jukl

Jeg mener at de msom havde overtaget den 6 år gl. hund, skulle have været mere påpasselig over for hvem de overlod deres hund til...De siger for mig rigtig meget om dem selv...

Ninkamus...Det passer ikke det du skriver...Jeg har avlet langhåret i mange år, også inden de kunne godkendes...De sidste 2 ar har jeg haft 22 hvalpe, hvore begge forældre var langhåret og alle 22 hvalpe er blevet langhåret.. Grunden til min avl på de langhårede inden godkendelse vare og er, at det ikke skulle gøre hunden dårligere, bare den havde underuld...

Nu er jeg pensionist...Men har inden kørt for hjemmeplejen som aftenvagt i mange år...Fordi jeg selv har 4 schæferhunde blev jeg ofte bedt om at tage hunde hjemmene...Jeg har oplevet hvordan hundene kunne forandrede sig psykisk over nogle måneder...De blev bange, usikre og kunne til sidst finde på at bide ud efter personalet..Der kunne godt komme 3 forskellige personaler dagligt og det kunne være over allle ugens dage...Det er mange mennesker, fuldstændig fremmede for de stakkels hunde, som havde nærkontakt med hundens ejer... Så set med hundebriller, så har hundene bedre af at blive lukket væk, mens ejer for hjælp til div. personlige ting...Jeg har set hunde gå fra blide venlige dyr, til angstbidende utrygge stakkels hunde....Så hvis man tænker på hvad hundene har godt af, ja så lukkes de væk, mens alle disse for hundene fremmede mennesker, skal have nærkontakt til hundens ejer.

Jeg støtter ikke højavlen ved tvangsparring...Men det er i den verden umuligt eller næsten at få et ord indført..Og tvangsparringer er tyyyys..Desværre har jeg ingen filmklip til at dokumentere det jeg har set... Jeps, jeg s¨å godt at tråden var gammel...Men nu er det langhårede, så der for faldt jeg lige over den

Ja, men der et andet lige så vigtigt punkt...Kan han overhovedt lave en parring...Jeg har prøvet med 6 forskellige schæferhanhunde...Ingen kunne lave en naturlig parring..Har gennem 15 år kun oplevet 2 hanhunde sopm kunne parre uden hjælp fra mennesker..Det jeg kalder tvangsparring.

Jeg har haft hunde hele mit liv, og jeg er nu 65 år gammel..Nu har jeg pt. 3 voksne og en hvalp alle af racen schæfer. Jeg har i snit eet kuld hvalpe om året som oftest er på 11 stk. Og det er stueopdræt...Ikke kennelanlæg eller fødekasser her. Nogle ting er blevet nemmere...Eks. it var jo slet ikke en medspiller før...Nu kan man google og finde svar på en masse ting. Der er tonsvis af træningstilbud, men det gør det ikke nemmere, for mig for jeg kan kende forskel på en go træner og en dårlig...Og der er faktisk lige s¨å mange gode som dårlige. Det er blevet lidt nemmere på nogle område at lufte hund, fordi der er sååå mange andre hunde ejere så det er rimeligt nemt at finde rare andre hunde og socialisere med, og jeg selv er blevet skrap til at se hvem der er ok og hvem jeg lige skal holde væk fra mine hvalp...eller de voksne...Det er lidt tralala at være schæferejer, fordi de fleste synes at de er bare så nuttede nar de er 8-10 uger...Når samme hund så er blevet 7 mdr. lyder det så ofte fjern den hund, den er farlig, dog ikke fra de som har kendt fra den var lille eller som kender mig...Så jeg har det sådan at alle skal ikke bare fare hen for at hilse på min hvalp, for så tror den det er sådan det skal være, og kan ikke forstå når det bliver nej i stedet for. For mig er hundene en livsstil, og det bliver mere end trist når jeg bliver for gammel til at have dem, men sådan er livet jo.

Når jeg googler ham James Wellbeloved, så kan jeg kun se, han laver hundefoder og kattefoder....Hmm. mit gæt om at vore vovsers tørkost ligger tæt op af det som laves til minkfoder.

Takker for alle jeres svar. Det skal ikke forsåes sådan, at den nye ejer har valgt at bruge minkfoder til hvalpen. Det som er en del af foderproblemet er at hvalpen følger med rundt om på gården, og når så minkene fodres så falder der lidt ved siden af, og det snupper hunden med det samme...Resultat er så at nå den skal have sin normale hvalpemad, ja så er den ikke spor sulten, Og jeg har en formodning om, at minkfoderet smager betydelig bedre for en hund en tørkost Jeg har en ide om at det som bruges til minken i aller højeste grad også bruges som hundefoder i pilleform, men så er der jo tilsat vitaminer og mineraler... Der for prøvede jeg på at google minkfoder sammensætning, men desværre står der ikke noget om tilsætning af vitaminer og mineraler, der var dog nogle oplysninger om at foderet nuikke længere i samme grad var baseret på fisk.

Min schæfer hvalp af egen avl som jeg har beholdt er nu 4.5 mdr. Meget oft får hun kun mad een gang dagligt, for så er damen nemlig rigtig sulten. Der spises nogle godbidder i dagens løb når vi træner i 5 min. I starten da de andre hvalpe var flyttet, synes jeg det var svært at finde ud af hvornår det var spisetid fo pigen, da fodrede jeg 2 gange dagligt, og hun gik meget ofte fra sin mad uden at spise....Den sidste måned er der så kun fodret een gang om dagen, og damen vejede for 14 dg. siden 22.4 kg. 4 mdr. gammel Så hun lider bestem ingen nød.... Enkelte dage kan jeg nu se på hende, at hun er sulten, så får hun så mad der ud over.

Så ville hvalpen vel også vokse hurtigt, og den gør det modsatte....Nu er jeg overhovedet ikke af den slags som er protein forskrækket, tvært imod vil jeg sige, så hvis det kun er det som skulle være skadeligt, så er det vel som at barf fodre...Men det jeg ville finde ud af var mere, hvad slagt vit. og mineraler der tilsættes foderet...

Har nogen en mening omkring dette?. Jeg har nemlig solgt en hvalp i foråret til et sted som har minkavl. Hvalpen er ikke særlig meget intra. i sit hundefoder, tørkost, men vil meget gerne spise minkfoderet...Den vejer ikke så meget som de andre hvalpe gør nuværende. Jeg har prøvet at google emnet minkfoder få at blive klogere, men ikke mange oplysninger ud over hvem der forhandler det.

Tag bare Kenjan, en seriøs butik. De har en side med piske. De skriver sågar: Nogle hunde kan ikke tåle stokkeslag, så denne pisk, der er blød, kan bruges som en start og når hunde er fortrolig med denne pisk, kan man gå videre med den polstrede stok. Seriously, what the fuck is going on. Anne.... Ja den er for de indviede...Når man bare læser den så what????

Spændende at læse om dine erfaringer, jeg tror bare at man er på forskellige udviklingstrin (uden at det skal lyde grimt) og jeg befinder mig stadigvæk i børnehaveklassen og formår ikke at kunne det du virker til at kunne. I min verden stinker det stadigvæk at miste nogen og jeg kan ikke finde noget positivt ved det overhovedet. Ja selvfølgelig gør det ondt at miste, ville være underligt hvis det ikke gjorde:confused: Men prøv at sætte ord på hvorfor det gør ondt, og hvad du synes er så svært---:hmm:Sagt på anden måde, jeg har mistet hele min familie, også mine søskende, og så mange hunde at jeg ikke længere har tal på dem, Men hvis der ikke var noget som hed at dø-----:hjerte:Ville vi så være mere glad for vores liv end nu:confused:

Jeg har 3 schæferhunde...Den en er en hvalp på 5.5 mdr. Vi ståt op kl. 7. Morgenmad uden for i frit søg med de 2 andre, så spiser jeg morgenm. og alle 3 hunde venter spændt på om der bliver noget til overs...Så afsted på den første tur til stranden, fri kleg med alle de andre hunde vi møder og kender, lidt træning...Hjem, så sover alle bjæfferne hvis jeg sidder stille, hvis jeg skal lave noget i hus eller have, så deltager de meget aktivt...Sidst på eftermiddagen tur igen til stranden, så aftensmad, denne gang i skål....Så nuser alle 3 hunde jo rundt og leger med hinanden...Vi går i seng ca, 23-24.... Jeg kan godt genkende lidt det du skriver med at vågne om natten....Det har mine også gjort alle sammen i den alder, men så har jeg knurret ad dem, og efter et par gange falder de så i søvn igen...Så jeg synes ikke du har overstimuleret den...Men jeg synes så, at du godt kan fortælle din hvalp, at nu sover vi altså....Det er også noget som skal læres.... Nb. Det er så først nu hoveddøren er blevet lukket...Den har stået åben, så hvalp eller hundene har kunne gå ind og ud som de ville....Dejligt, ikke noget med at stå op fordi hvalpen skal ud og tisse, mens den er lille, det klare de selv... Men jeg vil så tilføje, at jeg er MEGET glad for de 2 voksne hunde...Der er altid en af dem som er parart til leg.

Jeg kan se og føle, og har kunnet det fra jeg var ca, 5 år...Nu er jeg så 65...Og min livsrejse har bl.a. været en masse sigen god dag og farvel...Første gang jeg sagde farvel var da jeg var 7 år, og det var min bedstefar.....Jeg kan nu sige så meget, at alle de jeg har mødt, såvel dyr som mennesker, har det været en mening med at jeg har mødt....:hmm:Både for dem, og for mig selv....:lun:Nogen gange har jeg bare ikke villet det mødet, og har så fået et vink med en vognstang:klap:Jeg har aldrig villet møde det samme een gang til, for jeg havde jo lært hvad jeg skulle, om jeg må sige.... Jeg har skulle lære en meget vigtig ting, for at leve mit liv:hjerte:At når jeg sagde fravel, altså mistede nogen som jeg holdt meget af, så skulle jeg sigde farvel:confused: For hvis jeg ikke gjorde det...så:damn:sad jeg fast, og kom ikke videre med mit liv og min udvikling.:megaked:En vigtig ting jeg fik spurgt mig selv om da jeg var 7, og min elskede bedstefar døde, det var, hvorfor jeg var så ked af det, og ikke kunne forstå han bare aldrig kom igen...Ja der fandt jeg ud af at jeg havde ondt af lille mig fordi han var væk for altid troede jeg....Men så fik jeg en ny tanke, han var jo ikke væk, han var jo inden i mig og jeg kunne altid snakke med ham, og faktisk så var det det jeg gjorde, og jeg fik svar... Og mange år senere som voksen, så skulle min oplevelse fra jeg var 7 år, blive en enorm hjælp for en lille pige jeg havde i døgnpleje, hvis mor blev myrdet.... Sådan har det været med det meste af mit liv...Når jeg oplevede et tab, og jeg var enormt ked af lille mig igen...Ja så mødte jeg en eller anden skæbne, som jeg kunne bruge min viden til at hjælpe igennem noget som var svært...:hjerte: Det er det som gør livet så spændende og dejligt, vi skal turde sige goddag og farvel:hjerte:

Det tror jeg desværre ikke du kan....Men spørg dem, så får du det rigtige svar, forhåbentlig....

Ved ikke lige om jeg vil give dig ret....Jeg personlig ville blive bekymret hvis jeg med mine bjæffere, mødte en pige med en GD som hun ikke kunne styre.... Det kan da godt være, at hun får en dejlig hund ud af den......Ved ikke hvilke forudsætninger hun har for at løse opgaven....

Jeg synes ofte, at en ny bruger bliver lidt overset....Men sådan er det bare...Ikke??? Og så er det meget svært også at blive ved i en tråd, hvor man ikke har interessen...

Kanin mm....Jeg vil anbefale dig en langhåret schæfer efter højavlshunde....Jeg har pt. 3 af slagsen, og i foråret havde vi så 11 hvalpe....Alle hvalpekøbere melder tilbage om et fantastisk sin, og fler har allerede meldt sig får at blive skrevet op...Nå nok om det.... Jeg synes det er mere end nemt at træne en schæferhvalp ...det er det også efter brugslinierne, men de kræver bare så meget mere... Så med en langhåret schæferhvalp, så får du en super smuk hund...Næsten 2 fluer med et smæk...Nb. efter mange års tovtrækkeri, er den langhårede endelig anerkendt til også at kunne avlskåres...

Hmm. Jeg synes jeg kan genkende dit problem selv om min race er schæfer...Jeg har voksne schæfer, og hentede så for et par mdr. siden en hvalp som nu er 4 mdr...Hun har bøffet rundt så både de voksne og jeg selv har synes, at nu var det nok....Så fandt jeg på en dag det havde været særligt slemt at binde hende af, efterlade hende bundet fast sammen med een voksen hund, og så tage de andre og køre min vej en halv time, jeg havde faktisk forventet, at kunne høre hende på laang afstand og fuldstændig viklet ind i snoren når jeg kom hjem, meeen til min store glæde, havde hun simpelthen lagt sig til at sove:klap:Så siden har jeg brugt det dagligt, og hver gang ligger hun sig til at sove.:banan: Jeg har aldrig tidliger prøvet dette med nogen af mine andre hvalpe, og ved ikke om det vil hjælpe opå jeres....Men måske er det værd at prøve.....Skal lige sige, at jeg har aldrig prøvet at gøre det før hun har spist-- drukket og været med ude på en god tur med træning mm. Så hendes vigtigste behov har været dækket.:hjerte:

Takker for indlæggene...Desværre. så kom der ikke så mange som fik mig til at se lyset... men flere som ikke bare skriver uden egentlig at læne sig lidt tilbage og reflektere over hvad ts mener med sit indlæg... Men tak til de som lige som jeg selv undre mig lidt:klap:

Nu kom vi da vist ud på en sidelinie...Men til det vil jeg sige, at hvis man ikke har prøvet over mange år som jeg selv har, at arbejde med mennesker som har været narkomaner, drankere og en enkelt familie med debile forældre....Så kan man måske ikke forestille sig, hvad deres børn må stå model til...Og flere af dem bliver jo så også født med hjerneskaqder gr. moders misbrug... Nå..tilbage til hundene...Ja vi har leget gud i forhold til dem, og vi har for mange år siden skabt de forskellige racer, men de fleste har vi skabt ud fra det de skulle bruges til....Kun ganske få racer er skabt til at se godt ud alene... Det er se der mislyden kommer ind i avlen, fordi vi i de sidst årtier har lavet de såkaldte udstillingslinier...Som ikke kan stort andet end at se ud som moden nu diktere.... Der er så lige der filmen knækker, og vi får fremavlen nogen individer som er ekstreme, og som aldrig ville overleve uden menneske hjælp til fødsler ved kejsersnit, talrige dyrlægebesøg og aflivning, fordi deres fysiske formåen bare ikke kan leve op til det simple som det at leve...:damn:

Du har da vundet illotto...En ikke gøende hund...Nej det har jeg aldrig prøvet...Måske godt det samme, for mit hus er så det eneste på vejen som ikke har haft indbrud...Dørene står ellers pivåbne om sommeren..

Ja jeg tror også jeg får disse tanker fordi jeg i 19 år har arbejdet med disse børn, hvis forældre aldrig skulle have haft dem...

Ja det har du ret i...Men stadigvæk mange som jeg selv var den gang...Avler egne børn med hoved under armen....Og som de tvangsfjernede børn jeg har arbejdet med i familipleje i 19 år....