Birgitta

Det er jeg da fuldstændig enig med dig i anne marie. Det, jeg kan blive harm over er generaliseringen "..Mange dyrlæger...". Hvis du udtaler dig SPECIFIKT om en oplevelse, du har haft, så er det da i orden. Men så gør DET. Det andet er IKKE nødvendigvis til det bedste for de hunde du forsøger at råde om. De allerfleste mennesker kan IKKE overskue markedet og udbuddet og hvad der evt er bedst for lige netop DERES vovse. Så er de ilde stedt, hvis de ikke har tillid til deres dyrlæge. --OG vi, der prøver at råde, ved jo reelt ikke, hvad præcis DERES hund har brug for. Min første "ægte" hund, -en vidunderlig bamset bernersennen ved navn Ramses (den første), ham var vi totalt fortabte i. Han kostede en formue, 5000 kr, hvor vores tidligere hunde havde kostet 150 og 450 kr. Så det er mange år siden. --Kennelen lovpriste ham og fik os til at købe for hundredvis af kroner hvalpemælkepulver på dåser, som han endelig skulle have. Samt benmel og levertran og så skulle han endelig have masser af reelt kød.. SÅ ville han blive den flotteste hund i verden. Han fik det hele. Han fik store stykker kød hver dag, ud over den kost, som vi andre fik. --Tørfoder var ikke så almindeligt dengang. Han blev kæmpestor, men uden at være fed. ---Vi gik til DKK lydighedsprøver, og han opnåede max. points i klasse 1. Men i klasse 2 kunne han ikke klare springet. Og han blev halt. Det viste sig, at han havde noget, der mindede om AA, men før man officielt var blevet opmærksom på problemet. --I begge albuer. Den ene blev opereret. Men det var så slemt, så han aldrig kom til at gå -eller springe- normalt igen. Et år senere fik han en mavedrejning, sandsynligvis på grund af hans størrelse og slappe muskler. Han blev 4½ år. Hans hofter blev aldrig fotograferet. Det var heller ikke så almindeligt at gøre det dengang. Men han var kohaset og gik besynderligt, så der har sikkert været HD også. I dag ved vi jo, at vores hvalpe IKKE skal overfodres med proteiner. Det vidste vi ikke dengang. Og vi lyttede kun til, hvad opdrætteren sagde. Men det var OS, der kom til at stå med sorgen og konsekvenserne af en fejlfodret hund. Det har i hvert fald lært MIG at være skeptisk i det hele taget overfor "vidunderlige produkter" og "mirakelkure". Og jeg kunne ikke drømme om at opfodre en hund på nogen speciel måde uden først at drøfte det med min dyrlæge. --Vel og mærke MIN dyrlæge. IKKE en dyrlæge, der står for distribuering eller salg af de produkter, som jeg tænker på at bruge.

Julehunden Ramses d. 2. Herligt, hvad man kan lave på computeren..

Det var egentlig mine sutsko... Men Ramses troede, at det var hans kuldsøskende:

Når hun er en gul lab, så må du kunne se, om huden er rød nogle steder... Og der kan være misfarvninger af hårene mellem tæerne? Det KAN godt bare være en voldsom fældning... Hvad reder du hende med? En karte? Nogle gange kan kraftig fældning afhjælpes med en vitaminindsprøjtning. Men det er så noget, dyrlægen tager stilling til.. Får hun noget fiskeolie? Der er for det meste ikke olie nok i tørfoder, fordi det ville gå ud over holdbarheden af produkterne. Du kan jo prøve at give hende en skefuld fiskeolie om dagen... Hvis altså ikke, du vælger at kontakte dyrlægen... Du skal nok ikke eksperimentere selv i alt for lang tid.. Hvor længe har hun fældet?

Lagermideallergi er det nok ikke. Tillykke med det, for det er slemt. Det viser sig som regel indenfor det første 1½ år. Men hvordan ser hendes hud ud? Er der ingen eksem eller tørhed i huden?.. Det kan vel være svært at se, hvis hun er helt mørk.. Ser huden helt rask ud, så er det måske forårsaget af noget der kommer indefra... Og så må dyrlægen nok undersøge for indre sygdomme.. Vi andre kan jo også tabe hår hvis der er noget galt andre steder i kroppen... Hvis der er irritation eller rødmen nogen steder, så er det snarere et eller andet, hun ikke kan tåle. F.eks. noget i hendes kost... Klør hun sig?? Hvornår var hun sidst hos dyrlægen?

Nåmen så putter jeg lige julehunden Silke ind:

Jeg ved jo ikke, hvad andre dyrlæger gør. Men MIN dyrlæge har altså aldrig forsøgt at sælge mig noget af det foder, hun forhandler. Og når jeg har spurgt om andet foder, så har jeg indtryk af, at jeg har fået ærlige svar. Som sagt har hun sagt god for Olivers UDEN at det har noget med personlig vinding at gøre! Hvis ikke jeg havde tillid til hvad min dyrlæge sagde og anbefalede, så ville jeg da skifte dyrlæge!! Og på Nettet kan vi jo ALLESAMMEN --også dyrlæger-- undersøge om et foder er lavet på biprodukter. Jeg kan SLET ikke acceptere og forstå den manglende tillid til at dyrlæger generelt skulle være interesserede i at forbedre vores dyrs sundhed. Det er muligt at enkelte dyrlæger kun tænker med pengepungen. Men jeg håber da, at det er undtagelsen. Og folk er da idioter, hvis de overlader deres hund til sådan en. Vi HAR altså frit dyrlægevalg i Danmark. Jeg har MEGET mindre tillid til PRODUCENTERNE og forhandlerne, der roser deres produkter til skyerne. Man skal se sig rigtig godt for, hvis man vil fodre hund kun ud fra lyserøde hjemmesider og producenternes anbefalinger.

Hej, Lady6000. Hvor gammel er din hund? Og hvor længe har problemerne varet? Det ER fældetid lige nu, så det KAN være helt naturlig skift inden vinterpelsen kommer frem. Men hvis det er en ung hund, du har, så KAN det også være allergi. Og her tænker jeg især på støv/lagermide-allergi. Hvis det er det, så kan hun ikke ret godt tåle tørfoder, for al tørfoder indeholder lagermider.

Ja, mennesker kan også tage skade af vitaminer og kosttilskud. At noget er godt, betyder jo ikke, at meget er meget godt. Hvis ikke man har overblikket, energien, tiden og pladsen til selv at sammensætte foderet til sin hund, --eller til at BARF-fodre, --så tror jeg man gør klogest i at bruge et godt tørfoder. Om foderet er fra Olivers eller fra Eaglepack eller et tredie sted, det er ikke så væsentligt. Det er bare ikke prisen, der skal være afgørende for valget. Man får som regel hvad man betaler for. Det er ALTID en god ide at drøfte sit valg med sin dyrlæge. Og HVIS man vælger at give hunden kosttilskud ved siden af, så er det ABSOLUT en god ide at snakke med dyrlægen om det FØRST. Silke har hele tiden fået Olivers, som vi har været rigtig godt tilfreds med. Der har været fodervarianter, der har passet til hende både som hvalp, som superaktiv unghund og nu som mere rolig voksen hund. Og der er også en variant til ældre hunde, -når den tid kommer. Hun får også lidt "menneskemad" for hyggens skyld. --Derudover får hun, -efter aftale med dyrlægen-- en skefuld fiskeolie 2-3 gange om ugen. Tidligere har hun fået lidt "Wolles Wow" men det har mest været som krydderi fordi hun kan lide smagen. Silke bliver helbredschekket en gang om året hos dyrlægen. Det er en god anledning til at drøfte kosten og om der er grund til eventuelle ændringer. Hun bliver også helbredschekket selv om hun ikke skal vaccineres. Jeg synes, det er betryggende og en god investering. Dyrlægen synes, at Olivers er et rigtig godt produkt. --Selv om det er et andet produkt, hun selv sælger.

Jeg måtte ikke få hund da jeg var barn. Vi boede i en lejlighed på 2. sal. Men der var ikke en jul eller en fødselsdag hvor "en hund" ikke stod øverst på min ønskeliste. Og hver eneste gang troede jeg, at miraklet ville ske.......... Men næ... Så derfor var det vigtigere at få hund end at få barn da jeg flyttede hjemmefra. Jeg manglede I DEN GRAD hundevitaminerne.. Min allerførste hund hed Trille. Jeg fik hende mens jeg ventede mit første barn. Trille var en lille schæfer-collieblanding, vistnok. Jeg mødte aldrig hverken hendes mor eller far.. Jeg ville bare have en hund. Hvilken hund var lige meget. Og hun var en forbavsende dejlig hund i de 7 år jeg fik lov til at have hende. Hun døde af sukkersyge... Nå, men meget har ændret sig. JEG stiller flere krav til min hund ---og til mig selv.. Og verden er ikke sådan at jeg ville turde adoptere en hund, som jeg ikke kendte baggrunden for. ---Jeg kan finde mange grunde til at jeg har hund. Men den egentlige grund er nok de manglende hundevitaminer som barn.. Trille, min første hund. (før digitalapparaterne blev opfundet.. (1970)

...Eller et lille mix: Schæfer-collie-labrador mor, -eurasierfar... Nutte gange 4.

