Ulla H

Hvis jeg ikke får fat i Britta , vil jeg sende dig hendes tlfnr. Men hun tager den ikke altid og ikke om dagen, hvor hun jobber. Hun har tror jeg 3 cavaliertæver, og ingen findes i hendes verden gode nok til avl. Sundhedsmæssig.De 2 er importer. Hun ved en masse om diverse sygdomme i racen. Hun har før importeret andre racer med held og avlet lidt på dem. Men det er år siden nu.

Jeg har ikke for at skulle have glorie på, faktisk været ligeså streng med dem , der skulle have en af mine græske plejehvalpe. Her er risikoen meget større for at hunden bliver anderledes end forventet, fordi man ofte intet aner om den baggrund og især aner. Men når en hvalpekøber som hende her , nærmest er ved at fortælle mig om min uansvarligt med at gå med løse hunde på grønne arealer, så er jeg da helt stået af.Så jeg undersøgte jo også gennem hundeejere nær hende, hvad de mente, og NEJ-. sælg ikke hund til hende. Jeg har jo stadig Guffy fra sidste kuld, som jeg hentede hos køber, så der har jeg for 1 ste gang gjort en fejl ved at godkende køber.Håber stadig , jeg finder en egnet ejer til ham, han er så superdejlig. Men 3 hanhunde magter jeg desværre ikke.

Nu Hovsa, forstår jeg dig da så godt. Faktisk er hvalpekøberer ofte så fokuserede på hvalpene, at de ikke kigger på forældredyrene ,selv om de er til stede.Jeg må gang på gang fåpege til besøgende, snak med hvalpenes mor, mormor, halvsøskende, og resten af familien, hvis de ikke tiltaler jer, vil en hvalp måske komme til at ligne dem.For arven kan være stærk. Vi ,der drømmer om en hund til evt avl- vi har jo en hel anden indgangsvinkel til evt køb og valg.

Til Hovsa. hvis din mening er, at det skal være lidt lettere at få avlsgodkendt en given hund, og at så ejeren, hvis vedkomne er uerfaring vil indgå i konstuktivt samarbejde vedr sund avl på hunden, under f.eks DKK regi, så giver jeg dig da ret. Så vil en del hyggeopdræt, bare lige med et kuld med tilfældig valg hanhund jo bortfalde og hvalpene blive behørigt registreret med deres aner. Den fordel ser jeg da komme. Om så folk vil udstille, DNA teste for evt arvelige lidelser, hvis sådanne krav for nogle racer bortfalder, er jo også op til hvalpekøberer at forlange. Og til TS, så har kravet for de, der skulle udstilles for avlsgodkendelse været en 2den præmie førhen, hvilket selv den mest lidt "skæve" hund ville kunne få under en eller anden dommer. Det der kan bekymre mig er da også ikke kun de overtypede racer, men også dem, der pludselig bliver modehunde.

Jeg havde jo også en cockerkøber i efteråret, der lød lidt som en , der skulle udspørges en del for at kæbe hos mig. Så jeg spurgte jo ind til hvalpemotivation og efterfølgende træning.Hvad var planen???. Ingenting, for hun havde da haft så mange hunde. Hun fortalte selv at den sidste, en beagle blev aflivet 9 mdr gammel , for den var ustyrlig. Jeg fik det bekræftet hos dyrlægen. Nå , jeg spurgte , hvordan hun uden træning ville kalde sin unghund til sig, hvis andre hunde fes rundt i leg på plænerne. Sver: den vil aldrig komme løs.Mine hunde går ikke løse, så kan de blive kørt over eller bidt. Jeg spurgte om, hvordan hvalpen skulle viderudvikle sit hundesprog så??? Det fik den ikke brug for , for den ville ikke komme i kontakt med andre hunde. Kvinden bor i en større rækkehusbebyggelse med masser af hunde. Og hun har fået hvalp, bare ikke fra mig. Og ca 15 min gang til de skønneste lufteområder.

Det lyder alligevel da voldsomt. Er det avl på halvsøskende eller hvad.??? Men sådanne parringer forringer dog genpuljen en del, Hvis dette afkom skal i vl.

