Birgitta

Mange tak for svarene- det er virkelig dejligt Jeg er mere rolig nu, når jeg hører at Spif godt kan lære at være ja...Rolig :wink: - Indendørs. Det leder mig hen på et andet spørgsmål. Nemlig om Jeg- som ikke ønsker at lege "vilde" lege med ham, godt kan sætte mig i respekt over for ham, i forhold til min kæreste som leger de vilde lege med ham. Og hvad kan i foreslå at jeg gør for at få respekt, og ikke kommer nederst i hierakiet? Det betyder rigtig meget for mig at jeg kan gå trygt rundt i mit eget hjem, og at Spif ikke tror han bestemmer over mig... Det kan godt være at mine spørgsmål lyder lildt mærkelige, men jeg spørger bare lige ud ik* Ja, spørg væk. Der kommer sikkert forskellige svar. Men i det store og hele tror jeg, at vi mere "garvede" hundemennesker er enige om at du ikke skal "sætte dig i respekt overfor" en hvalp på 9 uger. Og der er heller ikke fare for at du kommer nederst i hierakiet i den sammenhæng. Spif prøver IKKE at bestemme over dig. Hvis din kæreste leger vildt med hvalpen, så er det klart at hvalpen farer rundt og er vild. Og så rusker han sikkert osse i dig. Det er bar overgearet vild leg. Hvis DET skal stoppe, så er det KÆRESTEN du skal sætte dig i respekt overfor. IKKE hvalpen. Han er kun en lille baby. Og han vil SLET ikke kunne forstå hvis du skælder ud eller rusker ham eller lignende. Jeg tror at du og din kæreste skal tage en alvorlig snak om hundeopdragelse og hvad du vil acceptere. Hvis kæresten og Spif absolut skal være vilde, så kunne de jo gå en tur.

Ja, dum er han jo ikke, den bette.. Han ved jo også, at når I går "rigtigt", så kan han høre døren ind til opgangen smække efter at I er gået ned af trapperne. Det er DET han venter på. Så I skal gå ned af trapperne mens I fløjter eller snakker. Og så lukke døren til opgangen op og lade den smække i igen. Og så sniiiiiger I jer lydløst op af trapperne igen. Hvis han er stille, så må I sniiige jer ned af trappen igen og liste forsigtigt ud af døren UDEN at den smækker. For ellers tror han jo, at I er på vej tilbage og så hyler han bare af skuffelse når I IKKE kommer tilbage. Men hvis I bare vil ind til ham uden at gå helt hjemmefra først, så kan det godt betale sig at snige sig ned og smække med døren til opgangen INDEN I går ind til ham igen. SÅ er han klar til at tage imod jer. Hvis han vænner sig til at lyden af opgangsdøren dels betyder at I ER gået, og dels at I (måske) kommer hjem igen, så kan han bedre slappe af resten af tiden. Når han bliver lidt ældre vil han sagtens kunne høre forskel på, om det er JER eller nogen andre, der går på trappen. Den dag, det gik "rigtig galt" var jo en af de dage med fyrværkeri. Der er altså unger, der kan finde på at smide fyrværkeri ind i en opgang...

Både Luna og Loke er vist meget unge, er de ikke? Øjenbetændelse er meget smitsomt, og selv om man får behandlet sin hund, så vil den blive smittet igen når den leger med andre unge hunde. Med tiden vokser de fra det.. Da Silke var ung, tørrede jeg simpelthen hendes øjne med kogt vand flere gange om dagen når der var "snavs" i dem. Ja, det gør jeg stadig, hvis der skulle komme lidt snask, hvad der sjældent gør nu. Salver, dråber og dyrlægebehandlinger er kun effektive hvis man behandler alle legekammerater samtidig... Eller hvis man isolerer sin unge hund... varigt... Ingen af delene er mulige i praksis. Almindelig øjenbetændelse generer kun det "snottet" generer. Men øjenbetændelse kan også skyldes værre ting som allergi eller hundesyge. Så hvis det generer hunden, så skal dyrlægen se på det.. Hvis dyrlægens dråber ikke virker på Luna, så ring og snak med dyrlægen. Måske skal der noget andet til.

Hejsa, og velkommen til Hundeforum. Og tillykke med din lille hvalp. Uuh, hvor er hun nuttig, den lille Coco.. Det er næsten ikke til at vente på at få hende hjem.. Husk at oplade kameraet, så vi kan følge med i, hvordan hun indtager sit nye hjem.. Aviser eller ej... På denneher årstid undgår du nok ikke at bruge aviser. For det vil tage alt for lang tid at tage tøj på til at du kan nå at reagere på hendes eventuelle tegn på tissetrang.. Og det går altså ikke at stresse og gribe hunden og styrte ud i sutsko og ingenting for at undgå en bette tår på gulvet... For så vil du stå med frost i næsen og kolde fingre og trampe og skynde på en lille blåfrossen hundehvalp, der bare vil ind i varmen igen og tisse.. Så hellere lade nogle aviser ligge på et strategisk sted, -f.eks ved en terrassedør.. Og så gå ture rigtig tit med fuld udrustning: Tykt tøj til dig og også en tyk trøje til Coco. Hvis hun skal blive nogenlunde hurtigt renlig, så er der vigtigt, at hun -og du- synes om at gå tur. Så varmt tøj på, så I kan hygge jer og lege undervejs. Det ER altså nemmere med sommerhvalpe... Ang. kamphunde... Jeg har stemt nej. -Lige så meget fordi det ikke kan lade sig gøre at forbyde kamphunde i Danmark. Fordi der jo findes så mange blandinger som man ikke kan bevise hvad der er i. Resultatet vil bare være, at de mennesker der VIL have en kamphund, de anskaffer en ubestemmelig blanding, -som kan være meget farligere end den "rene vare".. Men kamphunderacer hører ikke hjemme hvor der stilles store krav til hunden om at være "hundesocial": I bymæssig bebyggelse, i lejlighedskomplekser og lign, hvor hundene er tæt på hinanden. I lejligheder skal man søge om at få en hundetilladelse hvis man ønsker at holde hund. Og den tilladelse bliver nogle steder (bl.a. her hvor jeg bor) ikke givet, hvis hunden man søger tilladelse til, ligner eller er en kamphund.

Dejligt! nu kan jeg næsten "se" ham Men du må godt sætte et billede ind af ham alligevel... Det er fint, at han kan sitte, at han forstår nej/ja og dæk. Det kan du jo også bruge, når han laver noget, han ikke må. Hvis han springer op kan du jo sige sit eller dæk til ham, -hvad han nu gør bedst.. Og så sætte dig ned og roooose ham, når han gør hvad du siger. Pelle lyder som en lille klog og opmærksom hvalp, som måske har brug for nogle flere udfordringer? Han er jo en jagthund.. Hvornår skal du begynde på hundetræning med ham? Har I fundet et godt hvalpehold? For der vil I kunne få en masse inspiration til hvad man kan lave med sådan en bette hvalp. Jo mere du laver med ham, jo mindre tid har han til at gøre noget galt.

DET var dog en tråd til at klukke over... Se her: Freudika skriver: Hvis ingen af jer er interesserede i samlivet, så smid ham dog ud.... Og Tweesa og Chi'erne, der skriver: Altså... Hvor mange mænd har du prøvet at have i sengen?? Hvadsiger dine hunde dog? Nå, men helt seriøst, altså. Løsningen må da være en dobbelt seng. I stedet for en dobbeltseng. Hvis du foreslår det, så kan det såmænd da osse være, at han synes det er helt hyggeligt som I har det nu, med hunde over det hele. Aftaler gælder kun indtil man laver en ny. :wink:

Det er fint, at det går så godt med alene hjemme træningen. Om den ikke må være over hele huset når den er alene, det er ligemeget. Mange hvalpe har det bedst med et enkelt værelse når de skal være alene. MEN når der er nogen hjemme, så er det vigtigt at den er sammen med familien. --Jeg har det altså svært ved at kalde en lille hundehvalp for en "den".. Kan du ikke lige fortælle om det er en han eller en tæve? Evt. osse et navn? Nå, men den bedste måde at få en hvalp til at holde op med at gøre noget, den ikke må, det er at finde på noget sjovere, som den GODT må. Og der er det jo så heldigt, at næsten alt hvad vi mennesker finder på at lave sammen med vores vovser synes de er sjovt. Hvis bare vi vil lave det SAMMEN med dem. Så det interessante spørgsmål bliver hvad LAVER du sammen med jeres hvalp, som den GODT må?

Ja, det kan da godt være så enkelt, at hun fryser.. Fyrværkeri-lydene spiller sikkert osse ind. Men de er nok ved at være på retur. Jeg tænker også på, er hun ellers renlig? For hvis hun kun kommer ud og gå nogle få gange om dagen, så må I jo have en anden ordning med en kattebakke eller aviser eller sådan noget.. En 11 ugers hvalp kan vist ikke holde sig i ret mange timer.. Og så er det, at hun kan "ramme ved siden af" hvis hun skal meget. Og hvordan foregår jeres ture? Hvad laver I? Hvornår skal hun til at være alene hjemme, og hvor længe?

Og det er så der individforskellene spiller ind Jeg synes bare stadig at det er underligt ingen kendte adfærdsterapeuter anbefaler en reel afsked, hvis det er så godt.... Hæh, temmelig flabet Jeg er da godt klar over, at bare fordi man er kendt så er man ikke nødvendigvis en god adfærdsterapeut, slet ikke. Men du ved sikkert godt, hvad jeg mener, uden at jeg skal nævne dem. Eller har jeg helt misset,at du ikke er enig i at mennesker som Anders Hallgren og Irene Jarnved har lidt hundeforstand Reel afsked, så mener jeg at hunden er 100% opmærksom på at du går og der bliver lavet en "scene", du snakker til hunden evt kæler med den osv. Et henkastet "nu går jeg" er ikke en scene. Men når du siger at hunden skal være 100% opmærksom på at man går, så opfatter jeg det som en scene...men det ændrer stadig ikke, at jeg ikke har oplevet hos nogen hunde, at det virker i indlæringen...hver sine metoder Nu er Ninjamor jo sådan set uddannet hos Anders Hallgren Så mon ikke hun kender ham ret godt Hvad er det du mener luxdog? Det er ikke en scene at lave et ritual der er det samme hver gang man forlader sin hund, hvis, så er det også en scene at gøre meget ud af de ikke opdager man går :wink: Jeg tror nu også at man skal være forsigtig med ikke bare at gøre tingene på en bestemt måde bare fordi det står i den og den bog... IKKE fordi jeg mener at adfærdsterapeuterne tager fejl, men man misser tit at hunde ligesom mennesker er unikke personligheder. Og selv om man til en vis grad kan generalisere, så ER der altså meget store individuelle forskelle. Så det, der er helt rigtig at gøre med én hund, er direkte forkert med en anden. Selv om situationerne i begge tilfælde synes ens. Måske det bedste vi kan gøre her er at udveksle egne erfaringer. Citater fra bøger kan ofte misforstås, --eller de kan være fejlciterede. Og der findes mange forskellige bøger. De bøger, som ét menneske finder rigtige og interessante, siger ikke en anden noget særligt. For mennesker er lige så forskellige som hunde.. ...Det med om man skal hen og fortælle hunden at nu går man, selv om den er i gang med noget andet, --det er nok kun helt unge hunde det gælder. For når hunden har lært familiens rutiner at kende, så følger den selv med i de ting, der gentager sig lige inden man tager af sted. Hvordan man så siger det endelige "farvel" det er ligegyldigt. Selv synes jeg det har virket bedst med mine hunde gennem tiderne hvis de har fået en eller anden slags godbid ved afskeden. Om der skal gemmes bidder eller der skal udleveres en tyggepind eller en lille godte, det er individuelt. Resultatet er det samme, Mens jeg forbereder mig til at forlade huset, så sidder hunden og følger mig intenst så jeg næsten kan høre den tænke: "For F...! Hvornår går hun dog!?"

Ja, det har vi også lidt svært ved at finde ud af... Vi må vel starte forfra. Problemet er bare at vi ikke har tiden til det og ikke har nogen der kan passe ham en hel dag - før kom der jo nogen og kiggede til ham, men det er jo ikke nok nu. I dag har vi bare taget det stille og roligt for at få lagt en god basis - han er fuldstændig ligeglad med nøgler og døren så det er jo en god start. Jeg håber virkelig, at hans problem "kun" kommer af julestress og pause fra træningen. Vi må bare begynde at tage det helt fra bunden igen og så se hvordan det påvirker ham - måske kommer vi til at kunne gå hurtigere frem end først antaget hvis det bare skal "opfriskes" Jeg vil helt seriøst gerne sige mit job op for at få ubegrænset ferie til det her - problemet er bare at jeg har 1 måneds opsigelse.... Gid jeg lige kunne stoppe fra den ene dag til den anden. Jeg har i forvejen kigget på andre jobs tættere på mig og det her med Pero gør bare at jeg er helt klar til det. Og vores økonomi kan bære det, men det bliver godt nok dyrt. Uhja... Man BURDE have barselsorlov når man adopterer en hund... Men MON ikke, han er tryggere end du forventer, -det er bare alt det der fyrværkeri, der har taget pippet fra ham.. Skiftende hundepassere og rutiner er jo heller ikke optimalt. Det var bedst, hvis I bare kunne gå fra ham samme tid hver dag, og der måske så kom nogen og kikkede til ham efter en bestemt tid. Hunde kender ikke klokken, nej..... eller gør de? Silke er i hvert fald helt bevidst om hvornår vi skal ud og gå, -hvornår vi skal se TV-avis (tørfisketid), hvornår vi skal spise og hvornår vi skal i seng.. Men vi lever også meget regelmæssigt. Og det gør man jo også tit, når man skal passe et arbejde. Det er jo også derfor, at mange hunde sagtens kan klare at være alene i 8-9 timer daglig. De VED, at ejeren kommer hjem. Men de venter bare. Selv den mest selvstændige hund hopper ikke rundt og leger med sin bold og underholder sig selv i de mange timer. Den venter. Og DET ser jeg som den største udfordring hvis man vil have hund og fuldtidsjob samtidig: hvis hunden sover mens man er på arbejde, og den sover mens familien sover, så MÅ samværet i resten af tiden nødvendigvis intensiveres. --Alt, hvad hunden skal lære, skal indlæres i de få timer man er sammen og vågen. --Tit bliver der ikke tid til andet end at lige pille de værste nykker ud af hunden.. Og det er synd. For de allerfleste hunde har potentiale til at lære en masse så de bliver helt specielle -og tilfredse- individer.

Under de omstændigheder vil det nok være godt hvis du kunne få lov til at malke hende... Med lidt held og ihærdighed kunne det måske endda løse problemet.. Hvalpene har måske diet for lidt hos hende i overgangen til hvalpefoder. Og det har så givet spændte bryster.. Det kan nemt ske. Hvis det ikke har stået på for længe, så kan lettelsen ved at malke hende være nok.. Men jeg må indrømme, at hvis det var en hund i Danmark, så ville jeg søge dyrlæge -evt. vagt. Fordi tæven øjensynligt ikke har det så godt. Hvalpene skal såmænd nok klare sig...

Hvor ER den søøød, den lille tråd...

Jaha... Jeg prøvede på at reparere den... Og så blev den underlig... Og så prøvede jeg at "afreparere" den igen... hihi... Jeg skulle nok være startet helt forfra...

Jeg synes bare stadig at det er underligt ingen kendte adfærdsterapeuter anbefaler en reel afsked, hvis det er så godt.... Det er såmænd nok fordi hunde er lige så forskellige som mennesker. Nogle siger man farvel til, andre gør man ikke. Hundeadfærdsterapi er endnu et relativt nyt forskningsområde. Man har slet ikke fundet alle forklaringer på alting. Det udvikler sig hele tiden, -ligesom børneudvikling/opdragelsen har ændret sig og udviklet sig igennem de sidste 50 år. (næ... nu er der vist gået helt kuk i citaterne... )

Hvis du med "aktivering" mener at han skal underholde sig selv, så -nope-- Det findes næppe.. Aktiveringen går ud på, at I laver ting SAMMEN med ham. Og det kan netop være de ting, som Perlen 88 nævner. Der er nok ikke så meget andet end mad og søvn at han kan klare helt selv. Første hund er ligesom folks første barn et kæmpeshock, fordi man ikke på forhånd har kunnet indstille sig på, hvor krævende det er med et lille nyt familiemedlem... --Det BLIVER nemmere med tiden... Men et stort arbejde er det altså.. Det, der bliver nemmere er ikke nødvendigvis kun Pero, men at I tobenede vænner jer til opgaven.. Vi laver skam en masse sammen med ham. Men vi kan ikke ALTID lave noget med ham - og samtidig vil vi gerne have at han bliver mere selvstændig og godt kan ligge og fx gnave i et ben uden vi holder i den anden ende. Han er MEGET afhængig af os - han er nok det man kalder en velcro-hund Det er også fint og han får lov til at være tæt sammen med os rigtig meget, men han skal også lære at han kan finde ud af noget alene. Det med at finde ud af noget alene, det kan du ikke forvente af ham... HVIS han fandt ud af noget alene, så kunne det meget nemt være noget som I ikke synes om.. Da Silke var i den alder nød jeg en dag at hun for en gangs skyld ikke hang op af mig og hev i mine tæer men vist "legede selv" ude i haven... Og lidt efter kom hun ind, sprang op i sofaen og lå og hyggede sig med et eller andet.... FINT, en selvstændig hvalp! Endelig, tænkte jeg og kunne næsten ikke løsrive øjnene fra computeren... Så skævede jeg lige over til hende... Og der lå min smukke gyldne silkebløde hundehvalp med stængerne i vejret og æltede og gnavede i en (for lidt siden) nyplantet jordbærplante... SUK... Jord OVER det hele.. --Silke kunne underholde sig selv længe med et løg, -ikke fordi hun spiste det, men fordi det var underligt/spændende/sjovt: Madbolden til tørfoder var osse ret god, men den var ret pladskrævende... En æggeskal fra mors blødkogte... Majskolbe, pivbolde og plasticflaske... Jeg har senere fået at vide, at en majskolbe KAN være skadelig.. Noget med fibrene i de lange blade. Men Silke var vist så fornuftig at hun pillede de grønne blade af og gnavede af de gule majs.. --Og det tog herrligt lang tid.. I har sikkert ting lige indenfor rækkevidde, som den lille Pero synes er sjovt. En nysgerrig hundehvalp kan få noget ud af mange ting. Men ikke altid så længe af gangen... Og det er svært at lade være med at kikke på, for det ER altså underholdende..

TILLYKKE med det!! DET var godt at høre! Det allerbedste er sådan en ældre skudsikker labrador. Perfekt! Og de der stress-dråber de er slet ikke så ringe endda, når bare mor og far er med.. Det KAN da være, at den lille fyr vil være SÅ træt af alle de oplevelser, så han bare vil NYDE når han skal være alene hjemme. Det kunne da være fint, ikke?

Æhæ... Hvor skulle jeg så lufte Silke hele december?? Vi har kun en flisebelagt gårdhave som ikke er raketsikret..... Jeg mener når det går vildt for sig Mon ikke det er det de fleste også vil forstå ud af mit indlæg :wink: Altså...... Det GÅR vildt for sig her... Bare mens jeg har skrevet disse ord har der været 8 rimeligt store kanonslag lige udenfor. Hele sidste uge har det været lige sådan. Og så er det ikke engang slemt i år.. Jeg har ikke hørt nogen heksehyl.. 8) Nytårsaften falder bragene sammen til én stor larmegrød, så det er næsten mindre skræmmende. Sådan er det nok de fleste steder når man bor tilleje i en by. VI er dog så heldige, så vi kun skal igennem et lille stykke med brag og knald, --så er der (som regel) fredeligt.. Jeg ved ikke, hvad folk gør, hvis de bor INDE i en by og plejer at lufte i en nærliggende park, f.eks.? Der bor jo hunde allevegne... De er ikke realistisk bare at lade være med.. --I over en måned.. Silke bliver tværtimod luftet ekstra meget til nytår... For så er hun dejlig naturlig træt, når vi vender hjem.

Æhæ... Hvor skulle jeg så lufte Silke hele december?? Vi har kun en flisebelagt gårdhave som ikke er raketsikret.....

Ssshhh... Folk sover... Aj, nu må han da være stået op, han har jo hund Så nu er der altså vigtige ting her at tage sig til Joo, han har nok hund... Men sådan en skal jo ud og gå... De blev vel ikke luftet så meget i går... Tålmodighed... Men jeg glæder mig da osse til det fine vinterbillede af Maggie.. Selv om Aiko da har været SÅ sød som novemberhund..

Her gik det fint. Vi startede med at gå ca. 10 km. tur med rimfrost og is på søerne. En lang morgentur -selv for os.. Og så nussede vi bare rundt og gjorde lidt rent osv. i løbet af dagen.. Silke hjalp med at samle bamser sammen og bære tæpper ud i haven og ind igen.. Eftermiddagsturen blev på 5 km ifølge min skridttæller. I det skønne klare vintervejr er det ikke noget problem at trave os trætte. Undervejs mødte vi hundevenner og efterhånden var der mange fyrværkeri-lyde rundt omkring. Men vores lufte-område er skov og mark. Og der bliver ikke fyret noget af tæt på, så Silke kunne gå løs. For at komme hjem igen skulle vi gennem noget larm og det var ved at blive mørkt. Men Silke var ligeglad og hilste osse på "de larmende unger" som hun kender godt. Og vel hjemme igen var hun altså ret træt. Og sov hele aftenen. Vi gik lige en kort tur på marken kl. 21 som vi plejer (og hilste på de der larmende unger igen) -og så gik vi seng kl 23, som vi plejer. Hun var lige ude i gårdhaven en smut, men jeg bad hende komme ind. Så sad hun og kikkede på fyrværkeriet i den åbne dør mens jeg luftede ud og gjorde klar til at gå i seng. Vi sov begge kl 24. Da jeg vågnede ved det værste fyrværkeri kl 24.10 kunne jeg høre Silke snorke let under min seng. Ingen medicin. Ingen "speciel adfærd". Men masser af "normal adfærd", altså ekstra lange ture. Ingen nytårs-faldera. Ingen høj feststemning. Ingen forskudte sovetider eller madtider. Og ingen fulde mennesker. Jeg kan ikke styre hvordan naboerne opfører sig, men jeg KAN styre vores EGET liv. Og jeg tror altså, at unge hunde har lettere ved at acceptere det skræmmende fyrværkeri hvis alt andet virker helt normalt. Vi bor i et lavt alment boligbyggeri i Københavns omegn. Jeg tror ikke, der er ret mange steder, der er mere fyrværkeri end her.

