mariesvita

Uhhhh - hvordan er Vita:confused: Hun er min skrupskøre mullehoved:mrgreen: Siger det ikke bare det hele:rolleyes: Hun er en muler - altså sådan en der maser sin lille mule ind i en mens hun bliver nusset og sådan en der kommer til at lave kolbøtter i sin kurv, fordi hun er igang med at mule den. Hun veksler mellem de mest forsigtige slik til dem, hvor man må kæmpe for at få vejret bagefter. Hun er Danmarks bedste fnyser - og kan sende det mest tøsefornærmede "jeg er en stakkels misforstået hund" blik, jeg endnu har set:-D Hun forstår af princip ikke dem, der kommer ind og ikke hilser på hende - så hun gør sit yderste for at de opdager hende, på en diskret men vedholdende måde:cool: Hun er vel bare Vita - hverken mere eller mindre:blink:

Det var da en meget træt boxer så Godt nok går mine erfaringer jo på boxeres vagtsomme natur - men jeg vil også vove den påstand, at hunden vil trække meget på erfaring og reagere på de reaktioner/signaler "banditterne" sender. Hvis de taler sødt, så er vil mange hunde nok pænt invitere dem indenfor.

Nøj nogle fine billeder - sikke et overskud hos mødrene:lun: Hvalpene nyder sikkert bare at få en lille tår:blink: Dert minder mig om da Vita mødte en lille gravhund - den mente også at Vita måtte være dens moar. Vita tog det i stiv pote - men altså en blanding - boxer og gravhund:shock:

Ok tak for forklaringen:-) Hmm ja så er det jo lige at overveje hvad tossehunden kan:mrgreen: Og den med at skrive det ned i hånden er hermed noteret - ofte glemmer jeg hvad Vita kan:oops:

Når du foreslår at lave en aktivitet hver 5.-7. skridt, hvad kunne det så være? Jeg synes jo at det lyder som en fornuftig ide - som især giver mening fordi hunden jo så vil vælge ejer til - men jeg tror ikke helt jeg ville vide hvad jeg skulle tilbyde af sjove aktiviteter så ofte:blink:

Vita elsker mig da for det meste - tiltider er jeg dog temmelig svær at opdrage på. Al for selvstændig - og det til trods for sukken, give poten, kyssen, dutten og snakken:blink: Og tak:oops: sidder med helt røde kinder nu...

Tak:-D Jeg forsøger at skrive det, som det er. For der er vitterlig sket meget siden Vita lavede racer-ottetals-spurte-ture fra sofaen til mine forældres seng og tilbage, rundt om stuebordet, og op igen sofaen - og så kører vi lige turen igen, og lige en gang til:shock: Så var det, at vi alle var lidt opgivne:???: Så når Vita kigger på mig for at få lov til noget eller hjælp til noget - så ved jeg, at al min "dygtig piiige", gode godbidder og forståelse hjælper. Jeg kan ihvertfald sige, at Vita lever op til sit navn. Livlig, det er hun.

Tak:oops: Jamen, jeg skal også sige, at jeg øver mig dagligt - for 5½ år siden var hun altså ofte billigt til salg(og hvis du spørger Vita, så tror jeg, at hun også godt ville købes af en med større tålmodighed:oops:) Jeg vidste ikke, at når en unghund hopper rundt om en og logrer og gøer, så er den ikke fordi, at den er dum(eller jo lidt:mrgreen: - men det var så min skyld) eller vil noget frygteligt - den savner bare noget andet og mere, end det den lige får. Idag kan jeg blive helt i tvivl, om jeg skal have sådan en lille bukse-trævler og wanna-be-formel 1 hund:cool:

Nårh hvor er Dolph sød, der hvor han sidder op og sover:oops: Det kan heller ikke være nemt at skulle være med mor i sommerhus:mrgreen: Sikke en dejlig tur I har haft - det lader da til at alle tre hundebasser har haft det dejligt sammen.

