Kalokagathia

Det kan sagtens lade sig gøre

Super, jeg vil meget gerne med på et hold til maj! Crusher er fantastisk, men damen i den anden ende af snoren er knap så dygtig, så det må hellere være begynderholdet

Jeg har ikke mulighed for det før om et par måneder, men hvis man må komme lidt midt i det hele vil jeg gerne deltage på Siris rallyhold. Hvis det kan lade sig gøre, skal jeg nok køre dig HNP. Jeg kommer alligevel nordfra, så det er ikke besværligt

Vi har en forvokset dværgpuddel og jeg er sikker på, at han ville trives rigtig fint hjemme hos jer Han er energisk, lærenem og god med vores datter på 4 år, som endda kan træne med ham. Vi går gerne løs med ham og det er ikke noget problem. Han gør, når der kommer gæster og giver et par bjæf på gaden, når han ser andre hunde. Begge dele kunne formodentlig trænes væk, hvis jeg prioriterede det. Jeg klipper ham selv i en kort hverdagsklip, som er nem at holde. Jeg synes ikke det er så besværligt med pelsen, det er egentlig meget hyggeligt, og man får en hund, der ergod til at blive rørt over hele kroppen. Jeg går til rally med ham og det går rigtig fint. Han lærer hurtigt og er nem at træne. Jeg løber også med ham og ture på 30 min. er bestemt ikke noget problem for ham (kun for mig ). Jeg synes han er skøn og helt perfekt som aktiv familiehund

Hmm, med power mener jeg nok en blanding af arbejdsglæde og iver og udholdenhed. Min puddel har masser af energi, han er skøn og glad og lærenem, han arbejder bare ikke med samme intensitet, som fx den dalmatiner jeg har prøvet at træne med. Så det er ikke fordi han fejler noget eller ikke gerne vil være med, det er bare lige lidt for... lidt på en eller anden måde. Han hungrer ikke efter at arbejde, han nyder det, men det er ikke nødvendigt for at han trives. Giver det mening?

Spilop: Tusind tak, det vil jeg helt sikkert huske på - jeg har nemlig talt med min bedre halvdel, som ikke er specielt begejstret for hunde, men bakker min interesse op, og hun synes at netop en golden vil være helt acceptabel (fordi hun synes den er pæn - suk! ). Så det kunne godt tænkes, at det er der jeg lander Men det skal jo desværre ikke være lige nu, det skal jo lige passe ind, selvom jeg jo mest har lyst til at begynde at kigge rigtigt lige med det samme

Tusind tak for gode inputs! Jeg havde godt nok slet ikke tænk i retningen af goldens, men jeg har også kun mødt familiehunde-varianten, og der tror jeg alligevel at min orange puffhund er noget mere gearet for at arbejde Kender I gode opdrættere af den type hunde? Jeg vil jo gerne have arbejdsglæde og drive, men det er selvfølgelig også super vigtigt med sundhed, socialisering etc. Selvom jeg selvfølgelig ikke sådan direkte er på udkig liiige nu

Siri: Hmm... Jeg kan godt forstå, hvad du mener. Jeg må da også indrømme at jeg ikke kender ret mange hyrdehunde, det er bare ikke en type hunde jeg umiddelbart er faldet for. Men kan de godt nøjes med træning og gåture? Vil de ikke have behov for nogle hyrdelignende aktiviteter?

Anne: Ja, Sofus kender jeg godt og hun er jo fantastisk - også dengang hun var ung og vild En lille jagthund er nok et godt bud Angi: Jamen det kan da godt være, at det handler om puddellinjer også. Jeg er dog sikker på, at min puddel sagtens kan blive fx rallychampion (hvis bare jeg bliver dygtig nok ), jeg har bare fundet ud af, at jeg synes det er sjovere at træne med en hund med mere "drive". CBK: Jeg har ikke den store interesse i rundering, felt, spor etc., men jeg går gerne lange ture uden snor osv. Mon det + rallytræning vil være nok til at holde en jagthundetype glad og tilpas?

Jeg dyrker en del rally med min lille puddel og jeg synes det er en skøn sport. På sigt vil jeg dog gerne have en hund med mere "drive" end min puddel - misforstå mig ikke, han er sød, arbejdsglad, lærenem etc. , men han har bare ikke samme "power" som fx den dalmatiner, jeg trænede med som teenager. Hvilken hund med stor arbejdsiver er mon ideel til rally? Umiddelbart er jeg mest til jagthundetyper, jeg er ikke helt solgt til fx border collier eller aussier. Det er heller ikke endnu jeg skal have min energibombe, pt. har jeg ikke tid nok i hverdagen til at aktivere den tilstrækkeligt, men man kan jo altid drømme og undersøge de forskellige racer, opdrættere etc.

Vores pudel kommer meget sjældent i bad. Så længe han ikke lugter og han er nem at holde "filter-fri" kan jeg ikke se den store grund til at vaske ham. Vi går ikke på udstilling, så det er kun, når hn har fundet noget modbydeligt at rulle sig i han kommer i bad

Mange tak for svar Det lyder som om de overvejelser vi går med er ret realistiske. En endnu mere hunde-præget hverdag kan jo kun være et plus Okay, rengøring er ikke et hit, men det er nu et lille offer at bringe. Ih, jeg håber det hele falder i hak, så det kan lade sig gøre. Jeg har nemlig med ret stor sandsynlighed fået stillet et job i udsigt med arbejde primært weekender og ellers hjemmefra (plus forskellige opgaver hvor hunden(e) gerne må komme med), så det ville jo være perfekt, fordi min kone så kan være hjemme i weekenden = masser af tid til hundene og kun begrænset alene-hjemme-tid

Vi går med overvejelser om hund nr 2 herhjemme, men vi er lidt usikre på, hvad det kommer til at betyde i praksis Hvor meget ekstra tid skal man beregne, når der er to? (Vi har en dværgpuddel i forvejen og vil gerne have en mere.) Pelspleje bliver jo dobbelt, men hvad med gåture, træning, + alt det jeg sikkert ikke lige kan forudse. Hvordan fører man hundene sammen? Fremmed grund, hjemme hos os selv eller? Er det bedst med en hvalp, teenagehund eller voksen omplaceringshund? Hvad med køn? Vores er en han (ikke kastreret). Mht omkostninger må man vel forvente at det koster det dobbelte, ikke (foder, dyrlæge, træning etc.)? Hvad med evt. ressourceforsvar af fx mad, legetøj, seng eller lignende? Kom gerne med andre inputs der er sikkert 100 ting jeg ikke har tænkt på

Sikke nogle sjove salgsannoncer I har lavet, det lyder som fantastiske hunde Min annonce: "Orange krøltop med masser af energi søger nyt, aktivt hundehjem. Dr. Crusher er en skøn dværgpuddel på 1,5 år, han (ikke kastreret). Selvom en dværgpuddel er en selskabshund skal du ikke tage fejl - hvis han keder sig finder han selv på noget sjovt (som at åbne døre, hoppe op på køkkenbordet eller stjæle vasketøj, der i en snæver vending udmærket kan gøre det ud for tyggelegetøj). Derfor skal du/I være indstillede på både at gå lange ture og på at træne ham (med positive metoder) eller stimulere ham mentalt på anden vis. Dr. Crusher fungerer ok med andre hunde, når han har set dem an, men han bryder sig ikke om fremmede hunde der bryder alle høflighedsregler med frembrusende adfærd. Han er trænet i rally-lydighed og kan alle almindelige øvelser. Han er meget glad for træning, lærenem og god til at holde fokus. Det vil være en fordel hvis ny ejer har interesse i rally. Dr. Crusher er vant til og glad for børn og katte. Han er i det hele taget meget, meget sød og kærlig, og derfor er det et krav til ny ejer, at han må sove i sengen og aldrig isoleres fra familien. Han er renlig (medmindre man har store indendørs potteplanter, som han anser for en særlig service i form af indendørs hundetoilet) og kan være alene hjemme uden problemer. Han vil gerne med på tur og er vant til at køre i bil. Hans eneste unoder er at han hopper op af folk og ynder at hyggetygge lidt i dem. Begge dele kan selvfølgelig trænes væk, hvis man ikke bryder sig om det. Dr. Crusher er sund og rask og der medfølger noget foder, vaccinationsbog, DKK-stamtavle og lidt diverse." Puha, godt vi aldrig skal af med ham

Sagapigen: Jeg kan sagtens forstå, hvad du skriver, men jeg tror ikke at det er praktisk muligt for dem. Ninjamor: Du har nok ret i, at der skal en professionel til. Ellers vil jeg anbefale en omplacering. LuckyLuna: Rigtigt gode forslag, og ja: Det er klart nemmere at lære en hund et indkald end et barn (måske fordi de ikke får godbidder? :hmm:) Jeg vil prøve at tale med hende om det i morgen, og fortælle hvilke inputs jeg har fået her. Så er det forhåbentlig noget hun kan bruge, så det ender godt for alle

