HD - genetik eller opvækst?

[Gæst wsg]

Jeg har kig på en relativ sjælden race herhjemme (269 registrerede individer iflg. Hundeweb og der tror jeg en del af dem allerede er afgået ved døden) og i Sverige, men en stor del af avlsdyrene har HD-grad B og hvor en stor del af afkommene har HD-grad B; nogle få har A og nogle få igen har C.

 

I det nyeste Hunden har de skrevet om en undersøgelse fra Norge, hvor man har fulgt schæferracen med hensyn til HD og den viser, at der er praktisk taget ingen forbedring at spore på HD-forekomsten efter at HD-fotografering blev indført som et krav. Som jeg forstod indlægget.....

 

Hvad skal man udlede af det? Har genetik ingen indflydelse på HD og bunder det hele i opvæksten? Hvad mener I?

 

Jeg har hele tiden sagt, at forældrene til min hvalp skulle have A-hofter, men hvis jeg vælger denne race, så vil det være næsten umuligt at finde...

 

Jeg er lidt i syv sind; især efter at have læst indlægget fra den norske undersøgelse....

[a9]

Tjaaa, det er ikke et emne jeg kender så frygtelig meget til, men er jo den stolte ejer af en schæfer med B-hofter 8)

 

Jeg tror, at det i vid udstrækning er en kombination af genetik og miljø, men at genetikken nok har den største indflydelse, to mennesker med blå øjne kan jo også få et barn med brune øjne, hvis anlægget er der, og to super kloge mennesker kan også få et barn med lav IQ.

 

Ang. miljø skal man ikke presse hunden til at gøre noget, der ikke falder den naturligt eller har lyst til, f.eks. gå på trapper, cykle, hoppe ind og ud af bilen etc.. Men på den anden side skal man heller ikke begrænse hunden komplet, så hvis den selv ønsker at hoppe ind og ud af bilen, hoppe over grøfter og spæne op og ned af klitter, ja så skal den have lov til det. Hundens naturlige habitat er jo heller ikke fuldstændig plant. :wink: Man kan også hjælpe lidt til ved f.eks. at gå til svømning med sin hvalp eller holde den lidt på den magre side, for ikke at lægge "unødig" belastning på led og hofter.

 

Ang. genetik er det jo desværre sådan, at HD-registeret ikke er komplet. Det er jo ikke alle hunde, der fotograferes og mange opdrættere vælger at undlade at indsende fotos på hunde med dårlige hofter, fordi det påvirker tævens index. Nu er det så indført, at racehunde ikke kan HD-fotograferes uden rekvisitionsnummer fra DKK, hvilket betyder, at alle billeder SKAL sendes ind, hvilket er et skridt i den rigtige retning Reglen kan dog omgås ved at lave f.eks. at få foretaget en forfotografering af en hvalp på 6-8 mdr. eller få billederne taget i Tyskland

 

Tilbage til Bondo - han har som sagt B-hofter og 0-albuer. Da jeg valgte ham, gik jeg specifikt efter forældrehunde med A-hofter og højt HD-indeks (over 125) - at Bondo så alligevel ender med "kun" at have B-hofter skyldes primært mor-forældrene, som begge også har B, mens far-forældrene har begge "A".

 

Nu mener jeg ikke, at det er en katastrofe med B-hofter, og vil ikke have nogen skrubler ved købe hvalp efter B-hofte forældre, sålænge det statistiske grundlag er i orden, altså at en meget høj procent af deres afkom samt halv- og kuldsøskende er fotograferet også.

 

Sikke en lang smørre men bare fordi jeg ikke ved så meget om emnet, kan man alligevel godt have en holdning :wink:

[Gæst wsg]

Jeg ved heller ikke ret meget om emnet.....

 

Mollies forældre har henholdsvis A og B; Molsen blev begavet med B (A på den ene og B på den anden), men hendes kiropraktor gætter på, at efter hun er blevet rettet, ville hun have fået A på begge (hendes skæve hofte var B-hoften).

