Dina
-
Antal indlæg
4.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Dina
-
-
Glemte lige... Hvis din datter synes, at jeres hund er "dum og ikke gider den"?
Spørg pædagogerne i børnehaven, om du må tage hunden med, når du henter datteren. Så vil din datter opleve, at andre børn synes at hunden er sød, kær og sjov. Jeg har et par gange taget vores hund med i børnehaven, hvor min datters veninder kredsede om hunden.
Hjemme fik vi efterfølgende en snak om, at min datter var heldig, at hun havde en sød og kær hund, som hendes veninder gerne ville have!
Det samme gælder, når min datter har legekammerater med hjemme. Veninderne synes, at hunden er den sødeste og sjoveste. De får ikke lov til at lege med hunden, men sidder stille og aer den.
Du er vist en listig kvinde. :5up:
-
Der skrives "sparker ud efter", ikke "sparker". Og det er nok ikke rart for hunden, men det er vel ikke mishandling?
Der skrives også "når min datter kommer hen til mig, sætter hunden sig om bag min ryg eller løber ovenpå. Hvis hun kunne, hoppede hun op i min lomme", så nej - helt rart for hunden er det nok ikke. Det vil jeg uden at blinke kalde mishandling. Eller er det først mishandling den dag, hvor datteren rammer?
Ingen tvivl om, at datter og hund trænger til en gevaldig kursændring i deres forhold. Inden længe er hunden stor, og en utryg schæferhund er ikke et specielt rart indslag i en familie. Noget må der gøres.
Og det bliver der så, kan jeg læse. Jeg krydser fingre.
-
Dyremishandling???
Vær venlig at forklar, hvad dyremishandling er for dig. Og hvad har "tunge pligter 5-årige har ude omkring i verden" med mit problem af gøre?
Det er ikke specielt svært at forklare, hvad dyremishandling betyder. Det er ganske enkelt, når et dyr mishandles. Og en hvalp, der pludselig sparkes, tror jeg, at de fleste ville kalde mishandling?!
Det er forøvrigt også synd for din datter, at hun kan finde på at sparke en hvalp. Børn og hunde hører sammen - hvis børnene altså opdrages til at forstå og tage hensyn til hundene. Hundene behøver ikke at opdrages til at forstå børnene. De har normalt et naturligt stort hjerte for børn.
De tunge pligter nævnte jeg for at understrege, at din datter faktisk ikke blot er et lille barn, som ikke bør kunne forstå alvoren i sin handling, men også et fornuftsvæsen.
-
Jeg tænker også, at det handler mere om børneopdragelse end hundetræning
jeg ville nok vælge en omplacering, når din datter er så voldsom, som hun er. Det kan godt være, at mine børn kan være voldsomme, men det er "kærlig-voldsomme" og selv her bremser jeg dem. Jeg kunne ikke forestille mig, at de ville sparke ud efter en hund bare fordi. De er knapt fire og fem et halvt. Vores nuværende hund har vi haft i to år.
Hvis det ikke enten skal ende med omplacering, aflivning eller bid, så kræver det en kæmpe indsats fra din side. Desværre må jeg indrømme, at jeg tænker, det måske er for sent, når hunden allerede nu har det så skidt med din datter.
Helt enig. :5up:
-
Jeg kan altså ikke se hvorfor jeres bedste råd er en omplacering. Så skulle Rulle os have været omplaceret:vedikke:
Man kan ikke bare sammenligne de to situationer. De to børn er forskellige individer ligesom du og TS er forskellige. Vi gør allesammen tingene forskelligt.
Hvis hunden direkte var udsat for dyremishandling, så havde trådstarter nok ompl.Der ER s'gu ærlig talt tale om dyremishandling, hvis så stort et barn sparker en hvalp i hovedet. En 5-årig er faktisk ret fornuftig og burde kunne nås. Tænk blot på, hvor mange tunge pligter 5-årige har ude omkring verden?!
Jeg ville bestemt også i denne situation råde til enten at inddrage den datter OMHYGGELIGT og under overvågning eller også smide håndklædet i ringen og omplacere den arme hvalp.
-
Man er nødt til at avle på hunde, der er bærere af sygdomme.
Ellers står man til sidst tilbage med en race der måske er sund, men ligner røv og nøgler.
F.eks. er omtrendt halvdelen af DK's labrador, bærere af en genetisk sygdom. Heldigvis kan vi teste for dem og parre med en fri partner
Jeg er ikke opdrætter, men blot hundeejer, så jeg kan kun sige: Gud sikke noget forfærdeligt noget at sige! Man må s'gu da ikke avle på hunde, som man ved er syge?! Uanset om deres partner så har det bedste helbred nord for Alperne?
Hvis valget står mellem en syg hund og en rask hund, der ligner røv og nøgler, så vælger jeg til enhver tid den raske.
-
Angående tvangsparring, så læste jeg netop ,at en mindre tæve i Norge var død pga fastholdesen under en tvangsparring. Og jeg har kendskab til, at en tæve herhjemme fik brækket sin hale.
Desværre er parringer noget , mange gerne ser overstået i en fart. Hanhundeejer er ofte bange for at få bidt hannen, og tør ikke lade hanhunden vente til der er sympati , fordi de også er bange for at han ophidses unødigt og får sædafgang udenfor tæven.
Det er bestemt ikke samme idyl, der foregår, som når 2 vovser , der er trygge ved hinanden får lov at hygge sig under opsyn.
Vores første airedale var avlshund og en af tæverne nægtede at lade sig parre. Opdrætteren tog det som en selvfølge, at jeg tog til dyrlægen, som så kunne inseminere tæven. Hun var yderst forundret (altså opdrætteren) over, at jeg blankt nægtede det. Jeg havde ikke nogle indviklede og kloge argumenter, blot en fornemmelse af, at hvis tæven ikke ville "giftes", så var der s'gu nok en grund til det og så skulle jeg ikke være den, der tvang noget igennem.
Så de legede hyggeligt i vores have i flere dage, men hvalpe kom der ikke ud af det.
-
hvorfor er det man føler det altid skal blive kamp om hvad der er sværest og bedst dch eller dkk
Der er nok ikke meget, der er sværest eller bedst. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt man som hundefører synes, at præcision og nøjagtighed er sjovere at træne end mere selvstændigt hundearbejde. Det ene er ikke bedre end det andet. Det er et spørgsmål om personlighed, tror jeg.
-
Jeg har kun set den video der er langt ind her og jeg ved ikke hvad de pågældende ekvipaer har fået af karakterer eller er blevet trukket for. Men hvis det er de 15 bedste i Danmark så vil jeg tillade mig at sammenligne dem med de bedste i LP eliteklassen (og det kan jeg så se på denne tråd at man måske ikke skal, da DCH hundene også skal kunne en masse andet end stuedressuren. Men nu gør jeg det alligevel :slem:)
Jeg har også hygget mig med at se de bedste DKK-elitehunde til DM. Meget var flot, meget andet var ikke. Men det, jeg savnede allermest (og som jeg også savner hos mange DcH-hunde) er arbejdsglæden.
Den første BC bør efter min mening trækkes for: at sidde for langt fremme (0:49), går på to spor (0:53+1:05), går for langt fremme (1:00), går ind foran fører (1:03)Som du ganske rigtigt siger, så ved man som udenforstående ikke, hvad folk bliver trukket for - eller om de overhovedet bliver trukket. Lige netop denne BC har altid gået lidt bananagtigt, men hun rører normalt faktisk aldrig sin moar. Synd for hende, at hun ikke bor i England, hvor de efter sigende alle går sådan.
Alt det som ikke er stuedressur vil jeg ikke udtale mig om.Vi så heller ikke så meget, faktisk. (Men en lækker lab på det spor, møf.)
-
Så læs dog hvad jeg skriver og citer mig for det hele - HVOR NOGLE DcH's elitehunde laver et dårligere stuedressurs program end C og B hundene, fordi det ikke er det der tæller" og fordi "man kan jo ikke få tid til det hele"
Og ja, NOGLE A og E hunde laver et væsentlig dårligere stuedressursprogram, end i de lavere klasser.
