søster lagkage

når drengen er en voksen mand, skal du ikke "fange" ham, hvis du med "fange" mener tvang - med mindre, at han gør noget ulovligt. det ville da være en kæmpe overskridelse af hans rettigheder at gå ind og tvinge ham til behandling uden en virkelig god grund (problematisk adfærd - ikke problematiske tanker). tvangsbehandlinger er gudskelov forbeholdt de virkelig alvorligt psykotiske o.lign. forhåbentligt er sådan en dreng så inde i systemet allerede fra barn af, så han kan få mest mulig støtte, men det er jo en helt anden snak. og jeg tillader mig lige at uddybe den med de pædofile mere generelt inden folk får mig helt galt i halsen: pædofile får oftest en behandlingsdom - men det er ikke en dom for at VÆRE pædofil, det er en dom for at GØRE en ulovlig, pædofil handling. hvilket man selvfølgelig ikke må. og lige præcis pædofili er en fetisch der ikke umiddelbart kan udleves, uden at man gør kriminelle handlinger og skader andre - hvorfor, kan man sige, at det ville være en stor lettelse for de fleste af disse, at slippe for deres tanker (som de altså ikke selv har valgt!). og hvis man kender pædofile - har været i kontakt med dem, som jeg - vil man også vide, at mange af dem ville ønske, at de ikke følte som de gjorde, og at de kæmper med stort selvhad. så jeg er bestemt tilhænger af behandlingsdomme til folk der er dømt for pædofili. for samfundets og deres egen skyld.

men hvem bestemmer, hvad der er for ekstremt? "det normale liv" er altså temmelig relativt! hvad folk føler og tænder på, kan og skal aldrig hverken behandles, reguleres eller kriminaliseres efter min mening - vi kan kriminalisere handlinger. men kun med en god grund, og den grund kan aldrig være afsky, manglende forståelse eller væmmelse. er absolut modstander af tvangsbehandling af afvigere, uanset hvor ufattelig folks holdning eller tilbøjelighed er, må de altså gerne have den. det gælder også pædofile (og her er jeg nok uenig med ALLE), nazister osv. alt andet er jo "sindelagskontrol", og det er noget af det værste jeg ved, og kan i den grad misbruges.

juuhuuuuu :banan: tillykke til the dufster, nu håber jeg, at du er sød ved hende i dagens anledning

jeg synes så ikke nødvendigvis at vi skal dømme os ud af al afvigende adfærd - for som andre påpeger, hvor går så grænsen? og hvem skal bestemme, hvad der er afvigende adfærd, og hvorfor må man ikke være seksuel afviger, er det per definition skidt? jeg ser nemt en glidebane der, og jeg mener ikke, at seksuelle afvigelser bør behandler som sygdomme - og heller ikke, at udøverne skal straffes eller stigmatiseres, så længe de ikke gør skade på andre. og diskussionen med skadevoldelse er jo taget, og her er jeg enig i, at dyreværnsloven bør opprioriteres, det burde være alt rigeligt.

jeg oplever præcis det samme som dig, når jeg har halfdan i taske, det er virkelig dødstrengt! og jeg har også ofte ham på skødet, når vi er nye steder, der kan han bedre overskue situationen og finde ro.

arj, jaja jeg er da enig - men jeg har jo et behov for, at min hund lærer, at nogle ting ikke er farlige. hvis han ikke havde fået lov til at opleve nogle af de utryghedsskabende ting han mødte da han var yngre, ville han jo stadig have mange ting, som gjorde ham bange i hverdagen. så kunne jeg selvfølgelig bare tage ham op - men jeg synes nu, at det er mere hensigtmæssigt, at jeg har lært ham, at tingene ikke er farlige, så han kan begå sig trygt og roligt i verden. men det kommer selvfølgelig også an på, hvad man forventer af sin hund. hvis du har det fint med, at hundene har brug for at komme op i forskellige situationer, hvor de er vant til at komme op for beskyttelse, er der jo ikke noget galt i det. jeg vil bare hellere, at min hund er kold i røven, og ikke hele tiden har brug for at blive skærmet fra verden. og det gælder selvfølgelig IKKE horder af børnehavebørn der kommer trampende, kæmpestore, ustyrlige hunde og den slags - det behøver han ikke kunne klare selv, der tager jeg ham bare op, selvfølgelig!

men, der kommer jo an på, hvorfor hunden er utryg - der er forskel på at være i fare og tro, at man er i fare - i første situation ville jeg bare gøre hvad jeg kunne for at beskytte min hund. men hvis hunden føler fare over for noget ufarligt, tror jeg ikke altid, at det er smart at skærme den fra det ufarlige. med en hvalp der ikke er "færdigsocialiseret" tror jeg, at man hurtigt kan få skabt et problem, hvis man ikke vil lade den forholde sig til alle de ting, der gør den utryg. her mener jeg ikke frådende, vilde megahunde (så ville jeg nok også tage op) men flyvende plastikposer, riste (det eneste der gør min hund rædselslagen ), trafikstøj og alle de ting. DER synes jeg, at det er mere omsorgsfuldt, at komme ned i hundens niveau, og hjælpe den forholde sig til den ufarlige ting, som den er utryg ved - så den lærer at det ikke er farligt. et andet eksempel er det, som fik irene til at kalde mig uomsorgsfuld. vi kom lidt for sent til hvalp, og da vi var ca. 10 meter fra rundkredsen af de andre hunde, slog halfdan bak og gav sig til at sidde og glo på de andre. vupti, det havde jeg altså ikke tid til, og han røg på armen, så vi kunne komme videre. så snart hun sagde det, kunne jeg godt se, at han skulle have haft tid til at se situationen an og nærme sig den selv.

jeg tror, at der er flere grunde til det. det ER jo ikke altid hensigtsmæssigt at hyle hunden op på armen, og "problemet" er, at det for nogle måske er lidt for nærliggende, når hunden er en lille handy én. derfor tror jeg, at det er blevet meget "forbudt". f.eks. er det nok ikke smart, at tage hunden op, så snart den blir utryg - her tænker jeg særligt hvalpe. det kan jo hurtigt forstærke, og jeg synes egentlig mest, at det er i den forbindelse jeg hører om, at man for alt i verden ikke må tage op. og jeg har i hvert fald set små hvalpe, der ikke får lov at nå at forholde sig til særligt meget i verden, før du hives op i deres menneskes beskyttende arme. det kan jeg altså virkelig godt se et problem i. ninjamor har en gang sagt til mig, at det ikke er særligt omsorgsfuldt at fratage hunden dens jordforbindelse fordi jeg tilfældigvis kan, og jeg synes nok, at hun har ret. men det kommer selvfølgelig fuldstændigt an på situationen, og hvordan det gøres. jeg slæber tit rundt på min hund, især indenfor, hvor han jo ellers primært har kontakt med mine underben, der tager vi tit en hyggesession på armen.

arhja, men det koster penge, ikke? så meget er jeg heller ikke vild efter at se bubber slå sig løs, han er virkelig en af mine yndlingsaversioner. det er bare lidt svært at følge med i debatten, når man ikke selv har set det - kunne jo godt tænke mig, at vide hvad jeg taler om (for en gangs skyld ).

jeg tror, at det langt hen ad vejen er et spørgsmål om at tænde på normoverskridelse. sådan er det vel tit med fetischer - jo forbudtere des bedre. men perservioner er jo ret komplekse i virkeligheden, og dybt fascinerende også, omend sædvanligvis ret svære at forstå, når man ikke deler dem. jeg har i en periode været aktiv på et pædofilt forum i forbindelse med opgaveskrivning, og uden at jeg i øvrigt synes, at vi skal blande mere rundt i de to ting, var det virkelig interessant at opleve det åg det er at bære rundt på for de "ramte". i øvrigt er jeg grundlæggende meget enig med malene, men jeg blir lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik set programmet - er der nogen der ved, om det blir genudsendt el.lign?

fredage er vist de eneste ugedage der slet ikke går - der er jeg låst til en computer og kodefaget fra helvede i 7 timer :-( en dag i næste uge ville være lækkert, men vi kan jo lige skrives ved om det!

de er SÅ lækre! dem vil jeg gerne se på en duffy, er meget i tvivl, om halfdans ret spinkle krop kan fylde dem ud. jeg vil rigtig gerne prøve dem! måske kan du tage dem med på arbejde en dag, så kan jeg smutte forbi, og så tilbage med dem igen kort efter? har dog lidt en fornemmelse af, at de godt kunne være for små, selv om tyson godt nok vejer halvandet kilo mere end halfdan :hmm: vil i hvert fald rigtig gerne prøve dem på, hvis jeg må!

sonja, tror du, at halfdan må prøve selen en gang ved lejlighed? (tigge,tigge) det ser nemlig ud for mig som om, at han godt kunne falde imellem to størrelser, så jeg vil næsten ikke købe til ham, før jeg har prøvet den på.

jer der har brugt wolfsong - hvilken størrelse har i brugt? synes ikke, at der står så meget på siden ifht. mål, så jeg er helt i tvivl. tror, at jeg vil prøve at købe en til halfdan.

jeg har en puppiasele til halfdan. den sidder faktisk rigtig godt. og den er let og blød. filter dog ved den bagerste nylonrem. jeg synes ikke, at den er særlig pæn dog (ja, det er pjattet ). næste gang tror jeg, at jeg vil prøve en wolfsong x eller alternativt se, om han skulle være vokset til en hurrta y i 60, den var for stor sidst.

øv, jeg håber ikke for jer, at der er noget med millen. jeg tænkte på, og det passer slet ikke på alle symptomerne, men om i nogensinde har fået røntgenfotograferet hendes hofter? jeg kan nemlig huske, at du har lavet en tråd om det før, noget med hendes bevægelsesmønster el.lign? og så vidt jeg husker, har hun ikke stamtavle, så i kender måske ikke så meget til hoftestatus i hendes nærmeste familie? jeg ville nok komme til at frygte den slags smerter, hvis min hund blev generelt nedstemt, langsom, utilbøjelig til at løbe osv. måske var det rart for jer at få det udelukket. jeg aner selvsagt intet om løbetider, så ved ikke, om det bare kan være sådan en, men hold i hvert fald godt øje med hende :hjerte:

fuck de er kære altså så vidt jeg kan læse, er de halv ds, 1/4 lab og kun 1/8 beagle og 1/8 cocker - selv om det er teoretisk muligt, ville det så ikke være ret sært, om du fik en mega beagleagtig hvalp ud af det? søde er det i hvert fald virkelig, åh, jeg er DØDSENSmisundelig på, at du skal have hvalp!

jeg er på besøg hos min lillebror og på hans computer - nu er han fan af boo (det blir han helt sikkert glad for, når han opdager det!)

jeg er enig, og det er også kun hos folk jeg kender rigtigt godt, og hvor jeg ved, at det er ok, at jeg spørger, om jeg må tage ham med. ellers siger jeg at "jeg skal lige have fundet ud af pasning til halfdan, før jeg kan sige om jeg kommer" - og det siges helt uden bitterhed eller slet skjult ønske om en hundeinvitation, også selv om det af og til ender med afbud - det var jo et valg jeg traf, da jeg fik hund.

hvis jeg var så heldig at kunne være sammen med min hund hver dag hele dagen, ville jeg helt sikkert også føle mindre behov for at slæbe ham med rundt - men når jeg har job, studie osv., kan jeg godt have nogle uger, hvor min hunds alene-hjemme-tid ville blive uacceptabel, hvis ikke jeg valgte at tage ham med rundt omkring

jeg har som regel min hund med på besøg, men respekterer de, der ikke ønsker det - fordi de bare ikke kan lide dyr. så må jeg til gengæld oftere melde afbud, sådan er det jo bare. i har ikke mulighed for at finde en anden "hundefamilie", som kunne være interesseret i gensidig pasning i den slags situationer? det ville jo være optimalt! eller, hvis frigg er vant til bilen kan i måske have hende med i denne? når altså vejret er til det.

hear, hear!