Birgitta

Nø... jeg har ikke misforstået... Tæver lugter sexet når de har livmoderbetændelse... Hanhunde kan jo bilde sig selv hvadsomhelst ind for at få et "put"..

Stakkels, stakkels lille hvalp....... --Og dyrlægen er jo nok for længst blevet hvalpens ex-dyrlæge. Men når det så er sagt, så må du ikke se bort fra, at historien er gået gennem flere led: Først fortæller kollegaen om sin oplevelse til din mor. Så fortæller hun om oplevelsen til dig. Og så fortæller du om oplevelsen til os..... Det er svært at se, hvad der bliver lagt på eller trukket fra undervejs. Og det er lige så svært at fundere over hvorfor tingene skete som de gjorde, for de spørgsmål man kunne have lyst til at stille skal igennem de samme led for at blive besvaret. Og svarene skal gennem de samme led for at blive overbragt herinde. Det MÅ give uklarhed om det skete. ---Det, der er helt klart er, at kollegaen er blevet rigtig meget forskrækket over det grimme overfald. Det er også helt klart, at hvalpen ikke blev skadet så meget, at der var behov for øjeblikkelig dyrlægehjælp.. --Hvad der skete hos dyrlægen er sværere at gennemskue. Hvis det var DIG, der havde taget hvalpen til dyrlæge, så ville jeg nok have spurgt, om dyrlægen havde fået besked på det grimme overfald, --på forhånd? Der er stor forskel på at give en hvalp et helbredscheck og at undersøge den for skader efter et overfald. Men sket er sket. Og heldigvis er der jo masser af dyrlæger i verden. Så det skulle ikke være svært at finde én der er bedre egnet. Allerhelst én, kollegaen kan "hyggebesøge" en masse gange inden næste helbredscheck. Det kan være godtnok bare lige at komme forbi og sige hej i venteværelset og så gå igen.. --Hvis der står en vægt, så er der anledning til at veje hvalpen på den f.eks. en gang om ugen..

Jeg tror ikke, at der er så overdådig mange rå?? proteiner i Hokamix. Det er mere for vitaminernes skyld at Jacki får det, ikke? Og når hun ikke kan lide det, så skal man da være idiot for at købe det alligevel:roll: (undskyld).. Vitaminer virker jo kun, hvis man spiser dem. Ikke hvis de bliver i posen/dåsen. Selv bruger jeg Wolles DogPower til Silke. Ikke så meget fordi jeg tror hun trænger til det, men fordi hun elsker det. Og hun har da sikkert også meget godt af et ekstra URTE-tilskud. Jeg har kikket på Hokamix, men jeg kan ikke nogen steder se, hvad det indeholder.. Wolles Dogpower indeholder en lang række gavnlige urter, men også hvidløg, der dels gør pulveret velsmagende som krydderi. Men det gør altså også, at man ikke skal overdosere. For tørret hvidløg i store mængder KAN være skadeligt for nogle hunde. http://www.naturoghelse.dk/shop/wolle-dogpower-350-2980p.html I det mindste ved man, at det er i pulveret. Det ved man ikke med Hokamix. Hvis hovedingrediensen i Hokamix f.eks. er ølgær, så er det da rigtig sundt....... Hvis ellers hunden gider æde det. Jeg blander DogPower med ølgær... Så glider det hele ned.. Hvis du ønsker at fortsætte med tørfoder så er det da en god ide at sætte andelen af hvalpefoder op igen. Hundesvømning er super-supergodt! Det giver de smukkeste lårbasser!

Pisseriet lyder det som om du har godt styr på. Midlet er lydighedstræning og masser af øvelser, som I kan lave sammen. Spor og apportøvelser er rigtig gode. Det behøver nemlig ikke altid at være øvelser, der handler om, at DU bestemmer og HAN skal gøre hvad du siger. Det kan også være øvelser som han synes rigtig godt om, så han nærmest tænker: :shock:WOW.. hvor er hun GOD til at finde på spændende ting... Problemet med jeres GD-tæve skal måske tages mere alvorligt. For når han slikker hende så meget, så KAN det være tegn på, at der er noget galt med hende. Hun kan have begyndende livmoderbetændelse, som er en af de ubehagelige bivirkninger, der kan opstå efter brug af P-sprøjte... Hvis hun ikke skal have hvalpe, så se at få hende steriliseret så hurtigt som muligt. --Det er ikke engang sikkert, at dyrlægen kan se nogen tegn på begyndende livmoderbetændelse endnu. Hanhunde-interesse kan være første tegn. Livmoderbetændelse er en rigtig ubehagelig og tit dødelig sygdom, fordi der nogle gange er så få tegn på sygdommen før det er for sent..

Jeg er ikke særlig vild med, at du har fået en hvalp med hjem, som ikke er rask........ Da jeg fik Silke, var vores adoption lige ved at blive forsinket, fordi én af hvalpene havde haft noget "hvalpeeksem" omkring snuden... Kennelmutter foretrak at færdigbehandle hvalpen inden hun sendte kuldet ud til nye familier. --Men hvalpen nåede så liige at blive rask inden "store flyttedag". Og der var ikke andre, der var blevet smittet. --Smillas kuld burde nok være blevet hos mor en uges tid længere... For selve flytningen kan jo ikke undgå at stresse sådan nogle små hvalpe. Så hvis der er en sygdom, så vil det være sværere at få den helbredt. Surt! Men nu er der nok ikke andet at gøre end at tage den lille pige med til dyrlægen. Så får I samtidig sikkerhed for, at der ikke er andet i vejen med hende. ---Hvad hedder den salve, som I har fået med? Er der en dato på den? Hvis salven skulle være blevet for gammel, så kan den jo gøre mere skade end gavn.

Jeg tror sagtens, at hun har været mere forpint af skilsmissen end familien har været klar over. Men jeg tillægger nok også hunde et større "indre liv" end flertallet. Man når sjældent frem til en skilsmisse uden stemmerne hæves indimellem. Det kan være, at hun er (over)følsom overfor skænderier. Har I oplevet det? Hvis I skændes, hvordan reagerer hun så? Men hun vil altså sikkert godt kunne skelne mellem at skændes for sjov og virkelig være uvenner over et eller andet. Det har I måske endnu ikke oplevet sammen med hende.. Det lyder jo, som om det går rigtig fint med hende. Det gør altså også en mega-forskel hvor meget en voksen hund savner den familie, den har måttet forlade. Det kan være heldigt for jer, at hun har oplevet utryghed og ubehag/angst i forbindelse med hendes tidligere families skilsmisse. Det gør det nemmere for hende at undvære dem. Og I må jo bare lade være med at skændes..

Næ. Vås er det ikke!. Jeg oplever det som en tingsliggørelse og ufølsomhed når en familie bare skifter navn på den hund de har valgt at tage til sig. Men jeg afventer at høre familiens GRUND til at skifte navn. Den er ret så vigtig. En VOKSEN hund, der skal falde til i et nyt hjem er ikke særlig godt tjent med, at dens nye familie ikke prøver at tilpasse forholdene til hunden. Og ikke omvendt. Men uenige har vi da heldigvis lov til at være!

Hvordan det vil gå kommer jo meget an på, hvad jeres nye hund har været vant til før, hvad hun kan lide, og hvad I kunne tænke jer at tilbyde hende. Er der en eller anden grund til at I har anskaffet en hund mere? Eller er det udelukkende for at hjælpe en familie i nød? --Jeg tror ikke, jeg ville omdøbe en hund på 2½ år hvis ikke der var en rigtig god grund til det. En god grund kunne være hvis de to hundes navne var ens eller lød meget ens. Og en grund kunne også være hvis den nye hund hed noget helt uacceptabelt. Men at omdøbe hende bare fordi man har mere lyst til et andet navn, det vil næppe fremme lydighed og den gensidige accept og forståelse. Jeg synes også, at det er et dårligt signal til dine to drenge, at det er HUNDEN der skal omformes til at passe til jer. Ikke omvendt. Lige nu er det hunden, der har mistet alt. HVordan ville du selv have det, hvis du både var nødt til at skifte familie og du pludselig ikke mere måtte hedde hvad du havde heddet hele livet... --

Vera, så lyder det nærmest som om det er dig der er lidt frustreret over, at du ikke kan alt........ For du HAR jo et godt og aktivt liv sammen med dine hunde. Et liv som du elsker og som du ikke vil undvære. Så må du nok bare indse, at der måske ikke er plads til også at gå i biografen HVER uge.. Jeg kan forstå, at din ex. ikke er interesseret i at være "delefar" for hundene? Hundene får helt klart ikke det samme ud af motionsture som af agility:lol:. Men det var for at DU skulle få lidt mere socialt ud af turene. -----------Hvis du drømmer om en ny kæreste, så må jeg advare dig om, at løse mænd, der er oprigtigt interesserede i hunde er altså meget sjældne... --Jeg taler af mangeårig erfaring:mrgreen:. ---Men jeg må da indrømme, at jeg fatter ikke, hvordan jeg selv engang havde tid til både hund og handicappet søn og fuldtidsjob. Og en syg gammel mor.. OG også fik tid til at gå i byen indimellem.....

Hej, Vera. Jeg er alene med min hund, men jeg er priviligeret på grund af en hjerneskade, så jeg går hjemme på pension. --Men da jeg blev skilt for en række år siden, var det også mig, der tog hund og barn og gik. Og dengang var jeg også i job. Så ER der bare ikke tid til at dyrke socialt samvær eller gå i biografen. Sådan er det bare. Mi ex var nu så flink at passe vores skilsmissehund et par dage i starten, da min mor blev alvorligt syg. Men han har hundeallergi, så i realiteten måtte jeg klare det selv. I stedet tilbød han at betale alle større regninger i forbindelse med hunden, så jeg kun havde de daglige udgifter. Hvis ellers din ex. er rask, så KUNNE han måske passe hundene f.eks. en gang om ugen? Eller en week-end hver 14 dag? Det er jo lidt ligesom at have delebørn. Når man har anskaffet hundene sammen, så har man egentlig også et fælles ansvar for dem. Hvor gamle er dine hunde? Du skriver, at du har haft hund i 6 år, så de er vel ikke helt unge.. Måske skulle I overveje en anden form for samvær end træningen? Jeg tænker på at tage på ture enten alene eller sammen med andre hundeejere.. På motionstraveture kan man tit godt have hunde (i snor) med. --En løsning kunne også være at søge efter en hundeløs ven m/k, som kunne have lyst til at gå til træning med dig og en af hundene? ---Eller du kunne finde træningshold, hvor du specifikt kan komme til at træne med to hunde på én gang. De allerfleste lydighedsøvelser kan man jo sagtens lave med to hunde. ---Men du skal jo helt sikkert overveje, om du fortsat vil have hund, når du engang må sige farvel til de to, du har nu.. En enkelt fest må du kunne klare ved at tage tidligt fri fra arbejde og have en rigtig god og sjov eftermiddag sammen med hundene, med lange traveture og træning og alt sådan noget. Derefter kan de sikkert godt være alene hjemme om aftenen. Første gang du prøver det, skal du nok bare ikke først komme bumlende hjem kl. halvtre om natten... :blink:

Hm... Der er noget om det... Sådan da... For en tæve, der får mange kuld er til dels beskyttet imod livmoderbetændelse... Men et enkelt kuld er altså ikke nok. Og man skal jo altså også lige være klar over, at en fødsel ikke er risikofri. Og heller ikke billig, hvis der går det mindste galt. Kejsersnit koster, uden nogen som helst garanti for, at der kommer levende hvalpe ud af operationen. Ligesom tæven også kan dø under kejsersnittet. Især hvis det er akut. Jeg tror ikke, at der er så mange hjem, der er gearet til at klare en hundefødsel på forsvarlig vis. De fleste steder har man nok at gøre med at passe job og børn osv. Og man trøster sig måske med at fødslen er en naturlig ting for tæven...... Men hvor skulle hun have lært noget om fødsler før? Hun er jo blevet fjernet fra sin naturlige flok da hun var 8 uger. Desuden er hunde generelt ændret meget også fysisk siden de var "naturlige" individer. Hvis vi ønsker at vores tæve skal have hvalpe, så må vi i det allermindste hjælpe og overvåge hende i de kritiske dage. OG være indstillet på hurtig lægehjælp hvis vi er det mindste i tvivl. --Og det er så ikke en enkelt gang, vi skal være til rådighed i 24 timer i flere uger. Det er ca. en gang hver andet år i en årrække. Hele tævens levetid. Hvis man f.eks. stopper med at lade hende parre når hun er 8 år, så vil hun alligevel udvikle de forandringer i livmoderen der kan forårsage betændelse i løbet af et par år. Det bringer jo også spørgsmålet om aftagning af hvalpene op. Hvor gør man af alle de hvalpe? Afliver dem? Hvis hver tæve producerer f.eks.. 20 hvalpe i løbet af sit liv, så bliver hundepopulationen tidoblet for hver generation... ---Eller man kan vælge at blive opdrætter og gå ind i seriøst avlsarbejde. Hvis tæven er af god afstamning og med den rette avlshan så er det sjældent noget stort problem at finde købere til hvalpene. --Eller man kan vælge at sterilisere tæven. For så undgår man med 100% garanti livmoderbetændelse eller kræft i livmoderen. Steriliserede tæver er faktisk generelt sundere og lever længere end dem der ikke er steriliserede. Der står lidt om årsager til livmoderbetændelse her: http://www.svsvet.com/resources_article.php?articleid=32

Finsk hyrdehund har et FCI-navn som man bruger på engelsk: "lapinporokoira". I norden bruger man også navnet "Lapsk vallhund". Nå, men en hund som islandsk fårehund er også en god mulighed. Dog kan pelsen være noget af et problem hvis man kan lide at færdes i "uvejsomt terræn". Pelsen kan være meget tæt og filtet. En anden race, du måske skal kikke på, er eurasieren.

Ulykkerne med kamphunde sker først når hunden er rigtig voksen. Når den er 2-3 år eller mere. De fleste hunde er holdt op med at gå til DKK-træning på det tidspunkt.

staffordshiren var en af de to kamphunde, vi har haft skrækkelige ulykker med her hvor jeg bor. Og den direkte årsag til at kamphunde -plus blandinger nu er forbudt. Og begge de to kamphunde som flåede mindre hunde her, var familiehunde hos modne og ansvarlige mennesker. Det slog bare pludselig klik. Kamphunde skal i hvert fald IKKE bo, hvor der er mange hunde, der bor tæt, som her, hvor der er ca. 800 lejeboliger og der er tilladelse til 2 hunde pr bolig. Den finske hyrdehund ER ikke så almindelig. Men den kennel, som jeg gav dig link til tidligere i tråden, den havde lige sendt et kuld af sted i sidste måned. Du kunne jo kontakte dem og høre, hvor tit og hvornår de planlægger hvalpe igen? http://www.lapinlempi.dk/

--Selv om du og din kæreste er meget unge, så synes jeg at det er en meget moden beslutning at tage, at I ikke vil have "kamphunde" for ikke at blive sat i bås. --Det gælder jo for alt, hvad vi omgiver os med -uforskyldt eller ej- , så vil det være med til at præge det indtryk, vi gør på omverdenen. I den ideelle verden ville jeres hundeevner blive bedømt ud fra jeres helt aktuelle resultater med jeres hund. Men verden er ikke ideel. Så når rigtig mange mennesker efterhånden har set chokerende kamphundeoverfald med egne øjne, så VIL de samme rigtig mange mennesker være reserverede overfor den slags racer. Og også de mennesker, der har pårørende der har fået skadet deres hunde, -vil være forbeholdne. Og en hund er et fuldtidsansvar. Det er meget svært at pleje omgang med mennesker, der ikke kan lide éns hund. Nå, men "Sort Spids"... Det er en gammel race, der har været (næsten) uddød, og nu prøver man på at genoprette racen ved hjælp af et målrettet avlsarbejde. Det kan være rigtig svært at finde en af den race. Måske kan man få lov til at købe en, der er så atypisk så den ikke skal bruges til avl. Men man ved så ikke, hvilke helbredsmæssige kompromisser opdrætteren har valgt for at forsøge at fremavle en racetypisk hund at næsten intet avlsmateriale. Så længe man stadig er nødt til at iblande forskellige racer for at have avlsmateriale nok, så ER der reelt tale om en blandingshund. Senere i avlsarbejdet vil racen sikkert blive godkendt af DKK. --Men lige nu har du ret: det er ikke en DKK-race. Og finsk spids kan man være heldig at få hvalpe af. Men man kan også være nødt til at tage til et af de andre nordiske lande for at få fat i en hvalp. ---Det gælder i det hele taget rigtig mange racer: Der er masser af opdrættere, der kun får et enkelt kuld om året, --eller måske sjældnere. Så hvis du en dag beslutter, at nu er det tiden for at anskaffe en hvalp, så kan det meget nemt vise sig, at det tager længere tid af få sådan en end det tager at lave et barn... Hvis altså man har visse krav til hvalpen og opdrætteren... Du skal være opmærksom på, at der er forskel på "finsk spids" og "finsk hyrdehund". Hyrdehunden er venligere og mildere end spidsen. Og ikke så gøende. http://www.lapinlempi.dk/finsk_hyrdehund.htm