Det er ikke nemt at skulle lære at svømme. Hvor er Noomi bare sød:-D

Når jeg nu har fået "Cesar's way" fortalt, har jeg tænkt over hvad Vita "fortæller" mig via sit blik og hvordan jeg idag pligtskyldig forsøger at reagere. Om det så er manglende "søster"evner, som jeg dermed udviser; det overlever jeg nok. Jeg har længe tænkt, at det er dejligt, når Vita er opmærksom på mig. Og det er det da stadig ingen tvivl om det. Men det er absolut også omvendt! Det er dejligt og afgørende, når/at jeg er opmærksom på Vita - og at jeg evner at rette min opmærksomhed positivt mod hende og hendes signaler. Vita viser(for det meste - hvis det ikke er FOR åbenbart:-P) alle tegn på glæde, når jeg reagerer på hendes spørgende blik. Det er først de seneste år, at jeg i den grad lader Vita fortælle mig, hvad det er hun vil. Tidligere har jeg nok ikke set det på samme måde som jeg gør idag. Det, der blik, der farer fra mig hen til det ønskede. Når hun kigger på: - døren, for at vise at hun gerne vil ud (eller SKAL ud...) - godbidsskabet, for at vise ... ja - leo'en, der er trillet væk og som jeg må redde ud til hende - søen, som hun gerne vil bade i, og egentlig bare kunne løbe hen og springe i, men dog vælger hun at spørge:oops: (og da hun begejstret springer afsted da jeg siger ja:-) ) - min seng, når hun vil vide om det nu passer, at hun må ligge der - hendes elskede kost, og det lille ivrige hop, som hun laver, når jeg ligner en, der gerne vil lege "dræb kosten" - mig, når hun vil lege mere eller vide, hvad vi nu skal Selv min far kan lære det, selvom han kan have brug for lidt større hints. I søndags kom han grinende ind og sagde, at jeg lige skulle komme ud og se Vita. Vita sad midt i bedet, hvor der var sol, og så ganske misforstået ud. Som om en havde glemt noget meget vigtigt, som der ellers blev taget højde for... Et tæppe, det var hvad der manglede - og min far gik hele vejen om i haven og hentede tæppet, og tilbage til forhaven og lagde det pænt på sin plads. Behøver jeg at sige, at tæppet blev modtaget med ophøjet ro fra Vitas side. Det kan være krævende at være hund, og så se sine behov blive fuldstændig overset - selv de mest åbenbare.

Den lyder spændende - det må være den eneste bog, som jeg kender til, der tager det emne op. Interessant især når det er så vigtigt for rigtig mange hunde og hundeejere - og næsten uundgåeligt lidt problematisk. Jeg har ikke pt penge til bogindkøb, så jeg glæder mig til referatet:-D;-)

Hvor går han glip af mange ting ham Cesar. Jeg bekræftes atter i min opfattelse af at Cesar ingen rigtig viden har. Hvor må det være trist at være hund hos ham og opleve at (næsten) alle ens signaler og behov misforståes. Jeg ville altså blive temmelig knotten hvis Cesar kom og prikkede til mig:shock: Og så kan Cesar gå sin vej - jeg tager en anden:blink:

Tak:banan: Dem glæder jeg mig til at læse - især den om stress.

Jeg mangler i øjeblikket inspiration til (nye) hundebøger om: - stress - hundeleg eller hundemøder (når hunde leger sammen/mødes) - smerters betydning for hundens trivsel - boxere:mrgreen: - hundes signaler/sprog (andre end Turid Rugaas, som jeg har i forvejen) Kender I til nogle bøger, der omhandler noget af dette så bare skriv løs:-D Andre spændende forslag modtages også meget gerne:-)

