AnjaCS

Jeg er helt målløs!!! Hvor er det bare vanvittigt gjort!..

i nærheden af min søster, ser jeg tit en mand lunte rundt på fortovet med hele TRE løse beagler! bliver altid lige imponeret..

Det ville også være mit første instinkt.. Men min venindes mops jager ALT!!! Er vi på stranden, tonser hun skrigende rundt efter måger. Så er det lige meget om de er 30 meter over hende - hun løber snildt 100-200 meter efter dem, hvis ikke man stopper hende.. Men jeg tror at de fleste selskabshunde er et godt bud..

Jeg, tror det drejer sig om hvordan. Med "løs" mener du så at hunden går i nærheden af dig, og max er to meter væk, eller mener du at den tonser rundt og leger 50 meter væk, og kommer når der kaldes?.. For jeg tror der er stor forskel på hvordan en hund går løs, og hvordan vi som ejere definerer det? Jeg tror derudover at Dina har fat i noget af det rigtige, med at kigge på hundens selvstændighed, og afhængighed af ejeren. Mit bud ville være at de fleste kloge selskabshunde, holder sig rimelig til. Hvorimod at de knap så kløgtige skødehunde, måske ikke rigtig ser ideen i at komme? Jeg tror du skal kigge efter en hund, som har en forhistorie baseret på tæt kontakt og samarbejde med ejeren, og måske en hund der er en anelse reserveret, så den ikke tonser hen i hovedet på alle fremmede mennesker. F.eks er det ulempen ved amstaffen. De er beregnet til tæt samvær med ejeren, og det er meningen at de skal være i nærheden hele tiden (når ikke de skal slås), og derfor er de tæt knyttede, og har godt potentiale for et godt indkald. Men ofte er de så glade for alle mennesker (og ofte også hunde) at den glæde og legesyghed, nemt kan forpurre deres indkald. Var Basse lidt reserveret, ville jeg aldrig have tøvet med at have hende løs.

er det til mig? når basse bliver passet er det vigtigt at hun er med. med i køkkenet, i stuen, i soveværelset og ikke bare alene i et overdimensioneret bur. og ja, vil hellere aflevere hende i et fremmed hjem, end en fremmed løbegård.

ansatte i en pension er jo også fremmede?..

jeg ville så ALDRIG aflevere basse i en pension, medmindre det var akut og strengt nødvendigt. hellere til fremmede, basse er ikke svær, men social og skal være sammen med mennesker det meste af tiden..

Hvilke billeder? (jeg er undskyldt - jeg KAN simpelthen ikke opfatte sådan nogle detaljer, medmindre jeg kigger bevidst efter dem, og ser scenen 3-5 gange i træk)

Min mor og mine veninder er faste hundepassere her... og første gang min mor skulle passe Basse, var jeg ved at gå i opløsning.. Jeg ved ikke liiige hvorfor jeg ikke mente at hun kunne finde ud af at lege med hunden og lufte den, men det var åbenbart meget avanceret..! Jeg var på arbejde og til julefrokost, og mor hentede hende om dagen, så hun passede hende vel i 14 timer eller sådan. Og jeg ringede og skrev vist 11 gange i det tidsrum..

Præcis da min eks skred, sad jeg på sofaen i 4 dage. havde ikke engang fjernsynet tændt - aner ikke hvad jeg lavede. Pludselig dukkede veninden fra fyn op... Og præcis sådan er det vist i filmen!.. det har de satme ramt godt!..

Hele salen skraldgrinede?? Det SKAL jo være sjovt - især Charlie og Renee var hylende morsomme!

Nåh for satan.. Det har jeg så aldrig gjort.. Eller jo, i NM da Edward forlader hende.. Jeg synes det er så godt portrætteret af hvordan det føles at blive forladt - det gør ondt langt ind i hjertet de scener, og jeg tudbrøler..

Jeg tror netop det er der den ligger. Jeg elsker også universet - er til al den slags, og har altid været det. Læser også jævnligt mine slidte HP-bøger. MEN, historien er jo meget trekantsdrama, teenageagtig og med GLIMTENDE vampyrer (ja, undskyld, men det griner jeg stadig over). Historien er fed, filmene er fede, Taylor er så lækker at jeg ville forvandle mig til en cougar og jumpe ham omgående, MEN, hvis man ikke er en "del af" det univers, er det lidt underligt... Og er jeg i øvrigt den eneste for-nyligt-blevet-mor som for en gangs skyld græd i alle filmene????? Skider hormoner mand.

Enig. Jeg forstår heller slet ikke den tunge makeup.. Ej heller hvorfor de piger så helt vanvittige ud. Jeg synes også at Rosalie har så meget makeup på, at hun ser helt vildt grim ud!

altså, den får jo vildt elendig kritik. personlig kan jeg godt lide den, og synes den er nogenlunde tro mod bogen.. men der er nogle skæve ting, som altid ved filmatiseringer af afholdte bøger.

Nok en god ide. Og så satse på ikke at sidde ved siden af hinanden til et marathon

Og det har jeg også Jeg brokker mig ikke over skæret fra en mobil, slikpapir, klapperi, skrig, latter, folk der går på toilettet eller hygger lidt under de tre første film. Det er jo umuligt at sidde og glo ud i luften i ti timer, uden at foretage sig noget som helst. Vi har betalt nøjagtig det samme som hende. Vil hun have drønhamrende seriøsitet, må hun nøjes med at komme til den ene film, hvor der er drønhamrende seriøsitet.

Ej, men til marathon er det jo hygge og fjas i starten - det skal der være plads til. Ligesom at der bliver skreget, hvinet, grinet og klappet.

Ja, der var faktisk en enkelt gang hvor jeg endda fandt Edward tiltrækkende!! Og det er jo sygt.. Vi sad til gengæld pudsigt nok UDELUKKENDE Team Jacob, på flere rækker omkring os. Kun venindens niece der var Team Edward. Sidste år var der dog mere fjol og en afslappet stemning. Der var plads til tant og fjas og gøgl under de første par film. Folk sad og småsakkede og hyggede inden det blev alvor til sidste film. Sådan var det dog ikke i går, og min veninde fik i den grad balle fra de foransiddende for at snakke lidt under første film.. Oh well - det var hyggeligt alligevel

ja, det har jeg, og det gør stadig lidt ondt. som 17-18-årig boede jeg sammen med en fyr. han ville meget gerne have hele pakken, men jeg fik ham overtalt til kun hund og ingen børn. efter flere måneders søgen, fandt jeg et kuld amstaff/ambull-blandinger. Ita var 14 dage da vi udvalgte hende, og de næste 6 uger besøgte vi dem jævnligt, indtil vi fik vores vaps hjem. vi arbejdede begge 10 timer pr dag, så da vores ferie sluttede, begyndte svigermor at passe ita i dagtimerne. hun gik hjemme og boede i gåafstand, så det var en rigtig god løsning. et par år tidligere havde de måtte gå af med en hund, grundet sygdom i familien, og savnet var der stadig. det gik som det ofte gør, og et halvt års tid efter gik vi fra hinanden. Ita var min hund mest af alt, og kunne nu se frem til at skulle flytte hjem til mine forældre (som hun ikke kendte) og være alene hjemme omkring 10-11 timer om dagen. eller svigermor kunne få hende... det var en hård beslutning, og jeg græd meget over hende, men det var nok det bedste. Ita er nu 5½ år, og nyder livet. hun er lidt tyk, men ellers i god trivsel, og jeg skal se hende i aften

hvor er han skøn! sikke der bliver leget! men *fnis* han ligner lidt en fraggle

Skal også ind og se den til marathon!! Og jeg glææææder mig!! Var også til marathon sidste år!.. Så må vi sen igen en dag uden teenagere. Men det ER nu bare hyggeligere, når vi sidder flere 100 tøser og SKRIGER af Jacob!.. uuuuuh, jacob.. Wruf!

Og det er jo skønt - men ikke alle hunde er sådan.. Jeg har f.eks lige været til et tjek med basse, fordi hun havde ændret adfærd, og jeg overvejde aflivning. En herinde foreslog smerter, men ejg syntes ikke det virkede sandsynligt. (nu føler jeg mig selvfølgelig både flov og dum) Hun havde voldsom betændelse i det ene øre, som hun måske har haft i 4 måneder, og derudover også en urinvejsinfektion. Øret blev opdaget rent rutine, ved at lyse og kigge dybt ned i det, og infektionen ved at tjekke hendes urin. Det er ting jeg aldrig selv ville have opdaget. Jovist, når jeg tænker mig grundigt om, logrer hun en smule mindre når man aer bag det ene øre, men udover et knur en dag (som fik mig til dyrlægen) var der ingen symptomer. Den dag hun rev hele sin negl af, til en blottet nerve, sagde hun heller ikke et kvæk, og jeg opdagede det ved et rent tilfælde, ved at hun blødte på gulvtæppet.. Har man en hund, som ikke er sart, så bør man overveje om ikke dyrlægetjek er meget meget nødvendige.

jeg bliver da lidt ærgerlig over at du mener jeg ikke børe være her. hvor meget skal jeg skrive om basse, for at jeg må blive herinde?

den lov er vist tolket lidt skævt.. basse kommer til dyrlægen efter behov. det betyder at vi nogle perioder er der 5 gange om måneden, og andre gange går der et halvt år. jeg er rimelig pylret og tager hellere afsted med småting, end at tøve og blive hjemme. har også flere gange fået beskeden "det er nok ingenting, men hvis du virkelig gerne vil, kan vi godt finde en tid".. det gælder i øvrigt for alle mine dyr. da basse var helt lille skrantede hun meget, og jeg havde haft hende i 3 timer ved første dyrlægebesøg. samtidig blev min kat syg, så i flere måneder var jeg hos dyrlægen så ofte at han fik helt dårlig samvittighed. min rekord er vist tre gange på en uge!