Som de fleste sikkert har erfaret, så kan selv dygtige hunde have en dårlig dag, men det ændrer ikke ved, at det altid er i eftersøgning og spor, at de gode points ryger hurtigt. Og ingen hunde opnår at komme i A- eller E-klassen uden at være dygtige OGSÅ i stuedressuren.
Der kan sagtens være nogle C- eller B-hunde, der går en fantastisk flot stuedressur og dermed slår nogle af hundene i de højere klasser, men det er ikke almindeligt at opleve.
Der er ikke andet der fokuseres på, end stuedressur og lur mig om det så ikke er udelukkende der DKK folket lægger krudtet.Lur mig, om det overhovedet kunne være anderledes. :slem:
Går jo sjovt nok selv DcH programmetJeg ved skam godt, at du træner i DcH. Jeg har vist endda fulgt så meget med, at jeg ved, at du har en eller begge oprykninger til B-klassen. Er det ikke rigtigt?
-
Det er ALTID det samme, og man går mange lige stræk(ved godt at man vist nok engang blev dirigeret).
Jæs, og det var fandme da godt nok en lettelse. Nu skal man selv tænke + være opmærksom på sin hund. Det er hårdt, er det.:slem:
I DKKs bliver man dirigeret rundt, og jeg synes arbejdet er mere dynamisk, hvilket kræver en mere vågen og opmærksom hund.Nok mere en vågen og opmærksom hundefører.
-
Anne: Tror mig, MANGE kommunikerer med deres hunde når de laver deres fri ved fod og lineføring i DcH programmet. Det handler bare om at vinden er i den rette retning og man ryggen til, så kan man nemt slå et svagt klik med tungen.
Og Camilse tro mig - det er muligt, at det ikke kan høres, men det kan ses lige så tydeligt på hunden.
-
Jeg udtaler mig bestemt ikke om hvorvidt stuedressur eller LP lydighed er bedre end det andet.
Ikke ER bedre, men UDFØRES (en tand) bedre i DKK. Eftersom du skrev det, efter at du havde set DcH-folk fra eliteklassen lave lydighed, så må jeg tro, at det var deres præstationer - altså udførelsen af deres øvelser -, som du følte var en tand ringere end i DKK.
Men du skrev ikke, hvad der fik dig til at synes det,
og det var dét, jeg spurgte dig om. -
Jeg udtaler mig KUN om stuedressuren. Det andet har jeg slet ikke forstand på
Det vil sige, at du aldrig har trænet DcH's programmer? HVIS det er rigtigt, så må det være noget af en kunst at kunne afgøre, hvorvidt det ene program udføres en tand eller to bedre end det andet, skulle jeg mene?
Men måske jeg har misforstået dig?
-
Ja det er dygtige hunde. Men jeg er enig i de tidligere indlæg om at DKK lydigheden lige har en tand mere præcision i øvelserne :slem:
Hvilke øvelser fra videoen er det, du mener halter en smule i forhold til DKK-lydigheden?
-
Jeg bliver jo ikke ligefrem yngre med årene, så - en lille fiks blanding mellem en airedale terrier og en ruhåret gravhund måske?
Hvis mit nervesystem ellers kunne holde til det.:slem:
-
Jeg er helt enig med Dina, det er ikke i stuedressuren, man mister point i A og E.
Undtagen altså, hvis man er velsignet med en airedale. Der får man pointene i de selvstændige øvelser, men græmmer sig ofte over stuedressuren.
-
Når man kommer højere op i klasserne, så ser man meget mere præcisions arbejde i DKK, hvor nogle af DcH's elitehunde laver et dårligere stuedressurs program end C og B hundene, fordi det ikke er det der tæller - Der er det spor, eftersøgning og felt der batter og det er der folk smider krudtet på bekostning af stuedressuren.
Jeg tror en DKK dommer vil korse sig over DcH hundenes stuedressur, hvis de skulle dømme en DcH A eller E klasse
Hvad bygger du dog den tro på?