Mollie er den eneste i hendes kuld (4 hvalpe ialt), der er fotograferet.

 

Rosies forældre er ligeledes fordelt på A og B; Rosie blev begavet med A samt 0-albuer (racen bliver normalt ikke albuefotograferet).

Rosie er den eneste i hendes kuld (9 hvalpe ialt), der er fotograferet.

 

Begge tøser har fået samme opvækst og er ikke blevet skånet; de har begge som halvtårs løbet op og ned af 20 trappetrin selv et par gange om dagen.

 

B-hofter er jo heller ikke kriminelt, men hvor meget håb er der mon til at det er opvæksten, der er skyld i HD-status B på næsten et helt hvalpkuld? Det er nemlig ikke unormalt i den race jeg har kig på.

 

Undersøgelsen i Norge havde vist, at det kun 47% af alle registrerede hvalpe over en årrække, der var blevet fotograferet.

 

Hvis jeg kan få ren besked om temperamentet på racen og den generelle sundhed i racen, så vil HD-status'en nok komme lidt ned på listen over vigtige ting, så det vil ikke være den, der er afgørende for om jeg vælger racen..... De kan også findes med A-hofter; der er bare langt mellem dem....

[Birgitta]

Jeg har kig på en relativ sjælden race herhjemme (269 registrerede individer iflg. Hundeweb og der tror jeg en del af dem allerede er afgået ved døden) og i Sverige, men en stor del af avlsdyrene har HD-grad B og hvor en stor del af afkommene har HD-grad B; nogle få har A og nogle få igen har C.

 

I det nyeste Hunden har de skrevet om en undersøgelse fra Norge, hvor man har fulgt schæferracen med hensyn til HD og den viser, at der er praktisk taget ingen forbedring at spore på HD-forekomsten efter at HD-fotografering blev indført som et krav. Som jeg forstod indlægget.....

 

Hvad skal man udlede af det? Har genetik ingen indflydelse på HD og bunder det hele i opvæksten? Hvad mener I?

 

Jeg har hele tiden sagt, at forældrene til min hvalp skulle have A-hofter, men hvis jeg vælger denne race, så vil det være næsten umuligt at finde...

 

Jeg er lidt i syv sind; især efter at have læst indlægget fra den norske undersøgelse....

 

Jeg mangler lidt, at du skriver hvilken race, du har kik på?

Du har helt ret i, at jo sjældnere en race er, jo sværere er det at fravælge en hvalp med risiko for mindre fejl.

 

Så hvis det er en brugshund, du søger, -af en sjælden race, så skal du måske indstille dig på at finde din hvalp i racens hjemland. Evt. med hjælp fra specialklubben for racen, hvis der er sådan en i DK.

 

Jeg har haft bernere, hvor HD/AA kan være et virkelig stort problem. Og det VAR det før i tiden. Og det kan det stadig være. Det er en ynk at have en hund, som man kan se på, at hvert eneste skridt gør ondt..

 

Silke, som jeg har nu, har A på den ene hofte og B på den anden. Og 0 på begge albuer. Jeg sørger for at hun får lødig kost, -Olivers, der indeholder glukosamin og kondroitinsulfat som man også bruger til slidgigt hos mennesker. Og jeg sørger for at hun tit kommer ud og svømme, så hun har et godt "muskelkorset" hvis hun skulle få slid-problemer..

 

Når man vælger en hvalp, så kan man jo ikke gøre andet end at være opmærksom og vælge den bedste. Og så vælger man selvfølgelig ikke en fra forældre med B-hofter hvis der også er hvalpe fra forældre med A-hofter på vej..

Hvis der KUN er avlsdyr i racen med B-hofter, så ville jeg nok vælge en anden race............. Begge forældre skal altså ikke havde B.