Jeg tror ikke det er enden nær, men tror desværre allerede at der laves /avles meget , der ikke burde, indenfor visse racer. Min veninde trimmer masser af hunde og møder desværre mange sure aggresive , eller sky hunde, og en del med så yppig pels, at almindelig (måske ugidelige) ikke rutinerede ejerer magter at holde dem , så de kan bevæge sig normalt. Så faktisk er min modstand mod bortfald af udstillingkrav også en del for hundenes skyld. Og især for de overtypede racer.

Vi vil se billeder og så lægger jeg lige ud med mine 2 græske, begge fra Græske hunde. Og Den gyldne Nana (nu 7 år)fik jeg som lille hvalp. Hun er fra øen Chios, og den sorte Snoopy (nu 4 år) som 5 mdr fra Athenområdet. Nana har sultet da hendes mortæve var syg og Snoopy er smidt ud over klipperne i en papkasse, kun ca 4 uger gammel. Han er opfostret hos Myra dernede. Velkommen herinde i Hundeforum, der er også lidt spanske vovser her.

Jeg har masser af disse hunde, der intet må , fordi de bliver beskidte. Det er helt normalt for folk at holde hund på den måde her ,hvor jeg bor. Den luftes ofte mest mellem 2- 5 mdr gammel, fordi renlighed skal foregå ude. Og masser af unge nygifte får hvalp og så kort efter barn og vovsen går så i luntegang med sin halti på, ved siden af barnevognen og senere klapvognen. Hvis jeg spørger, om den må komme med ind på marken og opleve lidt leg, NEJ , den bliver så beskidt, det har vi prøver een gang.Eller det har vi ikke tid til.

Jeg vil bede Britta kigge herind på denne tråd. I øvrigt er kennel ikke noget, man ikke må kalde sig, hvis man har hvalpefabrik, det er en ubeskyttet titel.Og hvis du falder over nogle med f.eks 3 forskellige racer, så kig andre steder. for de færreste kan overskue, hvad der sker indenfor sundhed i mere end max 2 racer. Faktisk kan du næsten sige dig selv, at hvis man avler uden almindelig omgang og venner inden for ens race, er det svært at følge med. Husker en kennel i vist nordjylland, med chier, cavalier, cocker , pudel, retrivere og nok buldogs.??? Hvordan kan de følge sundhed i så mange racer og desuden ingen stambog eller sundhedstjeck på avlsdyr. Men søde billeder på hjemmesiden.

Da jeg havde cavalier med dårligt hjerte, blev der importeret en del fra Holland,og disse hunde havde så vist jeg er orienteret ikke specielt bedre status ved KVL hjerteundersøgelser. Tysklands krav til racen kender jeg ikke, men kender så en tyskfødt cavalier med en graverende fejl, tror det er HD. Eller løse Knæskaller.Tyskland har vist ikke oppet sig mht sundhed på mange racer, måske er jeg forkert på den. Spørg evt , Brittagarly her på forum, hun er velbevandret i deres sygdomme. Er dog i tvlvl om, hvad hun kalder sig her. Hun har flere cavalier nu og er den jeg kender bedst , der ved noget om avlssundhed på dem. Og så er hun kritisk mht dette.

Jeg mener nu at sundhedskravene burde veje tungerer end exteriørkrav. For hellere have en hund , der er 1 cm for høj end et skravl, som skal til dr dyr i tide og utide. Men det er nok det, du mener. Mht topplaceringer , ja så det det oftest den smarte saluki, den massive basset eller den megastorpelsede ???,alt fra neufoundlænder til pekingeser, der vinder i BIS (best in show), men som opdrætter sammenligner man jo sin hund med de andre i samme race,og finder sine avlsdyr blandt deres familie.

For mig at se er det en dårlig ide med at forkaste udstillingskravet. Jeg ser for mig en del, der vil avle på atypiske hunde, for små, for store,for kraftige , for spinkle, for dårlige bevægelser, for atypisk pelskvalitet, osv. Desuden vil det jo gøre, at nogle vil avle på de hunde, der er så overtypede, at de af almindelig fornuft burde udgå af avl. F.eks vildt løse øjenlåg, voldsomme hudfolder, rynkede hudområder med problemer og daglig pleje osv.Underlige forkerte tandsæt , haleknæk og hvad ved jeg. Altså de sundhedsproblemer der heldigvis er ved at komme focus på. Hvilket jo ikke har noget af gøre med, at en hund med lidt fejl, ikke kan lave perfekte hvalpe, samt at en udstillingstophanhund kan have meget ringe gennemslagskraft på sit afkom.

