Jeg har Oskar, en 2½ år gammel mops. Jeg valgte en mops fordi jeg længe havde været forelsket i racen. Jeg havde læst en del om den. Temperament, motion osv. og racen passede ret godt i forhold til, hvor jeg var i mit liv. Jeg var sygemeldt og måtte ikke være ret meget fysisk aktiv. Mange steder står der at mopser ikke behøver ret megen motion, og det var jo nok en af grundene til, at valget faldt på racen. At jeg så har fået en hyperaktiv en af slagsen, det er jo en anden sag - jeg vil heller ikke bytte
En anden grund til racevalget, var størrelsen. Mine forældre ville egentlig ikke have hund, og da jeg boede hjemme på det tidspunkt, var det jo lidt et problem. Jeg var hårdt ramt psykisk, og det kunne især min tante mærke, så hun talte rigtig meget med mine forældre om mit store ønske om en hund. Hun kunne godt se, hvor opslugt jeg var om tanken, mit ansigt lyste op midt i sygdomsforløbet hver gang jeg talte om det.
Min tante fik overbevist mine forældre, måske var jeg også selv del i det, og på min fars 45års fødselsdag hentede jeg mit livs lys
Nu bor jeg ikke hjemme hos mine forældre længere, men det gør Oskar tilgengæld. Min mor vil på ingen måde af med hendes lille skat, og min far... Jaeh. Han vil ikke indrømme det, men han er sgu også blevet vild med hunden