Oj, sikke en masse forslag, du har fået! Jeg kender en finsk hyrdehund, og hun er en virkelig dejlig hund, der trives i sin børnefamilie. Og familien er vild med hende. De har også kat. Berner sennen er min foretrukne hund, -men jeg har kasseret racen fordi de mange sygdomme gør, at den har en gennemsnitslevealder på 7 år. Jeg har selv haft to, der kun blev 4½ år. Så er det ikke sjovt... Men det er en PRAGTFULD race. Smuk og meget tilpasningsvillig. Man mærker ikke så meget til dens størrelse, fordi den er relativt rolig. En berner kan man bare ikke lade være med at elske. Både goldens og labrador og de andre retrievere (flatcoat, curlycoat, toller) KAN være hyperaktive og en stor mundfuld at træne og opdrage hvis man kommer til at købe en hvalp af jagtlinier. ----Det er i det hele taget nok en god ide når du kikker hvalp, at kikke på, hvad hvalpens forældre bruges til -ud over avl. For mange racer er oprindeligt brugshunde. Og hvis deres brugsegenskaber er forstærket gennem avlen, så KAN det være en for aktiv hund at holde udelukkende som familiehund. ---Hvis du køber en blanding eller en hund uden stambog, så kan du ikke vide, om dens forældre er nært beslægtede. Og du kan heller ikke vide, om faderen er sund. Faktisk kan du kun vide, hvem moderen er, hvis du ser hvalpene hos hende. Og du har egentlig heller ingen garanti for, om eventuelle helbredspapirer tilhører den aktuelle tæve, eller måske en helt anden hund..... Hunde, der er registreret i Dansk Kennelklub får opført deres stambog på nettet på "Hundeweb". Og der kan man ikke bare se hvalpens forfædre gennem flere generationer. Man kan også se resultatet af vigtige helbredsundersøgelser, f.eks. hjerte- øjen- og HD/AA undersøgelserne. Dyrlægerne sender resultaterne direkte til Dansk Kennelklub til registrering. Så en opdrætter kan IKKE vælge at undlade at indsende et dårligt resultat. På Hundeweb kan man også se om en hund har deltaget i -og bestået mange prøver, som f.eks. markprøver eller agility. Hvis der er mange dygtige hunde i slægten, så er det måske en lidt for klog og dygtig hvalp, man er ved at købe. Hunde, der er avlet til et arbejde vil nogle gange SELV finde på et "arbejde" hvis man ikke sørger for en beskæftigelse til dem... --Også mentaltests og udstillingsresultater bliver registreret på Hundeweb. Det er KUN hunde med DKK-stambog, der har den enestående mulighed for sådan en net-registrering, der er åben for alle medlemmer af DKK. Og alle kan melde sig ind.

Umulia, jeg skriver jo også netop: "---Når man hører rædselshistorier om racehvalpe, der viser sig at være syge, så er der næsten altid tale om "tilbudshvalpe" til lavere priser." ---Det er da muligt, at der er lige så mange DKK-hunde som tilbudshunde, der viser sig at være syge, --hvordan du så når frem til det?? Men dem vi HØRER om er rædselshistorierne med den håbløse kamp for en lille skroget hvalp, som man prøver at redde, selv om den er ved at ruinere familien. Og det er sjældent DKK-hvalpe. Som du selv påpeger, så har man større mulighed for at få "byttet sin vare" som man har ret til ifølge købeloven. Når man køber en tilbudshund, så er det "alt eller intet". Man får ikke pengene tilbage. Og derfor er man tilbøjelig til at gå meget længere i sine forgæves redningsforsøg.

Narh... Hundeejere er ikke så meget anderledes end opdrættere. Vi har den hund vi har, fordi vi synes at det er den helt rigtige race. På denneher side er der en oversigt over de forskellige racers egenskaber, og links til sider, hvor der står mere om den enkelte race: http://www.hundeleksikon.dk/ ---Når du vælger en racehund, så skal du være opmærksom på, at den meget nemt kommer til at koste omkring 10.000 kr. Kun de mest almindelige racer ligger under den pris. ---Når man hører rædselshistorier om racehvalpe, der viser sig at være syge, så er der næsten altid tale om "tilbudshvalpe" til lavere priser. Hold dig langt væk fra dem. Så hellere en internat-hund eller en blandingshvalp. ---Og så er det snart tid for hundeudstillinger! Dansk Kennelklub holder en række udstillinger over hele landet. http://www.dansk-kennel-klub.dk/635 Det er rigtig sjovt at gå og hilse på alle de fine hunde. Dansk Kennelklub har også råd om netop det at købe hund. Kik her: http://www.dansk-kennel-klub.dk/392

Hun kan være syg. Både sukkersyge, blærebetændelse og livmoderbetændelse kan give problemer med vandladningen. Så jeg synes du skal ringe til dyrlægen. Især hvis hun har været i løbetid indenfor de sidste 3 måneder. For så kan det være livmoderbetændelse. Prøv at tage hendes temperatur. Den skal være under 39.

Orrk! Det gælder jo også for racehunde....... Og for mennesker. Hvor tit ser man to søskende, der er ens af sind og skind..:lol: Men selvfølgelig er sandsynligheden for at få en "kopi" endnu mindre, når man laver blandingshunde.

Jo. Hvis man ikke har tænkt sig at beholde alle hvalpene selv, så er det mere end tåbeligt at undlade at chekke avlsdyrene inden man beslutter sig for at lave et kuld hvalpe. Det er jo ikke for sjov skyld at DKK har de regler. For det vil næsten ikke være til at komme af med hvalpene hvis de er af den blanding, som du nævner. Dels fordi der ikke er nogen som helst garanti for at hvalpen er rask, og dels fordi en blanding af boxer og golden kan ikke skelnes fra en blanding hvori der også er amstaff eller amerikansk bulldog. Og sådanne racer -og blandinger heraf- er blevet forbudt i mange boligselskaber. Så køberne til hvalpene er lige pludselig indskrænket til at være boligejere....... Og DE vil for det meste hellere betale det, det koster og få en hund med papirer. Hvis en privat avlet hvalp viser sig at være syg, så er ikke bare pengene tabt, men man vil også blive overvældet af hjertesorg og dyrlægeregninger. Man kan ikke gøre så meget ved at ens dejlige hund er en blanding, men man KAN sørge for at han har papir på at han er sund og rask. DET vil forbedre chancerne for, at der er en tæveejer der vil være interesseret. Der er såmænd hanner nok, der vil parre. Så selvfølgelig vil en interesseret tæveejer vælge en sund hanhund. ----Og hvis det er for at få en hvalp af kuldet, så er det jo dobbelt vigtigt at sikre sig, at kuldet bliver sundt.

--Det lyder da, som om Hektor har et drømmeliv. Den bedste motion, han kan få, er sammen med hundekammeraterne. Det der med de lange traveture har han nok ikke brug for. Hvis du skal gøre ham træt, så gør ham træt i hovedet i stedet for. Ud over almindelig lydighedstræning kan du lave noget sporsøg med ham. Hvis ikke du allerede gør det, så begynd at tage en del af hans mad med på de ture hvor I er alene, og lad ham lede efter det i græsset. DET bliver han dejlig træt i hovedet af. Det er også rigtig godt at "tabe" ting og få ham til at lede efter dem. Problemet med dyrlægens vægt kan du forsøge at løse ved at lære Hektor at springe op på forskellige ting når I går tur. Det kan være en bænk eller en forhøjning eller en sten eller en mur. Alt, hvad I kommer forbi som egner sig. Selvfølgelig skal det ikke være så højt, så han kommer til skade, når han hopper ned igen. Sæt en kommando på, som du så også kan bruge hos dyrlægen. Selv siger jeg "opsedaisy" til min noget mindre Silke, men det ord får hende til straks at kikke rundt efter et eller andet, som hun kan hoppe op på. Og det, hun hopper op på behøver ikke at være mere end lige stort nok til at hun kan placere 4 poter på det. Du skal også tænke på, at hvis Hektor er tryggere ved at du og han går på vægten sammen mens I måske hyggekrammer, så er det også en mulighed. Så vejer du bare dig selv bagefter og trækker din vægt fra. Men selvfølgelig er det måske endnu sværere at få plads til jer begge to.. ---Men på ét af dine billeder står du og Hektor i kærlig omfavnelse... Og jeres fødder ville da sagtens kunne være på dyrlægens vægt......... måske....? (næste gang du får en GD så går du til dyrlægen med den hver uge fra den er 8 uger, --bare for at vænne den til at blive vejet..:lol: Det er MEGET nemmere at lære for en 8-ugers GD-hvalp. Og så opdager den slet ikke, at vægten efterhånden bliver "mindre og mindre":lol:.) Hektor ser flot ud på 11-mdrs billederne. Hvis han spiser godt så tror jeg på, at han er sund og rask.

Så har du da ikke fattet en dyt. Det ER da netop relevant om det er fedt eller muskler, der får hende til at se ud som hun gør. Men hvis du VIL ud af den vej, så er hun for tyk. For med de svage muskler hun har, så kan hun ikke bære en normalvægtig GD's vægt. Uden mere motion SKAL hun være tynd, selv om det er uskønt.

Det er ikke hver enkelt turs længde, jeg spørger om, men hvor meget motion hun får i løbet af en DAG? Det skulle gerne være nogenlunde konstant. En ældre hund har jo f.eks. ikke godt af kun at blive luftet 30 minutter om dagen til hverdag, og så pludselig at blive luftet i fem timer en gang om måneden. Og du har da ret i det med vægten... Hun og Vinnie kan veje nøjagtig det samme. Og alligevel kan Tulle være for tyk eller tynd. Men forsigtig optrapning af hendes motion kan hun blive lige så flot som Vinnie. På det billede, hvor Tulle sidder ned, ser hun for tyk ud. Hun har deller på siden og på maven. Men på det billede, hvor hun står op, ser hun for tynd ud. Hendes lår er indfaldne og huden på bugen hænger slapt ned. --Så jeg tipper, at hun skal tabe lidt fedt og tage en masse muskler på. Og det er jo ikke så længe siden at du har fået Tulle. Hun savner selvfølgelig sin tidligere familie. Sådan vil det altid være. Også når man får en hvalp. Så skal man gøre alt, hvad man kan for at skabe et godt og spændende liv for sin nye hund. For så vil hun hurtigere kunne glemme den familie hun havde før. For Tulle er det sikkert spændende at komme ud og snuse til forårsdufte. Og at hilse på andre hunde og få nye hundevenner.

"små piger???" Inkluderer det MIG???? :lol: Jeg er en stout kvinde på 61 år. 1.82 i højden og 82 i drøjden. Tror du ikke, du har taget lidt fejl af klientellet her på HF? Der ER andre mennesker i verden end dig og dine jævnaldrende pubertetsplagede venner. HF-brugere er ligesom hundeejere i almindelighed: Nogle er kloge, andre er mindre kloge. De, der nybegyndere kan lære af de mere erfarne. Og alle kan lære af hinandens mere sjældne oplevelser. --Aldersmæssigt fordeler vi os også fra helt unge 14-15 årige til folk i min modne alder. Det er da bare FEDT!!! at vi kan dele en fælles interesse uanset alder og køn. Det er synd for dig, at du føler så stærk trang til at tage afstand fra os, når du samtidig føler dig så tiltrukket af os, at du har meldt dig ind på HundeForum. ---Måske er det er generelt problem, du har? Eller har du et frustrerende stærkt ønske om SELV at blive hundeejer, uden at det ser ud til at lykkes for dig? Vi er rigtig mange, der også har været der.:ae: