Birgitta

- Omsorg er det sidste han mangler... Men med fyrværkeri er det altså ikke altid nok. Nej, det er ikke altid nok med omsorg... Men ligesom med et lille barn, så må man nok acceptere, at man ikke kan skærme det mod al ubehag.. Og en lille barn ville man nok ikke begynde at give beroligende medicin hvis det ikke kunne sove nytårsaften... I hvert fald snakker man da med lægen først... Når han ER bange, den lille fyr, så må I bare være der -og vise ham at I ikke er bange. Allerbedst er det, hvis I kan opføre jer normalt............. Det kan være svært en nytårsaften.. Men det kan være eneste udvej hvis han hurtigst muligt skal over sin nytårsskræk... Hvis han ikke har set jer fulde før, så er det ikke liige i aften han skal opleve det første gang..... Hvis I kunne gennemføre jeres HELT hverdagsagtige rutiner resten af dagen. Måske bare skrue lidt ekstra op for radioen eller fjernsynet... Men samme spisetider, samme luftetider (næsten.. -selvfølgelig ikke, hvis I plejer at gå tur kl. 24) --Lad være med at synge, danse og råbe... -mere end I plejer til hverdag....... Kan I gøre det for ham? -Selv om det måske er noget kedeligt for jer en nytårsaften... Så gør I det bedste for ham så han vil være MINDST utryg.. Genkendelige rutiner er rigtig godt for folk og hunde, der er utrygge.. Og tænk også på, at JERES bekymring for HAM når der er fyrværkeri, det kan han tolke som om I osse er bange. Det er vigtigt, at i HELT ignorerer fyrværkeriet OG ham når det brager.

Det har du sikkert ret i... Jeg kan altså slet ikke lide tanken om baldrian eller andet beroligende til SÅ lille en hvalp... Hvor gammel er han nu, 3 mdr?? Jeg synes bestemt, at det er noget man skal snakke igennem med dyrlægen først... SÅ lille en hvalp har først og fremmest brug for omsorg nok til at han føler sig tryg..

JA. Det kan godt være fyrværkeriet. Hvis han er tryg når I er ved ham, også når der er fyrværkeri, så må I ikke gå fra ham igen så længe der bliver skudt. Og, du siger han måske lytter efter jer når I går og måske hører lyde udenfor? Har I tændt for radioen? Det er altså rigtig godt med baggrundsstøj som han kender og er tryg ved. Hunde ER forskellige. Og nogen skal have lange farvelceremonier, som fortæller dem, at de snart skal være alene. Andre skal man bare gå fra uden videre. Du skal først og fremmest se på, hvad der virker bedst for Pero og for jer. Når jeg går fra Silke, så ved hun det i forvejen. Jeg går rundt og gemmer godter i lejligheden mens hun ligger og kikker på. Under tæpper, bamser og puder. Og de allersidste to godter kaster jeg hen til hende, -siger: "værsgo. Mor kommer snart igen. Kan du være en god hund". Og så går jeg ud i entreen og lukker døren ind til hende og tager overtøj på mens hun fistrer rundt og leder efter godterne. -Der har aldrig været problemer. Men vi har haft tiden til at starte ganske langsomt med få minutter af gangen... Hvis I er to om det, så kunne den ene holde Pero i starten mens den anden lægger godter... Det skal bare være noget, der ikke er for usundt, men alligevel spændende nok til at han er interesseret i at lede efter dem. --Efterhånden vil han måske så synes at det er en god ide, at I går fra ham. Altså når han husker og genkender farvelceremonierne.. Men IKKE mens der er skyderi...

Ej, altså... Hvordan kan I osse finde på at gå fra ham lørdag aften to dage før nytår?? Jeg ved ikke, hvordan I har det hos jer, men her hos os går der ikke ret lang tid imellem kanonslag og raketter... Især om aftenen. Sådan har det været alle dage siden juleaften. Det er kun et problem hvis I skal afsted på arbejde allerede d. 2. For der har han nok endnu ikke glemt de chokerende oplevelser.. Kan I ikke få nogen til at passe ham til fyrværkeriet er HELT slut? Hvad med de naboer, der er hjemme om dagen, kunne DE ikke have ham i pleje i den første tid? Han er da så nutte, så han for længst må have charmeret dem.. :wink: OG! I disse dage, -lad radioen spille -højere end I ellers ville-- hele tiden. Både når I er hjemme og når I går fra ham. Skru op for lyden på fjernsynet når I ser fjernsyn. Så drukner smålydene udefra i larmen. Og de store lyde udefra er ikke lige så skræmmende. ---------------------------------

Det kan jo desværre ske.. Også hos menneskelæger. Og hvis man har på fornemmelsen at det ikke bare er en enkelt smutter, så skifter man da læge... Det har jeg da gjort i den situation. Og det ville jeg også gøre, hvis det var min dyrlæge, jeg var utilfreds med. Ligesom med tandlæger og med menneskelæger, så findes der altså i dag også dyrlæger, der bruger alternativ behandling i større eller mindre grad. Så der er ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at følge sin dyrlæges råd. Et af problemerne ved at give beroligende medicin til sin hund er jo, at dosis ikke kun er afhængig af hundens størrelse, men også af temperament og påvirkelighed. Hvis man selv bikser med det, så risikerer man at give enten alt for lidt, eller at overdosere, fordi der ikke synes at være nogen virkning.. Ens egen dyrlæge skulle jo meget gerne kende hunden fra vaccinationer og helbredscheck. OG kende hundens øvrige historie. --Med til sund fornuft hører altså også at acceptere hjælp fra kompetente folk på de områder hvor man ikke selv er ekspert. Men vi kan hver især vælge den ekspert vi foretrækker. I menneskeverdenen er kontraindikation til baldrian bl.a. alkohol.. Og hvis man tager baldrian skal man (selvfølgelig) oplyse om det ved evt. indlæggelse.. Problemet er bare, at medicin jo nogle gange har helt andre bivirkninger på hunde end den har på mennesker. Så kontraindikationer fra indlægssedler kan ikke bruges til ret meget, hvis ikke det er medicin specielt beregnet til hunde. Men jeg er helt enig med dig i, at man skal vælge sin dyrlæge med omhu. Og jeg er efterhånden rigtig spændt på at høre, hvordan hundene klarer nytårsaften... Man skal altså heller ikke undervurdere virkningen af DAP (Dog Appeasing Pheromone). Det er uskadeligt og beregnet på netop hunde. Men måske er der kun virkning nok hvis hunden endnu ikke er blevet alt for angst.. Måske var DET det rigtige for den bette Pero...

Silke var en meget underdanig og bekymret hund, da jeg fik hende. Og hun kunne SLET ikke tage irettesættelser som ung. Og hun smed sig altid totalt på ryggen foran alle andre hunde. Og så snart der var noget unormalt hjemme eller ude i verden, så rejste hun børster og skældte ud. Nu skriver du ikke præcis hvad Lokes problem er, men generelt kan det styrke selvtilliden at være god til noget. Det gælder både for hunde og for mennesker. Så det gælder om at arbejde med hans stærke sider. Hvis han ligner Silke lidt, så vil Loke også elske at optræde med kunster. Det kan være almindelig lydighed eller små tricks, som at finde lige netop MORS vante i en bunke af fremmede vanter. Eller at rydde op ved at samle ting op fra gulvet og aflevere. Eller hjælpe med at tømme vaskemaskinen.. Uanset hvad han lærer, så er det selvfølgelig til begejstret klappen og højlydt ros. Kan hans bekymring i øjeblikket have noget med fyrværkeri at gøre? For så kan det hjælpe altid af have radioen kørende, -også når han er alene. Og når I går tur, så må du totalt ignorere fyrværkeriet. Endelig ikke noget ynk eller "beroligelse". Vis, at DU ikke er bange, og at du ikke bekymrer dig om lydene.

Fint nok Ja, du har ret. Bachs rescue medicine er ikke et homøopatisk præparat men en tinktur.. Dr. Edward Bach var jo homøopat, -defor gik jeg ud fra at produktet var homøopatisk. Min fejl. Og JA! ALT kan have bivirkninger. Ved nogle ting er risikoen for bivirkninger større end ved andre ting. Derfor synes jeg, det er vigtigt at sætte sin lid til sin dyrlæge som man kender og som kender éns hund. Hvis dyrlægen er imod "alt som ikke er kemikalier", -og hundeejeren er uenig, så må man da skifte dyrlæge. Det er jo vigtigt, at man har tillid til sin dyrlæge. Når det er lille unge Pero, vi taler om, så er det da så meget vigtigere at de finder en god dyrlæge, som de er trygge ved. OG så følger den pågældende dyrlæges råd og anvisninger. Det er jo Peros velfærd de næste mange år, der er tale om. Jeg er personligt meget imod medicinsk behandling af børn og hunde uden først at have konsulteret (dyr)lægen. Og jeg synes altså ikke, at Nettet bugner af erfaringer med Valeriane eller baldrian til hunde....... Dyrenes Beskyttelse skriver om nytårsaften: Fra: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/lyde

Det anede mig... De er slet ikke så dumme, vores 4-benede venner. Jeg har aldrig rigtig troet på den der cd med "farlige" lyde på.. Jeg kan ikke forestille mig, at Silke kunne narres til at tro, at der ikke var forskel på lyd-cd'en og de "rigtige" lyde udenfor... Jeg bruger radioen/fjernsynet til at sløre udendørs-lydene. Jeg har altid ladet radioen spille svagt, når jeg går fra Silke. For så lægger hun ikke så meget mærke til, om der er nogen, der råber eller larmer udenfor. Og nytårsaften skruer jeg ekstra op for lyden på fjernsynet. Når vi liiiige har vænnet os til DEN larm, så hører vi ikke mere rabalderet udenfor. Valeriane.......................... Beklager.. Jeg har aldrig hørt om at man skulle kunne give det til hunde. Personligt ville jeg ikke give det til Silke uden først at snakke med min dyrlæge. Ramses, som jeg havde før, fik "bachs rescue medicine" hver dag fra midten af november. Det er en homøopatisk blomstermedicin, som man slet ikke KAN forestille sig, at der er noget skadeligt i. Og ALLIGEVEL kontaktede jeg dyrlægen først. Som ikke troede på projektet, men hun sagde at det ikke kunne skade. Der er himmelvid forskel på hvad mennesker og hvad hunde kan tåle. Og ofte opdager man kun ved tilfældigheder, at nogle ting kan være direkte skadelige for hunde selv om mennesker guffer med største velbehag. Se bare eksemplet med rosinerne: Hvis ikke der var en hund, der havde ædt en hel pakke rosiner -og var død af det, så havde man aldrig spekuleret over, at hunde kan blive forgiftede af rosiner. ---Kodeordet er "KAN blive".. Selv om nogle hunde KAN tåle Valeriane, så er det ikke ensbetydende med, at ALLE hunde kan tåle det. Og især hvalpe skal man da passe på........ Alt hvad der har en virkning kan osse have en bivirkning.. Beklager... Jeg holder med apotekeren..

Hihi, NÆSTE ÅR så gætter vi dem allesammen!!

Hej Katja, -det er ikke sådan med de "drengerøve" . Du må nok lade ham selv om det, for de racer, du nævner, er lige netop dem, der er flest problemer med --ISÆR mht. andre hunde. Hvis I bor langt ude på landet og hunden ikke skal bruges til "socialt samvær" med andre hunde, så skal det måske nok gå. Men hvis I har kontakt til andre hunde, eller hvis I har planer om at gå til træning eller dyrke nogen former for hundesport med hunden, så KAN det være et problem. For der har været SÅ mange overfald af kamphunderacer, så almindelige hundeejere sjældent vil lægge hund til den nødvendige socialisering. Nogle hundetræningshold tager heller ikke hunde af de racer, -uanset om det er racerene eller blandinger. Det er nok, at det LIGNER en kamphunderace. Her, hvor jeg bor ( i lejlighed) har BEBOERNE vedtaget, at man ikke mere kan få hundetilladelse til hunde af kamphunderacer og blandinger deraf. Og det er fordi det flere gange sidste vinter skete, at små hunde blev sønderrevet af FORSKELLIGE kamphunde. M.h.t. internat-hunde, så er nogle af dem ganske unge hvalpe, som f.eks. stammer fra et kuld, som en familie måske har fået for hyggens skyld. Men når så hvalpene bliver 2-4 mdr, så vælger man at aflevere hvalpene til et internat fordi de ikke selv har muligheder for at finde familier til hvalpene. Så der kan være ganske normale og søde små hvalpe også. F.eks er der lige nu en labrador-schnauzerblanding, der har et kuld hvalpe. Hvalpene er først 8 uger d. 10 januar. Den dag søger både hvalpene og moderen nye hjem. F.eks. er der en lille gul tævehvalp eller en brunlig ruhåret.... Kuldet bor lige nu på Sønderjyllands internat: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/internat.nsf/internater/1a6e190338c1aacbc1256e2b00569b03?opendocument

SÅ!! kom den endelig! -min præmie. En dejlig sort "mulepose" med et strategisk tov som hank, så den kan bruges både som skuldertaske og som rygsæk. OG et STORT tykt blåt håndklæde. Lige sagen for Silke, der sværger til vinterbadning. Begge dele var bestemt værd at vente på. Jeg takker Ulla´s Topline i Nakskov som er sponsor for 2. præmien. Og også tak til Admin og Hundeforum for den sjove konkurrence. --Og ppp-Pero, det er ok hvis du vil bytte, for Silke skal snart have ny snor. Men hvis du har fundet anden anvendelse for din præmie, så er det altså osse ok, for jeg er også glad for den præmie, som JEG har fået. Jeg synes bare det var synd, at du ikke kunne bruge din præmie...

Hejsa. Katja. Og velkommen til! Joo, meget kommer an på, hvilken hund, din kæreste vælger... Skal det være en arbejdshund, som en schæfer eller rottweiler, eller måske en jagthund som en retriever? eller måske har han helt andre planer for den. Og måske har han slet ikke nogen planer, ---det skal bare være en hund.. Det allerførste, I skal beslutte er, om I vil have en bestemt race eller om det er ok med en blandingshund. Racehunde køber man næsten altid når de er 8 uger gamle. Og de koster mellem 6 og 20 tusinde kr. alt efter hvor efterspurgt racen er og hvor vanskelig den er at opdrætte. Jeg synes ikke, man skal anskaffe en racehund hvis ikke man er indstillet på udgifter på ca. 10.000 kr ved anskaffelsen og i den første tid. Hvis I synes, at det er uoverkommeligt, så prøv i stedet at finde en internat-hund. Der er altid en masse dejlige hunde, der søger nye hjem. -Det er mest unge labrador-blandinger, men der er da indimellem mindre hunde og hunde af bestemte racer også. Lige nu er der en helt bedårende golden-blanding, Bella, på 5 mdr. som bare ligner en ulykkelig udgave af min egen Silke.. http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/internat.nsf/forsideinternat?openform&exp=76d1e1049b1aa3aec1256fff00626371

Når du kikker ham i munden kan du tit se forskel på de blivende tænder og mælketænderne. De blivende tænder BURDE ikke være særlig skarpe.. Men meget hvide. Og mælketænderne virker MEGET små og spidse/skarpe i forhold til de blivende. Og når mælketænderne er ved at falde ud, så får de en lidt mørkere farve, fordi blodforsyningen bliver afbrudt.. Det får også de nye tænder til at se endnu hvidere ud.. Det er jo en rigtig god anledning til at vænne ham til at sidde stille og roligt mens I undersøger ham inde i munden. Hvis ikke I allerede er gået i gang med det, så vil det også være godt at lære ham at få børstet tænder ved samme lejlighed.. DET er jo bare dejligt, når tænderne kløer. Og på hans gamle dage, -om mange år, så er det rigtig godt at være vænnet til at få skrubbet tænderne. Rigtig mange voksne/gamle hunde har tandsten og lignende problemer.

Ifølge min hundebog så er det mellem 4. og 6. måned... --Nogle gange bryder de blivende tænder frem uden at mælketænderne skubbes ud. Så kan det blive nødvendigt at få fjernet mælketænderne hos dyrlægen.. Hvis altså man ikke kan "ruske" den ud selv. Det er mest hunde af små racer, der kan få brug for dyrlægehjælp.. Hvalpen får kun 28 mælketænder, hvor et voksentandsæt er på 42 tænder. Så du behøver ikke at bekymre dig om mælketænder inde ved de bagerste kindtænder. For der er ikke nogen. Hvor gammel er han nu? Og hvor mange tænder mangler han at tabe??

Jeg har modtaget min gave - som er rigtig fin, men desværre alt, alt for stor til Pero. Også når han bliver voksen. Måske der er nogle andre, der kan bruge den? Det er et halsbånd og en line. Hvis der på et tidspunkt er en debathundekomsammen kan jeg jo tage det med... Vi ku' bytte? Såvidt jeg kan se, er det vist lige Silkes størrelse? Og vores hundehåndklæde og mulepose kan vist bruges af alle størrelser.. når det dukker op.. Der står endda "pp" på posen..

hm. Da Silke var ung, var hun heller ikke særlig interesseret i godbidder. Men mere interesseret i opgaver. Og hun var også vild med at grave. Min reaktion når hun ikke kom på første indkald ved navn, var at udstøde nogle høje hyl og gungre af sted med vildt flagrende arme imens. Væk, væk, væk... Jo mere underligt jo bedre. Og endelig blive ved med hylene. Kunsten er at gøre noget, der er SÅ interessant og spændende så hunden opgiver hvad den er i gang med for at se hvad der sker. Når så Silke kom, så lavede vi nogle øvelser, der altid sluttede med et par apport- øvelser, som var/er hendes højeste ønske og belønning. Jeg tror ikke på at det er godt for forholdet til hunden hvis man står og kalder og kalder og bliver mere og mere irriteret. Hvis ikke hunden kommer første gang, så skal der noget andet til. Egentlig bruger jeg nu kun Silkes navn ved indkald under træning, -eller hvis jeg kalder for at få hende absolut hjem på plads. Hvis jeg ønsker hendes opmærksomhed har jeg en bestemt "lyd", og hvis jeg så ønsker at hun skal stoppe siger jeg "ståå".. Skal hun bare gå langsommere, så siger jeg "vente..". Hvis jeg ikke lige kan se hende, -i mørket eller i skoven, så råber jeg noget, der lyder som: "-hududududu.. " -en reminiscens fra den tid, hvor jeg hylede og flagrede med armene... Det virker stadig.. --Hun kommer stormende med udtrykket i ansigtet: Hva' ska vi, mor? (jeg finder lige et billede):

øhø... -ikke nogen præmie endnu... Så bliver det måske en nytårsgave..

det bedste ville være, hvis han havde en jævnaldrende hvalp, som han kunne skifte tænder sammen med. Jeg var så heldig, at Silke og hendes kuldsøster var meget sammen dengang. Og de tog nogle ordentlige ture indimellem, så blodet flød.. Vel og mærke blodet fra de løse tænder... Mine tidligere hvalpe har jeg leget "ruskelege" med når tænderne har generet: altså det, man ellers ikke gør, -nemlig at trække i hver sin ende af et tæppe eller en sok eller lignende. Vel og mærke ruske og rykke, -omtrent som hvalpe kan ruske i hinanden. Det er jo nok det, han prøver på, når han bider i jer... Med en rottweilerhvalp ville jeg nok synes, at det var vigtigt at det er dig der bestemmer hvornår DEN leg skal leges. Og hvornår den skal stoppe.. Men det MÅ da være generende hvis tænderne sidder så løst, at de falder ud ved et nys.....

Hehehe, trykfejl...

næ, ppp-pero.. Månedens hund for november kan du se oppe i højre hjørne.. Det var store Aiko i den lille kurv. Men jeg syntes ikke at det var så svært at vælge decemberhunden.. --når nu man ikke må stemme på sine egne.. Og man jo godt vil se, hvad andre har stemt.. Næ, jeg er helt enig med mig og nogen andre i at xxx er den bedste...

hej, vivi... Jeg ved ikke hvilken anden tråd, du spammede. Men hvis det var en "snakketråd" så VAR det selvfølgelig liiiige bastant nok at ville debattere forsøgsdyr... For det ER jo et af de tungere emner om dyr. Jeg har været laborant på Novo. Og der blev der brugt mange "forsøgsdyr". De fleste var nærmest produktionsdyr, som blev udsat for stoffer, som de så dannede antistoffer imod. Og antistofferne blev så udvundet af deres blod. Antistofferne blev så brugt til forskellige forsøg. De fleste dyr JEG kom i kontakt med, var mus, rotter, kaniner og marsvin. Men Novo havde også hunde og katte og vistnok også aber. Hundene, beagler, har jeg set, og det var ikke rart at vide at der foregik ting med dem. Det var skikkelige og behagesyge hunde, som var opdrættet specielt til forsøg. Men de kunne få selv de mest forhærdede laboranter til at sukke og fælde en tåre... Novo havde (har?) også landbrugsdyr på deres egne gårde, og de dyrs liv var vel ikke så meget anderledes end almindelige landbrugsdyrs liv. Måske endda bedre, for dyrene blev passet meget omhyggeligt i små enheder for at få de mest pålidelige resultater. Men det er mange år siden, at jeg arbejdede på Novo. Før de kom til at hedde "Novo Nordisk". Jeg tror det var i starten af firserne. Siden da er der kommet meget mere fokus på emnet, og der er kommet mange regler for, hvad man må og ikke må.. Virksomheder undgår i dag i meget høj grad at blive sat i forbindelse med unødige dyreforsøg. Det er bare svært at se, at de helt skal kunne undgåes. Samtidig er der sket en ustyrlig ubehagelig udvikling med det danske landbrug. Der er ikke ret mange landbrugsdyr, der lever under rimelige forhold. Man kunne næsten fristes til at sige, at en forsøgsgris er en heldig gris... Masser af "private" hunde får mindre omsorg og opmærksomhed end forsøgshundene gjorde. Når du har set to beagler i hvert sit bur en sen eftermiddag, så er DET jo, hvad der var normalt for DEM. DE ville næppe sætte pris på et almindeligt familieliv, hvor de skulle være alene i 8 timer om dagen for derefter nærmest at være til ulejlighed mens resten af familien fistrede rundt og passede alle deres andre gøremål..... Forsøgsbeaglerne fik jo udelt opmærksomhed i adskillige timer daglig. Hvis de var en del af forsøg, der krævede isolation, så kunne de selvfølgelig ikke komme ud og rende i naturen eller sniffe til andre hundes lorte.. Men dyrepasserne var altså også mennesker, og netop hundene fik særlig opmærksomhed og omsorg.. Heldigvis har foreninger og aktivister opnået, at der næsten ikke forekommer forsøg med hunde mere. Man kunne godt ønske sig at en lignende protestbølge ville vende sig mod behandlingen af fødedyrene.

Min tidligere hund var forsikret i Provinzial. En drøm af en forsikring, der havde alt det, jeg havde brug for: Livsvarig dækning. 100% dækning på beløb ud over selvrisikoen på 600 kr. Og en lav årlig præmie på 898 kr for ansvar og sygeforsikring. (2002) Og rigtig smart: JEG skulle bare betale selvrisikoen til dyrlægen, og så fik HUN resten fra forsikringsselskabet. --Ramses var allergiker og blev desensibiliseret med indsprøjtninger hver/hver anden uge igennem det meste af et år... Og jeg skulle bare betale 600 kr. hver anden måned til dyrlægen... Han fik også svamp i snuden, og til sidst dødelig anæmi, -så jeg må sige, at jeg havde ovenud gavn af forsikringen... Så blev Provincial overtaget af Alm. Brand... Dækningen blev sat ned til 80% og selvrisikoen blev indexreguleret. Og præmien blev mere end fordoblet til 1768 kr... Jeg begyndte at undersøge, om der var andre og bedre forsikringer. Men så blev min mor syg og efter en hektisk tid døde hun, med alt hvad det fører med sig... Så vi forblev i Alm. Brand. --Da Silke havde en voldsom og langvarig øreinfektion her i sommer sendte jeg regningerne ind og fik en erstatning.. Samtidig fik jeg så tilbudt en anden forsikring, --som skulle dække det samme, men som kun kostede ca. 1300 kr.. Det sagde jeg ok til.. :? Men jeg er utryg ved det og kan ikke finde ud af alle de policeregler og forskellene på der forskellige betingelser.. På den anden side kan jeg SLET ikke finde ud af at begynde forfra et nyt sted nu. Også fordi Silke fylder 6 år om få måneder. Og så er der ikke mere nogen forsikringsselskaber, der vil tage hende.. Så vi er nok strandet hos Alm. Brand. Og det vigtigste for mig er da også, at dækningen er livsvarig.

Jeg har lige forkortet lidt i dit indlæg :wink: Men hvem kender racen bedre end opdrætterne? Rigtigt. Men så kunne det være et råd af opdrættere, der vurderer om indavl er rimeligt. En slags etisk råd. Det etiske råd skulle så bestå af opdrættere af forskellige racer. Selv om man ikke kender racen specifikt, så har man som opdrætter nok mulighed for at vurdere om det andre opdrættere har tænkt sig at gøre er rimeligt og forsvarligt. Og så er det altså altafgørende, at det går op for KØBERNE at det er nødvendigt at deres lille hundehvalp bliver undersøgt for eventuelle arvelige sygdomme så tidligt som muligt, også FØR der viser sig symptomer så dårlig avl kan blive standset. OG at hundene bliver udstillet, ALLESAMMEN. Også dem, der "bare skal være familiehunde".. Det er SÅ ærgerligt, at Dansk Kennelklub laver et kæmperegister over alle hunde, --og der så kun er en lillebitte brøkdel af hundene, der har registrerede resultater af dyrlægeundersøgelser og udstillings- og prøveresultater. Men det sker jo allerede i en del specialklubber at der findes et sundhedsudvalg. Det er jo ikke i nogen racers interesse at de skal degenereres ved indavl. Det ved alle ansvarlige opdrættere også. Men at sidde og gennemgå hver eneste kombination der skal laves, det er en uriaspost. Jeg må tilstå at jeg i mine racer/specialklubber ikke anser indavl for værende et stort problem. Jeg vil snarere vove den påstand at det er de steder hvor der ikke er styr på stambøgerne *læs: hvalpefabrikker* der er problemet. Og dem kan vi i DKK/specialklubberne ikke gøre ret meget ved. Jeg er helt enig. der gøres allerede meget i DKK. Men det er stadig ikke NOK. For de hunde, der ikke er "yderst lovende", men bare helt almindelige repræsentanter for racen, dem er der ingen der interesserer sig for. Og DE burde -om nogen-- tælle med i statistikkerne over arvelige sygdomme. Så længe de helt almindelige hvalpekøbere ikke bliver tvunget til at opfylde deres forpligtelser, så er DKK's register slet ikke det nyttige og pålidelige værktøj som det kunne være.. Folk, der "...bare vil ha en familiehund af en bestemt race, den behøver ikke at have stambog for den skal ikke bruges til udstilling..." -de burde hjernevaskes til at forstå hvad det er de gør. For det er DEM! lige så meget som hundehandlerne og hundefabrikkerne, --der er ansvarlige når det går galt i en race. ----Men det er også de mennesker, det går ud over, når de har købt en syg hund. Så derfor nænner man ikke at sige så meget til dem...