Hvis du med "aktivering" mener at han skal underholde sig selv, så -nope-- Det findes næppe.. Aktiveringen går ud på, at I laver ting SAMMEN med ham. Og det kan netop være de ting, som Perlen 88 nævner. Der er nok ikke så meget andet end mad og søvn at han kan klare helt selv. Første hund er ligesom folks første barn et kæmpeshock, fordi man ikke på forhånd har kunnet indstille sig på, hvor krævende det er med et lille nyt familiemedlem... --Det BLIVER nemmere med tiden... Men et stort arbejde er det altså.. Det, der bliver nemmere er ikke nødvendigvis kun Pero, men at I tobenede vænner jer til opgaven..

Ssshhh... Folk sover...

Jeg tillader mig lige at hive et tidligere indlæg frem og kommentere Fordi det nu kan være relevant at gå i "fyrvækeritræning" kort efter nytårsaften for de hunde so har haft negative reaktioner. Det Birgitta skriver ovenfor er muligvis en helt almindelig tanke, så jeg griber lige fat i den CD med lyde på er endog særdeles velegnet til at vænne hunde med lydangst til lyde. Har man f.eks. en hund som reagerer på mindste lyd - eller fyrværkerilyd, spilles CD'en på så lav volumen, at hunden ikke reagerer. Helst samtidig med musik eller lyde fra TV og samtidig med at man øver lidt tricks med hunden, så den dels er optaget af andet, dels kan lære at opfatte lydene som positive pga sammenkædning med træningen. Successivt skrues op for volumen til hunden kan klare højeste volumen uden reakton - også når den er i ro. Succes betyder, at hunden ikke må reagere det mindste negativt på lydene Gør den det, er man gået for hurtigt frem og må nogle skridt bagud. HEREFTER bliver det mere besværligt... Hunden lærer nemlig hurtigt, at lydene på CD'en kommer i et fast mønster, og dermed ligner de ikke den rigtige vare. Så: Overspil CD'en og afspil begge/flere CD'er med forskudt starttidspunkt, så hunden ikke genkender mønstret. Afspil også fra andre rum Afspil fra alle rum samtidig Afspil på alle tidspunkter af døgnet og husk at de mørke timer typisk = mere fyrværkeri. Afspil lydene udenfor vinduerne. Begynd at anvende lyseffekter: Blitz, blinkende lamper og hvad I ellers kan finde på samtidig med lydene. + andre nytårslyde. Når alt dette er blevet en del af hverdagen, begynder man at introducere den rigtige vare = fyrværkeri på laveste belastning = stor afstand lave lyde og i dagslys. Gradvis bygger man op. Det ER et stort arbejde hvis hunden er voldsomt angst, og her kan man støtte sig til dyrlægen, som kan udskrive f.eks. Clomicalm i træningsperioden. Clomicalm må ikke stå alene, der SKAL følge træning med ellers er problemet det samme når mdicineringen er overstået. Sideløbende øves selvtillidsfremmende aktiviteter og evt, fast reaktionsmønstre ifm. fyrværkeriet. Husk Politimesterens tilladelse til at skyde fyrværkeri af. Som det ses af ovenstående er det noget af et projekt at gå i gang med, men jeg kan kun anbefale at det gøres og helst i samråd med en adfærdsbehandler. Ved at gennemgå sådan et program kommer hunden styrket ud af det, med øget selvtillid og mindre risiko for overbelastning af nervesystemet ifm. skydeperioden til nytår og Skt. Hans aften hvor det også er blevet en tradition at buldre og brage. Regn med nogle måneders målrettet træning og start gerne snart. Tiden går hurtigt og "lige pludselig" er det nytår igen! Ja. DEN kan jeg godt lide! Det er nemlig ikke så enkelt, som man ellers hører, -at man bare skal spille på højere og højere lydstyrke, --SÅ bliver hunden helbredt for sin fyrværkeri-skræk.. Men det kan være næsten umuligt at bruge cd-en på den måde du foreslår, Ninjamor. F.eks. bor VI i en lille toværelses cigardåse. Vi har altså kun den samme cd-afspiller til vores 45 kvm. Og om den står i stuen eller 5 m længere henne i soveværelset, det gør ikke den store forskel.. Og selv om jeg var villig til at stå op om natten og afspille lyde, så ville Silke da være lige så villig til at stå op og se på hvad jeg lavede... Det ville så ikke gøre den store forskel om det var nat eller dag. ---Samtidig er det jo sådan, at der her og mange andre steder er spredt fyrværkeri fra midten af november og i en periode omkring Sankt Hans. Plus ved festlige lejligheder på andre tider. Som du osse selv bemærker. Det kan vi ikke styre. Det vil gribe forstyrrende ind i lyd-træningen. --Jeg prøver at regne ud, hvorfor mine hunde aldrig har været panikslagne over fyrværkeri.. Og jeg har aldrig ejet sådan en lyd-cd. Og vi bor i et RIGTIG meget udsat nabolag, i et lavt almennyttigt boligbyggeri i Københavns omegn. Med VIRKELIG meget fyrværkeri... Og jeg tror, at det er fordi jeg bruger de naturligt forekommende støj-midler. Især i min hvalps første måneder hiver jeg den med til de kvarterfester eller sct.hansfester der måtte være. Vel og mærke på HVALPENS præmisser. Jeg gider egentlig ikke selv den slags. Vi kikker på og holder en vis afstand. Og hilser på tobenede og firbenede venner. Hele tiden med hvalpen i centrum. Når så decemberskyderiet starter, så har min hund og jeg været sammen i så mange "underlige" situationer, -hvor den har observeret hvordan JEG reagerede på den givne situation.. Og jeg har selvfølgelig altid reageret med ro og en vis ligegyldighed. Og det har jeg så fortsat med i december måned. De første år har min hund fulgt mine reaktioner meget opmærksomt hver gang der har lydt et brag. Men med alderen har hunden ikke gidet reagere mere. -Silke sov sig for første gang hele vejen gennem nytårs aften. Hendes sjette. --Sidste år fulgte hun opmærksomt lysshowet fra terrassedøren mens jeg så fjernsyn. Og året før spjættede hun da noget og skævede til mig når der lød et ekstra højt knald. Ramses fik lidt hjælp af Bachs rescuedråber ved hans 4. nytårsaften, fordi jeg ikke var sikker på, om han havde reageret for meget året før. Vi startede med dråberne i midten af november og fortsatte til en uge ind i januar. Der var ingen problemer. Han kikkede ud på lysshowet gennem terrassedøren og han holdt øje med mig, men han virkede ikke bange. Ved hans 5. -og sidste - nytårsaften behøvede han ingen medicin. Der var ingen problemer. Jeg har været priviligeret, så jeg ikke har behøvet at gå fra min lille hvalp før den var tryg. Og fra min unge hund i dagene op til nytår hvis der har været meget fyrværkeri. Jeg tror på, at hvalpen og den unge hund har brug for at se hvordan VI stiller os til de forskellige "farlige" ting, vi kommer ud for. De kanonslag hvalpen oplever helt alene, er rædselsfuldt skræmmende og sætter varige spor. --Men det er spor, der måske kan fjernes hvis den unge hvalp får mulighed for stille og roligt at opleve VORES reaktion i kontrollerede situationer. Om man bruger cd eller knaldperler og senere bordbomber til at træne hvalpen med, der betyder mindre end hvordan ejeren opfører sig: Hvalpen har brug for at kunne lære af vores reaktion. HELT manglende reaktion fra os kunne se ud som om vi slet ikke kunne høre "faren" så det er ikke nødvendigvis det rigtige. Selv har jeg altid brugt lige at nævne braget: "det var et ordentlig brag, hva'" -og så har jeg fortsat med hvad jeg var i gang med. IKKE nogen særlig beroligelse eller trøst. Heller ikke nogen ros hvis hunden tager det roligt. De stakkels hundeejere som har haft problemer nytårsaften skal nok hurtigst muligt lægge en plan for træningen. Det gælder nok om at komme i gang mens man husker hvor rædselsfuldt det er at stå med en panikslagen hund. Panikken kan sagtens sætte sig som varige alene-hjemme problemer ved gentagne høje knald når hunden er alene hjemme. Jeg ønsker alle 2-og4benede, en god og rolig start på det nye år, så vi kan få lagt de ubehagelige oplevelser bag os. Godt nytår.