Prøv i hvert fald lige at kaste et blik på A-klassen ved kredskonkurrencen i Herfølge den 21. april i år. Ud af 24 ekvipager fik kun 5 oprykning til E-klassen, og hvis man lidt hurtigt kigger på delresultaterne, så er det helt klart (og yderst forventeligt), at det ikke var i stuedressuren, men i eftersøgning og spor, at folk tabte points. Ergo er der ikke det helt store at komme efter dér, så at hævde, at "DcH's elitehunde laver et dårligere stuedressurs program end C og B hundene, fordi det ikke er det der tæller" og fordi "man kan jo ikke få tid til det hele" må vist siges at være noget.....øh....
I hvert fald lavede disse A-hundene præcisionsarbejde nok til at få gode points i stuedressuren, så dét har de da haft tid til.
Allerede i B klassen ligger 100 af 200 point i Søg, Spor og rundering. I A er det ca. 195 ud af 300 point der ligger i halsgivning på død genstand, eftersøgning, søg og spor Og i E er det 290/400 point der ligger i spor, felt og eftersøgning - Altså over halvdelen af pointene i 3 ud af 9 øvelser.Det skyldes gamle traditioner, hvor man i DcH har ment - og stadig mener -, at hunden skal kunne arbejde selvstændigt = kunne bruges til noget.
Den mulighed er desværre helt frataget hunden i DKK-regi.
-
Prøvede det lige her efter aftenturen. Så må jeg se, om det virker om et par dage
Hvis du følger Riesenfans & Co.'s anvisninger, så virker det faktisk med det straks. :5up:
-
Det vigtige er at ejeren gør det rigtige i forhold til at tackle hvalpens nervøsitet. Lader være med at løfte den op uden varsel, taler med lys, venlig stemme, aldrig skælder ud, kun bruger belønning og aldrig straf, lader hvalpen tage kontakt på egen hånd i stedet for at tvinge den til kontakt osv.
Jæs!
Og leg, leg, leg med hvalpen. Det kan ikke understreges nok.
-
Og hvad gør man så?
Man vinker farvel til sine penge eller sender en lejemorder. Der er faktisk ikke ret mange andre muligheder.
-
Venter stadig, med spænding, på svar
Det er desværre nok bare det sædvanlige. Folk tilmelder sig, beder om hjælp....og så hører man ikke mere.
-
Er helt solgt:hjerte: Hvor er det bare en smuk hund!!!
Jeg trænede engang med et hav af schæferfolk. De gik efterhånden over til andre racer gr. den elendige sundhedstilstand. For dem må en lille langhåret tjekke da lige være sagen.
Det lyder som en dejlig (sund!) race.
-
Hvad med en Kerry blue - fantastisk til agility , har også en størrelse der kan følge en rytter og så fælder den ikke !
Jeg har kendt nogen, der havde kerry blue. Jeg fik dengang at vide af ejeren, at der "var noget med temperamentet" i den race, men om det har noget på sig, aner jeg ikke?!
Hvad er god/etisk avl for dig?
i Debat
Besvaret
Eller en enkelt hund, som man ved er syg selv. Og det var faktisk en sådan hund, jeg troede, at du mente, at der kunne avles på. Jeg læste lidt hurtigt din sætning: "Man er nødt til at avle på hunde, der er bærere af sygdomme". Du skriver også, at "omtrendt halvdelen af DK's labrador, bærere af en genetisk sygdom. Heldigvis kan vi teste for dem og parre med en fri partner".
Jamen, hvad så med at bruge den raske halvdel af populationen og parre den med udenlandske raske hunde, der heller ikke er bærere af en sygdom? Verden er stor, internettet er opfundet og sæd kan fragtes rundt i termokander.
Næ, den er bestemt ikke selv syg, men hvis den indgår i avlen, så videreføres det defekte gen jo i én uendelighed, uanset om man parrer den med en helt rask hund. Det problem forekommer ikke, såfremt parringen finder sted mellem to helt raske individer og det er vel trods alt at foretrække......eller?
Og så lige en ting til sidst - du må hjertens gerne være uenig med mig og jeg lader mig glad og gerne belære om arvelighedslære, men jeg har normalt en tendens til ikke at spilde tid på at lytte, hvis folk ryster på hovedet eller vender sveskestenene.