Har I TRE børn? Altså dem på 7 og 9 +en lille datter? Det er jo meget samtidig med en lille hvalp. Det er omtrent lige så meget som hvis I havde fået tvillinger.. For så lille en hvalp ER en baby. Og I kunne da ikke drømme om at skælde jeres baby ud hvis hun tissede på gulvet, vel? At skælde jeres lille en hvalp ud er næsten endnu værre. For han kommer jo til jer og skal først lære jer at kende... Og så skælder I helt uforståeligt ud på ham?? Og han har lige mistet hele sin familie, -sin mor og sine søskende? Han har SÅ meget brug for jeres omsorg og forståelse... Hvor kommer Aslan fra? Har han været vant til børn fra opdrætteren af? Hvis opdrætteren ikke havde nogen børn i 5-10 års alderen, så er det jo en kæmpestor omvæltning for den bette Aslan at mennesker kan være så urolige og uberegnelige... DET alene er da nok til at gøre ham nervøs. Det samme med at være tryg ved mænd. Det er heller ikke medfødt, men kan læres i de allerførste uger. Hvis ikke han har haft daglig kontakt med en mand i kennelen, så er det OGSÅ en grund til at være utryg.. Det er SÅ vigtigt at kende sin lille nye hvalps baggrund..... Nå, men nu har I ham. Og selvfølgelig kan han lære at være tryg både ved mænd og ved urolige børn. Men i første omgang er det nok vigtigt, at mor tager sig mest af hans opdragelse, og I andre bare er der og lader HAM kontakte jer. Det er MOR, der skal tage sig af hans renlighed også. Men det er altså meget normalt, at en hvalp, man får i efteråret eller vinteren først er helt renlig sommeren efter..... Jo mere hvalpen er udendørs, jo mindre er problemet jo. Og børnene er altså store nok til at kunne lære at være stille og rolige når de er sammen med Aslan. Det var noget vanskeligere hvis det var børn på 3 og 5 år f.eks. ---------------

Jeg har lige forkortet lidt i dit indlæg :wink: Men hvem kender racen bedre end opdrætterne? Rigtigt. Men så kunne det være et råd af opdrættere, der vurderer om indavl er rimeligt. En slags etisk råd. Det etiske råd skulle så bestå af opdrættere af forskellige racer. Selv om man ikke kender racen specifikt, så har man som opdrætter nok mulighed for at vurdere om det andre opdrættere har tænkt sig at gøre er rimeligt og forsvarligt. Og så er det altså altafgørende, at det går op for KØBERNE at det er nødvendigt at deres lille hundehvalp bliver undersøgt for eventuelle arvelige sygdomme så tidligt som muligt, også FØR der viser sig symptomer så dårlig avl kan blive standset. OG at hundene bliver udstillet, ALLESAMMEN. Også dem, der "bare skal være familiehunde".. Det er SÅ ærgerligt, at Dansk Kennelklub laver et kæmperegister over alle hunde, --og der så kun er en lillebitte brøkdel af hundene, der har registrerede resultater af dyrlægeundersøgelser og udstillings- og prøveresultater.