--To forældredyr med B-hofter kan sagtens lave hvalpe med A-hofter også..... Men der kan meget nemt også komme en med C eller D.. Og du kan jo ikke se, hvilken af hvalpene i et kuld der har de bedste hofter..

 

.......Hvordan, ---har du planer om at bruge den nye hund til avl? :?

[bernerazuro]

Når der er så få individer inden for racen, så synes jeg at du skal lægge HD på hylden - det ville jeg i hvert fald gøre. Om begge forældre har B-hofer, det er underordnet. Derudover er det også gennemsnittet for HD i linierne der bør være afgørende. Som ikke lyder til at være særlig slemt.

Med så få individer, er der stor risiko for kraftig indavl, hvilket resulterer i en meget lille genpol. Man skal altså virkelig være på vagt med hvem man parrer med hvem, for ikke at ende med en hvalp med dårligt temperament eller sundhedsmæssige skavanker.

 

Hvad angår om i hvor høj grad HD er arveligt eller ej, vil jeg ikke udtale mig om for meget om. Dog er jeg ikke i tvivl om at der i nogle linier er mere HD end i andre. Men miljøet har stadig den største effekt sammen med foderet. Jeg fandt engang en side, hvor en opdrætter nævnte at temperament var langt det mest arvelige, hvor aggresivitet var overraskende arveligt. Tror hun havde taget det fra opdrætterens ABC mener jeg bogen hed. Hæng mig ikke op på det, det er lang tid siden. :?

 

Men hvad er det for en race, som du har kig på

[Juelsgaard]

Det er jo rent faktisk sådan at det er videnskabeligt bevist er der er forskel fra race til race på hvor arveligt HD (og AA) er. Hos nogle racer betyder avlen mere og miljøet mindre og hos nogle racer er den arvelige del mindre.

 

Men hos alle racer er man dog enige om at både avl og miljø spiller en rolle (hvis ikke avlen betød noget er det jo også tåbeligt at lave HD-undersøgelser).

 

Jeg mener selv at avlen er meget afgørende og at miljøet selvfølgelig også spiller en rolle, men at den er mindre end avlen.

 

Men der hvor jeg ser den helt store fejltagelse er når folk tror at hvis man parrer hunde med A-hofter, så har man også større chance for at få hvalpe med A-hofter. Men det mener jeg langt fra altid er tilfældet.

 

Eksempel: Hund nr. 1 har A-hofter og 7 kuldsøskende med E hofter.

Hund nr. 2 har A-hofter og 7 kuldsøskende med A hofter.

 

For mig er det ganske enkelt logik at disse 2 hunde (begge med A-hofter) ALDRIG kan have samme sandsynlighed for at avle sunde hvalpe. Hund nr. 1 bør jo efter min mening aldrig indgå i avlen, netop fordi den med stor sandsynlighed vil nedarve en stor frekvens af HD.

 

Endnu et eksempel: En hund bliver parret og får et kuld hvalpe hvor 1 har A-hofter og 7 har E-hofter. Hunden med A-hofter bliver nu parret og får en kuld hvalpe hvor 1 har A-hofter og 5 har E hofter. Hunden med A-hofter bliver parret og får et kuld hvalpe hvor 1 har A-hofter og 6 har E-hofter. Når denne hun med A-hofter kommer i avl, så har den jo en stamtavle med A-hofter i 3 generationer tilbage og så er den jo et super avlsdyr (her skulle der så have været en "bræk-smiley").

 

Så min pointe er at hundenes egenstatus er vigtig at kende for at de kan blive en del af statestikken. MEN i forbindelse med hvalpekøb/avl er det fuldstændigt ligegyldigt om et avlsdyr har A- eller B-hofter. Det som betyder noget er at der i afstamningen (halv- og helsøskende, forældres halv- og helsøskende, bedsteforældres halv- og helsøskende osv.) er en så lav frekvens af arvelige sygdomme som overhovedet muligt.

