Hop til indhold

Scorpio

Members
  • Antal indlæg

    158
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Scorpio

  1. Æv, jeg kan ikke finde ud af at uploade en video fra Youtube! Nå, jeg filmede Frej tidligere i dag, fordi han er hysterisk morsom at høre på. Desværre kan jeg ikke få lyd på videoen, og så går det gode ligesom tabt Til gengæld findes denne. Og det minder på en prik om utidige Frej, når han siger "Leeeg moar, leg nu med mig!!" og omvendt - når han ikke gider at lege.
  2. Én gang mynde, altid mynde Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en whippet mere Og kommer vi godt i gang med udstillingerne, så håber jeg lidt på en hvalp fra Frej. I al hemmelighed drømmer jeg lidt om en Saluki engang, men det er udelukkende på grund af skønheden.
  3. Åh ja.. Og så er Frej meget uvenner med det der vand. Hvilket også betyder, at han i regnvejr kun meget nødigt sætter en pote udenfor. Og ikke længere end til haven! Gud bedre, hvis poterne blev mere beskidte en højst nødvendigt! Og i disse varme tider, hvor badebassinet bliver benyttet til fulde af sønnen, så holder Frej sig pænt indendørs. Lige så snart det bliver pustet op, så forlader hunden haven. Lige indtil badebassinet er tømt, selvfølgelig. For så skal det da helt benyttes som madras, så man ikke behøver at ligge på det hårde græs
  4. I det mindste er det bare sæbe Men jeg må indrømme at jeg rullede en lille smule øjne anden gang. Dumme køter
  5. Her leger lige børn bedst. Men det er vist ret udpræget for mynder generelt. Frej leger helt klart bedst med andre mynder. Han kan sagtens være sammen med andre racer, men lege kan han ikke. Det sjove går tydeligvis af, når de ikke kan løbe sammen med ham :blink: Jeg så gerne at han havde flere at lege med - det er trods alt meget begrænset hvad man finder af mynder - men vi har endnu ikke mødt nogle som gik ordenligt i spænd med ham.
  6. Frej er blevet teenager, og det skal fejres med en tråd om hans mange underlige påfund, hans midlertidige døvhed og hvordan man overlever at have 6 små killinger og en whippet under samme tag Frej ER en hund med mange sjove idéer, og jeg har da en enkelt gang eller to grebet ham i at stå på spisebordet, men nu går han altså for vidt! Han har generelt altid været lidt af en "stjæler", hvilket jo også ligger meget til whippeten, og flytter jævnligt rundt på diverse ting. Han har sjældent ødelagt noget - bare flyttet lidt rundt på tingene Men nu er han altså begyndt at stjæle sæbe! Og ikke nok med, at han hiver det ned fra håndvasken, han slæber det sågar også op i min seng og gnasker i flasken, så han har sæbe i hele hovedet Jeg ved ikke om han ønsker at kunne blæse sæbebobler, eller bare synes han trænger til en ren mund, men nu har jeg for anden gang i dag grebet ham med en halv gnasket sæbedunk. Han ligner sågar en der synes det smager henrivende! Jeg tror min hund er ramt af midlertidig sindssyge...
  7. Ja, lige indkaldet er jeg næsten også helt stolt af selv. Men det er også arbejdet med hver dag, og i starten udelukkende, når jeg næsten var helt sikker på succesen. Og det har så givet pote! Tilgengæld er al andet lydighed næsten en by i Rusland Men som Kim også så fint beskriver, så er det bare ikke en hund man lydighedsmæssigt kan forlange meget af. Men så har jeg i stedet en hund der vil gøre alt for at ligge i ske under dynen hele natten. Det kan de færreste da prale med
  8. En flyvende hund! [ATTACH]28329[/ATTACH]
  9. På trods af at Frej lige nu leger teenager, så har vi et indkald der er 99% sikkert! Han render løs hver dag, og jeg har faktisk ikke én gang haft problemer med at kalde ham til mig. Cyklister, andre hunde og sågar et par harer kan ikke holde ham fra at komme til Moooar
  10. Jeg synes da både jeg hører at den italienske greyhounden er langt mere aktive? Det er egentlig også mit indtryk, efter at have mødt en god del. Om alt andet, så synes jeg i hvert fald ikke, at whippeten er synderligt aktiv. Nok nærmere en velbalanceret racerhund der gerne tilbringer 18-20 timer i sofaen
  11. Nej, i Vejen er det DKK, og det er i august (Hvor vi selvfølgelig vinder!). Men der er udstilling i oktober i Års (Hvor end det så ligger )
  12. Altså, Pharaoh'en skulle være meget værre end Whippeten når det kommer til jagt. De siger de i hvert fald rundt omkring på myndeklubbens udstillinger Jeg synes selv den er utroligt smuk, men efter at have snakket med en opdrætter, så må jeg sige at jeg ikke er tiltrukket andet end af udseendet. De skulle have en meget speciel personlighed, som bestemt ikke alle kan med. Men for pokker! Kom afsted og se nogle mynder på udstillingerne. Vejen er næste skud i Jydelandet
  13. Så er vi tilbage fra dyrlægen. Der var ingen mislyde på hjertet, så det er trods alt et godt tegn! Han bliver selvfølgelig undersøgt for hjerteorm, og svaret har vi engang i næste uge. Desuden havde han en smule feber, så han har fået antibiotika, som kan slå en eventuel infektion ned. Hun bemærkede også, at hans ene muskel på bagbenet var noget mindre end den anden og begge knæskaller var lidt løse, så nu er vi meget obs på, hvordan han bruger benet Hvordan er det egentlig med hjerteorm og smitte? Vi skal over til en anden hund i weekenden, men det skal vi selvfølgelig ikke hvis det kan smitte fra hund til hund.
  14. Jeg bestiller uden tvivl en tid hos dyrlægen, for tjekkes skal han. Og tråden oprettede jeg nok med et håb om, at jeg bare er pylret og der slet ikke er noget galt, selv om jeg ikke helt tror på det Han har altid været meget rolig af sig, og har nærmest været en voksen hund i en hvalps krop. Set i bagklogskabens lys, burde jeg nok have reageret på det, men jeg har jo bare glædet mig over, at jeg ikke havde en hvalp der gik på væggene.
  15. Men burde han så ikke hoste mere? Alle de steder jeg har læst, står nemlig at det er en tør, kronisk hoste - og Frej hoster jo kun, hvis han anstrenger sig meget.. Men det kan selvfølgelig være forstadiet, måske?
  16. Scorpio

    Stakåndethed?

    For 1 måneds tid siden bed jeg mærke i, at Frej hostede lidt når han løb. Efter at have observeret det, viste det sig, at han først hostede efter han havde fået en godbid, og eftersom han tit for slugt dem forkert når han er glad, så skød jeg det hen med det. Men det har hængt lidt i baghovedet, så jeg har holdt øje med ham. Han har langt fra dårlig "kondi" (skulle jeg mene) eller er overvægtig, men på trods af det, så bliver han meget hurtigt forpustet, og er begyndt at hoste når han løber igen. Igår var vi på banen og lege uden snor, og han tager lige en runde i fuld galop, og så ligger han sig ellers med tungen ud af munden i et par minutter - og så starter showet forfra. Selvfølgelig bruger han enormt meget energi, når han løber, men jeg synes ikke det virker rigtigt? Går vi ture i snor, er han godt død efter 30 min. - som i ret træt, der bare vælter ind af døren få at få vand og gå i seng. Jeg er selvfølgelig bekymret for, om der kunne være noget med hjertet. Men jeg kan ikke helt afgøre om jeg bare er en hønemor til en hund der måske er ude af form, eller hvad?
  17. Her er det vist også rimelig billigt: http://www.k9capers.com Og så er fragten gratis hvis man kommer over 70£
  18. Jeg overvejer at bestille et stofbur fra Østrand, men fragten bliver jo først oplyst, når man har betalt. Er der nogen af jer der ved, hvad fragtprisen ligger på? Ellers nupper jeg nemlig bare et med fra Zooplus, hvis det ikke kan betale sig fra Østrand. God weekend
  19. Scorpio

    Rooo på!

    Frej er en tonser! I hvert fald når det kommer til at hoppe op i sofaen.. Han må meget gerne være i sofaen, men jeg vil ikke have at der leges eller hoppes deroppe, og så ser jeg gerne, at man ikke kommer op i sofaen med 40 km/t Den pointe har Frej ikke helt fanget! Medmindre han er træt, så springer han op med en vældig fart, så hele sofaen gynger. Jeg har prøvet at blokere ham, når det går vanvittig stærkt, men den fungerer ikke helt. Det resulterede sågar engang i, at han bare sprang over sofabordet i stedet Jeg ved egentlig ikke helt, om det er for meget at kræve af ham - han er trods alt kun 19 uger, men jeg ville sådan set gerne undgå at blive væltet omkuld af en 10 kilos muskelklump hver gang der skal puttes Hvordan gør jeg det bedst? Jeg har været ude i noget med et stop-signal, men jeg synes ikke det er optimalt. Har I nogle ideer?
  20. Scorpio

    Endelig med en krølle

    Tillykke med ham Men jeg er helt enig med Amocca. Større billeder!
  21. Så det ikke bliver alt for meget OT, må jeg hellere skrive her ;-)

     

    Myndeklubben holder udstilling d. 29-30 maj i Randbøldal.

  22. Tak Ja, der er ikke meget hvalp over ham mere. Det går alt for stærkt! (Burde du i øvrigt ikke komme til Randbøldal og kigge på mynder her i slut maj? )
  23. Frej på sin yndlings-udkigspost! Der kan man både observere og være heldig at få en stribe sol, nemlig [ATTACH]26355[/ATTACH] [ATTACH]26356[/ATTACH]
  24. Scorpio

    Mælkebøtter???

    Frej har gjort det samme, men efter en brumbasse bed ham, så har han ikke rørt dem
×
×
  • Tilføj...