Ja. Jeg tror hun er falsk drægtig. Symptomerne kan opstå allerede få uger efter løbetiden, -og op til de 9 uger efter løbetiden, som en normal hundegraviditet varer. Adfærden med at samle på pivdyr og lignende KAN komme senere eller den opstår slet ikke, fordi den falske drægtighed er kommet så tidligt efter løbetiden. Man skal se det som noget hormonelt. Under løbetiden danner tæven hormonet progesteron. Og produktionen fortsætter uanset om tæven bliver gravid eller ej. Lige inden fødslen begynder tæven at danne et andet hormon, prolaktin, som sætter mælkeproduktionen i gang. --Men den hormondannelse kan også finde sted hos de tæver, der ikke er blevet gravide. Hos dem kan det bare ske allerede få uger efter løbetiden. Nå, men det kræver alligevel et besøg hos dyrlægen. For man kan i dag give en anti-prolaktin kur, som er nogle piller der hedder Galastop Vet. De løser problemet på nogle få dage. Hvis det gentager sig ved de næste løbetider, er det nok værd at overveje sterilisation.. --Prøv at se om du kan klemme mælk ud af hendes brystvorter. Hvis du kan det, så er det endnu et tegn på at det er falsk graviditet. --For at undgå at hun slikker sig kunne du måske give hende en undertrøje på, der dækker den irriterede hud? Og selvfølgelig stoppe hende og aflede hende. Det er rigtig godt at gå nogle ekstra ture med hende. Og lave ekstra øvelser så hun får andet at tænke på. Godt nytår til dig osse, Ann.