Vil lige sige at en cavalier er vel en af de allervanskeligste racer at skulle købe.Ikke mange er behæftet med så mange sygdomme som de er idag.Jeg ville måske vende blikket mod Sverige, men har ikke undersøgt det, men herhjemme, Tyskland og Holland turde jeg ikke umiddelbart købe en.Og slet ikke fra England. Foruden den voldsomme hjernesygdom , husker ikke lige navnet, så er hjerteproblemer jo også velkendt , spondylose, HD og løse knæskaller. Og vist også efterhånden arvelig allergi. Mine havde så kun spondylose i mild grad, men hjerteproblemer havde begge. De blev dog 12 og 14 år.Og heldigvis kom de ikke i avl, for hjertefejlen kunne først diagnostiseres, da de var 7 + 8 år.

Din beslutning var jo rigtig for din elskede hund, men ens egen syn på det er jo grusom, som oftest.Vi afliver jo vore dyr af kærlighed til dem, at de ikke skal lide unødigt, når alt er gjort for dem. Jeg lærer helleraldrig at kun se det som en positiv ting for dyret. Men sidste år døde min gamle mor, og da jeg sad ved sengen på hospitalet og hun var så urolig og uden kontakt til mig, da ønskede jeg for hende at hun kunne komme herfra , bare med en indsprøjtning. R.I.P. Salmon

At man har stueopdræt betyder vel bare , at man ikke har staldhunde, men hvis man har staldhunde også, kan tæven jo godt være i stuehuset under fødsel og pleje af hvalpe, og så er det vel stueopdræt.Mht kennelmærke , så vælger mange at få det, selvom de måske kun laver et kuld, fordi hvalpene så får kennelnavnet med på stambogen. Mht nervøse cavalier er det desværre ikke ualmindeligt at møde en sådan, men det står direkte i standarden, at det er en graverende fejl . Hvis du køber hos een der normalt har max 2 kuld /år og ikke for mange hunde, skulle man jo tro, at de har tid til hvalpene, men det hjælper så ikke, hvis nervøsiteten er medfødt. Hvis du kigger på de kenneler, der er tilgængelig på nettet og så tager et par udstillinger, vil du jo kunne se evt forældredyr under lidt pressede forhold og danne dig et indtryg af deres hunde.En kennel kan sagtens have hunde af vidt forskellig afstamning og temperament, fordi der jo ofte skal nyt blod ind. Og en større kennel mht antal hunde , hvor ejer/ opdrætter går mest hjemme har normalt også styr på tingende.

Du kan ikke sammenligne marsvin eller kaninavl med hundeavl. I hundeverdenen går der år fra fødsel, før du som opdrætter ved, at de hunde, du har benyttet var det værd for avlen.De skal være udvoksede, for vurdering ,både mht type, temperement og brugsegenskaber. Og måske mindst 6 år, før evt sundhedstegn eller mangel på samme viser sig. Hvis dit kuld efter 9 års alderen stadig er velfungerende , ja så var kombinationen jo god. Eller hvis nogle er kendt på agility eller anden hundesport i måske 6 års alderen og stadig er på toppen.

Nu kan en exteriørdommer altid finde fejl på en hund. Den ene siger og skriver, fremragende god brystkasse og flot lige ryglinie, den næste, lidt for smal bryst og en anelse skrå bagpart. Eller korrekt vinklet bagben , den næste overvinklet. Eller smuk stærktbygget hals, den næste, for meget løs halshud. Så man kan aldrig vide præcis, hvad en fremmed dommer lige kigger mest efter. Jeg fik f.eks et reserve cert. og 4 bedste han af alle på en rimelig stor udstilling , hvor en del faktisk var meget udstillet af hannerne op de var så mange af dem med championtitler. Dommer brød sig så bare ikke om dem den dag.

