Siri

Jeg har et til at stå i hundegården. på den måde kan de vælge om de vil være inde i skuret eller inde i hundehuset, som står i løbegården. De er meget glade for det og der ligger næsten altid en hund deri, når jeg kommer hjem.

Det lyder skønt med en masse fritløbsområder, men lige netop ift. lovgivningen, så er Sverige på absolut ingen måde bedre end DK. Hvis Sverige er noget, så er det værre. Der er godt nok ikke en decideret hundelov med en liste af racer, som er forbudte - men loven omkring hundehold er tilgengæld skrevet således, at hundeejere stort set ingen rettigheder har. Ligesom i Damark, så kategoriseres hunde som en genstand, og er der i Sverige mistanke om, at en hund er farlig, så kan den uden videre fjernes fra ejer, mentaltestes og aflives. Den svenske etolog Kerstin Malm har skrevet en hel bog om farlige hunde og retsløse ejere: Kerstin Malm » Jeg var på kursus med hende for nogle måneder siden og hun kunne fortælle nogle helt absurde og skrækkelige historier, som virkelig beviste, at det svenske retssystem giver endnu færre rettigheder til hundeejere end det danske.

Det eneste jeg har set være rigtig effektivt på netopsådanne typer sår i trædepude , er a-celle behandling. Hvis ikke din dyrlæge bruger a-celle behandling, så er der sikkert en anden dyrlæge i dit område, der gør. Det er efterhånden ret udbredt. D kan læse lidt om det her: https://www.ddd.dk/organisatorisk/fagdyrlaeger/hundogkat/hovedopgaver/Documents/2006-02%20Annamarie%20Løje.pdf Bemærk dog, at det ikke er sår i trædepuden der skrives om her. Men du kan i hvert tilfælde læse lidt om behandlingsmetoden.

Ift. fejlmeldingssignaler, så skal de jo aldrig være en straf. Det er en let måde at hjælpe hunden på. Jeg synes det har fjernet meget af den stress og forvirring der opstod hos mine hunde omkring klikkertræningen. Jeg bruger fejlmeldinger hele tiden i min træning nu. Har jeg en adfærd der er helt hen i vejret og strengt forbudt (eks. snappe efter ansigtet, gø og lign), så piller jeg den helt ud af træningen og får den frem på andre måder - og kan "irettesætte" hunden/sige nej. På den måde får jeg aldrig reel skæld ud ind i min træning og der vil derfor aldrig nogensinde være grund til hunden skal blive trykket over en fejlmelding - som jo i øvrigt udelukkende bruges i træningen. Og inden nogen bliver sure, så er det sjældent at jeg irettesætter mine hunde, men der er visse typer adfærd, der er meget forbudte - blandt andet at hapse ud (ja - jeg har fire tandmærker på næsen - taler af erfaring!). Det er min oplevelse, at sådan adfærd eskalerer enormt hurtigt hos BC'er og derfor er jeg meget konsekvent med at tage fat i problemet omgående.

Jeg er jo uddannet klikkertræner og er helt med på at bruge principperne i min daglige træning, men jeg har bare oplevet, at det har givet mig nogle udfordringer, som i mine øjne er unødvendige. Derfor har jeg ændret på den måde jeg bruger principperne i min træning - omend undervisningen naturligvis stadig er "traditionel klikker". Det helt store problem oplevede jeg (lidt ligesom problemet ved keep going signal) når fører bliver passiv. Når jeg er passiv, så var det oftest et signal om, at hunden skulle fortsætte arbejdet. Det gav store problemer ift. træningen. Jeg træner indimellem helt konkret konkurrencetræning, hvor jeg er mere "stiv" i kroppen og desuden holder min mund under øvelserne. Det synes jeg gav en usikker hund, der ikke præsterede optimalt. Jeg gætter på, at dette skyldes, at hunde har lært at når jeg er passiv, så er det fordi den skal fortsætte arbejdet eller prøve nyt - lidt ligesom tilbageholdt klik. Det var ikke fordi, at hunden decideret lavede store fejl, men jeg synes jeg så en anden usikkerhed og et andet behov for bekræftelse, når jeg var "stiv" og stille. Efter jeg syntes jeg fandt årsagen til at hundene blev lidt usikre, så har jeg vendt træningen om. Jeg forsøger at bygge en masse positiv værdi ind i "stilheden" og bruger rigtig meget energi på at lære min hund, at når jeg ser "sur" ud og tier stille - så gør de et super stykke arbejde. Jeg synes indtil videre, at det går godt.

Jeg bruger fejlmedlingssignaler meget i træningen. Som oftest ordet forkert eller nej. Det er ikke en straf og mine hunde bliver ikke trykkede af fejlmeldingssignaler. Keep going signaler er totalt bandlyst uí min træning.Hvis der er behov for sådanne signaler, så har jeg gjort noget forkert. Jeg har tidligere brugt keep going signaler - med enormt dårlikgt resultat. Jeg fik hunde, der søgte min bekræftigelse for at fortsætte en øvelse. Eks. i næseprøven hvor hunden finder den rigtige og så afventer bekræftigelse, før den kommer retur med pinden. Men jeg bruger ros under øvelser. Det gør jeg en del under fri ved fod, hvor jeg siger "ja" indimellem. Det gør jeg især ved fri ved fod, fordi jeg vil koble rosen på "stilheden". Altså når jeg er stille er hunden skidedygtig. For jeg er jo stille til konkurrencer. Så jeg bruger meget taktikken med at holde helt mund og så indimellem komme med et "ja". Tanken er så, at "ja" skal helt væk på et tidsounkt, så stilhed er lig med dygtig hund.

Det ser dælme godt ud! Altså jeg har set en del af dine billeder igennem tiden, men jeg undres gang på gang over dine hunde! Hvordan i alverden kan de store dyr bøje deres lemmer i så mystiske retninger? Jeg er imponeret

Det lyder altså ret spændende - har du et eksempel? Camilse: Jeg synes din plan er super fin, men den er nok en tand for detaljeret ift. hvad jeg rent faktisk får udfyldt. Jeg tænker, at det kunne være fedt at have en ugeplan med øvelser, en månedsplan og måske en halvårlig plan. På den måde kan man også planlægge træningen op til de forskellige prøver, planlægge fridage osv. Ved ikke om det virker... Jer sporfolk: hvorfor er det vigtigere at føre log over spor end over de andre træningsmomenter?

Tak for dit svar! Jeg har ikke overvejet TTouch endnu. Ud fra hvad jeg kan læse og hvad jeg har set på heste, så er jeg ikke overbevist om metoden. Men jeg tror vi skal forsøge os med massage for at opbløde musklerne. Jeg aner ikke hvordan hundens følelsesmæssige tilstand kan påvirke dens fysiske almentilstand? AHan er jo en utrolig glad hund med et stort overskud. Klarer pressede situationer til topkarakter, har ingen neuroser eller angst og elsker alle hunde og mennesker. Et generelt meget sundt og stærkt sind, omend han er en blød hund (klassisk border collie). Så jeg tænker at der ikke er en sammenhæng, men aner det naturligvis ikke...

Det ser da ret fornuftigt ud! Altså jeg er ret ustruktureret af natur, men tror samtidig at jeg har indset, at hvis jeg skal indfri mine ambitioner, så bliver jeg altså nødt til at skabe lidt struktur og overblik i min træning. Ud over et skema over den enkelte træningsgang, så havde jeg faktisk også tænkt mig et skema over hvilke ting jeg vil indlære over en længere periode. Jeg har tidligere haft ret gode erfaringer med at satse på at træne øvelser i hold. Altså have fokus på enkelte øvelser i eks. 14 dage og så skifte til andre øvelser. Men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal bygge sådan et skema op.. som sagt - jeg er altså ikke verdens mest strukturerede menneske :blink:

Du må super gerne sende den til mig - jeg kan godt leve med de tøsede farver Er det Canis skemaet du bruger?

Jeg kan faktisk ikke mærke den store forskel på at der er flere hunde. Hun spiser på samme måde som før. Havde hende i tre år, før jeg fik flere hunde og jeg var ved at blive vanvittig af, at hun spiste så dårligt. Selv på råt var hun virkelig småtspisende. Nu spiser hun normalt, men kan sagtens finde på at springe et måltid over. Men altså - man skal ikke klage. Tænk hvor mange det bøvler med at deres hund tager på bare ved at kigge på foderet

Sådan en hund havde jeg også, indtil jeg virkelig gjorde alvor af at sætte fodring i system. Det tog tre dage og der har aldrig været problemer siden. Det kan være at Carla springer aftensmaden over - men fint, så får hun bare først mad næste morgen. Siden da har jeg kunne holde huld på hende.

