luckyluna

I know, det er jo ikke mig der siger det ikke virker:blink: Det er jo folk i almindelighed der som oftest uden hjælp fra andre lige skal prøve med en lille godbid eller med afledning i en situation hvor hunden plejer at få en på kassen..

Måske, men jeg har nu mere en opfattelse i retning af thomas. En hund der er vandt til at bliver håndteret og trænet med større eller mindre grad af ubehag opfatter ikke "positiv træning" som lige så forstærkende som andre hunde. Og så virker det jo ikke så godt... Et eksempel kunne være en hund, der trækker i snoren. Den har været vandt til at blive rykket rimelig hårdt i, hvorefter den går nogenlunde pænt et stykke tid. Ejer bliver nu lokket til at bruge andre metoder og prøver feks at stoppe op og give godbidder når hunden går pænt. Og resultaterne kan meget vel udeblive fordi hunden ikke er vandt til at lytte efter ejeren på den måde og fordi den er vandt til at når straffen (rykket i snoren) udebliver, så må den jo gøre noget rigtigt og så fortsætter vi da bare.. Og så bliver ejere frustreret og rykker i hunden og vupti, hunden går pænt og ejer bliver derved belønnet= de bløde metoder virker ikke på denne hund..

Øv altså sonja, hvor er det træls for jer:ae: Håber ninjaen har de vise sten:5up:

Interessant undersøgelse. I hunden bladet fra dec er der vist en artikel, hvor de nævner noget af det. Styrker jo også min tro på at det ikke er noget jeg vil, med mindre der er noget galt. Og generelt synes jeg dyrlægerne er for dårlige til at informere om bagsiden af medaljen. Har feks lige mødt en hundeejer, som var ret træt af at pelsen havde ændret sig så meget hos hendes hund, da han blev kastreret. Og intet havde hun fået at vide..

Ja, der er vist en eller anden lidelse, som nogle hunde kan have, hvor de ryster ved den mindste ophidselse. Det er Især bagbenene der ryster synes jeg. Og derud over ryster en del hunde ved ophidselse og så selvfølgelig når de fryser.

Lidt sent svar nu, men mine har også 2 gange bare fået stesolid og baldrian.. Rolig, madglad og ikke bange for det mindste. Jeg snakkede dog også med dyrlægen onsdag og de ville også kun give det sammen... og så noget med at man ikke kunne have det i baghånden, hvis nu hunden blve bange, for var den første stresset når den fik det, så kunne det have modsat effekt... Men hvilke af medikamenterne det var ved jeg ikke, jeg gav en hund en dosis steso sidste år efter hun var blevet bange og det virkede som det skulle:)

Øv hvor uheldigt. Som du beskriver situationen her, så synes jeg det lyder som et resultat af ophidselse/stress og så pludselig at være ansigt til ansigt med "fjenden" han lige har gøet af. At han lige har nappet i armen og du samtidg siger at han gør det ved jer når legen bliver for vild og han stresser er for mig tegn på at at han lader til at vælge den løsning når han ikke kan håndtere situationen på anden vis. Derfor ville jeg ikke rask væk stoppe den leg, men simpelthen gå ind og lære ham en anden reaktion. I mine øjne er det enormt gavnligt at hunden aktivt går ind og lærer hvordan den håndterer den samme slags stressende situationer på en anden måde, så den har et alternativ. Og så ellers fokusere på at han tager det roligt at der kommer folk til døren. For som du beskriver det er han jo glad nok for mennesker, det lyder bare som om hans vagtsomhed kan tage over, når han bliver stresset op. Sådan en hund har jeg også og ja, der er en del begrænsninger på. Pension tør jeg dog godt, men informere personalet. Og er din mor satdig frisk på at passe ham, så lad hende da.

Vi har ikke haft så god en nytårsaften i flere år, uden piller:5up: Vi gik tur i skoven i 3 timer med en hundeven. Der skød de lidt af og de blev da lidt urolige, men ikke så meget som tidligere og ingen gøen eller noget der ikke kunne afledes væk med lidt mad. Jeg tror helt klart vores træning med cd har virket. Er jo flyttet på landet og de skød kun meget sporadisk af, så det var nemt nok at holde ud. De gøede lidt af det nogen gange, og mysla kunne ind imellem se lidt forvirret ud. sheial var dejligt kold i numsen, faktisk ligesom hun har været tidligere år, før hun blev bange:5up: Brugte aftenen på at lave mad til sheila, kogte hjerter, tørret levet og hjemmelavede hundekiks, så nu har vi lidt at tage af den næste tid. Det indebar jo også at jeg havde mange gode guffer at kaste rundt med, når de skød:blink: Kvart i midnat fik de en tørret griseklov, det var et hit, så de gnavede sig igennem den værste (som ikke var så slem) larm fra kl 24 og en halv time frem. Især sheila var ret ligeglad der, det så så sjovt ud. Hun kunne ligge og gnave klov, rejse sig og gø med munden fuld, fordi mysla gøede og så bare lægge sig ned igen og spise videre;-) Der skulle mysla lige afledes lidt med lidt kogt hjerte og have lov at sidde mellem mine ben.

Skulle lige til at skrive det samme.:5up:

Ja, jeg tænker også feks maj måned ville være god. Varmt nok til telt men ikke for varmt:5up:

Lige min tanke:) Hvis jeg kommer er det sandsynligvis uden bil og så har jeg ikke noget sted at gøre af Missen, ergo er hun med hele tiden ved mine fødder. Har hun brug for pause, sætter vi os bare afsides og sover eller i et evt telt. Det er faktisk super træning at lære at slappe af, selvom der er aktivitet rundt omkring og en af grundene til at mine hunde er så gode til det, tror jeg er at jeg ikke har en bil, men alligevel og slæbt dem med til alt muligt;-)

Og jeg er helt enig med dig! Bortset fra at det burde være i jylland:mrgreen: Fyn går dog an:5up:

telt var faktisk en rigt god ide, så kan man også have lidt plads for sig selv:)

Nej, jeg må udtrykke mig forkert. Jeg taler ikke om at det ikke kan lade sig gøre, jeg taler om det ansvar der kan ligge i det og om mna vil tage det ansvar som hundens ejer. Det kunne feks også dreje sig om en hund der ved hver chance den fik spænede over til naboen og nedlagde dennes katte.. eller hader andre hunde så meget at den er ved at smadre hegnet for at komme ud..

Jamen hun er da ekstra sød og når hun ikke er til at få til at lege, så bliver han måske lidt frustreret og dernæst stresset og så humper han;-) Bare tag ham ned og lok evt den anden hund og ejer til at gå tur med jer i stedet for at stå stille, det kan flytte fokus lidt for møffe.

Det kunne være rigtig sjovt. Tror bare man skal passe på med at tro at alle hunde bare kan slippes og fungerer som en stor familie både inden og udendørs. Min erfaring er at hunde meget nemt kan få det klemt og helt anderledes med hinanden, så snart de kommer indenfor. Så hvis der kan laves lidt regler for hvor og hvornår man har snor på ovs, så kunne det blive godt. kan jeg komme og alt det der, så tager jeg mig gerne af undervisning i Rally o eller tricks.

helt bestemt. jeg siger jo heller ikke det er umuligt. jeg finder det feks heller ikke uoverskueligt. Jeg forstår bare godt mennesker, der ikke tør tage ansvaret for om hunden kunne finde på at bide en af de besøgende børn. Det kan jo også betyde at man må hæmme sine børn i hvad de kan gøre i deres barndom, som feks tage gæster med hjem fra skole, selvom mor eller far ikke er hjemme.

Noget så simpelt som at tilsætte HUSK (loppefrøskaller) til maden laver altså mirakler her i huset:blink:

bare lige som indput. Sidst vi flyttede havde jeg ikke ferie overhovedet, så jeg kunne ikke lave nogen langsom optrapning. gjorde i stedet det at hundene blev afleveret ved min mor om morgenen og hentet om aftenen i en uge. Så havde jeg en weekend hvor vi lige fik en dag hvor de kun var et par timer alene og så havde de en fuld arbejdsdag. Det gik ok. De første dage var mysla lidt ekstra obs når jeg gjorde mig klar, men det var det. Så Mit råd er nok at du ikke nødvendigvis skal starte helt forfra, men bare give tyson tid til at falde til og når han er faldet til, så vil han også være så tryg at han lettere kan være alene i længere tid.

mysla har meget tendens til blød mave. Det hun har fungeret bedst på er olivers og umiddelbart mener jeg også at orijen var ok. Det var dog sheila der fik det og havde den bedste afføring nogensinde, men mysla smagte lidt og det var vist også godt.

Kom i tanke om noget andet, så har stor indflydelse på om hvornår nok er nok. Om man kan leve op til det ansvar det er at have hunden med det problem/problemer den nu måtte have. Heller ikke her finder jeg noget forkert i at man indrømmer/indser at det kan man ikke, og så enten giver hunden videre eller afliver. Hellere det end hunde, der render rundt og skræmmer andre fordi de har en ejer, der ikke kan tage ansvar. Har man feks en hund, der udviser problematisk adfærd overfor fremmede og man selv har børn, der gerne skulle kunne tage legekammerater med hjem, så kan det blive et uoverkommeligt ansvar hele tiden at skulle holde rede på hvor hunden er, om alle lukker døren ovs ovs. men kan man tage det ansvar på sig og hunden selv har det godt, så kan man virkelig lære noget af at arbejde med den. Noget andet er også at det ikke er nogen skam nogle gange kun at håndtere problemerne. Man behøver ikke altid træne på en given situation fordi den opstår. har man en hund, der har det svært med gæster, så kan en håndteringsløsning i nogle tilfælde være at man lukker hunden væk, mens man har gæster. Hunden lærer ikke noget nej, men ubehagelig situationer undgås måske, og som konsekvens af det nyder man mere at have gæster og man bliver ikke så ærgelig på at ens hund ikke kan takle det. Så kan man altid træne en anden gang, når man har overskud.

Mine får hver en bamse og hver et lækkert tyggeben. ikke så stort, der skal jo også være plads til flæskesteg, det må man nemlig godt få også Nåh, ja og så har sheila faktisk fået et dækken og de har begge fået et rundsyet halsbånd, men det er bare taget i brug:blink:

Næææ, jeg hedder faktisk mit navn.. Det kommer sig af at det var sådan med barndomshunden som vi havde fra jeg var 7-22, så det hænger godt fast. Min mor kender hundene som mor, og resten af familien incl mig ved navn. jeg siger heller ikke feks "er du mors hund". Det hedder "er du -mit navn- hund."

Det er nok lidt langt inde i århus, til at det er særlig let for mig. Hvad med hundeskoven i hareskoven ved marselisborg slot?

Nej lige præcis:ae: Og her er der en væsentlig forskel på ham og så en hund som sheila. Hun fungerede problem frit i familien og normalt i dagligdagen med visse hensyn. Og hun var sund og rask! For lige nøjagtig det med tilliden i dagligdagen er vigtig. Det ved jeg har været den vigtigste grund for mange andre også, hvis hunde har bidt. Nej men det skal du ikke bebrejde dig selv bagefter, der er jo heller ingen andre der har været omkring ham der har opdaget det, selvom det er en ringe trøst. Lige præcis.. For mit vedkommende finder jeg det underligt at man kan have den følelse, samtidig med at være ved at dø ved tanken om at hun bliver gammel og skal dø på et tidspunkt:shock: Men det er jo faktisk noget mangle mennesker tumler med, når de feks har mistet en person der har været syg igennem længere tid. Samtidig med sorgen over at miste, føles lettelse over at det nu er overstået, at man kan komme videre.. :ae: Tak, men nu kom det til at lyde som om det var sheilas hundeproblem der hele tiden har været det vi har arbejdet med og det har det ikke. Det er et af dem, men dog aldrig et af dem der har gjort hende aflivningstruet. Det der gør det anstrengende denne gang er at de er to og de gejler hinanden op. Heldigvis går det fremad.