søster lagkage

det gør vi med halfdans regndækken, synes bare lidt, at det er noget bøvl at skulle spænde selen ind og ud osv., og så påvirker det lidt bevægelsesfriheden i dækkenet. og et bredt halsbånd ville så kræve endnu en investering, vi ejer faktisk ikke et halsbånd her i huset synes altså stadig, at det er noget af en designmangel, i busters er der en lynlås i ryggen, det er ret snedigt.

det er da håbløst! nå, så må vi holde os til buster, også lidt mere anstændige priser, men halfdans fra sidste år er allerede rimeligt laset. i øvrigt er der på alttilhundogkat stadig/igen to-for-ens-pris af busterdækkener.

er der ikke et hul, så selen kan være under dækkenet? overvejer seriøst et hurrta til vinter, men det er altså et ret ufravigeligt krav.

jeg var meget påvirket, og det kan godt tage noget tid at få nerverne i ro igen. for det påvirker helt sikkert hunden. måske en god idé at lade kæresten gå nogle ture med hende her i starten. altså, hvis det f.eks. var en stor, sort hund, kender i måske en lab el.lign. det behøver jo ikke være tro kopier. og hvis det kan berolige dig, var halfdan noget rystet lige den første dag, men han var hurtigt sig selv igen, maya har jo gode oplevelser i bagagen, og hun skal nok komme sig.

øv, hvor synd for jer! kan anbefale noget beroligende naturmedicin som baldrian og bach's, det brugte vi de første dage, da halfdan var blevet overfaldet. også til mig, man bliver jo frygteligt chokeret. hvis maya hæver op eller virker øm, kan i også overveje noget smertestillende? kender i ikke nogle søde, voksne hunde, som i kan mødes med? hellere det end fare ud og hilse på en masse fremmede lige de næste dage. men hun skal nok blive god igen :ae:

hvor er han bare sød! hvad er han for en, ved i det?

nej, det skal den ikke, både bullterrier og engelsk staffordshire bullterrier er lovlige hunde, altså ikke på listen der er blevet forbudt med den nye hundelov.

nu er en hund jo heller ikke bare en hund, der er ret store racemæssige forskelle. og jeg kan garantere, at det der gør min hund (selskabsrace) gladest, er at være tæt på sin familie. da han er alene-hund er det jo så min kæreste og mig. han har et stort behov for fysisk kontakt, som jeg honorerer. det betyder jo ikke, at jeg ikke også bruger ham, jeg forstår ikke din modstilling af meget kontakt/kærlighed og korrekt aktivering? det modsætningsforhold afspejler slet ikke virkeligheden for de mange hunde jeg kender.

øv hvor er det synd for dig, og det mener jeg, at du skal være så bekymret for overfald. halfdan er blevet overfaldet én gang, der havde jeg ikke en chance for at nå at reagere, og så den der åndssvage terrier, som han er så bange for, men den går vi bare udenom nu. når der kommer hunde stormende imod mig går jeg bare på hug, så halfdan kan gå i dækning, og så får han ellers lov til at hilse og lege, har heldigvis kun oplevet søde, nysgerrige og legesyge stormehunde :hjerte: helt ærligt tror jeg det bedste er at "råbe" den anden hund væk, det er der i hvert fald en hundeejer med en løbsk tæve der engang har haft held med at gøre med min hund

men man kan sagtens have faste og klare regler, selv om man elsker sin hund højt og inderligt. og regler kan godt være faste og klare, selv om de er anderledes end dine. og at en hund f.eks. må være i møblerne og får listet en frikadelle ned til sig ved middagen, er jo ikke ensbetydende med, at den lever et totalt grænseløst liv - grænserne er bare anderledes.

jeg er enig angående at løfte op for at beskytte, håbløs taktik, har haft en hidsig terrier hængende i først mit jakkeærme, siden i halfdans ben, da jeg løftede ham for at beskytte ham, fordi han var virkelig utryg, det var virkelig som om, at det fik den til at lugte blod faktisk tror jeg måske bare, at den legede (vildt og mobbende), og så blev endnu mere overkåd - men altså, det gør jeg aldrig igen, løfter op.

jeg har indtryk af, at dine hunde ikke er alene hjemme på fuld tid - så kan jeg godt forstå, at du ikke føler behov for at tage dem med dig til familie og venner. virkeligheden er en anden for nogle af os andre. og når du har en hel flok, er de sikkert også tilfredse med at sove sammen i køkkenet, min hund ville være ulykkelig over at blive efterladt alene. NÅ - men det var egentlig ikke det, jeg ville diskutere, det bliver vi nok ikke enige om alligevel. jeg vil gerne høre, hvordan det kan være, med dine egne ord, lige så skadeligt for min hund, at jeg tager ham med til venner og bekendte og lader ham sove i sengen og spise rester, som hvis jeg ikke elskede ham og behandlede ham som en ting der kunne bruges og smides væk? det er sådan set noget af en påstand. jeg er med på, at du mener det er usundt for mennesker, at elske deres hunde så meget (jeg tror, at jeg er med på, altså) - men hvordan er det skadeligt for min hund? det synes jeg ikke, at du har givet noget svar på, selv om jeg har spurgt et par gange.

hvis det er mig du spørger, så ja, men kun delvist. for tiden hilser vi slet ikke på fremmede hanhunde i snor, som vi bare passerer. halfdan er ikke i stand til at opføre sig særligt anstændigt for tiden, og jeg vil undgå konflikter for hans og den anden hunds skyld. som jeg har skrevet tidligere i denne tråd, er jeg særligt forsigtig ifht. terriere (fra jack russell til amstaff), vogtende racer (ambull, rotte osv.), pinscher (fra doberman til dværgpinscher) og visse andre racer som f.eks. chow, shar pei, malamut, ridgeback og andre, hvor jeg har indtryk af, at de har forhøjet tendens til egetkønsaggression. labber og goldens med egetkønsaggression har jeg aldrig oplevet, så er naturligvis mindre forsigtig med dem - stadig forsigtig. og så har jeg jo øjne i hovedet, og kan som regel godt se, om en hund har venlige hensigter. bemærk, at jeg kun taler om hanhunde - og at jeg i øvrigt er stor modstander af den nye hundelov af rigtigt mange gode grunde.

jeg tror egentlig ikke, at vi er så uenige, men jeg vil sige, at det er lidt specielt at have en lille hund, der indiskutabelt nemmere ... kan dø, for nu at sætte det på spidsen. altså man har nogle andre bekymringer. og havde det ikke været for praktiske forhold, havde jeg aldrig fået en hund, der var så meget mindre end hovedparten af sine artsfæller. jeg har egentlig ingen grund til angst, i hvert fald ikke overfor listehunde, men tanken strejfer mig engang imellem, når man passerer en stor, fremmed hanhund. så dem hilser vi som hovedregel heller ikke på, sådan på gader og stræder. jeg er f.eks. bange for, at min flabede unghund får provokeret en alt for voldsom reaktion. men jeg er nok også påvirket af et tidligere overfald på et smalt fortov. tilgengæld går vi så tit i parker og friluftsområder, hvor jeg har tillid til at folk primært kommer med velfungerende hunde, og hvor min hund kan få sine hilsebehov stillet. i øvrigt er jeg lidt chokeret over, hvor mange der tilsyneladende har oplevet overfald fra kamphunde/listehunde, og jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at vi har været totalt forskånede, vi har ellers vores del af halvhjernede gangstere med potensforlængere her på nørrebro - som dog, i hvert fald de vi kender, er totalt fredelige.

jeg er fuldstændigt enig med dina, men vil tilføje, at hvis hvalpen har svært ved selv at stoppe legen, ville jeg bryde ind og give "time out" - evt. sætte hvalpen i snor eller tage den på skødet, så den får hvilet, og balou får fred. nogle hvalpe kan blive ved og ved og ved indtil de segner, og skal måske have lidt hjælp til af finde ro.

jeg kan se, at det du angriber er handlinger. men kan vi så ikke skelne det fra følelser? der findes utvivlsomt både omsorgsfulde og omhyggelige hundeejere der ikke elsker deres hunde, og totalt håbløse, uvidende hundeejere, der elsker deres hunde. det er altså ikke følelsen, som hunden tager skade af, det vil jeg gerne lige have på plads, det er ejerens handlinger. for en følsom sjæl som mig bliver altså lidt harm over at få at vide, at min hund tager skade af, hvad jeg føler for ham. at jeg tager min hund med på besøg er mest en praktisk foranstaltning, så han ikke skal være for meget alene - det valg er truffet på baggrund af hans personlighed og race, dvs. et begrundet, gennemtænkt valg - ikke misforstået godhed. at han f.eks. sover i sengen er en beslutning truffet ud fra samme betragtninger. at han får lov at smage min softice er vist bare et udslag af min ulækkerhed. men ingen af delene har helt ærligt særligt meget at gøre med hvor meget jeg elsker eller ikke elsker ham.

jeg ved det heller ikke, men med tanke på hvor lynhurtigt piller hjælper mod menneskelig blærebetændelse (det er jo bare et spørgsmål om timer), så kunne jeg måske godt finde på at ringe til dyrlægen for lige at høre, om det er om det skal være. god bedring med ham.

vil du prøve at forklare mig nogle situationer, hvor det er skadeligt for min hund, at jeg elsker ham meget højt? jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det. faktisk er jeg ret sikker på, at det er til hans fordel, at jeg vil gå meget langt for, at han har det godt, og at jeg bruger en del energi på at sætte mig ind i hans behov. jeg forstår ikke din modvilje som andet end manglende forståelse for, at man kan elske sin hund højt. ret mig, hvis jeg tager fejl. jeg forstår f.eks. heller ikke, at man kan lade være. men så længe folk behandler deres hunde godt, er jeg da ligeglad med, om de ikke elsker dem, hvorfor har du så så meget i mod, at folk elsker?

det ved jeg ikke. måske kan i give hende noget lidt roligere :hmm: altså et tyggeben eller sådan noget, som ikke skal sluges, men som skal gnaves stille og roligt. det kan også bare være, at hun fungerer bedre med belønning i pauserne

ok, kan sagtens forstå det, når hun skal udstilles. så er det bare om at gøre kartning til din store hobby de næste par måneder og husk at belønne vaps med en masse lækkert imens, det må være belastende med timelange groomingsessions hver dag, hun skulle nødig begynde at blive ked af det.

da min hund ramte 10 måneder, var jeg præcis, hvor i er nu. børstede og børstede og børstede. at klippe ham ned er virkelig det bedste jeg nogensinde har gjort for os begge. og man vænner sig hurtigt til det nye look - der er jo heller ingen der siger, at man ikke kan lade det vokse ud igen. så det ER altså en mulighed, inden i får et nervøst sammenbrud over karte-marathonet :blink:

men hun er meget følsom, og ville begynde at græde, tror jeg, eller blive rød i hovedet og stille. så hende er jeg lidt gelinde med generelt, også i forhold til alt muligt andet. derfor kan man jo godt snige sin mening om alt muligt ind. så er der andre, som jeg er brutalt ærlige over for, fordi jeg ved, at de er modtagelige :blink: ville være en seriøst god ... præsident eller sådan noget (i al beskedenhed )

det ser fedt ud, men jeg har vist ikke råd

jeg tror bare, at vi er ret forskellige. jeg er rimeligt konfliktsky, og meget konsensussøgende, men det er jo ikke det eneste rigtige. i en meget konfliktlysten familie har jeg lært værdien af at trække på skuldrene, og lade nogle uenigheder fise ud i sandet i stedet for at tage kampen - altså værdien for mig personligt. f.eks. har jeg en veninde, der er halvt israeler. jeg diskuterer aldrig israel/palæstina med hende, ved ikke hvor hun står, men det er jo så meget mere personligt for hende end for mig, og jeg ved i hvert fald hvor hendes far står, så det har jeg intet problem med at gå uden om. jeg undlod også at fortælle hende, at ALLE israelere vi mødte i indien, var rædselsfulde, ulækre og belastende og at jeg har fået en mega anti-israeler grudge

vi render ved dyrlægen i tide og utide, og umiddelbart er jeg heller ikke tilbøjelig til at tage af sted med den her, med mindre der selvfølgelig sker en udvikling. jeg kan i øvrigt fortælle, at pelsen om hullet er anderledes, halfdans pels er jo lidt changerende i farverne, hvid/grå og med lidt stivere, sorte hår imellem - disse sorte hår er lige som i en ring rundt om hullet, hvilket helt ærligt bare bidrager til mysteriet, det kunne næsten ligne hår om en vorte eller noget - bortset fra, selvfølgelig, at der ikke er nogen vorte.