Jeg valgte selv, eller rette min bror gjorde for mig :blink:
Min første kontakt til opdrætter, da hvalpene var 5 uger, var en mail, hvor jeg forespurgte på hvalpene, forklarede hvad jeg efterspurgte, hvad jeg kunne "tilbyde" samt kom med en lille præsentation af mig, mit liv og min hunde-erfaring.
Da dette - af en eller anden grund :hmm: :blink: - ikke skræmte opdrætter, tog jeg min bror og svigerinde med på hvalpevisit også ved 5 uger. Da sov de alle og intet kunne rigtig udledes andet end, at det var de mest bedårende hvalpe ever ever ever :hjerte:
Vi vendte tilbage, da hvalpene var 6 uger, og der var de meget mere livlige, og deres personligheder kom klart til udtryk.
I kuldet var 7 tæver, 6 sort/gule og 1 grå - da jeg ville have en sort/gul, var den grå ude af spil (plus den havde/har en meget kort hale, hvilket ikke er godt til en evt. udstilling eller avlskåring). De 6 sort/gul havde fordelt sig lige (3 var meget "skarpe", 3 mere "rolige").
Min bror udvalgte den mest "skarpe" af de "rolige" til mig (havde jeg selv skulle vælge ville det også blive en af de rolige, men hvilken ville være blevet afgjort i samspil med opdrætter).
Da hvalpene var 7 uger, var jeg på visit igen, for at tjekke om den valgte hvalp stadig udviklede sig som forventet, da jeg havde første valg, havde jeg stadig mulighed for at ændre på valget, men det gjorde jeg ikke :blink:
Nu har min bror og svigerinde hobbyopdræt af schæfer plus rigtig maaaaange års erfaring med racen :blink: så var helt tryg ved at lade dem have et afgørende ord at skulle have sagt - de kender jo mig, og derfor hvilken type hund der passer bedst til mig, de taler samme sprog som opdrætter, så kan spørge meget specifikt, ligesom de lægger mærke til nogle ting ved at betragte hvalpene, som er skjult for mig som læ-person.
Havde jeg ikke haft dem at trække på, ville jeg have lænet mig desmere op ad opdrætter, men som sagt selv jeg ville have kunnet regne ud, at jeg ikke skulle have haft en af de små "skarpe"