luckyluna

Øv hvor uheldigt. Som du beskriver situationen her, så synes jeg det lyder som et resultat af ophidselse/stress og så pludselig at være ansigt til ansigt med "fjenden" han lige har gøet af. At han lige har nappet i armen og du samtidg siger at han gør det ved jer når legen bliver for vild og han stresser er for mig tegn på at at han lader til at vælge den løsning når han ikke kan håndtere situationen på anden vis. Derfor ville jeg ikke rask væk stoppe den leg, men simpelthen gå ind og lære ham en anden reaktion. I mine øjne er det enormt gavnligt at hunden aktivt går ind og lærer hvordan den håndterer den samme slags stressende situationer på en anden måde, så den har et alternativ. Og så ellers fokusere på at han tager det roligt at der kommer folk til døren. For som du beskriver det er han jo glad nok for mennesker, det lyder bare som om hans vagtsomhed kan tage over, når han bliver stresset op. Sådan en hund har jeg også og ja, der er en del begrænsninger på. Pension tør jeg dog godt, men informere personalet. Og er din mor satdig frisk på at passe ham, så lad hende da.

Vi har ikke haft så god en nytårsaften i flere år, uden piller:5up: Vi gik tur i skoven i 3 timer med en hundeven. Der skød de lidt af og de blev da lidt urolige, men ikke så meget som tidligere og ingen gøen eller noget der ikke kunne afledes væk med lidt mad. Jeg tror helt klart vores træning med cd har virket. Er jo flyttet på landet og de skød kun meget sporadisk af, så det var nemt nok at holde ud. De gøede lidt af det nogen gange, og mysla kunne ind imellem se lidt forvirret ud. sheial var dejligt kold i numsen, faktisk ligesom hun har været tidligere år, før hun blev bange:5up: Brugte aftenen på at lave mad til sheila, kogte hjerter, tørret levet og hjemmelavede hundekiks, så nu har vi lidt at tage af den næste tid. Det indebar jo også at jeg havde mange gode guffer at kaste rundt med, når de skød:blink: Kvart i midnat fik de en tørret griseklov, det var et hit, så de gnavede sig igennem den værste (som ikke var så slem) larm fra kl 24 og en halv time frem. Især sheila var ret ligeglad der, det så så sjovt ud. Hun kunne ligge og gnave klov, rejse sig og gø med munden fuld, fordi mysla gøede og så bare lægge sig ned igen og spise videre;-) Der skulle mysla lige afledes lidt med lidt kogt hjerte og have lov at sidde mellem mine ben.

Skulle lige til at skrive det samme.:5up:

Ja, jeg tænker også feks maj måned ville være god. Varmt nok til telt men ikke for varmt:5up:

Lige min tanke:) Hvis jeg kommer er det sandsynligvis uden bil og så har jeg ikke noget sted at gøre af Missen, ergo er hun med hele tiden ved mine fødder. Har hun brug for pause, sætter vi os bare afsides og sover eller i et evt telt. Det er faktisk super træning at lære at slappe af, selvom der er aktivitet rundt omkring og en af grundene til at mine hunde er så gode til det, tror jeg er at jeg ikke har en bil, men alligevel og slæbt dem med til alt muligt;-)

Og jeg er helt enig med dig! Bortset fra at det burde være i jylland:mrgreen: Fyn går dog an:5up:

telt var faktisk en rigt god ide, så kan man også have lidt plads for sig selv:)

Nej, jeg må udtrykke mig forkert. Jeg taler ikke om at det ikke kan lade sig gøre, jeg taler om det ansvar der kan ligge i det og om mna vil tage det ansvar som hundens ejer. Det kunne feks også dreje sig om en hund der ved hver chance den fik spænede over til naboen og nedlagde dennes katte.. eller hader andre hunde så meget at den er ved at smadre hegnet for at komme ud..

Jamen hun er da ekstra sød og når hun ikke er til at få til at lege, så bliver han måske lidt frustreret og dernæst stresset og så humper han;-) Bare tag ham ned og lok evt den anden hund og ejer til at gå tur med jer i stedet for at stå stille, det kan flytte fokus lidt for møffe.

Det kunne være rigtig sjovt. Tror bare man skal passe på med at tro at alle hunde bare kan slippes og fungerer som en stor familie både inden og udendørs. Min erfaring er at hunde meget nemt kan få det klemt og helt anderledes med hinanden, så snart de kommer indenfor. Så hvis der kan laves lidt regler for hvor og hvornår man har snor på ovs, så kunne det blive godt. kan jeg komme og alt det der, så tager jeg mig gerne af undervisning i Rally o eller tricks.

helt bestemt. jeg siger jo heller ikke det er umuligt. jeg finder det feks heller ikke uoverskueligt. Jeg forstår bare godt mennesker, der ikke tør tage ansvaret for om hunden kunne finde på at bide en af de besøgende børn. Det kan jo også betyde at man må hæmme sine børn i hvad de kan gøre i deres barndom, som feks tage gæster med hjem fra skole, selvom mor eller far ikke er hjemme.

Noget så simpelt som at tilsætte HUSK (loppefrøskaller) til maden laver altså mirakler her i huset:blink:

bare lige som indput. Sidst vi flyttede havde jeg ikke ferie overhovedet, så jeg kunne ikke lave nogen langsom optrapning. gjorde i stedet det at hundene blev afleveret ved min mor om morgenen og hentet om aftenen i en uge. Så havde jeg en weekend hvor vi lige fik en dag hvor de kun var et par timer alene og så havde de en fuld arbejdsdag. Det gik ok. De første dage var mysla lidt ekstra obs når jeg gjorde mig klar, men det var det. Så Mit råd er nok at du ikke nødvendigvis skal starte helt forfra, men bare give tyson tid til at falde til og når han er faldet til, så vil han også være så tryg at han lettere kan være alene i længere tid.

mysla har meget tendens til blød mave. Det hun har fungeret bedst på er olivers og umiddelbart mener jeg også at orijen var ok. Det var dog sheila der fik det og havde den bedste afføring nogensinde, men mysla smagte lidt og det var vist også godt.

Kom i tanke om noget andet, så har stor indflydelse på om hvornår nok er nok. Om man kan leve op til det ansvar det er at have hunden med det problem/problemer den nu måtte have. Heller ikke her finder jeg noget forkert i at man indrømmer/indser at det kan man ikke, og så enten giver hunden videre eller afliver. Hellere det end hunde, der render rundt og skræmmer andre fordi de har en ejer, der ikke kan tage ansvar. Har man feks en hund, der udviser problematisk adfærd overfor fremmede og man selv har børn, der gerne skulle kunne tage legekammerater med hjem, så kan det blive et uoverkommeligt ansvar hele tiden at skulle holde rede på hvor hunden er, om alle lukker døren ovs ovs. men kan man tage det ansvar på sig og hunden selv har det godt, så kan man virkelig lære noget af at arbejde med den. Noget andet er også at det ikke er nogen skam nogle gange kun at håndtere problemerne. Man behøver ikke altid træne på en given situation fordi den opstår. har man en hund, der har det svært med gæster, så kan en håndteringsløsning i nogle tilfælde være at man lukker hunden væk, mens man har gæster. Hunden lærer ikke noget nej, men ubehagelig situationer undgås måske, og som konsekvens af det nyder man mere at have gæster og man bliver ikke så ærgelig på at ens hund ikke kan takle det. Så kan man altid træne en anden gang, når man har overskud.

Mine får hver en bamse og hver et lækkert tyggeben. ikke så stort, der skal jo også være plads til flæskesteg, det må man nemlig godt få også Nåh, ja og så har sheila faktisk fået et dækken og de har begge fået et rundsyet halsbånd, men det er bare taget i brug:blink:

Næææ, jeg hedder faktisk mit navn.. Det kommer sig af at det var sådan med barndomshunden som vi havde fra jeg var 7-22, så det hænger godt fast. Min mor kender hundene som mor, og resten af familien incl mig ved navn. jeg siger heller ikke feks "er du mors hund". Det hedder "er du -mit navn- hund."

Det er nok lidt langt inde i århus, til at det er særlig let for mig. Hvad med hundeskoven i hareskoven ved marselisborg slot?

Nej lige præcis:ae: Og her er der en væsentlig forskel på ham og så en hund som sheila. Hun fungerede problem frit i familien og normalt i dagligdagen med visse hensyn. Og hun var sund og rask! For lige nøjagtig det med tilliden i dagligdagen er vigtig. Det ved jeg har været den vigtigste grund for mange andre også, hvis hunde har bidt. Nej men det skal du ikke bebrejde dig selv bagefter, der er jo heller ingen andre der har været omkring ham der har opdaget det, selvom det er en ringe trøst. Lige præcis.. For mit vedkommende finder jeg det underligt at man kan have den følelse, samtidig med at være ved at dø ved tanken om at hun bliver gammel og skal dø på et tidspunkt:shock: Men det er jo faktisk noget mangle mennesker tumler med, når de feks har mistet en person der har været syg igennem længere tid. Samtidig med sorgen over at miste, føles lettelse over at det nu er overstået, at man kan komme videre.. :ae: Tak, men nu kom det til at lyde som om det var sheilas hundeproblem der hele tiden har været det vi har arbejdet med og det har det ikke. Det er et af dem, men dog aldrig et af dem der har gjort hende aflivningstruet. Det der gør det anstrengende denne gang er at de er to og de gejler hinanden op. Heldigvis går det fremad.

Jeg synes det er nogle gode tanker og et godt emne. Jeg synes selvfølgelig at man bør prøve, give det et ihærdigt forsøg, inden man opgiver hunden, selv ved et alvorligt problem. Din adfærdsterapeut lonny, mente feks at havde min hund ikke haft sådan en tålmodig ejer, så var hun blevet aflivet for længst... Og det kunne hun have ret i. Jeg havde ikke bebrejdet andre hvis de havde aflivet en hund med de problemer som sheila udviste. Og jeg er nok ikke specielt tålmodig, snarere stædig. Og så har jeg haft muligheden, som i nævner, for at tilpasse mit liv meget efter hunden. I tilgift har jeg lært utroligt meget. Men det er også forbandet hårdt at kæmpe sig gennem problemerne og så pludselig når man lige synes at nu går det godt, så sker der noget, som sætter træningen voldsomt tilbage. Og der mener jeg at det er fair nok, hvis man giver op. Og egentlig skal det ikke betragtes som at give op. Det kan jo simpelthen være det bedste for alle parter. Tanken om aflivning har truet Sheila flere gange, det har endda været rigtig tæt på, men så kunne jeg ikke holde det ud.. Det var noget andet, hvis man kunne sige at HUNDEN heller ikke havde det godt, feks pga sygdom, men hun kunne jo dagen efter en episode, som resulterede i de tanker hos mig, være den sødeste lille hund, der glad spænede rundt med legetøj og synes livet var en fest. Så kan/kunne jeg ikke bestille den blå sprøjte.. Og så sker der det at livet går videre, man tilpasser sig endnu mere og til sidst kan man slet ikke huske hvordan det er IKKE at tænke 2 skridt fremad i de situationer som det kræver. Men jeg kan kende din lettelse Lonny og forstår den. Nogle gange kan jeg godt glæde mig til engang kun at have "normale" hunde, som der ikke er så mange besværligheder ved. Det var nok også en af grundene til at jeg gerne tog mysla ind. Det er skønt at have en hund også, som man ikke lige skal tænke om nu kan klare at hilse på den der mand på fortovet, eller den løse hund, der kommer springende, eller have gæster på besøg. Her i sommer hvor vi blev nødt til at flytte og hundene samtidig blev virkelig slemme til at gø når de så andre hunde, så var jeg godt nok ved at miste tålmodigheden. Især fordi jeg ikke havde muligheden for at tilpasse mig hvad det krævede for at løse deres problem. Det aspekt er stadig frustrerende, men med fantastisk opbakning fra en fantastisk træner og gode hundetrænings statister, går det jo fremad. Det er 4 gang sheila skal overbevises om at fremmede hunde ikke nødvendigvis æder hende, men jeg håber på at når det er lykkes mig 3 gange før, så går det også denne gang.

hmm, i sheilas unge dage havde hun rudolf næse... Så fik hun mørkebrun/sort næse... Nu har hun meleret brun/rød/sort næse.. Da jeg nævnte det for dyrlæge Gudrun, sagde hun faktisk at det kunne have med nyreubalancen hun har at gøre. Og siden den er tæt forbundet med æggestokke ovs, så har det sikkert med sterilisering at gøre at noomi nu er blevet bleg om næsen;-) Men sheila er da mere mørk på næsen nu, end hun var i marts, så om det skyldes Gudrun kur eller sommersol eller bare skæbnen er nok svært at vide:genert:

Selvom jeg har fulgt med i Sittos historie i lang tid, så kan jeg ikke huske at du har beskrevet at hun bruger gøen når hun er bange for noget. Har hun gjort det altid, så skal du også tænke på at det er en stor vane for hende. Og en vane der har eksisteret i 6 år, er ikke lige at fjerne. Jeg tænker et par ting, jeg ikke ved om i har prøvet. Klikke hende for alt andet end at gø. Være uhyre opmærksom på bare den mindste lyd hun kan klare uden at gø og så klikke for det. Ignorere hende hvis hun gør og istedet koncentrere sig om at forstærke de andre hunde for ikke at følge trop. Træne hver enkelt gø ting separat. Feks bank i bordet=godbid og så langsomt øge lydniveauet. Lære hende at tie når i beder om det, ved at stoppe godbidder i hovedet af hende mens hun gør. Det er svært at spise og gø samtidig. Hurtigt skal man så selvfølgelig over til at sige "stille" og SÅ stoppe godbidder i hende. Derudover har i så nogensinde tjekket om hun har ondt nogen steder? Det at hendes adfærd svinger op og ned, KUNNE være en indikator, men behøver ikke at være det.

Det kunne jo være første løbetid på vej. Det var at håbe. Det kan også være både blærebetændelse og livmoderbetændelse, men så burde du se andre symtomer samtidig.

Det ved sheila så ikke:hjerte: Hun ligger på nøjagtig samme måde i arm både i seng og sofa:lun:

Nu det der med ikke at må... Hvis hunden aldrig må lege, så kan man måske sige det er synd. Men det er unfair at give kommentaren "det er da synd for din hund at den ikke må lege", fordi man for hundens bedste feks vælger nogle legekammerater fra. Det kan jo dreje sig om en hund der stresser ved for meget leg og man derfor bliver nødt til at begrænse hunden, selvom den altid virker til at have lyst. Jeg er sikker på min nya nabo feks mener at det er frygtelig synd for mine hunde at de ikke må løbe og lege med de andre på stranden. Men det må de ikke, da de ikke endnu kan håndtere det. Og det betyder jo ikke at de ikke træffer andre hunde. De har deres fastehundevenner, som de ser jævnligt og så har de hinanden. Og så prøver vi langsomt at udvide venskabskredsen.