Jeg har tænkt på at lave en slags træningslog rigtig mange gange - det er pt. kun blevet ved tanken Nu overvejer jeg det så igen igen. Jeg synes der er så mange ting Spot skal lære, før han er der hvor han skal være, og jeg har tit svært ved at overskue træningen. Jeg er bange for, at det gør min træning ustruktureret. Så hvad gør I? Jeg ved at Hund og Træning har et træningslog-system, men jeg synes det er enormt omfattende og er bange for, at jeg ikke kan holde det i længden. Findes der andre "systemer" eller kan man lave et simpelt system i en notesbog?

Jeg kunne ikke drømme om det - det er simpelthen for upraktisk. For det første får alle hunde i huset forskelligt foder til forskellige behov - for det andet er det et problem med madmotivation. Mine hunde skal helst være lidt sultne når vi skal træne og jeg vil gerne vide, om de har spist meget ift. at passe på med løbeøvelser og vild aktivitet.

Ja, det var altså lidt øv. Men på den anden side, så er prognosen ved nakkeskader super dårlig - så på sin vis er det godt nok, selvom jeg lidt er tilbage ved udgangspunktet nu... Jeg bruger BOT - og er super glad for det. Synes dog ikke det umiddelbart gør en forskel for ham, men jeg bruger det dagligt for at være sikker! Jeg tror lige at jeg får lavet snaptest for borrelæiose/anaplasmose, når vi alligevel skal have taget blodprøve. Der er jo flere og flere hunde, der får flåtbårne sygdomme - her i nordjylland har vi haft enormt mange med anaplasmose i år. Otto kan tåle smertestillende, men jeg vil have taget blodprøven inden jeg giver ham noget - for at være på den sikre side! Jeg har også tænkt på en helt simpel skade, men det er bare mærkeligt at det ikke bliver bedre på nogen måde - tværtimod bliver det lidt værre hele tiden! Og ja - han er altid for vild Han får kun almindelige gåture nu, hvor han løber løs. Så kan han selv styre tempo og belastning - håber jeg. Al leg med andre hunde er sat på standby - ligesom træningen.

Tusind tak - alt kan bruges! Jeg træner slet ikke med ham længere. Faktisk var det under træning, at jeg først opdagede at noget var galt. Hans fri ved fod blev intet mindre end elendig på meget kort tid. Det giver så god mening, idet hans nakke ikke kan bevæge sig den vej. Indtil jeg ved, hvad der er galt, så står den kun på gåture. Tror jeg vil prøve at kontakte Magtor - jeg har hørt super meget godt om dem! Jeg har selv tænkt på spondylose - men det er bare enormt usædvanligt ved så ung en hund. Men altså det kan jo som regel ses på røntgen, så det er bare med at få taget billeder af hele rygraden. Jeg har noteret urin-lugt-observationen og giver den videre til dyrlægen. Ved ikke lige, hvad jeg skal udlede af det, men det ved in dyrlæge forhåbentlig! Jeg tror også at en udvidet blodprøve er en rigtig god idé - og en nem måde, at udelukke mange lidelser på.

Det lyder altså mildest talt ikke ret sjovt. Hvordan hænger det sammen med for lang ryg/læng og så smerterne? Kan der ses noget på Pelle ved røntgen? Kiropraktoren kan slet ikke få lov til at dreje Ottos hovede til højre og venstre. Han kan til nød dreje det op og ned, men det gør ondt. Otto er jo enormt veltrænet og er i topform - jeg synes aldrig at jeg ser noget på hans bevægelsesmønster - altså halthed, stivhed eller lign. Men noget er galt - det ved jeg! Jeg kan ligeså godt sige det helt ærligt - han skal "fikses"! Og kan han ikke det, så skal han aflives. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan en border collie kan bevare en nogenlunde livskvalitet med smerter under bevægelse. Det er vist nok også derfor, at jeg er lidt desperat for at finde ud af, hvad der galt, tror jeg Tak for dine erfaringer - dem vil jeg nævne for dyrlæge/kiropraktor!

Sparket sad lige på forbenet og han havde efterfølgende lidt nerveskade på benet - men det er helt tip top nu, så problemet må sidde et andet sted...

Noteret! Det tager jo kun 2 minutter at teste for borrelia og anaplasmose - så det kan jeg ligeså godt få gjort, når vi alligevel er der! Tak for idéen! Han har A hofter og der er intet at mærke deromkring for kiropraktoren. Han har super fine hofter, albuer og led. På Århus DYrehospital blev der desuden også udtaget ledvæske fra skuldrene, da han alligevel skulle CT scannes - den var klar og fin.

Ej jeg er bare så ufattelig pragmatisk - og mener faktisk, at telepati er folk, der har fundet en nem måde at tjene penge på Men hvis nu Otto kunne tale - bare lige i 2 minutter - så ville det bare være fedt! Der er slet ikke andre kiropraktorer heroppe og han er klart den dygtigste i jylland. Smerterne kommer helt sikkert et andet sted fra, men problemet er, at det er lidt ligesom at lede efter en nål i en høstak - det kan være hvor som helst. Derfor tænker jeg at billeder af ryggen måske er næste skridt. Men mon ikke man ville kunne se, at knoglerne vokser forkert på CT scanningen? Der kan man næsten se alt på.

Tak! Det er simpelthen så frustrerende - jeg er ved at blive vanvittig af det! Nogle gange tror jeg at det er noget jeg bare har fundet på og han i virkeligheden ikke fejler noget - især når han tager sådan en løbetur i fuld fart. Så har jeg heldigvis en træningsveninde, som har set når han har rigtig ondt - så ringer jeg til hende og får bekræftet at jeg ikke er tosset En udvidet blodprofil er hermed noteret! Det er fjollet vi ikke har lavet det før, men vi var jo helt sikre på, at det sad i bevægeapparatet! Så det får vi lavet nu her. Min kiropraktor er virkelig dygtig - jeg har fuldt tillid til ham. Jeg vil kun bruge en, der er dyrlægeuddannet og ham her er bl.a. underviser på dyrlægestudiet. Han er virkelig dygtig! Men han kan bare heller ikke lokalisere hvor smerten kommer fra, desværre.

Har forresten også tænkt mig at starte med at give meloxidyl - i samråd med dyrlægen naturligvis.

Jeg har brug for gode råd eller input omkring Otto. Historien er som følger: Otto er knap to år, intakt hanhund. For ca. 4 måneder siden syntes jeg at han begyndte at vise tegn på smerter indimellem - primært under tæt leg med andre hunde. Vi tog til kiropraktor, som gik ham igennem og især lagde mærke til stivhed i nakken omkring atlas/ 1. og 2. nakkehvirvel. Ved næste kiropraktorbesøg var han endnu mere stiv i nakken og vi besluttede at røntgenfotografere nakken - der var intet at se. Han udviser nu tegn på kraftig smerte indimellem og sætter 3-4 gange om måneden i et voldsomt hyl under leg med andre hunde. Det gør meget ondt! Samme smertereaktion, som da han fik sparket hele forbenet åbent af en hest. Han bliver også mere kontaktsøgende og står af når vi træner. Vi går til kiropraktor igen, som synes at han er blevet værre. Det samme oplever jeg i hverdagen. Vi får derfor i sidste uge CT scannet nakken - der er intet at se. Han har imidlertid stadig ondt - det er jeg sikker på. Han er mere stille, ønsker ikke at lege på samme måde og er endnu mere kontaktsøgende. Nu står jeg så lidt med en hund der stadig har ondt - og aner ikke hvad der er galt! Min plan er nu at ræntgenfotografere ryggen. Når vi går tur i det daglige ser jeg ingen tegn på ømhed, men det er også enormt svært at se på en border collie. De har en meget høj smertetærskel. Otto har desuden altid skilt sig lidt ud fra kuldet. Han har altid været mindre tændt og mindre arbejdsivrig. Så om han altid har haft ondt aner jeg ikke. Som en ekstra info kan jeg tilføje at Otto i dag havde tisset lidt på et dækken. Jeg synes at hans urin har en mærkelig lugt. Det er meget kraftigt i lugten og sødt. Vil lige rende efter ham i haven i morgen og samle lidt op med køkkenrulle, som jeg kan lugte til. Aner ikke om det betyder noget eller om jeg er paranoid. Otto er desuden fotograferet på hofter, albuer og for OCD med perfekt resultat. Han strækker sig til dagligt rigtig meget frem og ned - aldrig den anden vej. Er der nogen af jer der har gode råd, gode bud eller idéer så tager jeg imod alt! Det er virkelig frustrerende og jeg er ret bekymret for ham. Ved godt det er mange blandede informationer jeg giver, men håber den lange og ndviklede forklaring giver mening!

Det er næsten ikke til at bære! Stakkels Nette og stakkels Andrea!