[Birgitta]

Derfor kan man også på DKK's hundeweb finde oplysninger om, hvordan en avlshunds hvalpe har det med HD og AA.

 

Det BURDE bare være mere almindeligt at få undersøgt sin hund for de arvelige sygdomme, --OGSÅ selv om man ikke vil bruge den til avl. Netop fordi det er nødvendigt for bedømmelsen af forældredyrene.

 

Juelsgaard, dine eksempler med de mange hvalpe er jo ren fiktion. Det er vist ekstremt sjældent, at alle hvalpe i et kuld bliver fotograferet...

Desværre.....

 

Og da det er frivilligt og i ret privat regi, så KAN der altså laves fusk, hvor kun afkom med A hofter indberettes...

 

F.eks. -da jeg fik min hund fik vi af kennelmutter besked om at hendes dyrlægeveninde ville fotografere til halv pris.

Jeg sagde nejtak, fordi tiden ikke passede mig.

Og fik Silke fotograferet hos min egen dyrlæge. Status B.

Men ingen af de andre hvalpe i kuldet er blevet registreret, selv om jeg VED, at Silkes søster tog af sted til fotografering....

Senere hørte jeg fra deres ejer, at de blev anbefalet at vente med fotograferingen til hunden var 2 år... Fordi hun var "lidt løs"...

Så hun blev aldrig fotograferet...

 

Måske skulle det være et krav fra DKK i de racer, hvor man har problemer...

Om en hund koster en tusse mere eller mindre, det er vel en ok pris at betale for en forbedring af racen på det område...

 

...Men ok, det er snart 6 år siden... Jeg har hørt, at visse opdrættere i dag på forskellig måde presser køberne til fotografering..

[Juelsgaard]

Selvfølgelig er mine eksempler ekstreme, men blot skrevet for at illustrere at det faktum at en hund har A-hofter, absolut IKKE nødvendigvis gør den til et godt avlsdyr til gavn for racen.

 

Og nej, desværre er det langtfra alle hunde som bliver røntgenfotograferet og derfor går det også kun langsomt fremad i avlen.

 

For der bliver jo avlet på rigtig mange hunde med A-hofter og f.eks. 1 kuldsøster med A-hofter og en kuldsøster med D-hofter og så 4 der ikke er fotograferet. Og der vil en sådan hund jo være et godt avlsdyr hvis de resterende 4 er frie på hofterne, men et absolut mindre godt avlsdyr hvis 2 eller flere har dårlige hofter. Og så længe det kun er et fåtal af hundene som bliver undersøgt, så vil der være stor usikkerhed omkring hundenes avlsværdi.

 

Og jo, jeg hører selvfølgelig også rygter og snak om opdrættere som får røntgenfotograferet hunde og så "glemmer" at sende billederne ind hvis de er dårlige. Og det er helt sikkert meget, meget skadeligt for avlen.

 

Forhåbentlig kommer de nye regler omkring røntgenfotografering hos DKK til at dæmme op for det. Nu skal man jo bestille (og betale) for undersøgelsen inden man får lavet røntgenfotograferingen og så vil DKK kunne registrere hunde som bestiller røntgenfotografering, men hvor der ikke kommer nogen røntgenbilleder.

 

Og jeg er jo en af de opdrættere som "presser" mine hvalpekøbere til af få røntgenfotograferet deres hunde. Jeg har det som en del af købskontrakten og alle udgifter er med i hvalpens pris når den bliver solgt og derfor har jeg også alle hunde i mit første kuld røntgenfotograferet (hvis man nu skal prale lidt, så er de jo alle fri på både hofter og albuer).

 

For mig at se er det den eneste vej frem, hvis man vil minimere forekomsten af HD og AA. Jeg tror ikke på at man helt kan udrydde hverken HD eller AA, men jeg er helt sikker på at man kan mindske forekomsten markant ved en bedre selektion af avlsdyr, hvilket jo kun kan ske når man har et solidt grundlag at bedømme avlsdyrene på (altså masser og masser af sundhedsregistreringer).