Ups... Det er vel ikke sådan at du går fra ham....... og så kommer tilbage når han piver?? :?

Silke er ikke nogen "skødehund".. Jeg husker den dag jeg fik hende. Jeg var så bange for at hun skulle savne sin mor og sine kuldsøskende, at jeg var HELT indstillet på, at være klos op af hende HELE tiden de første dage. ...men men men... Man skal jo have lidt at spise på et tidspunkt. Silke lå og gassede sig i sofaen, men MIN mave knurrede. Jeg turde ikke gå fra hende fordi jeg var bange for at hun skulle trille/hoppe/falde ned. Så jeg listede hende lige så forsigtigt ned på gulvet og gik ud i det tilstødende køkken. Hun kom da med og kikkede lidt på mig, men så forsvandt hun ind i stuen igen. Med lynets hast smurte jeg mig en ostemad........ Men så.... piv, piv, piv... Og mad fik lov at være mad og jeg styrtede ind i stuen, -for jeg var overbevist om at hun fortvivlet gik og ledte efter sine søskende og sin mor.......... Men næ.! Den lille dame var bare SÅ utilfreds med, at hun ikke selv kunne komme op i sofaen igen. Hun havde da ikke lyst til at traske rundt nede på gulvet. Så jeg måtte finde en tyk hynde, der kunne ligge nede på gulvet ved siden af sofaen, -så hun selv kunne komme op og ned... Og SÅ kunne jeg returnere til min velfortjente ostemad.. ---5½ år senere ligger hynden der stadigvæk... For Silke blev glad for at ligge på den. Det er sådan en pølse med skumgummifnuller i.. Silketyranen, 8 uger... . ---I dag piver Silke kun, hvis der kommer gæster til hende... ALLE små hvalpe piver vist. Deres mor er jo kodet til at reagere på deres piv fra fødslen af. Men Pero kan sikkert også bruge det "piv" til at få opdraget sine nye forældre.. Hvis han opnår hvad han ønsker ved at pive, --så fortsætter han selvfølgelig. Min politik med Silke var, at hun ikke skulle have grund til at pive. Derfor hynden ved sofaen. Derfor sov hun under mors seng (og jeg var klar til at vælte ned på gulvet til hende ved mindste lyd). Og derfor var jeg kun væk fra hende i få minutter de første mange dage jeg havde hende. Jeg tror på, at en hvalp bliver gladest og tryggest hvis den får dækket sine behov lige fra starten af. Og hvis Pero har behov for at være sammen med dig, så skal han være det. Jeg synes, det er en RIGTIG god ide, -som Vivi foreslår, at du snakker højt til ham når du går fra ham, -f.eks. ind i et andet værelse eller udenfor.. Så han kan høre, at du er der stadigvæk. Hans piveri er hans måde at snakke på. Prøv på at forstå, hvad han siger.. Det med at sove alene... Jo, det ER da hyggeligst at sove i bunke som han er vant til hjemmefra. Og det er der vel også lejlighed til indimellem. Men ikke hele tiden. Der må også være tidspunkter, hvor du ikke lige er til rådighed fordi du er ved at lave andre ting. Så kan han sikkert godt sove selv hvis han har brug for det. Når bare du er i nærheden.. Ej... Det er ligesom at have fået en baby i huset....

ej, jeg ville ikke tage Silke med uden at have spurgt først. Og det hvis det var et problem ikke at have hende med, så ville jeg da sige det, for så ville det betyde, at jeg ikke kunne komme. Men jeg må sige, at jeg aldrig har været ude for at hun ikke var velkommen. Det er snarere, hvis der er meget uro eller mange mennesker, -eller der kunne ske uventede ting, så ville jeg ikke tage hende med, --for HENDES skyld. -F.eks. det sidste års tid min mor levede kom Silke ikke med, for jeg kunne aldrig være sikker på, om jeg skulle følge min mor på hospitalet....... Jeg HAR været på besøg hos mennesker med kat. Og Silke elsker som regel at jagte katte. Men en kat, der er vant til hunde, sidder jo bare stille og lader hunden snuse... Så er den ikke interessant, -nærmest kedelig... ---Der skal være gode grunde til at tage hende med. Men jeg er også sammen med hende 24 timer i døgnet de fleste dage. Så jeg tror egentlig hun nyder freden når jeg ikke er her. Hvis jeg var væk 8 timer hver dag så var det en helt anden sag.

Jo større hunderace, jo nuttedere hvalp... Og jo længere holder det nuttede...

Personligt gør jeg hellere hvad jeg kan for at opføre mig korrekt i MIN hundeverden. Og det betyder også, at jeg kun påtager mig ansvaret for en hund, som jeg kender godt og som jeg VED at jeg kan være ansvarlig for i de næste 10 år eller mere. Uanset hvad. Jeg HAR prøvet at næsten stå på gaden med et barn ved hånden og en i maven ---og en hund. Fordi huset blev solgt over hovedet på os på grund af dødsfald. OG sige nej til en lejlighed fordi der ikke var mulighed for hundetilladelse. En hund har man ansvaret for på samme måde som et barn, Jeg billiger heller ikke den der dille med at adoptere små fattige børn fra fremmede lande.. Bare fordi man kan. Hunde er søde. Hvalpe er uimodståelige. Men der er en hverdag ud over det første halve år, som er noget kedelig, hvis man ikke rigtig har indset, hvad det er, man påtager sig. Det er ALT for let at opgive en hund igen. Give den videre eller aflive den. I Danmark. Den generelle holdning til dyr er IKKE så meget bedre i Danmark end i andre lande. Vi er IKKE vidunderligt enestående herhjemme. Det er de få, der råber op om, hvad ANDRE bør gøre. Muligvis gør de det selv... På den anden side, men fuldtidsjob og frivilligt arbejde ved siden af, hvor meget tid bliver der så til helt almindelig hverdags-hundeopdragelse og -samvær? Et døgn har kun 24 timer.

Jeg oplever, at Silke er mere interesseret i at rydde op efter sig når jeg lige har vasket gulv... Når først der ER griset til, så er hun mere ligeglad...

jeg ville se tiden an.. Hvis der kommer det mindste tegn på orm ville jeg aflevere lorteprøve... Ingen grund til ormekur uden der er konstateret orm...

am.kjaer skriver: Jeg slynger altså IKKE!!!!!!!! Nogen beskyldninger!!! Jeg spørger om de ting jeg ikke ved og de ting jeg ikke forstår. Din reaktion er helt ude af proportioner. OG kunne umiddelbart godt lugte af at "angreb er det bedste forsvar"! Men jeg ved selvfølgelig IKKE om det er tilfældet! Det første, jeg hører om den organisation er er to tilfælde, hvor de har forsøgt at PRESSE nogen til at tage imod græske hunde. DET er uetisk. Og det er DET, jeg reagerer imod. Jeg reagerer på den måde, at jeg læser websiden --OG dine lovprisninger--- med en vis skepsis. Og der ER altså uoverensstemmelser mellem hvad DU siger og hvad der står på pågældende side. At du vælger at hidse dig op, det tyder vist på, at du godt er klar over, at noget ER der måske galt i jeres organisation. Så se dog at få ryddet op i den! Og angående det med at hvis I tager 3 ud af 25, så er der kun 22 tilbage, det passer jo ikke. Jeg synes så sandelig ikke, at det er MIG, der har en naiv holdning hvad det angår. For i en situation, hvor det drejer sig om "survival of the fittest" så vil der ALTID være 25 hvis der er overlevelsesmuligheder for 25. Tomme pladser bliver fyldt op af NYE hunde! Det er derfor jeres kæmpeindsats ikke virker. Og de tre hunde får bare et kummerligt liv et andet sted, hvis de egentlig er til ulejlighed i deres nye familie. Masser af masser af hvalpe bliver "smidt ud" herhjemme også. Her i landet må vi bare gerne aflive de hunde, vi ikke har brug for mere..

---Det ER slet ikke så svært... Når du skriver et indlæg, så er der en "knap" lige over skrivefeltet, der hedder "Upload Billede".. Og vupti! -så kan du vælge billede på din computer..

Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Ja... Silke bliver osse dryppet med Advocate. Året rundt... Hos os er problemet, at vi bor i et meget dejligt natur-område med meget frugt. Bl.a. nedfaldsæbler... Og inde i nedfaldsfrugt er der meget tit småbitte grå slimede snegle..... --Selv om der ikke er nogen snegle, der kravler rundt mere på denne årstid, så kan der altså sagtens sidde nogen inde i et nedfaldsæble... Og Silke ÆLSKER bare at bære på æbler... Hun er en rigtig retriever.. Men selv om hun får Advocate, så bliver hun ALLIGEVEL testet to gange om året... Jeg vil bare ikke risikere noget... Min hund der døde, blev testet hver femte måned, og alle test var negative. Det er jo desværre sådan, at prøven kan være negativ, og hunden alligevel have hjerteorm.Den voksne orm udskiller jo ikke æg og larver hver dag, så det er noget med lidt held, at finde dem. Så helt stole på testen, det kan man ikke Næ... Hvorfor blev din hund testet hver 5. måned? Havde han haft hjerteorm før? --Som regel tester man jo ikke hunde for hjerteorm så tit.. Og en almindelig test for indvoldsorm er jo selvfølgelig ikke nok.. Testen skal være specifikt for hjerte/lungeorm. Og med lorteprøver for tre dage. Men det er da helt sikkert, at hvis der er det mindste galt med Silke, så tænker jeg allerførst "hjerteorm" og får samlet prøver til en ekstra test. Men hun virker nu meget sund og rask...

Jamen så putter jeg dem da lige på for dig: Det er dejligt at høre, at det vitterligt GÅR godt med de græske hunde ind imellem. JEG bliver bare bekymret når jeg hører om mennesker, der næsten føler sig presset til at redde en hund. At anskaffe en hund skulle helst ske ud fra lyst og overskud. IKKE fordi man synes at man "bør" eller er "nødt til det".. Der er hunde nok i Danmark, der bliver aflivet ALT for tidligt...

Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem.. Når det er sæson, får han noget der hedder advocate. Det er på recept, og forebygger mange ting. Det er jo snegle af alle slags jeg skal passe på, han spiser ikke snegle, men det græs de har siddet på. Og slimen fra en snegl er nok, hvis den er inficeret Ja... Silke bliver osse dryppet med Advocate. Året rundt... Hos os er problemet, at vi bor i et meget dejligt natur-område med meget frugt. Bl.a. nedfaldsæbler... Og inde i nedfaldsfrugt er der meget tit småbitte grå slimede snegle..... --Selv om der ikke er nogen snegle, der kravler rundt mere på denne årstid, så kan der altså sagtens sidde nogen inde i et nedfaldsæble... Og Silke ÆLSKER bare at bære på æbler... Hun er en rigtig retriever.. Men selv om hun får Advocate, så bliver hun ALLIGEVEL testet to gange om året... Jeg vil bare ikke risikere noget...

Jeg bruger ingenting. For min sidste hund havde allergi. Så alt hos mig kan vaskes. Jeg har ingen tæpper på gulvene. "Sofaen" er en bred briks med betræk. Og store pølsehynder med betræk. Hundekurvens betræk kan vaskes. Og sengetøjet på Silkes seng kan også vaskes. Så når hun er færdig med at dryppe, så ryger det hele i vaskemaskinen.. ---Og gulvet tørrer jeg bare over med vand når der er brug for det.. ---Husk endelig, at løbetidstrusser IKKE beskytter mod hanhunde. Det er KUN til at opfange dryp med.... hvis hunden kan finde sig i dem...

Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund............... Der er ingen der ved hvor længe han havde hjerteorm, for alle prøver var negative. Først ved en hjerteskanning, kunne man se han havde haft hjerteorm. Går en hund for længe med det, kan de alvorlige symptomer opstå, og desværre fik min dårlige nyrer. Det var en lille jack russell terrier, en utrolig dygtig hund til lydighed og jagt. Jeg fik en lille ny hvalp samme dag, som den anden blev aflivet. Han havde gået og været syg i små 2 uger, så jeg var næsten klar over hvor det bar hen. Derfor havde jeg set på ny hund, og helst efter de samme linjer. Og den lille ny har nogle af linjerne Helledussedasse, Jeg har hørt om hjerte og lunger, og indre blødninger... Men ikke om nyreproblemer... --Men det VAR da godt, at der lige var en anden lille hund "grydeklar" til dig på det tidspunkt. Hvordan undgår du, at din lille ny skal blive ramt af hjerteorm? Du bor jo åbenbart i et område med risiko... Selvfølgelig sørger man over sin hunds død. Men det gør endnu mere ondt når det ikke lige er muligt af finde en ny hvalp.. Der er SÅ tomt efter den døde hund... -Silke blev født 4 dage før min dejlige Ramses døde. Så der gik et par uger før jeg fandt hende.. Og endnu adskillige uger før jeg kunne få hende hjem..