luciente

Hø - jeg læste det som "tager jeg kikkerten frem" og det satte lige gang i mange forskellige billeder:cool:

P.S Det kunne aldrig falde mig ind at købe en DKK-hvalp uden at kigge opdrætter grundigt efter i sømmene. Som andre i denne tråd har skrevet: tavlen er ikke en garanti for så meget, men jeg vil gerne opmuntre de seriøse opdrættere (Læs: prioritering af fysisk og psykisk sundhed), ved at betale mere for deres hvalpe.

Jeg køber DKK hvalpe, fordi det nu engang er DKK der er, som stor stambogsførende organisation, og jeg synes det er enormt vigtigt at vi arbejder med omsorg og omtanke i vores avl. Jeg ville dog ønske at der var langt mere fokus på sundhed og god psyke.

Undskyld Bente, men efter første linje, fatter jeg ikke en bjælde:confused: Men det er nok ikke så vigtigt.

Ret interessant at der indenfor et bestemt geografisk område er enighed om kastraktion af hunde. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er det der bliver diskuteret, men har du aldrig hørt om folk der har intakte hanhunde sammen, uden problemer?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at min dyrlæge brænder for dyr, og jeg har stor respekt for det han kan, men det han siger om hunde-adfærd er som at høre en træner i 1980.

På mit hold har vi et par meget ambitiøse folk og et par stykker der hygger sig med at lave noget med deres hund. Det kan fint fungere sammen og jeg synes de er gode til at rose hinanden for små og store fremskridt. Vi presser de dygtigste og på et tidspunkt skal de på hver deres hold, men med et lille hold kan man sagtens lave differentieret undervisning.

Jeg tror at det kan have lidt at gøre med at vi signalerer "sådan gør vi her", når vi får kaffe og kage bagefter, men også at der er et fagligt indhold når vi hygger. Naturligvis skal folk nogen gange gå tidligt. Men, det betyder helt sikkert også noget at kursisterne har max. 20 km. hjem, på vores hold.

Det lyder rigtig meget som hos os. Og vi har da også et godt miljø, folk trives fint ude hos os - men der er bare ikke rigtig det der med kaffedrikning og hygge efter træning. Vi prøver at arrangere fællesafslutninger og for-sjov-stævner, prøver at hive folk med til stævner, og hvad vi nu kan finde på for at få lidt gang i "fælles-aktiviteterne", men det er sq svært... Tror virkelig det sidste skub må komme fra kursisterne selv, hvis bare faciliteterne/mulighederne er der... Ja, men jeg mener også at man nogen gange er heldig og får et hold der fungerer fint sammen.

Jeg kan jo kun tale ud fra de hold som min søde makker og jeg har haft, men her kommer det, efter bedste evne: Om afdelingen: Vi er enige om de store linier i træningsmetoder i afdelingen, men detaljerne bestemmer trænerne selv. Trænerne er elever på hinandens hold og stjæler ideer med arme og ben:-D Når vi overdrager kursister til et andet hold, har vi en snak om kursistens stærke og svage sider og om hvilke træningsmetoder der er brugt. Trænerne respekterer hinandens forskellige talenter. Om vores hold: Vi er velforberedte hver gang (fordi vi er lidt langsomme:lol:). Vi prøver at give kursisten en god forståelse både for den enkelte øvelse og de langsigtede planer. Vi har tid nok. Vi roser og roser og glæder os over hvert lille fremskridt og vi forventer fremskridt af ekvipagerne. For os er det ligegyldigt om man sigter mod DM eller "bare" vil have det sjovt, men alle skal lave noget, også derhjemme. Vi gør det helt klart, på en pæn måde, hvad vi synes der er god opførsel, hundeejere imellem. Vi prøver at finde den bedste træningsform til hver enkelt hund (fordi vi har tid nok), og vi prøver altid at tage kursistens holdning alvorligt, også selvom vi ikke er helt enige. Vi starter sociale tiltag og bakker op om initiativer fra kursisterne. Min makker og jeg supplerer hinanden rigtig godt og vi holder meget af at arbejde sammen - og så er vi bare pisse-heldige at få nogle dejlige kursister - hver gang:banan: Min konklusion må være at der er rigtig mange faktorer der afgør hvordan miljøet er; nogle af dem er vi selv herre over, andre kræver fælles god vilje og arbejdsindsats.

Bestyrelsen er, i nogen grad, de samme som sender klager. Men de gør da noget, de skælder os ud!

På mit agility-hold i klubregi kommer folk hver gang og arbejder seriøst med deres hund. Vi har valgt at have små hold. Da jeg foreslog en teoriaften bød samtlige hundeførere ind med at lægge hus til (vores klubhus er ikke så spændende). Vores forhold til rally-folkene er fint, men vi ses jo også til konkurrencer. Forholdet til lydighedsfolkende er anstrengt og anstrengende. Vi må ikke lave noget for os selv, f.eks. en introdag til agility, eller kalde sidste gang før ferien for en sommerfest, så farer de op som en trold af en æske og sender officielle klager til bestyrelsen. Vores træningsmetoder virker til at være noget forskellige. Rent fysisk mødes vi sjældent og det hjælper naturligvis ikke på den fredelige sameksistens. Ryste-sammen-dage har haft et godt resultat, men det er jo heller ikke de menige hundeførere der "har noget imod os". Jeg tror lydighed er kede af at vi "hugger" hundeførerne, men hvad kan vi gøre? Have det lidt mindre sjovt?

Jeg synes det er træls at Jesper har forladt os - det er da underholdning i topklasse:klap: men naturligvis surt for TS der bare gerne vil have nogle svar.

I DcH må¨det være noget den enkelte klub bestemmer; i vores klub betaler trænerne kun til landsorganisationen, vi kommer på gode kurser, vi er også begyndt at få en god hundebog i julegave og vi kan da være heldige at der falder et regnsæt af i ny og næ (det sidste er godtnok mange år siden).

På mine hold har man altid lov til at vælge en øvelse fra og det mener jeg gælder al undervisning. Jeg har dog selv været på et hold, hvor jeg konstant (sådan føltes det) sagde, "jeg gør det lige på en anden måde" eller " jeg springer lige over". På et tidspunkt måtte jeg spørge mig selv, hvad jeg lavede på holdet og svaret var: "for lidt", så jeg stoppede.

Hvad har du lyst til at træne (synes ikke lige jeg kan se det nogen steder)?

Okay; jeg ville måske bedre være i stand til at forstå den vinkel hvis jeg havde set det, men fred være med det, vi nærmer os vist tærsklen for flueknepperi:-)

Okay; jeg kunne bare forestille mig en del andre måder at lære hunden den øvelse på, hvor den måske selv tog lidt mere del i opgaven:-)

Men jeg har vist ikke på noget tidspunkt sagt at hunden tager skade, men jeg tvivler på at det er den optimale metode at træne hunden til at tage en forhindring hurtigt, sikkert og præcist (for nu at gentage mig selv)

Du beskriver det meget fint: frustration -> tvinger den igennem. Hvis det er for at få afløb for sin frustration, så kan man da det. Hvis man vil lære hunden at tage hjulet med fart, glæde og præcision, så har det ikke den store effekt, er jeg bange for. Jeg er lidt i tvivl om hvorfor du har "tvinger" i anførselstegn; kan den beskrevne situation være andet? Nogle gange må vi tvinge vores hunde, når den er kommet til skade, når den er på vej ud på en befærdet vej, men s... da ikke når man træner agility:confused: Den var ikke gået i min DCH-afdeling

Hvad forestillede du dig at hun ville lære ved det?

www.amazon.co.uk

Hvis man køber fra Amazon england, lægger de automatisk moms på og der er ingen problemer. Kommer de fra et ikke-EU-land, tager Post Danmark 160 kr. for at beregne momsen, så: pris+ moms+ 160 kr. Det kan hurtigt blive dyrt. Hvis DVDen ikke bliver sendt via Post Danmark, skal man selv henvende sig til toldskat og slippe slanterne (og det er der sikkert mange der husker:lol:).

Jeg har alle Susan Garretts DVDer. Dels er hun hammerdygtig, dels har hun faktisk gjort sig den ulejlighed at lave dem, så man kan se og høre hvad hun laver. Mange DVDer er seminarer der er optaget og det kan være en blandet fornøjelse; nogen gange kan man ikke høre, nogen gange kan man ikke se og nogen gange mangler der en rød tråd.

Dette er min debut som trådstarter (kunne ikke finde ud af hvordan man gjorde:oops:) Når jeg tager til konkurrence (lydighed, agility, Rally, etc) er det få at få friske, kompetente øjne på min præstation (og lidt for at vinde:-D). Jo mere dommeren gider påpege gode og dårlige momenter, jo mere synes jeg at jeg har fået for pengene. Jeg har oplevet mange gode dommere, der har taget sig tid til at forklare hvad jeg gjorde forkert, så der var noget at gå hjem og arbejde med. Selvom det ikke er gået så godt til stævnet, får jeg lyst og inspiration til at ændre på min træning. Så - tak til alle jer rare dommere. Det som jeg ikke er så vild med, er når dommeren begynder at give mig gode råd om hvordan jeg skal gribe træningen an, helt ned i detaljen. Mine reaktioner er ofte som følger: 1) det har jeg prøvet eller 2) vores træningsmetoder kan ikke forenes. Jeg tror jeg bliver lidt irriteret over at en dommer tror at han efter 0,5-8 minutter, alt efter diciplin, ved lige hvordan man "ordner" den hund. Hvad synes I?