[Gæst wsg]

Takker for svarene

 

HD-status i racen vil ikke være det afgørende punkt for om jeg vælger racen Men jeg synes bare, at der er mange b-hofte-hunde blandt avlsdyrene. Der er naturligvis A-hofter iblandt også og der forefindes også C og dårligere hofter; disse må der ikke avles på iflg. reglerne.

 

Det er mere undtagelsen end reglen, at der laves hvalpe på to forældredyr med A-hofter; tit og ofte er det enten 2 x B-hofter eller 1 A-hofte og 1 B-hofte.

 

Jeg går med en avler i maven og kender alt til den begrænsede genpulje; racen har flere gange været tæt på at uddø og har været rettet op på.

 

Det vil være svært at få en hvalp fra racens hjemland netop fordi racen er erklæret i farezonen og hvis der er folk fra hjemlandet, der vil avle, så har de førsteret til hvalpene. Hjemlandet er England og racen er Field Spaniel.

 

Iflg. Hundeweb har der ikke været nogle danske kuld de sidste par år og de få nyregistreringer stammer alle fra Sverige.

 

Pt. kigger jeg "bare" og jeg har kig på 3 eller 4 kenneler i Sverige, hvor sundhedsstatus samt brugsegenskaber + udseendet er i orden; kenneler i England er lidt sværere at drive op uden at skulle i kontakt med klubben. Jeg har dog tænkt mig at tage kontakt til både den svenske og engelske specialklub for at tjekke op med dem. Spanielklubben i Danmark er ikke meget bevendt, når det kommer til Field Spaniel'en og der findes der vist kun 3 registrede avlere af racen, hvoraf ingen af dem har lavet nogle kuld de sidste år. Deres avlsmateriale er ok, men da racen ikke er så stor i DK, så er det svært at danne sig et godt overblik over deres materiale.

 

Jeg er dog stadig i tvivl om racen temperamentsmæssigt er den rigtige for mig/os, så intet er fastlagt endnu

[Birgitta]

Jeg har kikket på de DKK registrerede hunde. Der er mange B-hofter, ja. Men der endnu flere, der slet ikke er registrerede...

Hvis du nærlæser registeret, så kan du se, at de aller-allerfleste hunde på listen en importerede hunde. Der er meget få dansk-opdrættede hunde på listen.

 

Hvis du i stedet går ind og kikker på opdrætterlisten, så viser det sig, at denneher:

 

http://www.kennel-falstria.dk/

 

 

faktisk planlægger at parre en af deres tæver i år. Og at begge deres tæver har A-hofter.

 

Men der er selvfølgelig nok rift om de få hvalpe, der kommer ud af det...

 

Når du har et lille ønske om at få hvalpe selv, så synes jeg ikke du skal gå efter mindre end A-hofter. Der er SÅ mange andre ting, der kan gå galt, -og som man ikke kan vide så meget om på forhånd, --så det er da om at eliminere de risici, der KAN elimineres...

 

 

Uuuh, jeg mødte lige en Field Spaniel på morgenturen... Charlie.. Han er vel godt et års tid efterhånden. Og han er enormt charmerende. Far bruger ham til jagt, og han kan slet ikke få armene ned over hvor fantastisk en jagthund Charlie er. Nu skal de "vistnok" til at tage markprøver og sådan noget, for ejeren synes han er for god til "bare" at blive brugt til jagt...

 

Charlie har det "intelligente" blik, som Silke også har, og som jeg slet ikke kan stå for. Men samtidig er han stadig en drillepind, og han synes det er megasjovt at få Silke til at lange ud efter ham..

 

Gadvide hvor Charlie egentlig kommer fra..... Det må jeg huske at spørge om næste gang jeg møder dem...

[Gæst aske]

Min gamle dyrelæge som var fagdyrelæge inden for knogler og led, fortalte at HD kun er aveligt, miljøet har en betydning for hvordan HD'en udvikler sig. Han fortalte at en hund, hvor den sig eller dens forældre bedsteforældre har haft B eller værre genetisk kan avle HD videre. Jo længere ude HD'en ligger desto mindre er risikoen for HD. Problemet er at der ikke er noget galt i at avle med B hofter og derfor avles HD videre.

Der opstår dog et problem hvis man kun må avle på A hofter. Nogle racer har meget få linier og derfor risikere man at der er andre sygdomme som kræft AA osv. som man risikere at fremavle.

Det er meget svært at avle uden at der kan være grimme følge sygdomme.

Men man er nødt til at leve med det, vi elsker jo de kære dyr.

[Gæst wsg]

Jeg har kikket på de DKK registrerede hunde. Der er mange B-hofter, ja. Men der endnu flere, der slet ikke er registrerede...

Hvis du nærlæser registeret, så kan du se, at de aller-allerfleste hunde på listen en importerede hunde. Der er meget få dansk-opdrættede hunde på listen.

 

Hvis du i stedet går ind og kikker på opdrætterlisten, så viser det sig, at denneher:

 

http://www.kennel-falstria.dk/

 

 

faktisk planlægger at parre en af deres tæver i år. Og at begge deres tæver har A-hofter.

 

Men der er selvfølgelig nok rift om de få hvalpe, der kommer ud af det...

 

Når du har et lille ønske om at få hvalpe selv, så synes jeg ikke du skal gå efter mindre end A-hofter. Der er SÅ mange andre ting, der kan gå galt, -og som man ikke kan vide så meget om på forhånd, --så det er da om at eliminere de risici, der KAN elimineres...

 

 

Uuuh, jeg mødte lige en Field Spaniel på morgenturen... Charlie.. Han er vel godt et års tid efterhånden. Og han er enormt charmerende. Far bruger ham til jagt, og han kan slet ikke få armene ned over hvor fantastisk en jagthund Charlie er. Nu skal de "vistnok" til at tage markprøver og sådan noget, for ejeren synes han er for god til "bare" at blive brugt til jagt...

 

Charlie har det "intelligente" blik, som Silke også har, og som jeg slet ikke kan stå for. Men samtidig er han stadig en drillepind, og han synes det er megasjovt at få Silke til at lange ud efter ham..

 

Gadvide hvor Charlie egentlig kommer fra..... Det må jeg huske at spørge om næste gang jeg møder dem...

 

Jeg har nærlæst registret Og jeg ved også godt, at langt de fleste ikke er testede og kommer fra Sverige.

 

Jeg er ikke interesseret i en dansk-avlet Field udfra genpulje-betragtningen. Og jeg kender godt Falstria; det er kun deres ene tæve, der har A-hofter (den anden tæve + hanhunden har B).

 

Det er sjovt du nævner det intelligente blik på Charlie.... De fleste indenfor spaniels (der ikke har Fields) mener, at Field er en lidt dum indlæringsmæssigt samt reserveret og selvstændig (dette er naturligvis sammenlignet med Cockeren og Springeren).... Jeg er glad for at høre en anden udlægning fra en, der ikke selv har dem.....

Problemet er også at mange, der ikke ved ret meget om spaniels sammenligner Field'en med FT Springeren og ikke ved, at Field'en er en DKK-hund og en selvstændig race, hvor FT Springeren er en DJU-hund, der udspringer af den almindelige Springer.

 

Jeg vil også helst have A-hofter

 

Aske: Det var da et svar jeg kunne forstå; mange tak.

[Birgitta]

Nå, jeg mødte lige skønne Charlie igen her til morgen. Han er importeret fra England...

 

Han er kun 15 mdr. og han er allerede bedre til jagt end de fleste af de andre hunde. Han kan så let som ingenting finde og apportere en anskudt fugl og bringe den uskadt hen til jægeren.

Ejeren er vist ret så vild med ham... De pønser på avlsgodkendelse og hvalpe engang..