Hvordan ville du så træne, Petrine? (Det er min veninde, hun er her ikke til at "forsvare" sig, og jeg ville gøre mange ting anderledes mht. hunde end hun gør, så jeg skal ikke overbevises om noget) Jeg forsøger bare at se om jeg kan komme frem til en løsning, som både kan virke for hund, barn og forældre uden at hunden må aflives eller omplaceres, fordi de er meget, meget glade for hende. Hvis ikke det nok ville være den direkte grund til skilmisse herhjemme, ville jeg gerne selv tilbyde hunden et hjem, også selvom jeg har en datter på 3,5 år. Det ville jeg ikke være bange for

Hvis de nu er interesserede i at træne, vil I så foreslå en træning, der går ud på at få hunden til at få positive associationer hver gang barnet nærmer sig? Altså lave baby om til mystisk og lidt utilregnelig men dog lækker godbidsautomat? Og så i øvrigt være meget obs på, at baby ikke generer hunden, når den har lagt sig et sted?

Det jeg mener med at det er almindeligt at knurre er, at der jo ikke er tale om at hunden har en adfærdsmæssig brist eller lignende. Jeg ved ikke om de ville være indstillede på at træne det. Hunden er ellers aldrig blevet trænet, og uden at være sikker vil jeg gætte på, at det nok ikke i praksis er en løsning der kan virke for dem. Jeg er i øvrigt enig i at træning ville være det mest oplagte

Skipper-odense: Hunden har et værelse for sig selv, hvor den aldrig bliver forstyrret. Ellers en rigtig god idé!

Jeg vil klart også foretrække omplacering. Det er nemlig en skøn hund!

Jeg tror ikke, at min veninde vil være indstillet på at holde snor i barnet for at undgå at hun ved et uheld kommer til at forstyrre sovende hund - selvom jeg er enig i, at man med grundig nok management godt kunne undgå at det gentager sig.

Jeg er lige blevet ringet op af en veninde, som har følgende problem: Deres hund, en mopsblanding på 1,5 år, har knurret af deres datter på 1 år og snappet efter hende, men ikke bidt hende. Det er aldrig sket før, men hunden har tidligere knurret af kattene. Situationen: hunden ligger på min venindes jakke. Den har ikke mad eller legetøj. Datteren sidder ca 1,5 meter derfra og hoppe-skubber sig over mod hunden. Hunden knurrer, og da datteren ikke flytter sig (min veninde når ikke at reagere) knurrer hunden igen og snapper ud efter hende. Jeg går ud fra at der er tale om ressourceforsvar? Min veninde vil nu få undersøgt hunden for at udelukke smerter. Med til historien hører måske også, at den ene kat, som hunden var meget tæt knyttet til, blev kørt over tidligere i dag. Måske er den ked af det/stresset pga det. Min veninde er nu meget i tvivl om hvad de skal gøre. Uanset hvad dyrlægen siger, er hun nu blevet utryg ved situationen. Generelt er der stort opsyn med hund og barn, netop for at undgå problemer. Min veninde ved godt, at det er helt almindelig hundeadfærd at knurre, men hun er stadig meget bekymret for om det udvikler sig til bid en dag. Hendes løsningsmodeller er: 1: Beholde hunden og være endnu mere opmærksom på dem. 2: Omplacere hunden til familie uden små børn. 3: Aflivning. Hvad mener I? Hvad vil kunne fungere, hvorfor mon det skete, hvad skal man gøre? Det ville være jo frygtelig synd at aflive en ellers sød og skøn, sund og rask hund, der er så ung...

Jeg ved ikke om jeg synes det er ok eller ej. Men vi fik faktisk nedslag i prisen på vores abrikospudel, fordi han har hvide hår på halen og brystet. Det er vist no go til udstillinger, så han er ikke så "fin". Nu skal vi ikke udstille, så vi er ligeglade, men det er opdrætter jo ikke. Hun har nu behandlet alle hvalpene ens og gik også meget op i, at vores "fejlfarve" skulle have et godt hjem

Hjemme hos os kører vi Star Trek-tema i hundenavne, så vi har haft en Jadzia og har nu Dr. Crusher (Vores katte hedder Canis (hund på latin), Odysseus og Akilleus, så folk var ret nervøse for hvad vi ville kalde vores datter, da vi fik hende )

Nårh, så fin! Tillykke! Vi har også en dværgpudel og han er verdens dejligste lille hund