Dkk ¨s specialraceklubber er i år igang med nye regler, og de er og har været forskellig fra race til race. Men det er forældredyrs avlsgodkendelse, der gør, at hvalpene stambogsføres, og indberetning vedr hvalpekuld skal være hos DKK , inden de er 3 uger gamle. Så her registreres de, uanset de evt har farvefejl, får skæve eller manglende tænder , eller andre fejl. Størrelse i forhold til standard og pelsudvikling til typisk kvalitet osv kan jo ikke vurderes i den alder, så hvalpene skal så igen avlsgodkendes.

For mig er schæferen en hundetype der har brug for tæt kontakt til sin ejer for at være glad. Altså at føle sig hjemme og hører til.Den har ofte brug for at pliese , at gøre det rigtige, at på ros.Hvor f.eks mange spidshundetyper ofte er mere selvstændige og hermed mindre følsome. Det kan tage lang tid, før en så følsom unghund fatter, at der intet ondt sker sen. En bekendt har en følsom dobermanstæve, der blev tvangsfjernet i samme alder. Hun havde sansynligvis fået masser af tæsk for hun kan stadig være håndsky, dog ikke overfor ejerene. Tålmodighed er vigtigt , for hunden er også i en alder, hvior hormoner kan frustrere den.

Har læst på Facebook om en lysebrun 5 mdrs. hvalp, der stak af straks efter at være landet fra Rumænien. Stak af fra Fåborgegnen. Har været væk fra 7/4 2012. Stakkels stakkels hvalp.Sansynligvis meget usocialiseret???? Tlf til efterlyswer er: 29127110.

Hvis hun generes af brunstige hanhund, må hun være lille nok til at du kan tage hende op. Tæver ,der er ovre ægløsning er meget sarte over tilbederer og kan hidse sig unødigt op, eller desværre blive meget forskrækkede. Og hun er så ung , at hun nok ikke engang forstår, hvorfor hun er så mega interessant. Husk også lige, at nogle tæver bliver så påvirket af dette hormonskift, at de bliver nærmest stille ala let depressive.Noget ala menneskers præmensesdepri. Dette hormonsjov er meget forrskellig fra tæve til tæve.Måske tager hun 14 dage i lutter slap af og lad mig i fred. Det er ikke til at vide på forhånd. Men selvfølgelig gør frisk luft underværker.

Når blødning tager af og ofte bliver mere tyndt, gulligt, så er ægløsning normalt igang. Du kan først vide dig helt sikker efter mere end 21 dage fra 1 ste blødningsdag.Og hun vil stadig lugte dejligt for mange hanhunde. så skærm hende for brunstige hanhunde. Voksne tæver kan ofte parre frivilligt (her i huset) fra 5- 19 dagen , så intet er sikkert i denne 3 ugers periode.

Jeg tror ikke det er så unormalt at hvalpe ofte foretrækker andre hundes selskab.Livet er så nyt i nu og han lyder da som en, der skal have noget ud af sin vågne tid. Ved samarbejde kommer mere afhængighed og kontakt. Men selvfølgelig skal med en en sådan hvalp huske selv at dyrke kontakten, når han nu er så optaget af alt andet.

Jeg har prøvet at overtage flere hunde, der ikke havde et godt forhold til mennesker.De var så lidt over 1 år. Jeg ville først tænke på at lade den falde til ro og tænke meget på at tale mildt og så tænke på jeres kropssprog, da den sikkert er meget OBS på det. Og så er naturen altså en god doktor , især hvis hunden ikke er vant til oplevelser. Sådan , hvis den er utryg, at gå og fjollelege lidt og tale med den og give godbidder , når den viser kontakt. Min den ene var meget bange, havde aldrig gået tur før, og jeg gik og sang blidt. Jeg synger af H til, men Charlie elskede det og når jeg sang , så blev jeg afslappet i min fremtoning for ham. Måske bliver der en usikker rest tilbage i ham, ikke altid kan alt forsvinde, men et godt liv kan de fleste da få. Og tag det med ro og begyndt med lidt let lydighed, så du kan rose, rose,rose. Held og lykke og så tålmodighed, den 1 ste af disse hunde var over 3 mdr om at bare logre med halen ,når jeg talte til ham eller kom hjem, og han blev da rimelig selvsikker.