 

---Men det kan da godt være at Charlie er atypisk for sin race... Han er den første jeg har mødt, så jeg ved det ikke..

Springerspanieller har vi et par stykker af i omegnen. Det er da osse dejlige hunde, men de virker ikke lige så vimse og kvikke som Charlie..

[Gæst Samson]

Hejsa,

 

Så tillader jeg (vi) os lige at blande os i debatten om dette vigtige, men lidt triste emne.

 

Vi diskuterede emnet på arbejdet i nat, hvor mange af os har hund og derfor anvender den på job.

 

En kollega fortalte, at han var blevet gjort opmærksom på, at HD kan "aktiveres" i hunden, såfremt den får et slag på enten hofter eller albuer. Altså hvis de får knubs (stød) i leg eller hopper op og falder forkert ned og rammer en af de nævnte regioner - er der nogen som kan af- eller bekræfte denne teori?? Jeg har personligt aldrig hørt om det, men omvendt - hvorfor ikke??

 

God søndag til alle både vovser og mennesker - husk at nyde den inden regnen kommer senere

 

[bernerazuro]

Hejsa,

 

Så tillader jeg (vi) os lige at blande os i debatten om dette vigtige, men lidt triste emne.

 

Vi diskuterede emnet på arbejdet i nat, hvor mange af os har hund og derfor anvender den på job.

 

En kollega fortalte, at han var blevet gjort opmærksom på, at HD kan "aktiveres" i hunden, såfremt den får et slag på enten hofter eller albuer. Altså hvis de får knubs (stød) i leg eller hopper op og falder forkert ned og rammer en af de nævnte regioner - er der nogen som kan af- eller bekræfte denne teori?? Jeg har personligt aldrig hørt om det, men omvendt - hvorfor ikke??

 

God søndag til alle både vovser og mennesker - husk at nyde den inden regnen kommer senere

 

 

Den berner sennen kennel som jeg besøgte sidste sommer, havde en tæve som havde fået avlsdispensation til avl af DKK og DBSK, netop fordi hendes AA var opstået, på grund af en hund som var væltet ind i hende, såeh, det passer nok. Tævens hvalpe fik kun 0-albuer, på trods af at hun selv havde 3-albuer.

[Jane]

Den berner sennen kennel som jeg besøgte sidste sommer, havde en tæve som havde fået avlsdispensation til avl af DKK og DBSK, netop fordi hendes AA var opstået, på grund af en hund som var væltet ind i hende, såeh, det passer nok. Tævens hvalpe fik kun 0-albuer, på trods af at hun selv havde 3-albuer.

 

Men det kan da være umulig at påvisse om det er medfødt eller en skade.

 

Det kan man vel kun hvis hunden er fotograferet inden skaden?.

[chr68866]

Hej WSG

 

Jeg synes du muligvis skulle prøve at vende blikket sydpå hvis du er interesseret i denne race.

 

jeg synes de fields vi ser i DK i den grad mangler type. Ja, faktisk er det jo et problem i racen generelt, da der jo er krydset lidt af hvert ind gennem tiden.

 

Jeg har set nogle virkelig flotte eksemplarer på Dortmundudstillingen, der får dem vi har herhjemme til at ligne kedelige 2. pr. hunde. (hvad mange af dem efter min mening også er), men konkurrencen er så lille og dommerne har så lidt viden om racen så de ofte bliver bedømt noget mildere end de burde.

[bernerazuro]

Men det kan da være umulig at påvisse om det er medfødt eller en skade.

 

Det kan man vel kun hvis hunden er fotograferet inden skaden?.

 

Det kan du så nok have fuldstændig ret i - "heldigvis" må det have været en skade, med denne tæve, ud fra hvalpenes resultater, men ja, det er svært at sige - og jo egentlig noget af en sats, når man giver avlsdispensation til en tæve, ud fra at den blev skadet som ung.