For seks år siden - da der kom en lille buksebidende, fjollet, skør lille pelsklump ind i mit liv - gik jeg, som jeg plejer, på biblioteket efter gode bøger. Jeg har været igennem riiigtig mange - og det har været medvikrende til at jeg idag ved at der findes mange måder at håndtere ting på. Jeg har lige slæbt mit lille bibliotek herhen til computeren - mange bøger låner jeg dog så mange gange at det nærmer sig det pinlige - mener egentlig mit bibliotek bør forære mig dem:mrgreen: Nåh men: Turid Rugaas: På talefod med hunden - meget fin bog, men nu leder jeg efter en bog med mere information om hundesprog Christina Sondermann: Leg med din hund - har mange sjove bud på en masse forskellige lege Irene H. Jarnved: Hunden i hverdagen - god, med maaange oplysninger i (så mange at jeg har highlightet det for at huske det) Dansk Kennel Klub: Boxer - skal man vel have, som en boxers "søster":blink: Anders Hallgren: Opslagsbog i hundepsykologi - en af mine ældste hundebøger og super opslagsbog Karen Prior: Klikkertræning af hunde - ok bog om klikkertræning - tjaaa... Lone Greva: Familiehunden - min yndlingsbog:-) Christina Bruun: Hundeliv og hverdagstræning - også ganske glimrende, næsten på højde med Lone Grevas, synes jeg Så har jeg min "yndlingsbog" - en mappe, hvor jeg sætter gode artikler i, gode opskrifter, gode ideer til lege og øvelser, gode råd - ja, alt godt (Faktisk tror jeg, at jeg har et bud på en ny hundebog her.... problemet er bare, at det ikke rigtig er mig, der har skrevet det... Så nogen, herinde:cool:, må se at få udgivet sin bog:-D) Jeg glemte helt at sige, at jeg forsøger at læse bøgerne kritisk. Jeg har da skiftet yndlingsbøger ud med tiden og erstattet dem med andre. Jeg har nogle få bøger, hvor det meste er noget jeg bruger eller har lyst til at bruge. Alligevel mangler jeg bøger, der går mere bag hundens reaktion - som giver mig flere forslag til, hvordan jeg kan være den mest spændende hundeejer. Men det var lidt uden for trådens emne - sorry:-)

Ja:-) Ja, det kan jeg heller ikke hitte ud af. Jeg kan kun se hvornår Vita har det bedst - og det er tydeligt for mig, hvor meget kød og hvilket kød Vita trives bedst på. Ja dem vil jeg også se nærmere på - så mine forældre får ulighed for at veksle. Det vil de nemlig meget gerne og det tror jeg også er bedre end konstant at få det samme. Jeg tror også kun min mor og jeg er lidt uenig mht til mængderne af kød og måden at fodre på - men ekstra kød skal der til:mums: Ellers ville det blive for kedeligt:mrgreen:

Hmmmm.... Jeg har lige været inde på den adresse, som du linker til Anne-marie. Jeg gik jo straks ind på Eaglepack til store racer, som Vita får. Her anbefaler de faktisk at man tilsætter kød selv, da de mener at indholdet af kød er for lavt. Godt at min mor så mener at det er en selvfølge at tilføje kød til Vitas foder. Det er en spændende tråd - jeg er i stadige overvejelser omkring hvilke fodermærker Vita/vi kan skifte imellem.

Hej Janni. Det er dælme længe siden du sidst har været rigtigt "på". Dejligt at se dig her:) Jeg vil også rigtig gerne høre dig fortælle endnu mere om hvordan du socialiserer dine små pelsklumper. Så fortæl endelig løs:blink: Der er noget der siger mig at det er sådan en opdrætter som dig jeg skal kigge efter - om mange, mange, mange år og med en lidt tykkere pengepung:oops: (skynder mig at proppe avispapir i min pengepung ) Velkommen tilbage til alle freaks'ne:mrgreen:

Jooo:blink: Jeg kunne godt tænke mig at se DKKs initiativ - de har et med at lære børn at omgås hunde. Du har så meget ret - børn eller det vil sige alle mennesker bør lære at spørge om lov før de hilser på en hund. Jeg har tænkt tanken i forhold til de børn jeg engang skal ud til som forhåbentlig bliver vuggestuebørn. For som oftest er det jo netop børn det går ud over når det kommer til hundebid, som du selv er inde på. Og jeg forstår godt hunde der reagerer negativt på børn der stirrer på hunden, prikker den i øjnene, hyler vildt når den nærmer sig eller løber direkte hen til den. Pt øver jeg mig på mine niecer og kusiner og andre "stakler":mrgreen: Jeg prøver også at lære dem at der er forskel på hunde. Nogle hunde synes XXX er rart - det gør Vita ikke/også. Jeg håber at lære børn at have respekt for hunde og at opføre sig korrekt når de omgåes hunde. Ikke hyle op og bene afsted. Jeg tror også at Vita har haft det nemmere når det kommer til hende og børn. Dels har hun mødt mange børn fra hun var helt lille: min lillebror var dengang 8 år, min ene niece er Vita "vokset op med" da de er lige gamle og min anden niece er kommet til hen ad vejen, mine kusiner har hun tit mødt (de er idag, to på, 10 år og, en på, 13 år) og så er der alle de legekammerater der er kommet rendende. Ikke at det gør det i sig selv for det kræver også at man er på stikkerne. Giver hunden noget fornuftigt at foretage sig og lærer børnene hvad man skal/kan sige og gøre i forhold til hunden. Sidst Vita var sammen med tre små tøser, to 3-årige og en 6-årig, lå Vita på sit tæppe med benene i vejret og mulede rundt og pigerne sad forsigtigt og aede hende. De stod tit hende ved mig, sad på skødet af mig og aede Vita. Og så grinede vi lidt af Vita der er "fjollet":)

Hæhæ Vita hun ånder tungt ud, fnyser, dutter, snakker, tripper - listen er efterhånden alenlang:lol: Min mormor bliver altid så forskrækket, når Vita lige går forbi og dutter hende. Min mormor ser dårligt og et sådan "hej" ud af ingenting er lidt vildt. Det er ikke altid Vita vil noget videre med sit dutten andet end lige kontakten men oftest så stiller Vita sig med bagdelen til, hvis min mormor altså gider ae hende.

Nå men så svarer jeg lige på mine spørgsmål:blink: Det er meget forskelligt hvordan jeg har det med når folk hilser/gerne vil hilse på Vita. Idag var der en teenage-fyr, der kastede sig over Vita. Bare rolig han ville bare hilse på hende:p Men han var så overgearet:neutral: Og så er Vita jo over viiiildt begejstret - altså kort sagt bare vild:rolleyes: Og så siger han at han selv har hund - og så er det jeg tænker - Ja... og... Egentlig har jeg det nemmere når det er mindre børn - så kan jeg bedre, føler jeg, lige guide dem lidt så Vita ikke tromler afsted. Nå men vi mødte også et forældrepar der kom trillende med deres lille pige i klapvogn. Den lille pige sad og pludrede lystigt i sin klapvogn og sad og pegede ivrigt på Vita. Der fik Vita lov til at komme hen og hilse på pigen - og give hende nogle slik på hænderne og et enkelt i ansigtet:shock: Men hun synes det var så fornøjeligt den lille pige og hvinede af begejstring og heldigvis var forældrene så tilpas rolige(og mig) at Vita fulgte (t)roligt med klapvognen. Jeg plejer at lade børn gemme Vitas legetøj. Det er all time favoritten her. De yngste tror så de skal hjælpe Vita med at finde det men hvad pokker:mrgreen: Tit kan jeg høre at børn, der har været omkring Vita og jeg en del, bruger mine ord: "Døøøgtiii", "Dyyygti pige", "JA"(siges meget overenergisk:mrgreen:) - og det kan være meget afslørende at have sådan et lille ekko rendende rundt. Heldigvis tror jeg, at min nieces udtryk, når hun kalder på Vita, "hund hund", (Mere præcist kan det selvfølgelig heller ikke være vel:blink: ) er ved at være gået i glemmebogen (heldigvis er hun dog gået helt væk fra at betegne Vita som "løøuuu" - som hun i lang tid sagde med dyb stemmeføring mens hun så meeeget alvorlig ud:shock:) Så har jeg brugt og bruger stadig meget tid på at fortælle børn om hvor Vita godt kan lide at blive aet. Hvad der er hvad på Vita - uhhh der er mange spørgsmål fra sådanne nogle børn:???: Sidst spurgte min fætters lille pige hvor Vitas hjerte sad:confused: "Cirka der" sagde jeg og pegede lidt ubestemt på Vita:oops: Det sjove eller rettere sagt dejlige er når børnene formidler det jeg lærer dem videre til deres forældre. Det er altså godt. Nogle gange er det så sødt med de små børn hvor jeg kommer til at sige "det der det kan Vita ikke så godt lide", hvis de laver noget der ikke lige er så rart. Så spærrer de øjnene op og ser vildt bekymrede ud. Så skynder jeg mig at sige "Men Vita kan godt lide hvis du ...." og viser så stille hvad det er jeg mener. Så lyyyser den lille op igen og forsøger at gøre lige det og når jeg så smiler og siger "Ja det kan Vita godt lide. Se Vita, hun.... Åh, det er dejligt. Hvor er det godt at du gør det. Det kan Vita meeeget bedre lide" - så er den lille bare så stolt og ser for det meste meget hengivent på Vita og siger gerne "Dyygtiii":oops: (Hvor den lille absolut er lige så dyyyygtiii som Vita:))

Jeg synes den med at målet helliger midlet er den jeg hører oftest. At det er ok for ellers... Der er det så jeg tænker om man virkelig så forstår hvad målet så indebærer? Hvad det kommer til at betyde for hunden at den er blevet skræmt så meget at den nu ikke tør reagere. Før i tiden kunne jeg irriteres over hunde der gøede - men nu har jeg det nærmere såden. Gudskelov at de siger noget - at de tør sige noget. Hellere have en hund der reagerer ved f.eks. at gø af fyrværkeriet end at hunden nærmest forsvinder ind i sig selv af bar angst.

"IIIIIHHHHH en hund" - barnet okser afsted mod hunden, svinger med armene og griner begejstret "Auuuuu - neeeeeej" - den lille hvalp jagter barnets bukseben og barnet løber afsted og hyler og skriger. "Nååårh en sød hund du har, må jeg godt sige hej til den?" Alle udsagn er baseret på virkelige hændelser:mrgreen: Jeg synes det er enormt spændende og ikke mindst vigtigt at overveje hvordan mødet mellem hunde og børn foregår. Vita har efterhånden mødt en masse børn - ikke alle er lige HUNDEvenlige. Hvilke tanker og oplevelser gør du dig i forhold til når din hund møder eller er sammen med et barn? Må børn hilse på din hund? Må de lege med den - hvad må de lege? Hvilke lege er bedst? Hvordan passer du bedst på din hund? Har du lært de børn din hund ser mest nogle vigtige huskeregler?

JA! - altså til om det ville kunne samle tilhørere! (om ikke andre så mig:mrgreen:) Selvom det er meget det samme vi ser, så synes jeg stadig det kunne være spændende (eller måske nærmere lærerigt, spændende lyder lidt for... positivt) at lære mere om hundes signaler og hvordan vi mennesker kan komme til at overskride hundens grænser. Måske ved også at vise en hund der bliver forstået - eller hvor samværet er knap så problematisk. Lidt trin for trin undervisning i hundes signaler:) Måske undervisning i hvad vi skal tænke på i dagligdagen når vi er sammen med vores hund - og ja - som du kan se synes jeg det er voldsomt interessant. Så JA selvfølgelig går det - selvfølgelig kan du holde det - og så er det SÅ aktuelt. For jeg gider ikke se på råbende - wannabe - Millan'er. Jeg vil se hviskende ninjaer:blink: