luckyluna

ja det er sødt:oops: Mysla og sheila dutter også hinanden meget, især mysla, hun ER så glad for sheila:-D

ja korrekt, den dutten kender vi kun alt for godt her i huset.. netop omkring kaniner eller katte;-) Og så synes jeg et kendetegn ved den dutten er at sheila i hvertfald snuser ind mens hun har snuden nede i kaninens pels, det gør hun ikke ved hilse eller lege dutten:)

hej Joan. Din hun lyder bestemt ikke bidsk, bare glad og unghundefjollet:) Nogle hunde kan faktisk smile, blotte alle bisserne med mundvigende trukket tilbage som oftest samtidig. Det er helt normalt og fortæller dig at din hund er en venlig i situationen, men måske en lille smule usikker på dine hensigter. Andre hunde vil under normale omstændigheder ikke bliver bange for viste tænder, det afhænger at hans andre signaler. Prøv at kig på hans kropssprog i situationen. Logrer og halser han, tripper han med forbenene, har han venlige smalle øjne? Alt dette er tegn på en glad hund der måske gerne vil lege. jeg kan anbefale dig at låne Hundens dæmpende signaler på biblioteket, så kan du lære mere om hvordan du kan lære hans signaler at kende:)

ja, jeg kan godt finde den der, men det andet irriterer mig:-D havde ikke set andre havde spugt om det samme:)

Tankevækkende historie.. Men som du selv er inde på. Vi holder jo vores hunde i live længe efter hvad de selv ville have været i stand til. Jeg ville til enhver tid hjælpe dyret af dage, hvis der kun var lånte dage at komme efter. Et dyr i syg tilstand ville være død enten langsomt af sult/følgesygdomme eller ved at blive angrebet af rovdyr. Jeg mener ikke jeg ville kunne forsvare at min hund ex blev så dårlig at hun ikke kunne gøre sig ren ved egen hjælp. At måtte aflive af praktiske årsager fordi hunden var så gammel og svækket at den ikke kunne lades alene, ja det ville jeg nok også. Med sorg i sinde:( Og så må man trøste sig med at det slet ikke er naturligt for en hund at leve sådan. Men det er selvfølgelig nemt for mig at sige.. jeg tror jo ikke på reinkarnation;-) Men den tanke du beskriver der, lyder for mig som dyrplageri. Og de fleste hunde bliver nok aflivet, så med mindre de fleste af disses sjæle lever videre i andre arter, så ville der være frygtelig mange hunde hvert år der skulle døje i begyndelsen af deres liv...Det hænger i mine øjne ikke helt sammen:???:

Når jeg går ind i adfærdsforum, så står de nyeste tråde ikke øverst.. og jeg kan slet ikke finde den tråd om at dutte med næsen?

Ok:mrgreen: Stort tillykke til den gyldne oskar:blink:

Tillykke til oscar, men hvem af dem??

Kan det tænkes det er en legeopfordring det loke gør? På et tidspunkt læste jeg i en bog at kraftig dutten på en anden hund var noget nær den kraftigste legeopfordring en hund kunne komme med, nærmeste en provokation. Og så er det sådan en hurtig hovedet frem og tilbage dutten:lol: Det er en af de få legesignaler sheila har, måske fordi hun tyer til de hårde midler, da hun ikke kender de mindre signaler..

Tja, både sheila og vores gamle hund er/var gode til at holde sig selv rene både her og der.. Sheila har storvask et par gange om ugen, lyder ikke særligt lækkert.. Men hun har så heller aldrig afføring sidende af nogen art. Mysla har aldrig slikket sig bagi. ganke kortvarrigt kan hun slikke sig under løbetid men det er stort set også det og hun slikker aldrig ved anus.. Så faktisk så tror jeg ikke Noomi begynder, hvis hun ikke allerede gør det.. Altså udover ved løbetid;)

Ja det er sjovt. Det er jo personlighed. Jeg møder mange der synes sheila og tidligere Futte er/var nogle fantastiske kloge hunde, netop fordi de kan "fortælle" ting, komunikere. Og hvis man ikke er vandt til at reagere på hunden, så får man jo ikke en hund der kan dette. Mysla er feks ikke ret god til det, sørgeligt. Hun er ikke blevet prioriteret nok.. Hun kan dog bede om vand, få en til at flytte bradepanden (den er hun bange for) få en til at gøre plads i sofaen/sengen og pege på noget hun vil have;) Sheila er faktisk temmelig stædig:lol: Feks nu her da vi havde påsketræf og vi lige skulle samles og alle hundene skulle hilse. Der holdte jeg sheila lidt i kort snor, så mysla kunne hilse i ro og mag, også fordi sheila ikke altid er så god til den der første hilsen, så jeg skulle lige sikre mig jeg havde styr på hende. Men jeg ender så med, uden at tænke over det, med at have en meget kort snor, så hun nærmest ikke kan bevæge sig og det passer altså ikke damen! Jeg mærker det ikke lige, for hun står jo lige ved siden af mig, men da vi så skal til at gå kommer jeg pludselig bare ingen vejne:shock: For der står sheila og giver mig blikket:evil: "nu kan du godt se at løsne den snor der moster, før rokker jeg mig ikke!" Så løs snor fik hun og undskyld i tillæg:lol: Hun kan blive rigtig tøsefornærmet hvis hun føler sig tvunget til noget eller bliver styret for meget og hun er ikke bleg for at fortælle en at nu er man dum! Til gengæld er hun jo også god til at give udtryk for hvornår det er godt;)

Fnis, sådanne historier er hyggelige. De vidner om hunde der bliver "set" i familen:blink: Sheila har trænet mig til mange ting... At få nyt vand/mere vand, samle ting op hun ikke kan nå, filtre hendes snor ud, komme når hun kalder, at blive ved med at klø hende indtil hun ikke gider mere, at sætte mig ned på gulvet, så hun kan få sofaen, give hende noget lækkert i sin tørfoder, og at gå den vej hun vil.. Og det er bare det hun hyppigst opfordre mig til. Nogle ting er hun god til at rose for. Indkald, nyt vand og god mad er nok det hun er bedst til at rose for:mrgreen:

Hvor er det godt nicole. Bare fortsæt, så bliver hun nok agility holdets mest stille hund:shock:

Life præsis susanne, det sad jeg også og tænkte på.. Måske ligger artiklen på deres hjemmeside?

Hehe, det lyder til at mysla og kenzy har en del til fælles:lol: Jeg ved ikke om man kan kalde de salouxsi.. Måske mere bare frustration over at ikke at kunne komme til det man gerne vil.. Jeg tror i kan nå langt på 3 uger hvis du går rigtigt frem:)

Tak begge to, men nu lyder det somom jeg har trænet med hende, det har jeg jo egentlig ikke ret meget.. Jeg har bare fået min mor til at indføre faste rutiner og dem har de haft i laaang tid. Hun har bare ikke virkest så stabil som hun er nu og det er jo super dejligt:) Især for mysla:)

Tja, om 4 år mere kan hun måske tåle at man går fra hende mere end én gang om dagen:lol: Og om 8 år behøver hun måske ikke legekassen mere:shock:

Min mors hund, mysla har aldrig været ret god til at være alene:( Men i sidste uge og i denne uge har jeg været hjemme ved dem og bo i et par dage. Begge hunde er så blevet puttet derhjemme inden jeg tog på arbejde. Og jeg er helt overrasket over hvor dygtig mysla er:shock: Selvom hun kan se at jeg gør mig klar til at gå, så står hun helt afslappet og venter på sine godbidder! Hun får nemlig altid sin legekasse med et frossent og et friskt ben med fyld plus lidt godbidder;) Og slet ingen gøen har der været, heller ikke stresset/forhastet spiseadfærd når man er gået ud af døren. (jeg kiggede nemlig ind af vinduet) OG idag gik jeg først kl 2 efter en god lang tur og hun plejer at have større problemer når det afviger fra den normale vane med at blive forladt om morgenen HUn er da ikke kurreret, men det lader da til at holder man nogenlunde på rutiner i at blive forladt, så går det faktiks rigtig godt Og så har vi jo øvet os lidt hjemme ved mig og sørme om jeg ikke kunne gå ned i vaskekælderen uden hunde idag:shock: Mysla sad lige så fint på sin hale og ventede tålmodigt på at jeg åbnede døren igen:lol: Det har hun aldrig kunnet før! Så hun må være et eksempel på at vedholdenhed kan lykkes:lol:

Og hvor er det fint du har tænkt lidt over Kency mens du gik tur:) Hun lyder fuldstændig som mysla... Mysla nøjes bare ikke altid med at gø.. Hun bider sørme sheila hvis hun synes vi er for tæt på hinanden:shock: Jeg er fornylig begyndt at øve med mysla at hun er bundet mens sheila og jeg træner. Og fordi jeg ved at hun bliver så "jaloux", så gjorde jeg det at det næsten kun var hende der blev belønnet under øvelsen. Det vil sige at når jeg tog sheila og trænede lidt med hende, så gave jeg mysla flere godbidder og opmærksomhed end sheila fik. Det skulle kunne betale sig for mysla at sidde bundet, være en fordel istedet for det omvendte. Gradvist kunne jeg så trappe ned med godbidder og kontakt til mysla og der er vi nu. Jeg kan træne med sheila et par meter fra mysla uden at hun brokker sig og hvor hun bare får kastet en guf en gang imellem. Og det vigtige i denne træning har været at mysla ikke på noget tidspunkt begyndte at gø, for gør hun det, så er det det hun lærer:)

Hvis i virkelig har 3 uger nu hvor kency ikke skal til agility så benyt dig af dem! Ud og træn med hende. Du skal ikke vente og prøve indtil i skal til AG igen, det bliver for svært for hende at starte med og du kan ligesågodt udnytte tiden:p Hvis de ikke har andre AG hold, så har de måske anden træning i kan kigge på? Men ellers kan du lave meget træning bare hjemme i haven:)

Det ville være en rigtig god bog tror jeg.. Og det kan da sagtens fylde en hel bog. Især hvis man tog lidt racebeskrivelser med:) Og det er bestemt en bog der mangler og der vil være salg i!

Det mangler da vist en ny god bog om det at være alene hjemme.. Og så mangler bogen: Den gode gåtur. Det skal handle om hvordan man får en god gåtur med sin hund. Både en som hunden og en selv vil nyde. Så kunne den jo passende tage de problemer op man kan møde i den forbindelse. Ex at passere andre hunde, indkald, stoppe og snakke med naboen, trafik, hundeleg ovs. Gåturene er ofte det væssentligste i mange hundes liv, så det er jo ret vigtigt at både hund og ejer har det godt, ellers bliver turene ofte mindre og hunden dermed understimuleret. Og mnage tager det nok som en selvfølge at gåture er nemme når de får hund. Men der er jo ret mange ting der kan gå ind og påvirke en gåtur i negativ retning, hvis det ikke er noget man har fået lært hunden:)

Det tror jeg kun jeg kan være enig i:wink:

Det ved jeg sørme ikke... Men fuldstændig enig med Bernerazuro, at kommer vi andre steder end i jorden, så gør de andre dyr også.. Men generelt er jeg meget naturalistisk tænkende, så egentlig kan jeg ikke med min fornuft tro på et liv efter døden, på en større mening, og det er egentlig fint nok med mig. Men det betyder ikke at der ikke kan være mere mellem himmel og jord på mange punktert kan der sagtens, men at der ligefrem skulle være en himmel og et helvede i bogstaveligste forstand, det tror jeg ikke på. Og hvad er der egentlig også så slemt ved at når vi dør, så dør vi? Så er der jo kun som trøst til de efterladte at en tanke om et liv efter døden hjælper og trøster. Og det er jo fint nok og når jeg har mistet så finder jeg jo også trøst i den slags. Bevares har da lige stået på min fars gravsted og talt lidt med ham. Men sætter jeg den fornuftige hjernehalvdel igang, så tror jeg egenlig ikke på at han hører det Og det er jo fint nok, jeg taler jo også mest fordi jeg har brug for det Jeg har ikke oplevet nogen fra fortiden være en tur forbi, men jeg kender godt det der med at man kan høre og fornemme et nyligt afdødt menneske eller hund. Desværre er jeg også ret overbevidst om at det er en helt naturlig reaktion på signaler vi er meget vandt til. Men regnbuebroen ER en dejlig fortælling og den er meget trøstende når man har brug for det