KarinaO

STOOORT tillykke med de flotte placeringer. hor er I altså seje begge to.:klap::klap::klap: Skønne billeder af Koda.

Velkommen hjem. Håber i havde en god ferie og at vejret vsr med jer? Selvfølgelig er dig og Chilli da velkomne. Der skal også være plads til Bulderbasser. Og hvis du har hentet hende hjem fra pensionen, kan hun i morgen få mulighed for at tumle med klumpen Baloo. Er sikker på hun finder sin overmand i ham. Han løb helt umotiveret ind i mig her til aften d vi gik tur. Han kom med siden til lige ind i knæhaserne, så benene nær var knækket sammen under mig. Han løber også tit ind i Gracie, så hårdt man kan høre det. han er virkelig klumpet, men også virkelig rar. Jeg er sikker på at ham og Chilli vil elske at lege sammen. Gracie gider ikke tumle på samme måde som Chilli, så kan hun også løbe noget krudt af inden mandag.

Nej det er en anden hund på et år. Manden havde kun aft den i 3 uger. Den var super sød og ville rigtig gerne lege.

Korrekt! Fedt at vi får flere med. Mødte også en mand med en samojedhund den anden dag, som vi fulgtes lidt med. Han bor ikke langt fra mig, men det er svært at invitere folk med der ikke er her på HF. De kan jo ikke vide hvornår vi aftaler at mødes.

Super-Koda. Stort tillykke med de fine resultater, men hvor er det ærgeligt der gik noget galt i fællesdæk, som du ikke så, og det skal koste dyre points. Urimeligt. Han var ellers så go' da i trænede i Ikea. Godt i har en chance igen i morgen. Pøj pøj.

Jeg har aussie i dag, fordi jeg mødte hende her. Vala hedder hun. Jeg mødte hende i efteråret 2007, hvor jeg sammen med en veninde skulle på weekend i nordjylland, hos en hun kendte, som havde islændere vi skulle ud og ride på. Inden vi skulle derop, fortalte min veninde mig, at ham vi skulle besøge havde en aussie med blå øjne. Det sagde mig ikke rigtig noget, så jeg googlede den. Frem kom en hund, som jeg synres lignede en border collie. Jeg tænkte de så meget søde ud, men jeg brød mig ikke om de merle farvede. Nå! men vi kom så derop, og jeg mødte Vala, og blev ret hurtig forelsket. Ikke nok med at jeg syntes hun var den smukkeste hund jeg nogensinde havde set, men hun havde også et skønt sind. Indenfor hvilede hun, og udenfor var hun aktiv og løb glad rundt med hestene. Og så elskede hun at sove længe om morgenen. Det var liiige en hund for mig.:hjerte: Der gik så 2½ år inden jeg fik gracie, da jeg ikke mente jeg havde fritid nok til en hund. Jeg havde også vores gamle golden retriever hos mine forældre, som jeg havde på besøg indimellem. Han var mit et og alt, og jeg havde for længst besluttet at jeg sselv skulle have hund inden jeg skulle tage af sked med ham, så tabet ikke var så hårdt. Men den gamle blev syg, og før vi vidste af det, måtte vi sige farvel til ham, unden jeg havde nået at få hund. Jeg græd i 14 dage, men fandt så Gracie, en aussie på 1½ år. Jeg var stadig usikker på om jeg havde tid til hund, men hvis det skulle være, var en voksen velfungerende hund det optimale, da jeg pga uddannelse ikke havde tid til hvalp. Så i maj måned i år, fik jeg Gracie. Hun minder rigtig meget om Vala i sind og temperament, så jeg har i det store og hele fået den hund jeg drømte om. Mine bekymringer omkring hvorvidt jeg kunne stimulere hende var også spildte, eftersom gracie er en rigtig rolig pensionisthund. Indtil jeg selv fik aussie, har vala været den eneste merle jeg har syntes om, fordi der ikke var så meget brunt på hende, men efterhånden bliver jeg også mere vild med andre blue merle, såsom Koda og Caia herinde. Men smukke vala glemmer jeg aldrig, selvom hun er flyttet med sin ejer tilbage til Norge nu.

Vi kan ikke lukke af, da det er i køkken-alrummet, hvor der hele tiden er gennemgang. I går da vi var der, fjernede vi bare tæppet, og der skete ikke noget, men det er så også kun sket to gange før med 2 måneders mellemrum. I skal alle sammen have tak for jeres bud på hvem det kan være og hvorfor, men jeg synes ikke jeg er er blevet klogere på det. Vi må håbe det holder op nu hver tæppet bliver fjernet, når Gracie er der, og hvis synderen så tisser et andet sted, håber jeg vi når at se det.

Jeg kender intet til den opdragelse hun har fået, men jeg kan umuligt forestille mig at opdrætter har opdraget hende hårdt. Det er jo en race med et blødt sind, og havde hun været opdraget hårdt, tror jeg næppe hun havde haft så venligt temperament som hun har. Hun er meget mild og elskelig (hun ville sikkert være en glimrende pensionisthund.) Men jeg tror bare ikke hun rigtig er blevet udfordret mentalt. Opdrætter havde 8 andre hunde, og jeg tror ikke Gracie har været vant til at få en opgave som hun skulle løse alene. Hun har nok bare aldrig lært initiativ. Hun vil virkelig gerne gøre alt godt for mig, men hun ved ikke hvordan, før der kommer en kommando Hun kommer også fra landet, hvor hun formodentlig hovedsageligt har luftet sig selv på ejendommen, så det der med at gå tur alene med mig i naturen, har sikkert været meget mærkeligt for hende.

Nej, jeg tror ikke hun er mærket af at været oplaceret. Hun har ikke behov for at være klistret op ad mig, og jeg har f.eks aldrig haft problemer med at have hende alene hjemme, og om natten kan hun finde på at sove nedenunder, selvom jeg har soveværelse på 1. sal, og når det er varmt og natten, sover hun på altanen. Men ellers ligger det jo til racen er være meget førerfikseret. I går da jeg var henne ved min mor, og vi legede med hundene på marken, løb hun væk fra min mor og min søster, fordi jeg var rendt hjem efter et reb hundene kunne lege med. De kaldte og lokkede, og hun kan ellers godt lide dem, men hun skulle med sin MOAR! Ja, hun virker faktisk glad over endelig at have fået lov at løbe, som om det er noget jeg tidligere har nægtet hende. Jeg tror det fortsætter sådan, hvis bare jeg er opmærksom på mit kropssprog og udstråling. Hvis jeg udstråler glæde, bliver hun også glad, og mere motiveret til at tage initiativ. Ihh... hvor er jeg bare glad for min lille hundepige.:hjerte:

Ja det er helt vildt så god han er. Det ligner han har trænet i ikea hele sommeren. Det er fedt at se han er så koncentreret.:klap: Jeg er vist gået hen og blevet lidt forelsket på Gracies vegne. Og Joya er godt nok bare charmerende med sine flyveører og smukke farver og aftegn.

Allerførst vil jeg godt lige klage over at I bare har været i Ikea uden at sige det herinde, så vi kunne komme og hjælpe med at forstyrre. Og jeg gik glip af at møde 2 dejlige aussies:fornaermet: Jeg bor nemlig også tæt på Ikea, og går indimellem derover med gracie. I starten var det mest for at introducere hende til bylivet, men eftersom hun nu er ganske uimponeret over både Ikea, Bilka og Rosengårdscenteret, går vi nu derover for afvekslingens skyld, og for at træne lidt kontakt. Det er super.:5up: Ellers er det dejlige billeder og en fin film, men hvor ville jeg altså gerne have hjulpet med at forstyrre. Men jeg må vente 1½ måneds tidd endnu med at møde de smukke hunde.

Altså, hvis det går som sidst, er vi færdige på 5 min. Ej, jeg håber hun har fået mere pels til den tid, og lidt mere fylde i kroppen, samt at jeg har fået lært at vise hende ordentlig frem, når hun skal løbe. Men eller er der vel en masse ande skønne hunde vi må få tiden til at gå med at kigge på. Måske er der oven i købet nogle andre der vil snakke hunde med os.

Ulla, jeg kan sagtens se hvor du vil hen. I starter tror jeg faktisk også jeg nød at hun bare fulgte efter mig. Det er i hvert fald førsst her på det sidste jeg er begyndt at spekulere på at det var mærkeligt. Men ellers vil jeg gerne komme med et lille glædesindlæg.:mrgreen: Fremadkommandoen virker!:banan::banan: Selv i går aftes da vi var ude på de mørke stier kl 22.30, kunne jeg bare sende hende af sted, og det fede er at hun virker ret glad for det. Hun render af sted med halen højt over ryggen, nærmest som en spidshund. Ingen tvivl om at hun er stolt og glad.:klap: Jeg skal simpelthen bryde hendes gamle vaner, og få hende til at opdage det faktisk er sjovt at tage initiativ. Jeg er ikke i tvivl om at hun gerne vil. Jeg skal 'bare' lige trykke på de rigtige knapper, for at få hende i gear.

Gracie fatter altså heller ikke en meter, når vi træner stå herhjemme. Jeg frygtede virkelig bare hun ville sætt sig hele tiden da vi var til udstilling. Men hun stod jo fint, og det gjorde hun også til ringtræningen. Jeg tror de ved bnår det gælder. Håber så at kommandoen på et eller andet tidspunkt hænger ved. Jeg vil forresten gerne med til skue i Billund, hvis vi skulle finde ud af noget fælleskørsel og deling af benzin. Ikke flere spontane tilmeldinger om natten til udstillinger. Nu må jeg se og få hovedet lidt med.

Vi kommer også på mandag kl 19. Jeg glæder mig godt nok til at møde alle de nye.:banan:

Og dette billede viser meget godt hvilket herligt kaos hundene laver, når de tumler rundt der hvor vi sidder. Susanne prøver at få fat i Chilli, der driller Gracie der prøver at snuse Karina bagi, så karina bliver sur og render efter Chilli der har Susanne hængende i selen.... eller noget i den stil.

Ej, hvorfor ser jeg først de billeder nu. Det var rigtig hyggeligt, og hundene havde det dejligt sammen.

Det lyder rigtig spændende. Havde også sagt ja.

Jeg er også på Hundegalleri, men er ikke så aktiv. Har haft konto derinde i 6 år, men der er ikke rigtig nogen tilbage fra den gang. Men du kan finde mig ved at søge på Australian shepherd Gracie og golden retriever Nickie Jeg ved ikke hvor Otto Ruds vej ligger, men Tornbjerg Skole ligger på Niels Bohrs Alle, men ad stisystemet tager det vel 5 min at gå derhen fra Blangstedgård.

Rigtig godt formuleret.:5up:

Lige umiddelbart er mandag aften fint med mig. Vi kan bare mødes bag Tornbjerg skole?

Hvor er hun dog yndig. :hjerte::hjerte: Tænk du kunnne holde hende hemmelig så længe. Tillykke med hende, i øvrigt.

Næææ... En Fie med fart på!:banan: Det her billede synes jeg er ret sjovt. Sikke et ansigt. Hun har haft god vind i ørerne og ikke mindst i kinderne:mrgreen:

Jeg har overvejet det med godbidder, men er bange for at jeg ville komme til at kaste med guf hele tiden, fordi hun ville finde ud af at at jeg kaster dem, når hun er henne ved mig, og hun derfor med det samme vil søge mig igen, når guffen er indhentet og spist. Fangeleg har jeg prøvet en periode, men gik hurtigt fra det igen, da det gjorde problemet værre. Hun lod til at synes det var sjovt jeg løb efter hende, og drillede med med skarpe sving og retningsskift. Samtidig sørgede hun for at have front mod mig, og vi kom ligesom ikke fremad. Så snart jeg begyndte at gå normalt, var hun bag mig igen. Men I dag fandt jeg ud af at jeg faktisk godt kan gejle hende op til at løbe foran mig. Jeg holdt mig bag hende og når hun stoppede, brugte jeg fremadkommandoen, opmuntring med stemmen og store armbevægelser, og gik ikke selv fremad, før hun var løbet. De første mange gange, løb hun bare højre om i en cirkel og kom bag mig igen, men jeg stoppede igen og sendte hende fremad. Efterhånden droppede hun næsten cirkleriet, men ventede bare længere fremme, og forsøgte så at komme bagved, når jeg indhentede hende. Det fik hun bare ikke lov til, for hun blev sendt fremad igen igen. Det var en lidt hård tur, fordi jeg hele tiden skulle være på, og køre oppe i det høje stemmeleje, så folk gloede efter mig, men jeg tror det er sådan jeg skal gøre. Hun var faktisk foran mig på hele turen (der tog en lille time). Jeg gik kun foran hende, hvis hun stoppede for at snuse, og derfor ikke bevidst prøvede at komme bagved. Hun løb da også forbi, hver gang hun var kommet langt bagud.:banan::banan:

Først vil jeg lige starte med at sige at jeg ingen anelse har om hvem A og B er. Jeg ville vælge B, fordi hun lyder til at have en realistisk tilgang til det problem I har med Laki. Hun giver ingen garantier, hvilket jeg heller ikke synes man bør gøre i arbejde med dyr, for man kan aldrig vide noget på forhånd. Ved at være ærlig på den måde, giver hun jer også en mulighed for at vælge hende fra, fordi hun ikke lover noget. På mig virker det troværdigt, fordi hun ikke lyder som end der bare er ude på at tjene penge, ved at tage alle opgaver, om hun magter dem eller ej. Jeg synes også det er et stort pluus at I kan søge hjælp og gode råd op til et halvt år efter. A ville jeg fravaælge, fordi hun allerede inden hun har mødt Laki, har givet jer en garanti for at hun kan hjælpe ham med en enkelt behandling/konsultation, og det tilsyneladende med metoder I allerede har afprøvet uden succes. ud fra det hun skriver, lyder det også som om hun kan finde på at give jer skylden, hvis Laki ikke kommer over sin separationsangst. Det virker utroværdigt.