Ved du hvad, du kan ALDRIG være 100% sikker på, at en hund kommer fra et kærligt hjem. KUN hvis du personligt KENDER hjemmet gennem al den tid, hvalpen har været der.. Det næstbedste må være, at man lærer opdrætteren at kende så tidligt som muligt i hvalpens liv.. Altså fra det tidspunkt hvor hvalpen kan modtage besøg. Det er som regel i 2-3 ugers alderen. Det kræver, at opdrætteren allerede på DET tidspunkt arbejder på at sælge hvalpene når de er 8 uger. (jeg bruger ordet "opdrætter" om ALLE, der har en tæve, de får hvalpe på. Både kenneler med flere kuld årligt, og familier, der måske kun prøver at have hvalpe en enkelt gang) Hvis man ønsker en DKK-hvalp, så er det en af de fordele, man får. Man kan på racens hvalpeliste se, hvilke hvalpe der er til salg rundt omkring i landet. Så kan man kontakte opdrætteren på et tidligt tidspunkt, og opdrætteren vil være absolut interesseret i, at man besøger sin eventuelle hvalp mindst en gang om ugen indtil den er 8 uger og kan tages fra moderen. F.eks. kan du gå ind på hvalpelisten for Staffordshire Bull terrieren. Der kan du se, at der lige nu er 3 hanner og 4 tæver, født d. 15-11-2007. Hvalpelisten finder du her: http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_hvalper.html?ARTICLE_ID=1162455850421 Hvis man undersøger udstillingsresultater på hundeweb (klik på registreringsnummeret under forældrenes navn) , så kan man se, at hverken mor eller far har fået mere end en 2. præmie. Så det er ikke tophunde, hvad udseendet angår. Og dermed heller ikke toppriser. Men de er jo allerede over 6 uger. Og skal snart hjemmefra. Så er der et andet kuld på 4 hanner. født d. 3-12-2007. Aldersmæssigt mere passende. Men når I ikke har haft racen før, så er det altså bedst at starte med en tæve. På "hundeweb" kan man se, at både mor og far til det kuld har MEGET finere resultater på udstillinger. Hvalpene KAN så være dyrere... Nå, men I skal heller ikke have hvalp lige nu. Jeg ville bare vise din muligheden for at kikke på de forskellige hvalpelister. Og undersøge hvalpenes stambogsmæssige baggrund. Det kan være meget hyggeligt at pusle med når man går og overvejer at købe hvalp. På hundewebsiden er der osse en opdrættervejviser for alle racer. Ang. problemerne med kamphunderacerne, så er jeg ikke enig med dig. Der ER temperamentsmæssige forskelle i de forskellige racer. Det er jo også derfor man bruger jagthunde til jagt, hyrdehunde til at hyrde, selskabshunde til selskab og vagthunde til at holde vagt. Hvis man vil lære en selskabshund at være alene hjemme i 10 timer dagligt, så går det galt. Og det går altså også galt hvis man tror, at en kamphund kan rende og "lege" med andre hunde. Lige pludselig er det alvor. Måske ikke de første par år man har hunden, men når den først er rigtig voksen, så TAGER den af natur bare "legen" særdeles alvorligt. De hunde, der har været problemer med her i bebyggelsen kendte jeg godt i forvejen. Og det var omhyggelige og ansvarsbevidste ejere, der havde sat sig en masse ind i racen. ALLIGEVEL!!! gik det galt. Jeg kan garantere dig for, at ejerne af de angribende hunde blev MINDST lige så chokerede som ejerne af de små hunde, der var ved at miste livet..... Der var IKKE tale om dårlig opdragelse. Og hundene var endda ret socialiserede fordi der ingen problemer havde været før. Ja, min egen Silke har leget med dem alle tre. Og de var alle tre sjove og kærlige familiehunde. De duer bare ikke et sted hvor der bor mange andre hunde tæt omkring.. Men der findes mange dejlige racer.. Måske kan I enes om en anden..