren (som nu er ude af syne, men stadig kan høres).

Jeg går ind og henter nogle lækre godbidder, og går ud og giver hende et par stykker, denne gang uden at sætte mig sammen med hende, og jeg taler stadig opmuntrende om denne helikopter.

 

Da helikopteren kom var Baldur og Luna i gang med fodersøg i haven, så jeg lokker nu Luna tilbage til dette fodersøg, og roser hende hver gang hun finder en godbid.

 

I alt tager ovenstående vel 10 minutter, og herefter er Luna glad og tilfreds igen, og forsætter uanfægtet sin søgning i haven.

 

Her er mit spørgsmål så, er det (efter din opfattelse) forkert at sætte sig ned sammen med hende, og stryge hende beroligende alt imens vi sammen ser helikopteren flyve væk?

[Lonny]

Jeg synes ikke der er noget i vejen med at berolige sin hund. Jeg tror bare det er vigtigt at hunden ikke bliver fastholdt i den angst den har fået.

 

Enig, selvfølgelig gælder det om at få hunden ud af situationen og gjort den så tryg ved den som det muligt. Men at berolige hunden først, gør det ikke det efterfølgende arbejde lettere, eller?

[Lonny]

:-)tja ved ikke lig vad min holdning er men når tulle søger mig med halen mellem bene så bliver hun da klappet og snakket med hun er osse ret nervøst anlagt. men det virker til at det beroliger hinne at stå klos op

af min når vi er med tog.

 

Baldur og Luna har nemlig den samme oplevelse af at stå klinet op ad mig, det virker på en eller anden måde beroligende. For det meste er det bare et halvt minuts tid, så er de blevet rolige nok til at de har mod på at undersøge hvad det var der skræmte dem.

 

Men jeg er overbevist om, at hvis jeg nægtede dem denne kropskontakt og bare forsøgte at arbejde med dem med det samme, så ville jeg have meget sværere ved at hjælpe dem ud af situationen. De har lige brug for et halvt minut til at trække vejret dybt sammen med mig, og så kan vi tage fat i hvad det nu end var der skræmte dem.

 

Det skal så siges, at det mest er Luna der har behovet, i og med hun stadig er hvalp. Der er heldigvis ikke så mange ting der skræmmer Baldur længere, og ikke andet så overvinder han dem på egen hånd uden at søge min kropskontakt. Men det sker dog stadig i sjældne tilfælde.

[Gæst Miss_menelli]

Uhh... Selvom jeg har sådan lyst til at trøste Bamse når han bliver bange for noget (primært andre hunde), så må jeg holde mig i skindet.

For vores vedkommende, forværre det kun problemet, hvis vi nusser og taler babysprog (ja, det gør jeg altså )....

 

Men i stedet så træner vi (bogstaveligt) når vi møder andre hunde, og han får lov at lave alle de sjoveste og udfordrende øvelser han kan - Og bliver så stopfoderet med godbidder.

 

Nu virker det til at han forbinder andre hunde med sjov, godbidder og øvelser i stedet.

 

Men er han kommet galt afsted, rent fysisk, så skal du se mig ynke - Der kan jeg ikke finde nogen grund til ikke at trøste og nusse, så meget han overhovedet gider. Han skal nok selv sige fra når jeg bliver for pylret

[a9]

Men er han kommet galt afsted, rent fysisk, så skal du se mig ynke - Der kan jeg ikke finde nogen grund til ikke at trøste og nusse, så meget han overhovedet gider. Han skal nok selv sige fra når jeg bliver for pylret

 

Og lige præcis i den situation vil du se mig hyperglad og næst cool as a cucumber

 

Jacki er et par gange blevet bidt, og specielt anden gang var slemt der fandt jeg fluks bolden frem, legede og fjollede hende til ro, derefter fandt jeg mobilen frem og råbte af vagtdyrlægen at han altså godt kunne møde på arbejde NUUUUUUUUUUU:!: Hos dyrlægen var jeg totalt cool og matter of fact-agtig på en glad måde Vel hjemme med en sovende Jacki liggende i sofahjørnet, tudbrølede jeg :blink:

 

Da hun som 9 uger faldt ned af balancebommen, blev hun fluks sat op igen:!: hvorefter jeg holdt stille om hende til hun var helt rolig og fint gik ned af sig selv, så tog vi turen over igen, igen uden problemer - Balancebommen var og er fra denne dag hendes ynglings udkigspost :5up:

[Therese]

Enig, selvfølgelig gælder det om at få hunden ud af situationen og gjort den så tryg ved den som det muligt. Men at berolige hunden først, gør det ikke det efterfølgende arbejde lettere, eller?

Hmm.. Måske. Altså, jeg plejer bare at lade være med at tage mig af det, hvis mine hunde bliver forskrækkede over noget, som i dit eksempel med helikopteren. Jeg havde nok bare forsøgt at få hende i gang med at søge foder igen med det samme, så hun kunne fornemme at du og Baldur er ligeglade med den dumme helikopter.

 

Men jeg tror det kommer meget an på situationen. Nogle gange er det måske bedst at berolige hunden, andre gange kan man godt tillade sig at ignorere det og sætte hunden i gang med en øvelse for at flytte fokus. Det handler meget om hvad hunden er bange for og hvor bange den er.

 

Tror jeg

[Gæst topsytop]

Her er mit spørgsmål så, er det (efter din opfattelse) forkert at sætte sig ned sammen med hende, og stryge hende beroligende alt imens vi sammen ser helikopteren flyve væk?

 

NEJ, jeg ville jeg have gjort det samme.

[Gæst Ninjamor]

Jeg synes ikke der er noget i vejen med at berolige sin hund. Jeg tror bare det er vigtigt at hunden ikke bliver fastholdt i den angst den har fået.

 

Vi havde f.eks. en gammel hund, der ikke kunne håndtere fyrværkeri, skud og andre høje lyde. Der var blevet kastet et fyrværkeri efter ham, som eksploderede et par meter bag ham og siden dengang var han panisk angst for de lyde. Han løb simpelthen væk hvis han kunne komme til det.

 

Jeg synes jo bare det var synd at han skulle stresses sådan hver gang han hørte en høj lyd, så jeg besluttede mig for at træne det. I "vores" hundeskov her i Randers er der en skydebane, så der besluttede mig for at træne det.

Vi gik helt nede i den anden ende af skoven og hver gang han hørte et skud kastede jeg en godbid i hovedet på ham. Hvis jeg havde forholdt mig neutral eller nøjedes med at klappe ham beroligende ville han ikke komme ud af mønsteret. I stedet var jeg glad, hoppede og dansede og kastede om mig med godbidder og han synes det var rigtig sjovt.

På den måde lærte han at skud = sjov og ballade og det hjalp ham med at bryde mønsteret.

Han blev aldrig begejstreret for det, jeg kom også alt for sent i gang med træningen, men nu reagerede han da ikke med panik og ved at slå hjernen fra. Jeg kunne da trænge igennem til ham.

 

Indlægget blev lidt langt, men jeg håber du forstår min pointe :blink:

 

Du skriver noget som jeg synes er rigtig vigtigt: Du tog KONTROL over situationen ved at skabe en NY situation som han måtte forholde sig til og derfor ikke kunne "lukke sig inde" med angsten og fordybe sig i den.

 

Lars Fält sagde det engang så rammende:"At træne hund drejer sig om at skabe situationer man kan kontrollere. At opstille de optimale situationer så hunden får mulighed for at lære det ønskede".

 

Den har jeg i den grad taget til mig, for det er så rigtigt.

[Lonny]

Jeg kan godt forstå, at det er en fejl at ynke hunden og fortælle den ih og åh hvor farligt det er. Men jeg forstår ikke hvordan det kan være forkert at sætte sig sammen med sin hund og sammen se den skræmmende ting an, og når vi så er nået et roligt punkt, så kan vi begynde at arbejde med det der skræmmer.

 

Jeg har svært ved at forstå hvordan hunden kan lærer noget af, at man fuldstændig ignorere at den bliver skræmt, og at man straks lokker den til at hoppe efter en bold eller lave noget andet sjovt. Hvordan lærer den så at tackle situationen, når man forsøger at få den til helt og aldeles at ignorerer situationen og det der skræmmer den?

[Lonny]

Du skriver noget som jeg synes er rigtig vigtigt: Du tog KONTROL over situationen ved at skabe en NY situation som han måtte forholde sig til og derfor ikke kunne "lukke sig inde" med angsten og fordybe sig i den.

 

Lars Fält sagde det engang så rammende:"At træne hund drejer sig om at skabe situationer man kan kontrollere. At opstille de optimale situationer så hunden får mulighed for at lære det ønskede".

 

Den har jeg i den grad taget til mig, for det er så rigtigt.

 

Men er der ikke kontrol over situationen hvis du sætter dig sammen med hunden og aer den blidt imens I sammen betragter den skræmmende situation? Hunden mærker jo, at du ikke er bange, men derimod trækker du vejret dybt og roligt, og forsøger, at give denne ro videre til din hund.

 

Skal kontrol absolut indebære at distrahere, i stedet for at forholde sig til?

[Lonny]

Lige en lille sidekommentar.

 

Mine hunde falder til ro når jeg sætter mig sammen med dem og trækker vejret dybt, jeg ville selvfølgelig ikke gøre det hvis jeg mærkede, at de blev mere bange af det.

[Therese]

Jeg tænker bare, at Luna mærker at du ikke tager dig af den farlige helikopter - så hvorfor skulle hun?

 

Jeg synes ikke det er forkert at sætte sig ned og berolige den, men jeg foretrækker bare at forsøge at få hunden til at forbinde det farlige med noget positivt på en anden måde.

 

Men hvis Luna slapper af på den måde, så er det jo kanon

[Gæst Any]

Nu har jeg ikke fået læst alle svarene, så undskyld hvis jeg kommer med noget 'gammelt'.

 

Jeg synes at ynke er når man siger "Nåårgh det var væmmeligt" og i den dur.

Jeg synes berolige er når man kæler sin bange hund et kort øjeblik og derefter går hen for at se hvad det farlige egentlig var.

 

Det værste man kan gøre er i mine øjne at gå væk fra det farlige, så hunden tror at det virkelig var meget farligt.

[Lonny]

Jeg tænker bare, at Luna mærker at du ikke tager dig af den farlige helikopter - så hvorfor skulle hun?

 

Jeg synes ikke det er forkert at sætte sig ned og berolige den, men jeg foretrækker bare at forsøge at få hunden til at forbinde det farlige med noget positivt på en anden måde.

 

Men hvis Luna slapper af på den måde, så er det jo kanon

 

Jeg er helt enig i, at vi gør tingene på forskellige måder, og at vi gør hvad der virker for os :5up:

 

Men nogen gange får jeg bare opfattelsen af, at den måde jeg gør det på betragtes som værende forkert :blink:

[Lonny]

Nu har jeg ikke fået læst alle svarene, så undskyld hvis jeg kommer med noget 'gammelt'.

 

Jeg synes at ynke er når man siger "Nåårgh det var væmmeligt" og i den dur.

Jeg synes berolige er når man kæler sin bange hund et kort øjeblik og derefter går hen for at se hvad det farlige egentlig var.

 

Det værste man kan gøre er i mine øjne at gå væk fra det farlige, så hunden tror at det virkelig var meget farligt.

 

Enig, beroligelsen er bare for at få hunden ned på et stress niveau hvor den rent faktisk er i stand til at gå ind i den skræmmende situation uden at gå i panik. Vi skal stadig konfrontrere det farlige (hvis hunden altså kan) for at finde ud af at det netop ikke er farligt.

Jeg bruger det bare til at bringe stress nivauet så langt ned at vi kan nærme os det "farlige" på en stille og rolig måde.

[Therese]

Jeg er helt enig i, at vi gør tingene på forskellige måder, og at vi gør hvad der virker for os :5up:

 

Men nogen gange får jeg bare opfattelsen af, at den måde jeg gør det på betragtes som værende forkert :blink:

Det kan jo ikke være forkert hvis det virker :blink: Hunde er jo forskellige og måske har mine hunde bare været nogle pylrerøve, der synes det var helt forfærdeligt at blive bange og derfor skulle afledes på den måde

[Gæst Ninjamor]

Men er der ikke kontrol over situationen hvis du sætter dig sammen med hunden og aer den blidt imens I sammen betragter den skræmmende situation? Hunden mærker jo, at du ikke er bange, men derimod trækker du vejret dybt og roligt, og forsøger, at give denne ro videre til din hund.

 

Skal kontrol absolut indebære at distrahere, i stedet for at forholde sig til?

 

Du har ikke kontrol over hvad din hund oplever i den situation.

Hunden kan fordybe sig 100% i det frygtindgydende og blive endnu mere bange. Den skal ikke forholde sig til dig, for du kan jo mærkes fysisk, altså giver du al hundens energi fri til at være opmærksom på det angstprovokerende.

 

Kontrol af en situation indebærer at du styrer hvad der sker. I situationen hvor man sidder passivt med sin hund har man sluppet kontrollen.

 

Afhængig af hvor angst hunden er kan det være fint nok bare at sidde og betragte. Det er absolut ikke fy fy.

 

Erfaringerne er bare at ved at skabe situationskontrol, og afledning på behørig afstand, får man hurtigere gode resultater. Hunden kommer sig meget hurtigere over angsten.

 

Noget andet er, at aktivitet dæmper stressen som hunden er i og dermed får man en langt hurtigere afreaktion, så hunden kan gå fra situationen styrket i stedet for, i værste fald, i alarmberedskab, som du beskev Luna var.

Alarmberedskabet giver større risiko for at hunden "opdager" en ny fare, det kan være noget den har hørt eller set mange gange tidligere, men som den pga opkørtheden oplever helt anderledes og dermed indtager i registret over farer.

 

Luna fik så sin afreaktion gennem fodersøget og det var fint

[Zaz-zaz]

Du har ikke kontrol over hvad din hund oplever i den situation.

Hunden kan fordybe sig 100% i det frygtindgydende og blive endnu mere bange. Den skal ikke forholde sig til dig, for du kan jo mærkes fysisk, altså giver du al hundens energi fri til at være opmærksom på det angstprovokerende.

 

Kontrol af en situation indebærer at du styrer hvad der sker. I situationen hvor man sidder passivt med sin hund har man sluppet kontrollen.

 

Afhængig af hvor angst hunden er kan det være fint nok bare at sidde og betragte. Det er absolut ikke fy fy.

 

Erfaringerne er bare at ved at skabe situationskontrol, og afledning på behørig afstand, får med hurtigere gode resultater. Hunden kommer sig meget hurtigere over angsten.

 

Noget andet er, at aktivitet dæmper stressen som hunden er i og dermed får man en langt hurtigere afreaktion, så hunden kan gå fra situationen styrket i stedet for, i værste fald, i alarmberedskab, som du beskev Luna var.

Alarmberedskabet giver større risiko for at hunden "opdager" en ny fare, det kan være noget den har hørt eller set mange gange tidligere, men som den pga opkørtheden oplever helt anderledes og dermed indtager i registret over farer.

 

Luna fik så sin afreaktion gennem fodersøget og det var fint

 

Hvad er så egentlig din holdning til en UHM test af en hund. Som jeg opfattede det var der adskilligt Bassen ikke var for stolt ved, men ifølge testfolkene var han god til at afreagere, men men men i den situation sætter man jo hunden i en stress / angst situationer i en halv times tid i træk uden man kan gøre hverken fra eller til som ejer. Er det fair eller unfair overfor dyret ?

[Gæst Tanten]

Hvad er så egentlig din holdning til en UHM test af en hund. Som jeg opfattede det var der adskilligt Bassen ikke var for stolt ved, men ifølge testfolkene var han god til at afreagere, men men men i den situation sætter man jo hunden i en stress / angst situationer i en halv times tid i træk uden man kan gøre hverken fra eller til som ejer. Er det fair eller unfair overfor dyret ?

 

Det er jo ikke en halv time i træk, som du selv skriver er testpersonerne jo hver gang meget opmærksomme på at hunden skal have afreageret ordentligt (100%) inden man går videre til næste moment.