Hop til indhold

Hewlett

Members
  • Antal indlæg

    5.174
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Hewlett

  1. Ikke helt det samme, men Mollie sutter på deres legetøj. Altså sutter som i at det nærmest bliver helt gennemblødt. Hun kan også finde på at lægge sig til at sove med det i munden, mens hun ligger og skubber lidt til det med forpoterne (faktisk ligner det lidt at hun dier). Hun har generelt en lidt sær adfærd når hun leger med legetøj - er ekstremt dæmpende hvis man snakker til hende, selv med meget lys stemme. Leger helst alene med det, men er tilgengæld også god til det (ligner lidt en kat ) Først her de sidste 3 mdrs tid er hun begyndt at komme hen og præsentere hvad hun har, sikkert fordi hun har erfaret at hun får det igen. Hun deler ikke sit legetøj med Ninja når hun først har "sat sig på det" og har haft lidt ressourceforsvar i denne forbindelse, hvilket fik os til at gemme legetøjet væk og kun finde det frem når de var under opsyn - hvilket så bare resulterede i at hun hentede og samlede alt legetøjet omkring hende, når de fik lov til at gå i legetøjskurven. For ca. en måned siden gjorde vi så legetøjskurven "fri for alle" og lige de første par dage lavede Mollie ikke andet. Men nu kan legetøjet ligge fremme uden skyggen af ressourceforsvar, tror det har hjulpet hende at vide at der altid er adgang til det. Men hun bærer også meget rundt på det. Ind i sengen, ud på altanen, ind i sengen igen. Så ligger det i gangen, så ligger det i køkkenet og så bærer Mollie lidt rundt på det igen. Men Mollies forhistorie er ikke sådan vildt kendt, altså vi er jo hendes 4. hjem (hvis vi tæller opdrætter med). Om hun er taget fra for tidligt ved jeg ikke, men jeg ved at hende forrige ejer har haft den første "rigtige" ejer mistænkt for at have haft hende i en løbegård med andre hunde en stor del af tiden. Mollie var tiltænkt sønnen i dette hjem, men han havde mere travlt med andre ting, så måske Mollies menneskelige kontakt er blevet forsømt i den første tid ? Hun var heller ikke ordentligt renlig da forrige ejer modtog hende, hvilket jeg finder sært i en alder af 8-9 mdr. Men Mollies bæren og ageren rundt og omkring legetøj ser jeg helt klart som en form for tryghed. Der er noget velkendt ved at have noget i munden og det er måske det som har udviklet sig hos Joppe? Hvis han så samtidig får positiv opmærksomhed (hehe, måske lige med undtagelse af forsøget på at fodre dig ) er sandsynligheden for at han gør det igen vel også større, tænker jeg
  2. Hvorfor skriver du "I", når der kun er én som skriver 3 timer ? Jeg forholder mig stadig til den ene timer du startede med at skrive. Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme at jeg ikke aner hvor mange meter solen rykker sig på 1 time. Har jeg regnet forkert og bilen står halvt i skygge/halvt i sol - ja så er situationen måske allerede ret alvorlig for hunden. Jeg forstår ikke hvordan du kan sammenligne en bil med en lejlighed/et værelse/et hus. Luftcirkulationen er helt anderledes i større rum med bedre plads og højere til loftet. I en lejlighed/hus er der som oftest også mulighed for at lave gennemtræk, det er der ikke altid i en bil. Biler er lavet af metal og holder på varmen, det kan ikke siges at være gældende i samme grad i f.eks. et murstensbyggeri. Ligeledes skriver du at du har testet temperaturen i bilen ved 28 grader - en enkelt gang, går jeg ud fra ? Du kan jo ikke bare generalisere, der er mange faktorer der spiller ind på den reelle varme, f.eks. luftfugtigheden. Ville du heller ikke have haft problemer med at lade dine hunde sidde i bilen 1 time i de sindsygt lumre dage vi havde her i sommers ?
  3. Det handler også meget om vind. Vinden køler og det gør den altså ikke inde i bilen. Og så kan det godt være at du har parkeret bilen i skyggen, men solen flytter sig jo altså også.
  4. Jeg håber jeg misforstår dig, for lige nu læser jeg det som at du mener at det kan være det samme om hunden er med på tur i sol eller sidder i en bil ? Se evt. denne:
  5. Nej, loven forbyder som udgangspunkt ikke kæle -og servicehunde i restauranter. Det er noget restauranterne selv må tage stilling til. Pas Det er vel i ligeså stor grad et spørgsmål om ens personlige holdning. Større butikskæder ønsker som hovedregel ikke dyr indenfor i butikken, mens en lille privatejet biks måske ligefrem synes det er hyggeligt med hundebesøg? Jamen de resterende 300 dage om året må man jo så lade hunden blive hjemme? Det er vel ikke anderledes end at man skal ud for at handle? Jeg kan ikke se hvordan det kan blive restauranternes problem at folk vælger at anskaffe sig dyr (og det ved jeg godt at du ikke siger det er). Har diskuteret emnet før på et andet forum, hvor folk næsten kunne blive sure på restauranten fordi Fido ikke måtte komme med indenfor... Dét stiller jeg mig uforstående overfor.
  6. Men det er jo ikke at forbyde noget som helst, ved at lade det være op til restauranter selv, om de accepterer at hunde må komme med ind og "spise" ? Jeg forstår ikke at folk ligefrem kan undre sig over at de fleste spisesteder ikke ønsker at have hunde indendørs. Jeg forstår sagtens at folk synes det er hyggeligt at have hunden med ud at spise, men så må de vel også acceptere at det bliver ved et udendørs bord de fleste spisesteder.
  7. Jamen jeg forstår ikke - gør det det så mere okay at bringe flere bakterier med ind på restauranten ? Herhjemme finder vi oftere hundehår i maden, end menneskehår. Heldigvis er det fra vores egne hunde, vi har nogenlunde styr på hvor de har været henne, men ellers synes jeg ikke det er særligt lækkert, nej. Havde vi Mollie med i hendes fældningsperiode, ja - så kunne der sagtens ligge store totter hår når vi forlader restauranten igen. ----------- Jeg gider ærligt talt ikke sidde og spise i lugten til f.eks. våd hund, hvis det regner udenfor. Ligeledes gider jeg heller ikke lugte til Fru Olsens gamle hund, som ikke har set et bad i flere år. En familie som kommer med en hund direkte fra skoven, hvor den har fundet noget lækkert at rulle sig i, nej tak Fordi nogle hunde er opdraget og kan finde ud af at ligge roligt under et bord, så ville der også være tilfælde hvor hunden farer op, gør, ryster sig, lægger sig på gulvet så tjenerne nærmest må springe over den. Så må man kalde mig snobbet, indspist o.lign., men det er min holdning, jeg forstår ikke hvorfor man skal have hunden med ind på restauranten.
  8. Hundehår ligger ikke bare på gulvet. De kan hvirvle rundt i luften, sætte sig på tøj, samle sig i kroge som større hårbolde osv. I forhold til alt muligt andet der foregår i en restaurant, hvad tænker du på her ? Der foregår formentligt også nogle uhygiejniske aktiviteter i de danske supermarkeder, derfor er det da stadig uhygiejnisk at tage sin hund med ind at handle. Se evt. mit svar til Ascha. Tjah, det er det vel egentlig også i en eller andet grad. Nu er forskellen bare at du er hjemme i dit eget køkken og laver mad til dig selv eller nogle gæster som du formentligt kender godt. De kan måske leve med at de finder et hundehår i maden, fordi de kender dig og din hund.
  9. Min personlige holdning er at hunde ikke har noget at gøre på en restaurant. Jeg synes det er uhygiejnisk og kan egentlig godt forstå, at mange restauranter (i Danmark) ikke ønsker dem indenfor.
  10. Har I observeret at han er længe om at tisse/tisser mange små tåre (kan være lidt tricky) eller at det virker besværligt for ham ? Bare for helt at udelukke at hans adfærd kan skyldes urinvejsinfektion og at han faktisk vil ud, fordi han skal tisse - men så ikke kan pga. smerter når han så er ude.
  11. Ååååh Ulla :ae: Det lyder som om at Molly har haft et helt og aldeles fantastisk hundeliv hos dig Du virker så rolig og afklaret, men det er måske bare på skrift. Uanset er jeg sikker på at Molly blev mæt af dage og at hun fik en værdig afsked med denne verden EDIT: Kommer sådan til at tænke på denne; "Dogs' lives are too short. Their only fault, really." -- Agnes Sligh Turnbull
  12. Må ikke give karme, så du får den bare her i stedet: Du ser skidegodt ud ! :5up: :slem:
  13. Hewlett

    Bobos slankekur

    Det er da en vildt god idé! Så ved folk at det er dér der skal tages fra samt foderration + godbidder kan gives i løbet af dagen og evt. med små indlagte træningspas. Therese, jeg ville også være blevet sindsygt frustreret hvis folk var blevet ved med at fodre på Ninja dengang hun var i gang med sit vægttab, det er bare ikke iorden! Og da slet ikke når du lige har siddet og sagt at Bobo ikke skal have småkager, virkelig respektløst Kunne det måske hjælpe simpelthen at fjerne Bobo fra situationen, når folk bliver lige lovligt gavmilde ? Ganske enkelt rejse dig roligt, lede Bobo væk/hen på sit tæppe mens du højt (mere til gæsterne end egentlig til Bobo) siger "Der er ikke noget til dig her". Altså sådan komme med kraftige hentydninger til at det bare ikke kommer til at ske ? Sidder de decideret og kalder på ham kan du måske bede dem lade være, og så igen guide Bobo tilbage på tæppet. Og i øvrigt gentage indtil Bobo lærer at der ikke falder noget af ? Tænker at folk giver Bobo mad/kager fordi han tigger ?
  14. Fedt :) Det var da ihvertfald så lidt!

  15. Mollie skider 2-3 gange om dagen alt afhængigt af hvor aktiv hun har været. Ninja skider 1-2 gange om dagen. Dengang vi fodrede med Olivers var hun oppe på 6 gange, så det foder røg hun hurtigt af igen. De bliver fodret med hver deres mærke.
  16. Hewlett

    Bobos slankekur

    Jeg mener at huske at han fik bugspytkirtelbetændelse :hmm:
  17. I stedet for at løfte hende op, kan det være en god idé ligeså langsomt at træne hende i indkald. Et godt indlært indkald virker også når hunden leger og det er måske ikke helt ligeså nemt at løfte hende væk fra legen når hun er en voksen hund
  18. Jeg har det lige omvendt Med undtagelse af en Elizabeth Arden mascara som giver de flotteste vipper, så foretrækker jeg faktisk de billigere mærker. Måske mine vipper bare er meget taknemmelige, for jeg kan sjældent se forskel på en mascara til 2-300kr eller én til 70kr. Til gengæld har jeg erfaret at de tit propper parfume i de dyre mærkers mascara......for ens vipper skal jo dufte godt!
  19. Ej ... Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige. Det virker helt åndssvagt
  20. Okay, jeg ville så gå langt udenom de metoder som den adfærdsbehandler foreslår dig. Men det er selvfølgelig også bare min mening. Det lyder helt hen i vejret at en hund skulle føle sig som lederen, fordi den triller en bold rundt, som du har givet den, med foderpiller i. Til gengæld er det et rigtigt godt aktiveringsmiddel til at trætte hende og i øvrigt sundt at lade hende "arbejde" for føden. I kan også sprede hendes foder ud over et lidt mindre stykke græsområde, hvor hun så skal snuse sig frem til dem. Det kan godt tage lidt træning, men bliver hun god til det kan det område så gøres større Angående gøen når der kommer gæster kan du evt. prøve med denne fremgangsmåde: En video mere:
  21. Du skriver at hun var meget nervøs da hun kom til jer. Hvordan var forholdene det sted I hentede Nala fra ? Var I startet op på alene-hjemme træningen, da din kæreste startede job og du begyndte at gå fra hende når du skulle ud med skraldet osv. ? Enten har I misforstået, eller også er det noget fis det adfærdsbehandleren har sagt med at I skal træne hende i ikke at være lederen af flokken. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil hunden aldrig betragte sine mennesker som sine artsfæller og det er vist efterhånden almindeligt kendt at der ikke eksisterer hierarki mellem hunde og mennesker. Det som adfærdsbehandleren måske har ment er, at hun har brug for nogle faste rammer og noget struktur i hverdagen. En hund som aldrig bliver guidet i hvad den må og ikke må, kan måske meget nemt komme til at blive lidt usikker på hvad der egentlig forventes af den. At den ikke må komme i visse møbler er helt fint, det er et valg I skal tage. Det kan formentligt være en fordel at nægte hende adgang i møblerne, som et led i alene-hjemme træningen. Altså at hun simpelten skal lære ikke at være tæt på jer hele tiden. Hvis hun kan finde ud af at gå over i sin kurv og ligge for sig selv, mens I f.eks. ser fjernsyn eller andet, så øv det i korte sekvenser af gangen, og langsomt øg tiden. Altså at hun bare skal være "for sig selv" uden at I kæler, nusser og snakker til hende (søger hun jeres opmærksomhed, kan I roligt men bestemt bede hende om at gå tilbage og lægge sig - husk at rose når hun gør det I beder hende om!). Små ting som at lukke døre i hjemmet eller toiletdøren når I tisser eller er i bad kan også give alene-hjemme træningen et skub i den rigtige retning. Hun skal simpelthen lære at der ikke sker noget farligt når hun ikke kan se/høre jer, samt at I ikke forlader hende men altid kommer igen. Hvis hun ER en "velcrohund" som bare skal være ved jer hele tiden, så træn det i små sekvenser af gangen, 20sekunder.- 1min.- 3min.- 5min.- 10.- osv. I skal endelig ikke begynde at ignorere hende eller isolere jer fra hende hele timer, det hele skal tages i små skridt. Det er rigtig synd at I har måtte opgive hvalpetræningen. Kunne det ikke være en idé at begynde at træne med hende derhjemme, hvor der ikke er ligeså mange distraheringer? Prioriter evt. at træne kontaktøvelser, altså hvor hun skal tilbyde øjenkontakt for at få godbidden. Hvis I får lagt en god bund for kontaktøvelser derhjemme, kan I langsomt rykke udenfor hvor det kræver lidt mere fokus og på den måde vænne hende til at kontakt udendørs også udløser lækre godbidder og at I bare er vildt sjove og spændende at være sammen med. Senere kan I måske forsøge jer med at træne på hold igen. I vil opleve at en hund som bliver stimuleret mentalt bliver træt på en helt anden måde, end hvis den f.eks. har løbet rundt i 30min. Det bedste tidspunkt er ligeledes at træne alene-hjemme når hunden er træt (allerhelst mentalt træt). Så vil den med større sandsynlighed kunne falde til ro selvom I er gået fra den. Hav gerne en radio tændt med noget roligt musik, det kan have en effekt. Evt. fyld et marvben eller en kong op med frossen leverpostej eller andet lækkert, som hun kan hygge sig med det første stykke tid efter I er gået. En anden herinde har også præsenteret os for "legetøjskassen" En kasse fyldt med paprør, legetøj, viskestykker med knuder på, strømper osv. hvor der er gemt lækre godbidder. Det er så meningen at hunden skal bruge tid på at finde de her godbidder i kassen, og det kan sagtens tage noget tid. Alt det ovenstående er bare nogle tanker jeg lige har gjort mig, og de ting jeg nok selv ville fokusere på hvis jeg stod med samme problem. Det kan sagtens være at andre har nogle anderledes bud på hvad der kunne hjælpe. Sidst men ikke mindst vil jeg lige sige: I forbindelse med alene-hjemme, når I rigtig går i gang med at træne det, så er det bare virkelig vigtigt at I når at komme tilbage før hun bliver urolig og begynder at "kalde" på jer. Jeg ved at det kan trække tænder ud og at det kan være svært at få det hele til at gå op med arbejde, studie osv. Men jeg krydser fingre for at Nala hurtigt forstår at det ikke er jordens undergang når I går ud af døren. Og lige det allersidste : At lære Nala at gå hen på sin plads/kurv kan også være praktisk i forhold til når I får gæster. Lær hende (og gæsterne) at der ikke bliver hilst før hun er HELT rolig og i øvrigt bliver inviteret hen for at sige hej. Det kan tage toppen af ophidselsen/begejstringen over at modtage gæster, når hun forstår at hun må vente med at hilse til hun er rolig. (og så smid det halsbånd ud, det lyder ikke til at det virker og det er ikke sikkert at hun forstår at gø/knurren = sprøjt med citronvand).
  22. Nåå lille pus - men dejligt at det ikke var mere alvorligt Men ja, hun har helt sikkert haft smerter (ligesom når vi mennesker har blærebetændelse) så virkelig godt at du tog så hurtigt til dyrlægen !
  23. Hvor er det bare en kedelig situation at stå i, jeg kan godt forstå at det ikke er sjovt at skulle finde nyt hjem til sin elskede hund Jeg håber ikke du tager det ilde op, men i mine ører kunne det lyde som en hund der har ondt et sted. Det er næsten et klart tegn, når hunden fra den ene dag til den anden ændrer "personlighed" og bliver mere udfarende eller bider. De er gode til at skjule at de har ondt, men et barn kan være en stor omvæltning og har hunden smerter, kan sådan en omvæltning godt gøre det mere synligt, på grund af manglende overskud til håndtering af nye situationer.
  24. Altså ligger hun i søen af tis ? Hvis det er tilfældet ville jeg nok i første omgang få undersøgt hende for urinvejsinfektion/blærebetændelse/krystaller i urinen. Er hun helt rask, er den bedste løsning nok at sætte vækkeuret midt på natten, og gå ud med hende så hun kan tisse. Det er meget normalt at hvalpe ikke kan holde sig i 6-8 timer selvom de sover.
  25. Hewlett

    Alene med hvalpen

    Men kan det ikke også være en form for træning, netop at lære hunden at den ikke får noget ud af at bide i mennesket som ligger og "sover", når den gerne vil have at der skal ske noget ? Det er jo slet ikke sikkert at det er træning hvalpen behøver på det her tidspunkt. Den kan nemt være blevet kørt op på morgenturen/mangle en beroligende afslutning på morgenturens indtryk og det kan så komme til udtryk ved at det første det bedste skal tygges i.
×
×
  • Tilføj...