Nollike

:klap: Noomi vil gerne sige tak for en hyggeligt hundedag. Og jeg siger tak for kage :mums: og hygge :5up:

Jeg finder da bare noget med MEGET store lommer :slem: :banan:

Jeg gad altså godt at stikke næsen ned i den pels der... Og hvor har han da bare de mest nuttede poter :hjerte: Ihhh, os' mig ha' :klap:

Kunne vi ikke prøve at trække en streg i sandet her og starte på en frisk? Jeg er enig med mine meddebattører i at TS har været nærmest aggressiv i sin skrivestil over for dem som har forsøgt at hjælpe og det er nok ikke lige den bedste indfaldsvinkel at have som ny bruger i et debatforum Omvendt skal vi også lige huske, at såvel som at vi ikke kender hende, så kender hun heller ikke os og ved ikke hvad folk sidder med af kompetancer for at hjælpe. Og jeg kan godt forstå, at hun føler sig "skudt på", forstået på den måde, at jeg har som sagt selv stået med en hund i samme "stil", en genbrugshund hvor det uden tvivl var dårlig prægning og socialisering som gjorde at han havde den adfærd han havde (og jeg hader stadig den første ejer for at have ødelagt ham som hun gjorde ), men uanset om det handler om ens egne mangelfulde evner til at hjælpe hunden eller om det er genetisk bestemt, så har man altså følelserne uden på tøjet og det er nemt at føle sig angrebet Personligt fik jeg et kæmpe knæk da jeg havde Baloo og var sikker på at det var mig der var noget galt med (på trods af at det var en hund jeg havde overtaget, jeg tør slet ikke at tænke på hvordan jeg havde haft det hvis jeg havde fået ham ind af døren som 8 ugers hvalp og han havde udviklet sig i den retning ). Jeg var overbevist om at jeg ikke egnede mig til at have hund når jeg ikke kunne rette op på hans problemer Var jeg på det tidspunkt trådt ind i et debatforum og havde fået stillet spørgsmål og nogle havde antydet at det var min egen skyld, så tror jeg at jeg var blevet lige så hurtig i mine udmeldinger som trådstarter Simpelthen for at passe på mig selv og fordi jeg var sk**e ked af det Jeg tager ikke stilling til hvorvidt det er genetisk bestemt adfærd han har eller om det er fordi der er gået noget galt, jeg synes bare lige at vi skal prøve at trække vejret allesammen (inkl. trådstarter) og tænke på, at TS har følelser i klemme og HF-brugerne sidder og forsøger at hjælpe, ikke at "nakke" nogen Det er sindssygt opslidende at have så problematisk en hund, så mon ikke TS skal lade paraderne falde og i stedet tage imod den hjælp der bliver forsøgt givet og vi andre skal prøve at forstå, hvilken situation hun er i? Og så til TS (trådstarter): Når du svarer nogen på deres indlæg, vil du så ikke trykke på "citer"-knappen nedenunder deres indlæg, så vi kan se hvem du svarer? Det er lidt svært at vide præcist ellers

Årh hvor er det sødt af dig at lave sådan en mindevideo Guanomo HF-folk er da noget helt særligt :hjerte: :kys:

Dejligt at høre :5up: Ja, jeg synes at du skriver mere nu end i starten men det kan godt være at det er mig der tager fejl

Der fik du sgu lige hægtet mig lidt af Kan du fylde et par ekstra ord på, så jeg finder ud af hvad du svarer på?

Jeg tror bestemt heller ikke at det er noget der løser sig på et par gange, men jeg tænker at det vil være sådan at I skal ses meget i startfasen og efterhånden går der længere og længere imellem. Han eller hun vil jo se på hunden og derefter lægge en træningsplan, som I så følger op på. Det er heldigvis ikke sådan at det er terapeuten der skal gøre arbejdet, for så ville det godt nok trække tænder ud på de fleste Du kunne jo evt. starte med at kontakte et par stykker ud fra anbefalinger herfra (det kræver så at vi får at vide nogenlunde hvilket område du bor i) og høre hvad de, sådan slag på tasken, regner med at det vil komme til at koste dig. Så ved du hvad du arbejder ud efter, om det er helt urealistisk eller om det måske kan lade sig gøre Som det er nu lyder det i hvert fald uholdbart, du kan jo ikke bure dig inde med din hund resten af livet Og hvis det så bare var det eneste, men det er helt sindssygt opslidende at have så problematisk en hund, alle gåture er et helvede og man skal virkelig tage sig sammen for at få det gjort og i det hele taget bruger man enormt meget energi på at spekulere over det hele Sikke noget møg :ae:

Nu kan der jo altså også ligge noget i generne ik'? Jeg har et vennepar som købte en "stamtavlekøter" :blink: som i den grad var usikker og det blev kun værre og værre. Til sidst stolede de ikke på den længere og afleverede den tilbage til opdrætteren (som så valgte at avle på den :stupid:). Den (og opdrætterens øvrige afkom) havde det tilfælles, at de fungerede fint i flok, men tog man dem ud fra flokken så gik det galt. Adskillige af opdrætterens hunde er blevet disket til udstillinger fordi de bed ud efter dommeren pga. nervøsistet. Man kunne slet ikke komme i nærheden af dem. Det skulle da være mærkeligt om den opdrætter udelukkende valgte inkompetente hvalpekøbere??? :blink:

Hårh, han er totalt lækker :hjerte: jeg tror altså alligevel ikke at du skal lade mig møde ham, for jeg kommer bare til at putte ham i lommen

Er du rigtig klog??? Jeg falder sgu død om når jeg har været i et træningscenter (Det er derfor jeg holder mig væk, den slags kan umuligt være sundt )

Jeg har desværre ikke nogen gode råd at komme med for mig lyder det også til at der er alt for mange ubekendte faktorer til at det er klogt at begynde at råde om på et debatforum Derfor vil jeg bare give dig en :ae: for det er en rigtig dum situation du er havnet i Jeg har selv været i en der mindede om og det var bestemt ikke sjovt Så egentlig har jeg ikke andet at byde på end sympati Det er slet ikke muligt for dig at skrabe penge sammen til en adfærdsbehandler? HVIS det lykkes for dig, så giv lige lyd først, der er mange herinde som har kendskab til nogle gode nogen og det er bestemt ikke ligegyldigt hvem man "ryger i kløerne på". Masser af tanker til dig herfra :ae:

Det er jeg ikke et sekund i tvivl om at du gør Men i din alder havde det været helt almindeligt at overlade hundens ve og vel til forældrene og så ellers stikke afsted med veninderne. Men ikke dig, du tager dig af Sherlock (Jeg håber nu at du tager dig tid til veninderne også :blink:) Og at du samtidig tager ansvaret for at få ordnet hans sår osv., det er bare helt fantastisk :klap: Jeg er dybt imponeret og glad på Sherlocks vegne :5up: Og så er det faktisk også hyggeligt at du har kastet dig ud i at skrive lidt mere :blink: :banan:

Det går sgu for hurtigt for mig herinde i øjeblikket, det er meget jeg går glip af Men nu har du fået karma tilgengæld (faktisk før jeg så det indlæg jeg har quotet), det må da hjælpe lidt ik'? :blink:

Rigtig god bedring med ham Adele :ae: Og så må jeg sige, at jeg bliver simpelthen så glad når jeg læser dine indlæg Det er helt utroligt så omsorgsfuld du er over for Sherlock din alder taget i betragtning (det er altså en kompliment:blink:) Hvor er det godt at han har dig!!! :hjerte:

NU er jeg ude!!

Man fristes til at sige "når modsætninger mødes"... Men det må man jo nok ikke.... Og du fandt jo heller ikke nogen, så den holder vel ikke helt :hmm: Ja det må du egentlig nok sige

:stupid: Ok, jeg smutter ud herfra mens jeg stadig er i stand til at formulere mig nogenlunde høfligt... Men hold KÆFT hvor er det svært