Jeg blev også overrasket over, hvor hårdt det egentlig er/var at have hvalp, men jeg synes hurtigt, det bliver nemmere. Om ikke så længe, så tænker du tilbage, og hov ... du finder ud af, at det egentlig ikke er så hårdt længere. Og hvalpen bider vist forresten heller ikke så meget, som han har gjort, når man nu lige tænker over det.
Sådan synes jeg i hvert tilfælde det har været (Elvis er 5 mdr. nu). I starten sov jeg ikke ordentligt, fordi jeg vågnede ved den mindste lyd for "tisser han nu på gulvet". Det samme når man var vågen. Hele tiden oppe på mærkerne, for tisser han nu eller hvad bider han nu i (det sidstnævnte er så stadig gældende ). Der var ikke 2 sek. ro til at se fjernsyn, følte jeg tit. Nu kan jeg godt slappe mere af, selvom jeg stadig skal holde øje.
Tror du ikke, at du kan se det søde i, at hvalp og kæreste kommer godt ud af det og at kæresten hjælper mere til end han havde regnet med, da I/du skulle have hund? Det gør det vel også nemmere for dig i og med I så er to til "pligterne"?
Jeg kan dog godt forstå, at det er hårdt, når alene-hjemme-træningen ikke fungerer. Men jeg håber alligevel, at du snart ser lys forude og synes, det er lidt sjovere at have hund :ae: