mariesvita

Nu har jeg fulgt med i lidt tid på sidelinien i denne her tråd for at se hvor den bar hen af... Nåh! Der er forhåbentlig ingen, der mener, at det er ok en hund bider! (Forstået som at "Hvor er du bare en god hund, næææh godbid til dig") Og jeg tænker, at du forhåbentlig sætter det lidt på spidsen - eller bare ikke forstår at nogen har lyst til at lade en hund, der har bidt, være i live fortsat:confused: Nu har vi mennesker, som du siger, valgt at tage dyr ind i vores stue - og forsøge at inddrage den i vores liv. Vi har valgt at lade et dyr, der kan bide, hvis den oplever at den utallige gange bliver misforstået, bliver overset og overhørt være i vores liv. Jeg synes, hunde skal finde sig i meget - det skal Vita(mine forældres hund) og sikkert alle andre hunde - nogle mere end andre. Og i tilfælde hvor hunden bider - har den skulle finde sig i for meget? Er det fair at byde hunden det? Den kan ikke tale og er så hæmmet i den menneskelige kontakt, hvor så meget er verbalt - til gengæld lærer nogle hunde, at vi mennesker fatter et vredt vov, snappen eller bid - fordi vi overser de små ting, der for hunden er så indlysende. Og det Så vores opgave er, ifølge mig, at klæde vores hunde på til en verden, der på godt og ondt er befolket af mennesker, der styrer eller påvirker dens liv. Og så være ærlige overfor os selv - når hunden opfører sig "forkert" og spørge "Hvem skal slås i hovedet med avisen idag?

Tak Ja, mit lille mullehoved. Det er så godt med et dækken til hende.

Taaaak:-) Jeg elsker at komme hjem og lege/træne med Vita - og der sker så meget oppe i hendes hoved mens vi gør det. Hun tænker og tænker - og snakker, efter at have lært at så kommer der masser af godbidder og ros:lun: Hvorfor hun nu snakker, når hun skal tigge meget intensivt:engel:(og ingen helt synes at forstå hende:rolleyes:)

Det lille pus er begyndt at fryse på gåturene, siger mine forældre. Så nu har Vita fået et dækken. Det tager hun med stor ro (dog ikke større end at hun gerne vil bide lidt i det, da jeg på et tidspunkt tog det af hende - men bare lige for at teste dets holdbarhed, siger Vita:engel:) [ATTACH]20422[/ATTACH] [ATTACH]20423[/ATTACH] Vita vender sig om om kigger spørgende, synes at tænke:"Vi skal den her vej, ik´´?!" Og jo, det skal vi! [ATTACH]20424[/ATTACH] Vita i et bøvet øjeblik, fordi jeg lige har lavet et begejstret hop og roooost hende:mrgreen: [ATTACH]20425[/ATTACH] To cyklister har lige passeret os - så vi sad pænt og ventede i kanten af stien; og nu videre [ATTACH]20426[/ATTACH]

Og så lige tre til: Vita i en zig-zag, inden hun letter:klap: [ATTACH]20417[/ATTACH] En formørket "high five" [ATTACH]20419[/ATTACH] Vi leger "touch" - og hun forsøger at touche... Få øjeblikke efter hopper hun op og dutter:lun: På trods af at hun jo ikke må - pga sin dårlige ryg... døøøøgti søster:genert: men sød er hun nu og så ivrig efter at dutte:-D [ATTACH]20418[/ATTACH]

Vita og jeg fik lige trænet og støvet nogle gamle øvelser. Da jeg jo kun tager hjem til Vita(samt resten af familien:-D) med spredte mellemrum, er der lidt langt imellem. Men her er hvad Vita gør for godbidder: Sidder... hmmm... semi plads(altså ikke at forveksle med klistre-plads:fornaermet:) [ATTACH]20401[/ATTACH] Sitter og kiiigger - og lurer på hvad hun nu skal [ATTACH]20402[/ATTACH] Midt i:"Er du en faaarlig hund?" - og JA:lun: [ATTACH]20403[/ATTACH] Et stående forsøg på at bekræfte at hun altså ER farlig:rolleyes: [ATTACH]20404[/ATTACH] Vita og jeg [ATTACH]20405[/ATTACH]

Nåååårh Æææælsker den måde han smuttet mellem benene på dig, når han bliver aet:hjerte: Han ormer sig konsekvent mellem og ligner en der bare nyder det:hjerte:

Er helt med på Splinten, mor og migs udsagn om gamle hunde, der laver forbudte ting, samt ved det og GØR det:lun: Det grå skæg på gamle hunde:hjerte: Gamle/voksne hunde der får pludselige hvalpeflip - hopper, laver badutspring og er skøre:mrgreen: Den der mule:5up: Især når den maaaser sig ind i een eller bare let lander på een. Begejstrede/opmærksomme "wouwowuwuuuuuuu" - især når der bliver hylet igennem:klap: Den der meget specielle kontakt - og de øjeblikke - hvor man får en fornemmelse af helt at forstå sin hund - og den viser alle tegn på begejstring netop fordi man gør det og handler rigtigt på det:lun:

Tak for alle de dejlige kommentarer Håber dog ikke at Vita ikke fik skræmt nogle stakkels forbipasserende:engel: Om ikke andet så håber jeg ikke de blev sure, hvis de kunne høre en søster, som ikke rigtig prøvede at stoppe "ulven" men mere morede sig højlydt:genert:

Jeg eeeelsker, når Vita hyler. De her billeder er de eneste, hvor jeg har fanget hende i et hyl. Åbenbart afbrød jeg hende i noget allerførst - for se lige et blik jeg får:lol: [ATTACH]16189[/ATTACH] Men jeg er åbenbart tilstrækkelig stille for kort efter startet Vita igen [ATTACH]16190[/ATTACH] "Fik I mon den nede på stien?:hmm:" [ATTACH]16191[/ATTACH] "Hmmm... gad vide om de lige skal have et sidste vuvuvuvuuu med på vejen:hmm: Naaaarhhh... de er sgu nok gået videre... pokkers..." suk [ATTACH]16192[/ATTACH]

Sikke dygtig Karla er (det er vel tanken der tæller:mrgreen: og hun er da en god flagholder:klap:)

Jeps Et par minutter efter at billedet var taget lagde Vita sig om bag min kusine(hende man kan ane lige bag Vita) - måske var det bare for nemt:hmm:

"Hvis jeg nu slå en femmer - så kan jeg rykke direkte hertil":klap: [ATTACH]16146[/ATTACH]

Eeeelsker rejehop! Jeg troede også på at det kun hørte hvalpetiden til men der er vidst ingen begrænsninger.

Ååååårhhh:lun: Det er forbudt at poste billeder af nuttede boxere - forbudt! Jeg vil også ha'!:blink:

Spændende tråd:-) Jeg har ikke stemt noget - med mine forældres hund som eneste "offer" for mine opdragelsesmetoder har jeg dog forsøgt mig med meget. Jeg har altså ikke stemt, fordi der ikke er nogle af dem der lige rammer, det jeg gør/burde gøre:genert: Den der tiltaler mig mest er kammeratskab; men min hund er ikke min kammerat. Måske bliver jeg for bogstavelig her?? Nå... men den er min hund og jeg stræber efter en god relation til den. Men når jeg opdrager på den så er jeg ikke dens ven/kammerat, for jeg opdrager ikke på mine venner (særlig ofte ihvertfald:mrgreen:). Jeg tænker mig mere som en sær form for "mor"/eller måske bare som hundens ejer, som skal sætte sig ind i hundens mærkværdige verden og hjælpe den til at forstå min. Jeg forsøger at være rosende, vejledende og så være opmærksom i min opdragelse. Og så bruger jeg en gang imellem et "nej" - eller andet brok.

Tak:oops: Om ikke andet så dutter vi bare lidt til dig og tigger ganske diskret:mrgreen: Grøntsagerne, hvornår er det de skal i, i forhold til risene? Det er da helt forståeligt - der sker vel en del med sådan en opskrift - flere/andre detaljer, nye former for kød og grøntsager der kommer i osv.

Endnu et spørgsmål - skal der tilføjes mere kød til retten eller er der nok? (Som i kyllinge-versionen hvor man skal tilføje mere kylling/kød)

Tak for svaret - jeg sad her og trippede og fulgte med i din gøren og laden på HF:cool: Mente måske jeg kunne lokke et svar ud af dig:mrgreen: Det lyder da som en god ide at koge koteletterne først - dvs koge koteletterne, så koge ris og grønt i 45 minutter, skære koteletter ud og så i med dem?:blink:

Så nu sidder jeg og gør mig parat til at lave hjemmelavet men men men... Jeg har købt koteletter - en kæmpe pakke med 1.700 g i - og spørgsmålet går så på - når jeg nu vil gå frem efter opskriften, hvor mange gram koteletter skal jeg så proppe i? Forresten glæææder jeg mig til at lave det - Vita plejer at nyde det - undtagen ærterne, hvorfor denne portion bliver uden ærter:mrgreen:

:rolleyes:Her er én:cool: Jeg har forsøgt at lære Vita at knurre og allerhelst gø - når jeg spørger "Er du en faaarlig hund?" Idag var Vita så åbenbart topmotiveret - Vita havde fået mad og ville nu gerne have en godbid:blink: Det viste hun ved pænt at stille sig foran "hendes skab" og stirre på lågen:mrgreen: Så jeg tager en godbid og stiller mig - og siger "Er du en faaarlig hund?" For det meste plejer Vita "bare" at knurre, evt med et lille vuf. Idag kom hun dog med et flot højt VUF! Og selvtilliden var helt iorden - ingen tvivl om at Vita kunne stå inde for den præstation:lol: Højt løftet hale og poterne godt placeret stod hun der, fik så sin godbid som blev ædt på ingen tid:rolleyes: Og skal det siges at jeg kun blev en anelse forskrækket da jeg hørte det vuf:oops: Når man nu ikke lige er forberedt på et ægte VUF:5up:

Ja da - jeg skal da se en boxer for fuld udblæsning:blink: Hmm egentlig kan jeg jo godt forstå at ejerne synes det er svært. For en ung boxer - som ikke lige får nok motion og udfordringer:shock: Jeg husker svagt Vita som unghund og mindes lignende episoder - dog ikke konstant men ind imellem... Jeg tror egentlig kun jeg kan give mange af jer ret - "tre gange..." jeg nåede lige at tænke "nem..." og så tilføjede de lige "... om ugen" - og så kan jeg jo kun sige:Tjaaa - så må man vel også bare underholde sig selv. Trist at se den stakkels boxertæve, der skulle agere legekammerat. Mens ejerne stod og jublede sad jeg og sukkede:( Stakkels pige - ingen tvivl om at hun bare havde lyst til at smutte.

Det jeg opponerer lidt imod er om vi ved nok om hundes sprog til selv at bruge det - og så endda i en "alvorlig" situation. Er vi lige så sofistikerede som den sprogkyndige hund og husker alle de ting, der går forud for at brumme. Der kan jeg bedre bruge et "nej" eller lignende udtryk. Jeg ved simpelthen ikke nok om knurren til selv at bruge det - det kunne jo tænkes, at jeg kom til at overdrive helt vildt (i Vitas øjne). Og hvilken konsekvens har det:confused: En hund der bider fra sig, det er vel en hund der ikke har flere muligheder tilbage. Om vi "må" komme derud - jeg ville aldrig have lyst til at komme derud. Jeg ved, at jeg har været rigtig frustreret. Jeg ønsker ikke at være så frustreret. Selvfølgelig kan man komme derud, hvor man bider fra sig. Men hvor tit gør den psykisk og fysisk sunde hund det? Og hvis det er det, der gåes efter - så må vi vil som mennesker kunne opstille så mange situationer, der gør at vi næsten aldrig skal ud i og sige voldsomt fra (hvad det så indebærer). Hvad mener du med at "bide fra os"? Jeg tror ikke, at jeg er med på, hvad du mener? At vi siger voldsomt fra verbalt eller fysisk? Og i så fald hvordan?

Jeg ved altså ikke om jeg tror på at det er denne såkaldte brummen. For mig lyder det mere til at du her sætter en grænse - som du mener og holder fast ved. Og kan du da ikke sige "nej" eller "det er MIN" eller "stop" eller... Det handler vel også om at dine ved at du mener det. De har oplevelser med dig der viser dem - at du mener det du.... brummer:blink: Jeg kan f.eks. sige nej og så rager det Vita en papand - svaret er så nemt - jeg mente det ikke. Det var bare en "Marie vil helst ikke have at du... hoooov nu gør du det... eeeejjj... nååårhhh... nåmen så ok da". Og det er så hvad det være vil:oops: Andre gange går det ganske hurtigt - men alligevel med en hvis forsinket reaktionstid (som jo klart er min skyld - jeg har ikke lært hende at et nej altid betyder "stop det du gør"). Jeg tror altså ikke på at knurren er "bedre" end et nej - egentlig tror jeg bedre, at jeg kan lide et nej. Og hvorfor? PAS - jeg ved det ikke(men nu er klokken også mange - ja det er så lige undskyldningen:vinken:)

Der er vel som sådan ikke noget galt i det - men kan vi mennesker det? Og hvad er så de samme virkemidler? At du knurrer? At du siger nej? (Har lige et indre billede af en knurrende Priceman - uhhhhh:shock: *bævrebævre* Moaaaaarrrr:megaked:)