Hop til indhold
  • Hunderacer

    • Administrator
      Af cand. mag. Annette Schmidt-Mogensen, formand i Klubben for Sort Spids
      Jeg vil rigtigt gerne fortælle om vores skønne hunderace, Sort Spids. Vi forsøger at genskabe en ældgammel race, som optrådte på den første hundeudstilling, der blev holdt af Dansk Kennel Klub i København i juli 1886. Denne type er glatpelset og adskiller sig således fra de andre nordiske spidser, hvor pelsen står ud.
      Vi har nu 3 Sorte Spidstæver hjemme – Mirah og Eisa på 6 år og Lykke på 3 år (Mirahs datter). Desuden har vi Lykkes søster, Ronja, på 3 år, som vores ene datter har taget til sig, og vi har en hvalp udstationeret.
      Efter et trafikuheld, som satte mig ud af arbejdsmarkedet, er disse skønne hunde kommet til at fylde mere og mere i mit og min families liv. Jeg har altid selskab, og de er altid klar til en nusse- eller gåtur og en lille øvelse. De er med til at få mig i gang med dagen. Jeg fik også pludselig tid til at få et hvalpekuld og så endnu et, og jeg nyder det. Jeg er blevet utroligt fascineret af den del af et hundehold også, for det er så intenst og livsbekræftende, når en af tæverne har hvalpe. Vi har haft et kuld om året i de sidste 4 år, og unge Lykke og Ronja har lige fået hver et kuld på henholdsvis 5 og 9 hvalpe. Det er dejligt, når vi kan se, at de små hvalpe udvikler sig harmonisk, og at alt ens arbejde undervejs har betydet noget godt for dem, så de er trygge, nysgerrige og selvstændige, når de flytter hjemmefra.
      Hvorfor lige en Sort Spids?
      Hvad faldt vi så lige for, da vi valgte hund? Vi faldt for den smukke og udtryksfulde hund, som virkede meget selvstændig, men alligevel lærenem. Den skal trænes med respekt og forståelse for dens intelligens, for så får vi en selvstændig og hengiven ven.
      Spidshunde opfattes ellers ikke som skødehunde, men en Sort Spids har et kærligt, velafbalanceret temperament og en tilpas størrelse, så den nyder sin families opmærksomhed – også gerne sammen med os i sofaen, hvis den får lov. Den er glad for at være ude, men trives også godt inde, når bare den får lov til at bruge sin intelligens og energi ude en del af dagen.
      Sort Spids er en meget udtryksfuld hund, hvis signaler er nemme at læse. Hundens ører, øjne, mund og hovedets holdning viser tydeligt, om den har det godt. Den er glad, venlig og samtidig modig og dermed en god vogter af vores hjem.
      Avl
      Den første opdrætter af Sort Spids blev inspireret af arbejdet med at genskabe andre gamle hunderacer, f.eks. Broholmeren og den hvide Dansk Spids, og efter mange studier i gamle bøger og eftersøgning efter egnet avlsmateriale både i Danmark og i udlandet faldt valget på Australsk Kelpie og Norsk Buhund for at få den Sorte Spids rigtig. Den Sorte Spids er beskrevet i gamle danske hundebøger og leksika som den almindeligste spidshund i Danmark sidst i 1800-tallet. Dengang kaldtes den Pommersk Spids og fandtes i farverne sort, grå/vildtfarvet og hvid. Den Sorte og den Grå Spids var for jævne folk. Den Hvide Spids blev foretrukket af det bedre borgerskab og er senere genskabt under navnet Dansk Spids.
      Avlsarbejdet med den Sorte Spidshund tog fart i 1992. Sort Spids er først og fremmest avlet for at få en hund med et venligt sind og en sund kropsbygning, der er harmonisk og velproportioneret. Den er en familie- og brugshund, som har en stærk tilknytning til familien, og den er vagt- og hyrdehund af natur. Den er desuden intelligent, lærenem og arbejdsvillig.
      Den Sorte Spids måler 44-49 cm over skulderen. Hovedet er spidst med vakse, opretstående ører. Den er harmonisk bygget med en lidt længere end høj krop, lige ryg og dybt bryst. Forbenene er lige, bagbenene godt vinklede. Halen bæres oprullet over ryggen, som den skal på spidshunde. Racen er sund og robust. Hvalpene er ensartede og ligner forældrene. Hundene chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Racen er endnu ikke godkendt af Dansk Kennel Klub, men vi følger DKKs etiske retningslinjer.
      Klubben for Sort Spids gør et stort og seriøst arbejde for at avle så gode og sunde Sorte Spidshunde som muligt. Avlsudvalget koordinerer avlen af Sort Spids og anvender en avlsdatabase for at forhindre indavl. Hundene indkaldes til avlsgodkendelse, når de er ca. 2 år gamle, og de skal leve op til klubbens standard for den Sorte Spids for at blive anvendt til avl. Vi har også indført HD-fotografering og undersøgelse for patella luxation før avl, og vi har stikprøvevist screenet racen for øjensygdomme, og i øjeblikket ser det ret godt ud mht. alt dette.
      Sort Spids – en opvakt samarbejdspartner
      Som med andre racer er det vigtigt at starte tidligt med den Sorte Spids til hvalpemotivation for at få nogle gode redskaber til at sikre en god begyndelse og for at socialisere hunden. Det er vigtigt, at den tidligt lærer at gå pænt i snor, da den oprindeligt har været brugt som trækhund samt vagt-/hyrdehund. Den har intelligens til både at samarbejde og arbejde selvstændigt. Da den kan sammenkæde sine erfaringer, kan den handle uden direkte ordrer og selv løse problemer. Dét og så dens adræthed gør den meget hurtig og dygtig på bl.a. en agilitybane.
      Vi har selv trænet vores hunde i lydighed efter DKKs program og trænet agility. Lykke og jeg træner mod at blive redningshundeteam under Beredskabsstyrelsen ved Odense Brandvæsen, hvor vi bestod grunduddannelsen i dec. 08. Det er en utroligt givende og udfordrende måde at samarbejde med sin hund på. Lykke elsker udfordringerne og de skiftende omgivelser/underlag. Hun lærte hurtigt at finde figuranter og følge spor, og hele hendes kropsholdning afslører, at det er sjovt og spændende for hende. Hun får brugt en masse sanser ved dette arbejde. Hun lærer at rundere, og i ruiner finder hun gemte figuranter gennem den vigtige lugtesans, mens hun adræt skal kunne flytte sig rundt i sommetider svært fremkommeligt terræn. Agilitytræningen, som Lykke har fået tidligere, får vi fuldt udbytte af ved redningshundetræningen, og lydigheden, hvor vi er rykket op i kl. 2, gør det hele meget nemmere.
      En af Lykkes brødre, Aki, har været hjemmeværnshund. I Hjemmeværnet bruges hundene også som lyttehunde, og spidshundens ører er nemme at aflæse, og dens fantastiske hørelse er til stor gavn.
      Sorte Spidser på toppen
      Sort Spids er som nævnt en lærevillig, energisk og intelligent hund, og adskillige deltager i konkurrencer inden for lydighed og agility på meget højt plan. Bl.a. er Mirah og Eisas far, Mickey, samt deres bror, Gizmo, som begge ejes af Patricia Pedersen, blevet både Dansk Lydighedsmester og Dansk Elite Lydighedsmester i DKK-regi. Ligeledes har Viki, som ejes af Kirsten Lauritsen, opnået titlen Dansk Lydighedsmester. Viki og Kirsten blev efter skift til DCH udtaget til DM – DCH i B-klassen i 2005 og i A-klassen i 2006.
      Læs evt. mere på Klubben for Sort Spids’ hjemmeside http://www.sortspids.dk og på min egen hjemmeside http://www.lykkensspidser.mono.net.

    • Administrator
      Racen Prazsky Krysarik stammer fra Tjekkiet, hvor den har en tusindårig historie. Racen er blandt verdens mindste med en vægt på omkring et par kg og en skulderhøjde på lige godt 20 cm.
      Pražský Krysarík har et meget afbalanceret temperament, er kælen og meget nysgerrig. Når den løber, er den meget hurtig, smidig og udholdende. Overfor ejeren er den venlig og tillidsfuld. Overfor fremmede er den mistroisk og reserveret. Den passer til enhver familie, som værdsætter dens naturlige elegance og venlige karakter.
      Racens kan spores helt tilbage til dengang man kaldte en del af Tjekkiet for Bohemia. Det siges at kong Vladislav II (1110-1174) have rottehunden ved sin side. Kongen elskede racen så meget, at han gav den som gaver til andre konger i Europa. Den polske konge Boleslav II (1058-1080) havde 2 Prazsky Krysarik, som han have fået som gaver fra kong Vladislav II.
      De første eksemplarer af racen kom til landet omkring 2002-2003. Siden er det gået stærkt, og racen er efterhånden meget udbredt. Det er svært at sige, hvor mange der findes i Danmark, da de fleste eksemplarer af racen desværre er kommet hertil via hundehandel, men vi formoder at tallet ligger omkring 550. En del af dem er opdrættet i Danmark på de importerede hunde.
      Race: Prazsky Krysarik Kategori: Selskabshund Farve: Black/tan, brun/tan, blå/tan, gul, rød, bluemerle/tan. Motion: Mellem Størrelse: Lille Vægt hanhund: 5-10 kg Vægt tæve: 5-10 kg Alder: 15-16 år

    • Administrator
      Historie Den Ruhåret Fox Terrier er medlem af terrier-gruppen, der stammer fra Storbritannien.
      Ruhåret Fox Terrier menes at være opstået ved krydsning af Old English Terrier, glathåret Black and Tan terrier i England, Bull Terrier, Greyhounds og Beagles. Men dens oprindelse er den dag i dag stadigvæk et livligt diskussionsemne. Racen kan spores tilbage til midten af det 19. århundrede.
      Den blev oprindelig brugt af jægere med foxhounds til at lokalisere ræve i deres grave. Endvidere blev den brugt til at dræbe skadedyr, f. eks. mus og rotter samt til at jage kaniner. I dag anvendes den stort set kun som familiehund; dog bruges enkelte hunde stadigvæk til jagt.
      Generel Fysisk Beskrivelse Det er en nysgerrig, selvstændig, livlig og aktiv terrier.
      Den har et smalt hoved og en kort ryg. Pelsen er ru, tæt og grov, som jævnligt skal trimmes.
      Højde og vægt Hanner bør ikke måle over 39 cm og tæver en smule mindre. Idealvægt for hanner 8,25 kg. og for tæver lidt mindre.
      Temperament Det er en venlig, hengiven, charmerende og kærlig hund med masser af personlighed, og den er altid i godt humør.
      Den kan være beskyttende, hvis den føler at et medlem af dens familie er i fare eller trues. Før i tiden har den haft ry for at være en smule kort for hovedet og egenrådig, men hvis du omhyggeligt vælger din hvalp og træner den, bør dette ikke være et problem.
      Den kommer godt ud af det med børn og kan blive familiens ideelle kæledyr, hvis den bliver motioneret og trænet, som den kræver.
      Den skal socialiseres fra en tidlig alder, især med katte og andre husdyr. Den kan have svært ved at omgås andre hunde, hvis den ikke er ordentligt socialiseret.
      Farve Hvid er dominerende, med aftegninger af sort, sort/tan eller tan.
      Pelspleje Trimning af hunden kræver lidt tid, og det kan være dyrt. Hvis du ikke selv vælger at trimme hunden, skal du benytte en professionel trimmer til at holde hundens pels.
      Stripning af pelsen vil være nødvendigt flere gange om året, og dette kan være meget tidskrævende og dyrt.
      ”Stripping ” betyder, at hårene trækkes ud i stedet for at blive klippet med en saks eller klippemaskine. Hvis pelsen ikke bliver trimmet, fortsætter den med at vokse i længden, da hunden ikke fælder, som mange andre racer.
      Hvis en ruhåret pels bliver klippet får den en tendens til at miste sin karakteristiske strittende struktur, og farverne bliver blege; og ved vedvarende klipning af pelsen, kan det være svært at genoprette den oprindelige pelsstruktur.
      Den karakteristiske Fox Terrier trimning bør først udføres, når hvalpen er omkring tre måneder gammel. Hunden bør børstes og kæmmes flere gange om ugen for at holde pelsen ren og for at undgå, at den filtrer sammen.
      Motion m.m. Den er fuld af energi og skal have masser af motion, der findes ikke noget bedre end lange gå - og cykelture. Den nyder også meget at blive udfordret mentalt.
      Den klarer sig godt i agility og boldspil m.m., og den er altid parat til deltage i eventuelle udendørs spil, hvor børnene leger, jo vildere des bedre.
      Den bør holdes i snor i nærheden af trafik og under behørig kontrol, da den har en tendens til at jage katte eller andet, der fanger dens opmærksomhed, dette skyldes, at den elsker jagtlege. En fuldt indhegnet have anbefales. Den omgås fint med katte i deres eget hjem, men udenfor vil den jage dem.
      Intelligens & træning Den er intelligent, men kan være lidt stædig som de fleste andre terriere.
      Træningen er relativt let, men ejeren skal være konsekvent og fast. Den kan lide at gø og grave, så den skal trænes i at stoppe disse handlinger på kommando.
      Den kan være ret dominerende i forhold til andre hunde, så den bør socialiseres ordentligt fra hvalp af.
      Den er ikke let at træne lydighed med, hvorfor det normalt er mere sikkert at træne den i snor på offentlige steder, så den ikke kommer galt af sted.
      Lidelser: Som race er den hårdfør og lider ikke af mange helbredsproblemer, og de eventuelle problemer den måtte få som enkelt individ, er ikke racespecifik.
      Racens hårdføre helbred og kendte levetid har aldrig givet anledning til at teste racen for kliniske eller arvelige defekter.
      Racen er velegnet til det varme, solrige klima, men trives også i kølige klimaer.
      Forventet alder Omkring 13-14 år.
      Fodring Den stiller ikke store krav til foder, men spiser meget i betragtning af dens størrelse,
      hvilket skyldes, at det er en hund i aktivitet.
      Kuldstørrelse Gennemsnitlig 4-6 hvalpe pr. kuld.
      Udstillingsegenskaber Den skal have et fladt kranium og et smalt hoved.
      Kæberne skal være stærke og muskuløse med en komplet saksebid.
      Øjnene bør være moderat små, runde, mørke.
      Ørerne er V-formet og skal falde frem tæt på kinderne.
      Halsen er muskuløs og af god længde. Brystet skal være dybt, men ikke for bredt, skuldrene lang og skrå.
      Overlinien skal være plan med en kort og lige tilbage.
      Forbenene bør være lige, når de ses fra alle vinkler og bagbenene skal være stærk og muskuløs.
      Poterne skal være små, runde og kompakte.
      Halen skal være højt ansat og båret oprejst, og ikke krøllet op over ryggen.
      Den fulde racestandard kan hentes på Dansk Terrier Klubs hjemmeside: http://www.dansk-terrier-klub.dk/ .
      Ønsker du at få yderligere kendskab til racen og dens historie skulle du også besøge den engelske terrier klubs hjemmeside: http://www.thefoxterrierclub.co.uk/Wire Info.htm eller wirefoxterrierassociations hjemmeside: http://www.wirefoxterrierassociation.co.uk/homepage.htm.
      Race: Ruhåret Fox Terrier Kategori: Familiehund Farve: Hvid er dominerende, med aftegninger af sort, sort/tan eller tan. Motion: Meget Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 5-10 kg Vægt tæve: 5-10 kg Alder: 13-14 år

    • Administrator
      Mastiffen er opmærksom og nysgerrig. Den overreagerer sjældent da den i nye situationer forholder sig roligt og afventende mens den vurderer hvad den skal gøre . Der skal meget til at bringe denne store hund ud af sin ro og balance. En rynket pande er tegn på mastiffens opmærksomhed.
      Mastiffen er ikke en udholdende hund. Derimod kan den for en kortere tid - om nødvendigt - udløse en fantastisk råstyrke.
      Ligeledes er mastiffen en meget godmodig hund, aggressivitet er helt fremmed for den. Tilsammen gør alt dette mastiffen til en ideel familiehund, der sjældent strejfer.
      En rolig og vagtsom hund, som er sin ejer hengiven. Mastiffen betragter sin herre primært som sin ven og bliver ikke stolt af at kunne udføre en ordre. Den affinder sig med det med reservation. Den kræver en "høflig omgangstone" og et blødt sted at sove. Den har et stort kontaktbehov, vil helst følge familien overalt, men blander sig egentlig ikke, - den er der bare.
      Mastiffen strejfer ikke, har ingen jagttrang og får hurtigt hjemvé.
      Mastiffen savler en hel del. Klude er en nødvendighed.
      Race: Mastiff Kategori: Familiehund, vagthund Farve: Abrikosfarvet, fawn-beige, brindle-tigerstribet. Motion: Let Størrelse: Meget stor Vægt hanhund: 91-100 kg Vægt tæve: 71-80 kg Alder: 9-10 år

    • Administrator
      (Berger Blanc Suisse) Oprindelsesland: Schweiz
      Klassifikation
      F.C.I. gruppe I, vogter- og drivhunde (undtagen schweiziske Sennenhunde).
      Sektion 1 schæferhunde
      Uden arbejdsprøvning/brugsprøve
      Dato for udgivelse af original standard: 26.11.2002
      Anvendelse
      Familie- og ledsagehund; den er udpræget børnevenlig, og er en opmærksom vogter og en glad og lærevillig arbejdshund
      Kort historisk resumé
      I USA og Canada udviklede hvide schæferhunde sig efterhånden til en selvstændig race. I begyndelsen af halvfjerdserne blev de første dyr importeret til Schweiz. Den amerikanske hanhund ”Lobo”, født den 5. marts 1966, anses som stamfader til racen i Schweiz. Via forbindelser med denne hanhund, som var registreret i Schweiz, og flere importerede hunde fra USA og Canada blev hvide schæferhunde efterhånden udbredt over hele Europa, hvor de i dag lever i stort tal, opdrættet rent i generationer. Derfor føres disse hunde som en ny race i tillæg til den schweiziske hundestambog (SHSB)
      Helhedsindtryk
      Kraftig, godt muskuløs og mellemstor hvid schæferhund med stå-ører og stockhår eller langstockhår. Den er let langstrakt, har en halvkraftig knoglebygning og en elegant, harmonisk kropsprofil.
      Vigtige proportioner
      Let langstrakt rektangulær kropsbygning. Forhold mellem kropslængde og skulderhøjde: 12:10 – (målt fra brystspids (bovspids) til sædebensknude). Afstanden fra stop til næse er en anelse større end afstanden fra stop til baghovedforhøjningen
      Adfærd/karakter (væsen)
      Temperamentsfuld, ikke nervøs, opmærksom og vagtsom; lejlighedsvis noget tilbageholdende overfor fremmede, aldrig ængstelig eller aggressiv.
      Hoved
      Kraftigt, tørt og fint formet, proportioneret efter kroppens størrelse. Set fra oven og fra siden er hovedet kileformet. Overlinierne på skallen og næseryggen er parallelle.
      Øverste del af hovedet:
      Skalle/pande: Kun let hvælvet, midterfure antydet
      Stop: Moderat markeret, men tydelig at se
      Ansigtsskalle/ansigtsparti:
      Næse: Mellemstor; sort pigment ønskeligt, Vinternæser er tilladt Næseparti: Kraftigt og moderat lang i forhold til skallen; næseryg og underkæbens linie lige, let sammenløbende hen mod næsen. Læber: Tørre, godt sluttende og helst helt sorte Kæbe/tænder: Kraftigt, og fuldstændigt saksebid, hvor tænderne bør stå lodret i kæbebenet. Øjne: Mellemstore, mandelformede, let skråtstillede; Farve brun til mørkebrun; øjenlåg godt sluttende; sorte øjenrande ønskeligt. Ører: Højt ansatte store stå-ører, der bæres velrejste og parallelt fremadrettet, Form: aflange og let tilspidsede.
      Hals
      Middellang, godt muskuløs og sidder harmonisk på kroppen. Uden løs halshud. Den elegant svungne halslinie forløber uden (synlig) afbrydelse fra det moderat højt bårne hoved til skulderen.
      Krop
      Kraftig, muskuløs, middellang
      Manke: Markeret
      Ryg: Lige og fast
      Lænd: Meget muskuløs
      Kryds: Langt og middelbredt, let faldende mod haleansatsen
      Bryst: Ikke for bredt, dybt (ca. halv skulderhøjde), når ned til albuen; oval, lang brystkasse, tydeligt forbryst.
      Bug og flanker: Fast, slank flankeparti, buglinie let opkneben
      Hale
      Busket sabelhale, som bliver smallere ud mod spidsen; sidder lidt lavt , når mindst ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende eller med den nederste tredjedel i en blød bue; under bevægelse højere men aldrig over ryglinien.
      Lemmer
      Stærke, tørre, halvkraftige.
      Forpart:
      Forben: Lige, set forfra; kun moderat bred stand; velvinklet set fra siden
      Skulder: Lang og godt skråtstillet skulderblad; god vinkling; kraftig muskulatur i skulderpartiet.
      Overarm: Tilstrækkelig lang, med god muskulatur
      Albue: God tilslutning
      Underarm: Lang, lige, tør
      Mellemhånd: Fast og kun let skråtstillet
      Bagparti:
      Bagben: Lige og parallelle set bagfra, ikke for bred stand; velviklet set fra sid
      Overlår: Middellang, meget muskuløs
      Underlår: Middellang, skrå med faste knogler og med god muskulatur
      Haseled: Stærk, velvinklet
      Mellemfod: Middellang, lige, tør. Vildtklør/ulveklør bør fjernes (undtagen i de lande, hvor det lovmæssigt er forbudt)
      Poter: Ovale; længere bagpoter end forpoter; tæer tætliggende og godt hvælvede; faste, modstandsdygtige sorte trædepuder; mørke klør er ønskeligt.
      Bevægelser
      Rytmisk bevægelsesforløb, jævnt glidende og udholdende; stor skridtvidde og kraftfuld fraskub; i trav jordvindende og letfodet
      Hud
      Uden folder, mørk pigmenteret
      Pels
      Hår: Halvlangt, tæt og fast tilliggende stockhår eller langstockhår; rigelig underuld dækket af kraftige, lige dækhår. På næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene er pelsen kortere; i nakken og på bagsiden af benene noget længere. Let bølget, fast hår er tilladt
      Farve
      Hvid
      Størrelse
      Skulderhøjde: Hanhunde 60 – 66 cm Tæver 55 - 61 cm
      Vægt: Hanhunde ca. 30 – 40 kg Tæver ca. 25 – 35 kg.
      Hunde, som i øvrig er af den rette type, bør ikke udelukkes på grund af lille afvigelse fra idealmålene.
      Fejl
      Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
      Mindre fejl
      Svag vildfarve (svagt gullig eller flammefarvet schattering) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen Pletvis pigmentmangel på snuden, læber og/eller øjenrande Alvorlige fejl
      Plump fremtoning, for kort bygget (kvadratisk) Manglende kønspræg Mangel på mere end to PM1. M3 tages der ikke hensyn til Hængeører, kipører, bløde ører Stærk faldende ryglinie Krøllet hale, sidebøjet hale, halekrog, oprullet hale Blødt, silkeagtigt dækhår, uldagtigt, krøllet, ikke fastliggende langt hår uden underuld Tydelig vildfarvning (tydelig, gullig eller flammefarvet misfarvning) på ørespidserne, ryggen og over siden af halen Diskvalificerede fejl
      Ængstelighed, aggressivitet Et eller begge øjne blå, fremstående øjne Entropion, ektropion Over- og underbid, krydsbid Fuldstændig pigmentmangel på næsen, læberne og/eller øjenrande Fuldstændig pigmentmangel på hud og trædepuder Albinisnisme N.B. Hanhunde skal have to tydeligt normalt udviklede testikler i pungen
      Oversættelse af Standard nr. 347 / 18.12.2002 (http://www.weisse-schaefer.at)
      Oversættelse: Fra fransk til tysk:Gesellschaft Weisse Schäferhunde Schweiz:
      Uwe H. Fischer og Dr J. –M Paschoud
      fra tysk til dansk med tilladelse fra Weiße Schäferhundfreunde Österreich.
      Race: Hvid Schæfer Kategori: Familiehund, vagthund Farve: Hvid Motion: Mellem Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 31-40 kg Vægt tæve: 21-30 kg Alder: 13-14 år

    • Administrator
      Airdaleterrieren er den største af terrierne og kaldes ofte " Terriernes Konge ", den har været og bliver stadig brugt i utallige sammenhænge : som jagthund til stort set alt fra storvildt til rotter, som krigshund hvor den under 1 verdenskrig blev brugt til at trække telefonlinier fra fronten og ind i landet og som brugshund i politi og militær.
      Airdalens oprindelse står lidt hen i det uvisse og beskrives ofte som en velbevaret hemmelighed , mange mener at de gamle engelske ruhårede black and tan terrieres ( nuv. welsh terrier ) har været indblandet, men også odderhunden har sandsyneligvis del i tilblivelsen.
      De første airdales blev registret i England i 1870-erne og den første airdale blev importeret til Danmark i 1908 af Emil Soya-Jensen.
      Selv om mange airdales nu er blevet familiehunde ; noget de egner sig ganske godt til , de er svære at " bringe ud af kurs " og gode til børn , fra hvem de vil finde sig i det meste. Så er de stadig gode brugshunde der elsker en god gang agility , HTM eller Rally, de er gode til lydighed ,men "gider ikke " gentagelser og kan sagtens selv finde på løjer hvis deres menneske ikke stimulerer dem nok mentalt, der er - så vidt jeg ved - kun registret 2 danske lydighedschampignons, hvor af Solbakkens Larrikin var den ene, han var desuden også korret som redningshund i Civilforsvaret med sin fører Jørgen Svendsen.
      Pelspleje
      Airdaterrieren er ruhåret og skal trimmes , dvs at den ikke selv fælder de stride overhår men at disse skal fjernes jævnligt ( ca hver 3-4 ) mdr med en trimmekniv, denne proces tager tid og det vil være en rigtig god ide hvis hunden fra hvalp har lært at blive håndteret og stå nogenlunde stille på et bord.En trimning koster i 2011-priser ca 1000 kr og man skal afsætte det meste af 1 dag hos trimmeren, man kan godt lære at hverdagstrimme sin hund selv , men udstillingstrim er et kapitel for sig som de fleste nok bør overlade til professionelle.
      MEN bortset fra disse småting er en Airdaleterrier en skøn hund og en pragtfuld ledsager.
      Race: Airedale Terrier Kategori: Familiehund, Vagthund, Selskabshund, Jagthund. Farve: Black, tan. Motion: Mellem Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 21-30 kg Vægt tæve: 21-30 kg Alder: 11-12 år

    • Administrator
      Af Marie Schäffer
      Jeg har været nødsaget til at krydse af i vagthund, da hyrdehund ikke var en mulighed. Racen er en hyrdehund!
      Den australske cattledog er en nyere race. Den er fremavlet til hyrdning af (især) kvæg. Derfor er den lille og robust, men alligevel hurtig. Det er en aktiv hunderace, som man kun skal anskaffe sig, hvis man har en solid portion hundeerfaring og er et aktivt menneske.
      En cattledog vil livet igennem teste om du er værd at arbejde for og arbejder efter noget for noget. Har du intet at tilbyde, som for den er af værdi er det bare ærgerligt. Du kan ikke presse en cattledog i arbejdet, den er via avlen lavet, så tryk avler modtryk. Når kvæget går mod hunden, presser den igen. Dette pres bruger den også hvis du som ejer prøver at presse den til noget.
      Derfor er det ikke en hund for begyndere, da den vil tage røven på dig igen og igen.
      Arbejder man derimod sammen med sin cattledog, er det en skøn race. Men man kommer aldrig til at hvile på laurbærbladene med en cattledog.
      De er alsidige når det kommer til hundesport. De kan selvfølgelig bruges til at hyrde. Og så er der ellers: Lydighed, Rallylydighed, Spor, C-arbejdet i IPO, agility, redningshund og en enkelt vandredningshund er der også indenfor racen. Frisbee konkurrencer er også noget flere bruger den til, og hund & barn kurser og som hunde indenfor politiet, såsom bombehunde.
      En veltrænet cattledog er en fornøjelse at bo sammen med, det modsatte kan nærmest være et mareridt.
      Cattledogs er enten blå eller røde, de kan variere fra mere ensfarvede og over i en heavy speckling. De må gerne have aftegn i hovedet, men helst ikke på kroppen. Racen er dog heldigvis stadig så meget en brugshund, at en god hund med aftegn på f.eks halen, stadig bruges. Blå cattledogs har tan markeringer i mere eller mindre grad. Det er en mellemstørrelses hund, hannerne er fra 46-51cm og tæverne 43-48cm selvfølgelig er der både større og mindre. Men da det er en arbejdende race bør det tilstræbes at den ikke bliver for stor.
      Temperamentet er noget for sig. En cattledog er naturligt mistænksom overfor fremmede, og nogle af individerne er enmandshunde. Den er vagtsom, modig og yderst intelligent.
      Cattledogs er meget nøjsomme, de kan nærmest leve af at sutte på sten. Det er meget normalt at de spiser langt mindre end hvad der er normalen for en hund i deres vægtklasse.
      Cattledogs er generelt en sund race, men som hos alle andre racer, er der også her nogle sygdomme man skal være opmærksom på.
      Cattledogs kan være døve eller ensidigt hørende. De døve hvalpe er nemmere at opdage end de ensidigt hørende. Og for ikke at få sendt en hund med problemer med hørelsen ud til folk, bør man selvfølgelig BAER-teste sine hvalpe.
      Cattledogs kan også have en arvelig øjensygdom som hedder PRCD PRA, derfor skal man vide hvilken status avlsdyrene har før de parres, således at man kan undlade at avle på dyr som vil give sygt afkom. Sygt afkom fører til blindhed. Desværre er genpuljen hos cattledogs ikke stor nok til at man kan udelukke bærere af genet, men man kan ved kun at parre raske med raske eller raske med bærere gøre så der i det mindste ikke laves sygt afkom.
      PRA testes via en dna test.
      Cattledogs kan også have andre øjenlidelser, og derfor bør avlsdyr øjenlyses hvert år, såfremt de vedbliver at blive brugt i avlen.
      Så er der de mere "almindelige" arvelige sygdomme som HD og AD Desværre er det ikke at krav at man tester sin cattledog for noget som helst herhjemme før avl.
      Men jeg anbefaler test af ovenstående.
      Hvis man overvejer at anskaffe sig en cattledog, bør man kontakte folk med racen, og komme ud og møde så mange som muligt. For én ting er at læse om racen, noget andet er at tale med ejere og opleve racen live.
      En anden rigtig god ting vil være og kontakte racerepræsentanten, som kan vejlede i jagten på den helt rigtige cattledog.
      Racerepræsentanten findes via khkg klubben.
      Race: Australian Cattledog Kategori: Vagthund Farve: Blå, Rød. Motion: Rigtig meget Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 21-30 kg Vægt tæve: 11-20 kg Alder: 15-16 år

    • Administrator
      Eurasieren er en forholdsvis ny race, anerkendt af FCI i 1973.
      I 1960 besluttede en tysk professor,Julius Wipfel at skabe en mercedes race indenfor spidshunde og han tog den ældste europæiske spidshund , wulfspitz og koblede den med den ældste asiatiske spidshund, chow chow.
      I begyndelsen blev denne race betegnet Wolfchow.
      Men det var stadig ikke optimalt og i slutningen af tresserne/begyndelsen af halvfjerdserne fandt man på at lægge samojeden ind i racen for at få en mere familietype hund.
      Eurasieren opstod ,og blev anerkendt som selvstændig race (1973)
      At sige at det er spidshundemercedesen er naturligvis store ord, for det handler helt om hvad man skal bruge sin spidshund til- og bor man på grønland og afhængig af slædekørsel -ja så er den grønlandske slædehund jo uforlignelig - eurasieren er ikke skabt (benstilling og udholdenhedsbegrundet) til slædekørsel omend min skal køre for sjov i det omfang han har lyst.
      Men eurasieren har rigtig mange pragtfulde egenskaber og muligheder som gør at man kan få en vidunderlig hund, men man kan også gå rigtig galt i byen,hvis man ikke forstår at håndterer hunden korrekt.
      Af sind er den til tider nærmest katteagtig, selvbevidst, stolt, utrolig selvstændig og egensindig- derudover høj irritationstærskel, meget opmærkssom og vagtsom (og så taler den med sine poter og forben,ret spøjst). Den giver aldrig op og den vælger selv om den gider dig derfor er sambejde eneste vej frem (hvilket jo betyder man må tage en række forbehold feks når hunden er løs).
      Opfatter man som ejer, de kattelignende egenskaber som en gave og arbejder sammen med hunden istedet for at holde hårdt på lydighedstræning alene ,ja så vil eurasieren også vise sig at være stærkt knyttet til sin familie, ufattelig kærlig, meget harmonisk og nærmest Zenagtig at være sammen med.
      Nogle opfatter eurasieren som en nem hund, fordi den hviler i sig selv indendørs - ja nærmest kan lægge sig på menneskefrit område.
      Det kan være fuldstændigt misforstået og der kan være tale om en understimuleret hund der fravælger sine mennesker og resignerer.
      Det er også en udpræget misforståelse indenfor eurasieravl, at det er en hund der ikke har brug for det store i motion (som for mange er lig med stimulation).
      Det er en hund som har behov for at læse rigtig meget avis og deraf kommer jo også at den har behov for et aktivt liv uden for hjemmet. Men den har ikke brug for at løbe 15 km hver dag.
      Det er en hund der har behov for at blive stimuleret indenfor spidshundekompetencer - nemlig opgaveløsninger der kræver hjernevindinger. Spor kan trænes, så længe den højere mening er åbenlyst for hunden
      Men feks apport etc, er noget den opfatter som ren "århusaktivering"-spild af tid.
      Det idelle eurasier liv er samarbejde,, gensidig respekt, leg, udfordringer,samvær,kammeratskab,blid omgangstone, udfordringer (respekter venligst min intelligens) og minimum alene tid
      Eurasieren er en hund som ikke har godt af at være alene hjemme mens familien er på arbejde- pga sit behov til knytning til sin flok bør den ikke være alene hjemme mere end maks 4 timer pr døgn. Ellers risikerer du en hund som går sine egne veje og du kan miste den kontakt der skal til for at I får et godt liv sammen.
      Netop fordi det er en hund som er naturligt reserveret skal miljøtræning og hvalpekøbs sted tages MEGET alvorligt op - alene herinde har jeg fået fortalt at nogle af profilerne kender eurasiere som fjerner sig 100 meter fra mennesker- fravælger dem og overhovedet ikke vil kontakt.
      Derfor er eurasierhvalpen et kæmpeansvar.
      Man vil måske også opleve at en del trænere har en række fordomme mod racen(eller spids i almindelighed) men jeg vælger at tænke det er nok fordi eurasierne ALDRIG skal schæferhundetrænes og dermed kommer nogle trænere nemt til at fremstå somom de ikke er dygtige nok.
      Det er min opfattelse at der er en del familier, som har mistet/aflivet deres eurasier tidligt (2-4 år) som følge af misforståethed(eller sygdom,mere herom senere) omkring racen. Det er også grunden tror jeg til den relative lave gennemsnitsalder, for jeg kender individer der er noget ældre.
      Eurasieren er iøvrigt en forvandlingskugle, de første 3 år af dens liv kan være i konstant forandring med farver,sind og væremåde. Jeg synes godt man kan sige at det under opvæksten virker som de tre racer taler om hvilken en af dem der skal have magten og så ender det jo som regel med at blive en eurasier Hvis I forstår. Noget ganske særligt og unikt )))
      Pelsplejen er faktisk ikke det store- pelsen er rig. skal redes ugentligt,og hvis man er heldig helt silkeagtig , man kan vinde garn og strikke det lækreste tøj af garnet (angorakvalitet) ,blot skal man sikre sig virkelig god foderkvalitet og olie.
      Da avlen startede på racen har man jo brugt få individer, og herhjemme er man startet op med intensiv avl på alt for få individer- ikke alle disse var sunde nok. Og de danner desværre stadig grundstammen i den danske avl.
      Derfor er det ikke uproblematisk at købe eurasier i Danmark.
      Af sygdomme de bærer med sig er skjoldbruskkirtelsygdomme,bugspytkirtelsygdomme, dobbelte øjenhår,hd og patella.
      Eurasierens benstilling minder mest om chowens og det gør den ret sårbar i hofteleddet- det betyder at man skal være ret forsigtig under opvæksten også med de gode linier der er hd AA. Efter 12-18 måneder er der dog ingen problemer med hofterne for den sunde AA hund.
      Nogle eurasier har også arvet chowens madcirkus, og det kan være svært at få dem til at spise- men lidt fisk eller kylling kan som regel bløde en del op på det problem.
      NB:
      Det er vigtig at støtte de gode kenneler, også selvom man måske så må til Tyskland for at købe sin eurasier, som avler sig fri af de sygdomme og som kan dokumenterer dette.
      Er du forelsket i denne race-udover al sund fornuft- så tænk dig alligevel grundigt om.
      Som det sidste jeg vil sige om Eurasieren er at den er så smuk, hvalp eller voksen og man stoppes konstant på gaden af snakkelystne mennesker.
      Race: Eurasier Kategori: Selskabshund Farve: Alle farver undtaget helt hvid, hvidbroget og leverfarvet anerkendes. Motion: Mellem Størrelse: Stor Vægt hanhund: 23-32 kg Vægt tæve: 18-26 kg Alder: 11-13 år

    • Administrator
      Flat Coated Retriever er en apporterende jagthund med apportering i vand som speciale. Det er en race der kræver motion og aktivering. Hvis man ikke er interesseret i at gøre dette stykke arbejde skal man hellere vælge en anden race.
      Flat coaten er en "stresshund", hvilket betyder at det er virkelig vigtigt at man vælger de rigtige aktiviteter og den rette træningform.
      Den elsker at bære ting men at kaste pinde eller bolde i en uendelighed er en rigtig dårlig ide. Af gode aktiviterer kan nævnes næsearbejde, RallyO eller almindelig lydighedstræning.
      Klikkertræning med en flat er ren fornøjelse, ikke mindst fordi den er nem at belønne - den elsker mad.
      Historie
      Flatten er en "blandingshund"
      Man tror at både Newfoundlænder, irsk setter og pointer har spillet en vigtig rolle i udformingen af denne hunderace, uden at dette kan bekræftes med sikkerhed. Formentligt er labrador retriever også blevet krydset ind på et tidspunkt. Racen blev første gang vist på en udstilling i 1860. FCI anerkendte den først i 1935.
      Racestandard
      Helhedsindtryk: En kvik og aktiv hund af middelstørrelse med et intelligent udtryk. Den er i besiddelse af kraft uden at virke klodset, og er elegant bygget uden at være spinkel.
      Karakteristisk træk: I rigt mål begavet med naturlige egenskaber som jagthund. Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren.
      Temperament: Tillidsfuld og venlig.
      Hoved: Langt og velformet. Skallen flad og af moderat bredde. Mellem øjnene et let stop, der på ingen måde er fremhævet, og næseryggen må hverken være konkav eller konveks. Næsen er af god størrelse, med åbne bor. Kæberne er lange og stærke, i stand til at bære en hare eller fasan.
      Øjne: Middelstore, mørkebrune eller hasselnødfarvede med et meget intelligent udtryk. De må ikke være skråtstillede. Runde, udstående øjne er højst uønskede.
      Ører: Små og velansatte, bæres tæt ind til hovedet.
      Bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at overmundens tænder tæt overlapper undermundens og er placeret vinkelret på kæberne. Sunde og stærke tænder.
      Hals: Hovedet velansat på halsen, som er rimelig lang og uden løs halshud. Halsen er i en skrå placering harmonisk ansat i skulderpartiet og forløber jævnt over i ryggen, således at den gør det let for hunden at følge spor.
      Forpart: Brystet dybt og passende bredt med godt markeret forbryst, som tillader en ren og regelmæssig bevægelse af de tæt tilliggende albuer. Forbenene er lige, med god benstamme i hele deres længde.
      Kropstykke: De forreste ribben er ret flade. Derefter hvælves ribbenene gradvist mere, og flader ud igen imod bagparten. Længden er kort og kvadratisk. Et svagt og langt lændeparti er særdeles uønsket.
      Bagpart: Muskuløs. Moderat knæ- og hasevinkling. Lavt ansatte haser. Velstillet set fra alle sider. Kohasethed højst uønsket.
      Poter: Runde og stærke med tæt samlede og godt hvælvede tæer. Trædepuderne tykke og stærke.
      Hale: Kort, lige og velansat. Den bæres livligt, dog aldrig ret meget over ryglinien.
      Bevægelse: Fri og flydende, lige og præcis, set såvel forfra som bagfra.
      Pels: Tæt, af fin til mellemfin struktur og af god kvalitet, så fladt tilliggende som muligt. Ben og hale vel forsynet med faner. Fuld pels og faner hos den voksne hund fuldender det elegante ved en i øvrigt god hund.
      Farve: Sort eller lever
      Størrelse: Ønskelig vægt for en hund i god kondition:Hanner 27-36 kg. Tæver 25-32 kg.
      Ønskelig højde: Hanner 58-61 cm. Tæver 56-59 cm.
      Race: Flat Coated Retriever Kategori: Familiehund, Jagthund Farve: Sort, brun. Motion: Meget Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 31-40 kg Vægt tæve: 21-30 kg Alder: 9-10 år

    • Administrator
      Labrador retriever (også blot kaldet Labrador, eller Lab) regnes for at være den mest udbredte hunderace i verden, og kaldes derfor ofte også Verdensracen (The World Breed). Den er den mest talrige hunderace i USA, Storbritannien, Canada, Australien, Holland og Ungarn, samt i Danmark, hvor mere end hver tiende registrerede hund er en Labrador retriever.
      Skulderhøjde: Tæver: 54 - 56 cm, Hanner: 56 - 58 cm.
      Vægt: Tæver: 25 - 35 kg, Hanner 30-40 kg.
      Specialklub: Dansk Retriever Klub under Dansk Kennel Klub og FCI.
      Alder: 11-13 år
      Labrador retrieveren er en godmodig og alsidig race, som særligt er kendetegnet ved dens rolige og menneskekærlige sind, at den er forholdsvis smidig og adræt, og er særlig god til at svømme.
      Labrador retrieveren er velegnet som familiehund og er kendt for at være glad for børn og venlig mod fremmede, og for at være god til at omgås andre hunde og komme godt ud af det med andre kæledyr.
      En formel 1 Labrador er en hund der er avlet på engelske/irske markprøvelinier. Da opdræt er baseret på rene engelske markprøvelinjer, er der tale om formel-1 opdræt.
      En "almindelig" labrador er hund i strørrelse efter målene der er skrevet.
      Labradoren er samtidig lydhør og arbejdsom, og i stand til at yde en stor og stabil indsats i arbejdssituationen. Den kræver derfor en del aktivering og motion for at fungere optimalt.
      Labradoren anvendes pga. sin alsidighed, lærevillighed og kvalitet som arbejdshund til en lang række funktioner: som jagthund (særligt til vandapportering af fugle), tjenestehund for politi og redningstjeneste, samt som servicehund for blinde og handicappede, særligt i USA og Danmark.
      Labrador retrieveren har generelt færre adfærdsproblemer end stort set alle andre hunderacer i Danmark.
      Særligt problemer med aggression mod børn og frygt for fremmede ses yderst sjældent hos labradoren, sammenlignet med andre hunderacer.
      Race: Labrador Retriever Kategori: Familiehund, Vagthund, Selskabshund, Jagthund Farve: Brun, sort, gul. Motion: Meget Størrelse: Mellem Vægt hanhund: 31-40 kg Vægt tæve: 21-30 kg Alder: 11-12 år

×
×
  • Tilføj...