Skilsmissehund?

[Gæst Potemis]

Nå.. Den søde dejlige fyr som jeg stadig elsker af hele mit hjerte er gået fra mig. Jeg har grædt og grædt. Men han er ikke til hverken at hugge eller stikke i. Desværre.

Så situationen er nu den, at jeg inden 1. januar skal flytte. Og tager Cookie med, naturligvis.

 

Hvordan kan jeg gøre det bedst? Hun virker ikke rigtigt påvirket af at mor har rendt og grædt og være ked af det, selvom hun har klistret meget til mig igår og idag. Idag samlede hun pludselig et stykke dyne og begyndte at ligge og sutte/bide i det. Det har hun ikke lige ellers gjort for nyligt. Men altså hun er stadig pjattet, og meget mere interesseret i kanelgifler end i mig, hvis de kommer frem.

 

Jeg er selvfølgelig sønderknust og aner ikke helt hvor fanden jeg skal gøre af mig selv, men jeg vil bare gerne gøre det bedst for hende.

Vi (og han gør også) flytter ud på det kollegie hvor jeg mødte ham jeg har mistet, men forhåbentlig ikke lige i nærheden af de lejligheder hvor vi var naboer.

Det er der Cookie er vokset op, så hun kender stedet og mange af menneskerne (og hundene).

 

Men hvad gør jeg, når "far" muligvis flytter allerede om 14 dage? Jeg har sagt at jeg naturligvis ikke kan bestemme at han ikke længere skal være hendes far. Hun elsker ham af hele sit store dejlige hundehjerte, og hun skal have lov til at være hos ham. Han vil også gerne se hende.

 

Hvad skal jeg gøre når han flytter og ikke kommer hjem mere? Jeg skal muligvis blive her helt til d.1 januar helt selv..

Hvad skal jeg gøre når vi møder ham, og hun ikke kan gå med ham?

Hvad gør jeg med den nye lejlighed? Så hun er glad der?

 

Er der nogle generelle tips? Jeg vil så nødig stå der med en hund der begynder at græde når vi har mødt ham, fordi han skal videre og ikke med os.. Jeg kan jo ikke bare sige "far elsker ikke mor mere, men han elsker stadig dig højt". Altså jeg kan jo knapt nok selv forstå alt det her..

 

Og hun er en følsom lille klog hund.. Hun er alt hvad jeg har tilbage nu, som virkelig gør mig lykkelig og jeg vil så nødig gøre noget forkert når alt det her sker...

[Gæst ChristinaFie]

Åhh nej Det er da bestemt ikke sjovt kan virkelig godt forstå du er ked af det! Føler med dig:megaked:

[Gæst Frigga]

Din stakkel. Det er altid så trist at stå i den situation :ae:

 

Min venindes hund ændrede adfærd efter hende og kæresten flyttede fra hinanden. Den gik hen og blevet total klæbehund, der fulgte lige i røven på hende hele tiden. Den skulle vist sikre sig, at der ikke var en til i flokken, der pludselig forsvandt fra den.

 

Men når I flytter hen det samme sted, så vil Cookie jo kunne besøge ham og gå ture med ham, så jeg tror ikke, at det vil være så slemt for hende. Nok mere for dig at bo så tæt...

 

Det lyder som om at det har været mere din hund end hans? Så I vil nok bare ende med at knytte jer endnu stærkere til hinanden, og jeg tror ikke at det vil være så slemt for hende. Lige nu skal du vist bare tænke på dig selv og sørge for at du selv har det godt.

[Gæst Tanten]

Kedelig lortesituation for dig.

 

Men det er altså en hund, og den reagere på din sindstilstand. Skulle du og hunden møde ham på gaden tror jeg altså ikke den vil stå og stortude når i har passeret hinanden.

 

Men går du stortudende videre vil hunden uden tvivl nok blive påvirket af det.

 

Min egen hund er ofte blevet passet af min XX-kæreste både hos ham og hvor vi boede sammen (og jeg bor nu) uden problemer, når han kom blev hunden glad og når han gik, nå ja, så kom han jo nok igen en eller anden dag, sådan havde det jo været hidtil.

 

Held og lykke.

[Lykkeliv]

Begge mine hunde er jo også "skilsmissehunde", så jeg kender godt overvejelserne

 

Det er nu gået ganske smertefrit her, han flyttede først ud og det virkede altså ikke som om de savnede ham. De blev hverken mere eller mindre klistrede.

 

Min X har valgt at han ikke ønsker at se hundene og være deres "far", fordi det ville være for hårdt for ham.

Det passer mig glimrende, fordi jeg faktisk tror det er bedst for dem slet ikke at se ham, fremfor at se ham engang imellem.

 

Ærligtalt synes jeg du skal bruge din energi på at samle dig selv op og få styr på hverdagen igen, fremfor at bekymre dig for Cookie Hvis du har det godt, så har hun også. Og med hensyn til at savne, så er det min erfaring at out of sight = out of mind.

[Tonks]

:ae:

[Gæst bellapigen]

Åhh nej din stakkel.

Det er bare ikke sjovt når kærligheden kun stopper for den ene og ikke den anden. -og især når man har en hund sammen.

 

Men bare husk. Med tiden bliver det hele nemmere.

Selvom det måske virker meget uoverskueligt lige nu, så skal det nok blive bedre. :ae:

Dig og din hund skal lige ind i en ny hverdag. Måske en hverdag der ender med at være rigtig god for jer begge. Lige nu er det hele rigtig øv og fremtiden virker måske meget langt væk. Men bare giv det tid.

 

Glem tankerne om hvad nu hvis... og hvad nu når... og hvem skal nu...

Tag en dag af gangen og få det bedste ud af den dag. Den kommer ikke igen, så lad være med at spilde den.

Din hund har brug for dig i dens hverdag, så det er vigtigt at du holder dig oppe uanset hvor dumt det hele er her og nu.

 

Jeg føler med dig, og ønsker dig alt held og lykke

[Gæst maybeme]

Min hund var også skilsmissehund og hun kunne jo heller ikke undgå at mærke al den tumult der var omkring hele den misære. Min ex flyttede først fra vores fælles hjem men kom der en del gange inden jeg og hunden flyttede, det var drøn hårdt at sidde og se hende stå og kigge langt efter "far" når han kørte, men rent faktisk så gik der ikke lang tid før hun vænnede sig til det.

Jeg nåede rent faktisk at flytte med hende 3 gange på 2 år, ikke fordi jeg havde specielt lyst til det men af nødvendighed, og hun flugte trofast med og vænnede sig hurtigt til de nye omgivelser og forhold, så længe DU er der for hende og du tager hendes vante ting med (skål, tæppe, seng osv.) så er jeg sikker på at det nok skal gå.

Og det med at i kommer til at møde ham en gang i mellem tror jeg faktisk bliver hårdere for dig end for hende, for hun vil garanteret hurtigt komme til at se dig som hendes holdepunkt og ham som en "nå ja han var da vist meget sjov"

 

Stort knus og op med humøret :ae:

[Birgitta]

Jeg har osse haft en skilsmissehund. Ronja. Bernersennen.

Egentlig savn har jeg aldrig oplevet fra min hund. Men hun har reageret på de ting, som blev for svære, altså især at hun måtte være alene hjemme i længere tid end hun var vant til.

 

JEG flyttede fra hus til lejlighed med hund og barn. Fuldtidsjob. Og så røg min mor samtidig på hospitalet. Så NÅR jeg var hjemme, var det kun kort tid af gangen.

Og de nye naboer kom over og skældte ud på min handicappede søn fordi Ronja havde tudet mens hun var alene:oops:..

Så turde HAN ikke være hos mig mere:shock:.

 

Så jeg lod min ex. passe Ronja og sønneke i en periode til jeg var kommet på fode og min mor var kommet hjem fra hospitalet. Min ex. var ikke mere hjemme, men han boede i vores hus, så Ronja ville ikke genere nogen hvis hun tudede:cry:. Og desuden var det jo vores tidligere hjem.

 

14 dage senere fik jeg Ronja og sønnen hjem igen, og så var der aldrig mere problemer.

Ronja var 7 år dengang, så hun var vant til at være alene. Det var bare blevet for meget.

 

 

--Tør øjnene, Potemis, DET er det bedste du kan gøre for Cookie. OG for dig selv. En skilsmisse er ikke verdens undergang. Det kan være starten på et nyt og meget bedre liv for dig og Cookie. Skilsmisser er der jo næsten altid en grund til.

 

:ae:Noget af det, der er det bedste --og det værste-- ved at blive skilt er at man helt selv kan/skal bestemme om livet skal være ulykkeligt eller ej. Det er helt alene dit ansvar hvor godt du og Cookie skal have det. Det er skræmmende..... Men det er altså også dejligt;-).

[Petrine]

Jeg har heldigvis ingen skilsmisseerfaringer, men Petrine + ejer boede hos os, så flyttede hun ud, Petrine blev upåvirket tilbage, men det var frygteligt at møde tidligere ejer (Petrine skreg som en stukket gris når ejer gik fra hende) så vi holdt en pause på 3 måneder og derefter har det gået fint, Petrine har fattet, at ejer er skredet og at det nu er mig der er mennesket i hendes liv

 

Ønsker dig alt det bedste med at komme videre :ae:

[Gæst Potemis]

Tak for jeres svar..

Jeg ved godt at det nok bliver hårdest for mig at bo så tæt på ham.. Men det er bare den nemmeste, hurtigste og billigste løsning.

 

Hun var min hund, til at starte med. Det var en gammel eks der ville have hund, men hun endte med at være min. Så Jakob sprang ind i vores liv, og nu er hun jo også hans hund. Det er noget hun bestemmer.

Hun lader ikke til at savne ham ligenu. Han er taget afsted for weekenden.

Hun ligger krøllet sammen under dynen mellem mine ben og snorker.

 

Og jeg får besøg af en veninde i aften som jeg kan tude lidt ved.

Jeg vil prøve at følge jeres råd så godt som jeg kan..

[Gæst Potemis]

En lille update.

Jeg har idag fået værelse pr. 15 december. Men jeg må ikke have Cookie der.. Jeg skal have fundet et sted hun kan bo midlertidigt fra 15 dec, til jeg får en større lejlighed..

Hvor er det hårdt.. Miste manden jeg elsker.. Og så skulle leve uden mit livs lille lys.. Jeg ved godt det kun er midlertidigt.. Men for helvede hvor vil jeg savne hende hvert eneste sekund...

[Lykkeliv]

En lille update.

Jeg har idag fået værelse pr. 15 december. Men jeg må ikke have Cookie der.. Jeg skal have fundet et sted hun kan bo midlertidigt fra 15 dec, til jeg får en større lejlighed..

Hvor er det hårdt.. Miste manden jeg elsker.. Og så skulle leve uden mit livs lille lys.. Jeg ved godt det kun er midlertidigt.. Men for helvede hvor vil jeg savne hende hvert eneste sekund...

 

:ae:

Kan hun ikke midlertidigt bo hos din x?

[Gæst Frigga]

Hvilke boliger søger du?

På RRK må du godt have hund. Du kan også flytte ud i ungdomsboligerne ved Zachariasvej. Ingen af de to har lange ventetider.

 

Tjek

 

www.studiebolig-odense.dk

[Gæst Buddha]

:ae::ae::ae:

[Gæst Potemis]

Frigga, jeg har fået en halvkombineret.. Der må man ikke have hund. Men jeg overvejer at spørge min kommende roomie om det ville være et problem....

Grunden til jeg har valgt kollegiet er, at det er her jeg kender så mange mennesker, jeg kender det hele derude og jeg føler mig tryg og godt tilpas.. Jeg har boet der i 4 år før jeg flyttede derfra med Jakob..

Jeg har kigget på det du siger.. det er i odense S.. Jeg bor i forvejen langt væk fra alting og Odense V er lidt det eneste sted jeg VED at jeg ville komme ud og være social. Jeg kan ikke overskue at skulle møde helt nye mennesker ligenu.. Desuden er der ret stor udskiftning på kollegiet så det burde være muligt at få noget inden for nogle måneder..

 

Jakob flytter i en halvkombineret også, på torsdag (ikke imorgen). Så han kan nok heller ikke have hende..

[Gæst Frigga]

Frigga, jeg har fået en halvkombineret.. Der må man ikke have hund. Men jeg overvejer at spørge min kommende roomie om det ville være et problem....

Grunden til jeg har valgt kollegiet er, at det er her jeg kender så mange mennesker, jeg kender det hele derude og jeg føler mig tryg og godt tilpas.. Men jeg vil kigge på det du siger.. Det lyder som om du kender området?

 

Jakob flytter i en halvkombineret også, på torsdag (ikke imorgen). Så han kan nok heller ikke have hende..

Jeg boede i halvkombineret sammen med en, der havde hund. Tror nu ikke hun spurgte mig, da hun flyttede ind, men hvis man spørger først, så tror jeg de færreste siger nej. Jeg har også boet i halvkombineret med min kat - det gjorde nærmest alle på RKK dengang vist

 

Spørg din kommende room mate. Muligvis er det en udvekslingsstuderende, og de er jo sjældent hjemme alligevel. Og skulle det udvikle sig til en større klagesag, så ved jeg, at min daværende room mate fik en klage over hunden (fordi den gøede konstant, løb løs, bed folk og jagede kattene) og hun fik alligevel omstødt klagen.

[Gæst Potemis]

Tak skal du have! Jeg har det meget bedre nu.. Mere fyldt med håb!

Hvis bare jeg har min lille hundepige hos mig så skal det nok gå..

Jeg har fået værelsesnummeret og regner med at tage derud i november. Så er det lidt tættere på og jeg bryder ikke grædene sammen

 

Jeg ved godt at alle nærmest havde dyr i halvkombier dengang.. Men de lavede reglerne om for få år siden mens jeg boede der faktisk. Jeg fik en kammerat til at løbe hen og kigge på døren og det lyder meget udenlandsk det der bor der ligenu.

 

Ellers kan det være at J's roomie synes det er okay.. Jeg håber det.. Så kan jeg jo altid have hende hos mig om eftermiddagen/aften og måske nat, og så aflevere hende i dagtimerne.

Og så krydser alle lige fingre for at der kommer en 1 værelses eller en lille toværelses til mig og hundemåsen i løbet af januar ikk?

[Amanda1996]

Hvor er det synd for dig :ae:

[Gæst Potemis]

Nå.. Jeg fik et andet værelse. Allerede d. 15 november.. Bumbum..

Det giver jo så lige en måned mere uden min Cookie hvis jeg ikke får lov af min roomie. Åhh hvor jeg dog hååber at nogen flytter derfra i januar så jeg får en større lejlighed...

[Gæst Frigga]

Måske du skal genoverveje RRK, hvis du ikke kan have Cookie der?

Også bare fordi at det ikke kan være særlig sjovt at møde din eks ovre i baren og skulle se ham flirte med andre piger og til sidst også skulle møde ham hver dag med en ny kæreste. Okay, det er hverdagskost for mange på RRK, og vi har alle overlevet det, men alligevel...når det nu også besværliggør det med Cookie? Men selvfølgelig, hvis du og din eks er ved at blive gode venner, så er det selvfølgelig en stor hjælp at have ham til at passe hende, og det er jo et stort plus.

 

Jeg krydser i hvert fald fingre for at der snart kommer en god løsning! Keep us posted

[Gryn]

:ae:

 

Kærestesorg er bare så hårdt.

Håber du snart finder et sted hvor du må have Cookie med.

[Gæst Potemis]

Jeg har overlevet 2 ekskærester derude.

Det var pissesvært med dem begge, dem havde jeg også boet sammen med.

 

Jeg flyttede hjemmefra og direkte ind med en fyr, T. Vi flyttede til rrk sammen og jeg slog op ½ års tid senere fordi vi ikke fungerede som kærester. Vi gjorde ikke kæresteting mere. Vi er idag bedste venner, men der gik alligevel et halvt år hvor vi holdt afstand for at han kunne komme igennem det. (Jeg var hans første kæreste).

Vi blev begge boende på rrk og det var hårdt for os begge, men vi kom igennem det og snakker hver dag stadig om alt og ingenting.

 

Så fandt jeg en ny, og så en ny igen og flyttede sammen med ham. M. Det var ham jeg fik Cookie med. Han var et psykotisk svin der kørte på mig konstant og fik mig længere og længere ud på et skråplan. Til sidst valgte jeg at flytte fra ham, hvorefter han slog op, men kom lidt tilbage igen. Da jeg så fik min egen lejlighed mødte jeg Jakob, som min nabo og gik op og gjorde det endeligt forbi med M. Det var hårdt første gang da han slog op, at se ham derude, men da jeg gjorde det forbi var jeg ligeglad med ham.

Idag rager han mig ikke det fjerneste.

 

Og nu Jakob. Vi mødtes som naboer og han flyttede ret hurtigt ind i mit lille værelse. Og vi flyttede så fra RRK sammen, og nu flytter vi tilbage bare hver for sig. Og tro mig. Jeg ved det bliver hårdt. Men det var MIG der ville tilbage dertil, endda inden han havde slået op. Vi har haft et par egentlig meget rare dage og har kunnet grine sammen igen.

Der kommer uden tvivl til at være nogle grimme sammenstød og det er vi begge klar over. Men jeg har overlevet det derude før og jeg tror jeg kan igen. Desuden er det vinterperioden når jeg flytter derud.. August og Januar, det er de måneder hvor lejligheder bliver fri fordi uddannelser stopper og udvekslingsstuderende tager hjem.

Jeg prøver det her værelsesnoget, velvidende om at jeg nok ikke kan have Cookie der. Men jeg søger videre, jeg er allerede på venteliste til andre boliger hvor jeg må have hende. Det er bare at vente.

Jeg gør det bedste jeg kan for hende og mig ligenu. Det vil ikke være fair for hende at jeg går herude og græder snot over lejligheden og ikke sover godt om natten fordi jeg er bange for at være alene herude. Så hellere at hun kommer hjem til mine forældre og måske bliver en mere rund lille hund og kan gå tur ved stranden og i skoven og have det rart, mens jeg leder efter et godt sted.

Til juni er jeg færdiguddannet og kan slå mig ned hvor det passer mig. Hvis ikke Jakob er kommet tilbage (og det gør han nok ikke ) kunne jeg godt finde på at tage tilbage til sønderjylland. Nu må vi se hvad tiden bringer.

Men jeg tror på at jeg gør det bedste for lille Cookie og mig selv ligenu, selvom det er monsterhårdt ikke helt at vide om det er 2 mdr eller 5 mdr, der går uden hende ved min side.