Freudika

Jeg får kvalme ved tanken - og minder mig selv om, at jeg ikke er en hysterisk hundeejer, når jeg vælger at mine hundegåture ikke går over forbi blokkene, hvor der bor en del uheldige typer med kampehunde ...

Bedste råd overhovedet .... og det jeg lever efter. Jeg vil dog gerne hilse på dem når jeg møder dem og jeg ikke har mine egne hunde med ...

Jeg haaaaaaaaaader kommentareren: "Den gør ikke noget" af et godt hjerte! ... Nu er det jo mig der har den lille hund - som gør meget når der kommer hunde hen til hende - og kommer der en stor løs hund hen til hende, vil hun ikke betænke sig på at hoppe i hovedet på den ... og så kunne det jo godt være, at den store gjorde noget alligevel ... Men ja - uanset om man har små eller store hunde - så er det bare ikke godt nok "at den ikke gør noget" Man har fa'me pligt til at holde hunden til sig, indtil alle er enige om, at det er en god ide, at hundene hilser ... længere er den faktisk ikke!

Sådan noget skulle bare overhovedet ikke ske! Stakkels Buller og stakkels familie ....

Det tror jeg desværre ikke ... der har altid været lyd i Bimsen ... fra den dag jeg hentede hende - og hun ER en bestemt ung dame - ingen tvivl om det ...

Hvis hun taber benet/kloven/tyggetingen og jeg samler den op til hende, har hun ingen problemer med, at jeg holder den ... Eller hvis jeg giver hende et ben uden at slippe det - så må jeg hjertens gerne bilve ved med at holde fast - det giver ikke problemer ... Hvis hun har fundet noget som hun bare gerne vil gå lidt rundt med - men som bestemt ikke er hendes og jeg spørger hende hvad hun har - så slipper hun det på stedet ... Og ja - madglad er hun altså - jeg plejer at sige, at hun er en lab-undercover

Bella forsvarer ressourcer med det jeg ville kalde stor tydelighed Og det må hun også gerne - problemet er, at hun f.eks har en tyggeting i munden - og så kommer og vil ligge enten på skødet eller helt op af en - og så synes hun i øvrigt ikke, at man må bevæge sig, for så er man jo en trussel mod den tyggeting hun har Hvordan træner vi os ud af det? Vi tar aldrig ting fra hende - og lader heller ikke Tulle tage ting fra hende (det er helt sikkert sket af og til at Tulle har gjort det uset - men hun kan ikke gøre det, hvis vi ser det) En anden situation kan være, at hun ligger på mine sutsko (som jeg altså har på) og jeg så bevæger føderne - det sker jo - så bliver den unge dame også mere end almindeligt utilfreds og knurrer højlydt - og hvis hun føler for det - så laver hun også udfald mod de onder føder som tillader sig at bevæge sig ... Jeg er godt nok lidt på bar bund her ...

Jeg har opgivet at lære mine hunde ikke at hoppe op ... så nu træner jeg i stedet mine gæster i at sætte sig ned

Velkommen til - og tak fordi du blev i diskussionen Jeg synes du lyder som en supergod opdrætter - og jeg kan som mange andre bare ærgre mig over, at du ikke tar skridtet helt ud og laver tavle-hunde ... for som du skriver vil du hellere have en hund uden tavle som er godt socialiseret, end en tavlehund der har boet sine første 8 uger i en hundegård uden nogen særlig kontakt til mennesker ... jeg ville allerhelst have en tavlehund med sunde gener og alle sundhedstjek på øjne, knæ, hofter osv. OG den gode socialisering som du giver dem ...

Og jeg har lige tørret lort op efter Bimsen som er næsten 11 måneder ... og fordi jeg så var dum har jeg søreme også gået glæden af en tis'tår på mit stuegulv - selvom det er hun faktisk holdt op med ...

Jeg kan bare meget lidt få øje på samarbejdsdelen i sporten - hunden får sele på og trækker der ud af - den vej som føreren bestemmer - er det ikke en mere selvstændig sport som f.eks spor?

Jeg forstår ikke helt, hvor samarbejdsdelen er henne

Jeg har lige læst en supergod artikel på Pias hjemmeside: http://www.positivtraening.dk/viden/lederskab.html

Næsten gang vil jeg nok gerne med - det er så besværligt stadigvæk - for jeg må stadig ikke løfte mine hunde - og det er ret besværligt at få dem ind og ud af bilen når jeg ikke må løfte dem - og jeg går heller ikke med Bimsen - for hun glemmer af og til, at hun har snor på - og så spurter hun bare afsted - og det må jeg heller ikke udsættes for ...

Jeg fodrer begge hunde med 2/3 hjemmelavet og 1/3 RC hypoallergenic - det fungerer de godt på - deres maver er stort set aldrig i uorden ... eneste problem er, at det er lige lovligt fedt for dem - men når jeg har brugt den sæk tørfoder jeg har gang i nu kommer de over på RC-hypoallergenic-fedtreduceret - så håber jeg, det passer bedre til dem ...

Jeg har som nævnt også både barn og hund - Og kan da sagtens forarge med, at jeg jævnligt vælger hundene frem for barnet - i forskellige situatioiner ... Jeg er f.eks i gang med at give hundene mad og sønnen kalder ... så må han vente, med mindre han har slået sig - hvis han lige skal vise mig et eller andet - så vurderer jeg, at det er vigtigere at jeg giver hundene mad - eller, hvis jeg står på vej ud af døren - med begge hundene i seler og snore - og han så vil mig noget - så må han enten gå med ud med hundene - eller vente til jeg kommer tilbage ... Det kan jeg ikke se noget galt i ... Men som Umulia skrev: hvis det handlede om, hvem jeg ville redde ud fra en brændende bygning - klart sønnen ...

Tulle har mødt dem alle tre - Bimsen har mødt Pero - men jeg er sikker på at Tulle har fortalt, hvor søde Mika og Susi er - så dem vil Bimsen helt vildt gerne møde tror jeg ... Nåja - og så vil jeg personligt supergerne møde Milo - og det er jeg sikker på at mine vapsere også gerne vil især Bimsen ... Det kan godt være, at han er lige frisky nok for sådan en lidt sat dame som Tullen

Tulle var over et år - og Bimsen som er snart 11 måneder er næææhææsten renlig nu

Fantastisk :love: ...

Jeg synes at ignorering lyder som en dårlig ide ... tværtimod synes jeg, at han skal sørge for at være så spændende, at hun ikke kan holde sig fra ham ... lad ham være den der pludselig "finder" godbider der bare ligger og flyder (fordi han lige har putte dem der altså) ... lad ham være den der træner og tager initiativ til lidt spændende leg/øvelser ... og så ellers være rolig omkring hende ...

Jeg hader at være væk fra mine hunde ... Mest fordi jeg ikke synes der er nogen der passer godt nok på dem

Du skrev nogenlunde det jeg ville have skrevet ... Nej - mine hunde er ikke mine børn - men jeg behandler dem allesammen, børn som dyr, ordentligt og med respekt - og sørger for at opfylde deres forskellige behov efter bedste evne ... længere er den jo ikke.

Århh hvor er han sød og god

Det skal du ikke lade dig narre af Linda - min søn lignede en skildpadde på det første scanningsbillede - men han lignede faktisk næsten en rigtig baby da han endelig kom ud til os

Det kunne min Bims i hvert fald heller ikke ...