Nollike

Juhuuu :banan: Så ved du i hvert fald at det kan lade sig gøre :5up: Prøv at tænke godt igennem hvad der har gjort i dag anderledes end de andre dage, hvordan er morgenen gået osv. Det kan du bruge videre frem Kommer der så "tilbagefald" (og det kan der nemt gøre) så analyser de dage også og se hvad der har været anderledes, på den måde finder du ud af hvad der skal til for at det går i den rigtige retning :5up:

:blink:

Æv det lyder ellers som om du kunne gøre en forskel her. Lige som hende med schæferen. :blink: Jeg skal nok huske at rose dig så Jeg synes at du sprang over resten... :hmm:

Har du set det billede Berner-Rikke har af Møffe?? Han er simpelthen noget af det sødeste på det billede :hjerte: Mon ikke hun snart kommer på og lægger det ind??? :hmm:

Næh, men det har jeg lovet Guanomo at spørge om næste gang jeg render ind i hende

Æv, så ville jeg altså gerne have haft nogle valgmuligheder Eller som minimum være blevet advaret på forhånd, så jeg havde kunnet undlade at svare :slem: Selvfølgelig har vi da ret Har du nogensinde oplevet at vi ikke havde det da??? :slem: Måske det skulle være din næste hund??? :slem: :banan:

Orv så havde jeg jo ret :banan: (jeg skrev jo også det med om det var indlært rigtigt ) Hvad har jeg vundet, hva', hva', hva'???

Det er dejligt at få den slags ros ik'? Det med sort: Nææh Men det kan jeg gøre næste gang måske...

Nå ja og så ville en tur omkring Dr. Dyr nok heller ikke være af vejen, for lige at få tjekket for smerter og om han evt. har noget kvalme eller noget med alt det smaskeri (hvis ikke det er et dæmpende signal, kommer jo lidt an på hvilke situationer det opstår i).

Jeg tænker at de lige skal give den hund en chance Han er flyttet fra alt hvad han kender + at tingene er så meget anderledes: han bor nu inde, dog stadig alene, han kommer ikke så meget på jagt mere, men er tilgengæld ude at gå ture (men det stimulerer jo ikke nødvendigvis hans hjerne, det kommer an på hvad de laver med ham imens og sår'n). Han har vel brug for lige at falde til og lære sine nye omgivelser at kende. Så de kunne jo passende holde ham i snor indtil han føler sig tryg sammen med den nye ejer. Det med at han flænser anden skal jeg ikke kloge mig på. Umiddelbart tænker jeg stress hvis han ellers har været en god jagthund (og det er indlært ordentligt) men ellers ved jeg ikke rigtig, det er ikke lige min boldgade :hmm:

Sæ'fø'li', det er da det jeg gør!!! :slem: :klap:

Hvad er det bernere har med urtepotter??? :hmm: (Rikke, det er så her du lige smider billedet af Møffe med urtepotten igen :klap:)

Nårh Måske jeg skulle høre hende om hun vil have Noomi i pleje et par uger :hmm: :slem:

Ok så :kys:

Selvfølgelig skal hun have at vide at det er vildt imponerende hvad hun har opnået med den hund :5up: Udgangspunktet har jo været svært når den har gået i en have fra lille (jeg ved faktisk ikke hvor gammel den er, men den er i hvert fald voksen, nok et par år vil jeg tro), men det er da lykkedes til ug med kryds og slange for hende :klap: Og den slags må man altså gerne anerkende :blink:

Den der forstod jeg nok ikke helt?

Men tak ellers

Dooh, det HAR jeg da gjort Det gjorde jeg allerede sidste gang jeg mødte hende da Noomi legede med schæferen :blink:

Lab du bare løs, du har helt afgjort fortjent det :5up: Jo, jeg er sikker på at alle sidder og krydser fingre!! Især fordi Ronjamor virker oprigtigt interesseret i at få det til at virke. Nogle gange kommer der jo nogen herind som nok egentlig mest søger andres accept af at det er ok at give op, men det virker ikke til at være tilfældet her. Rigtig dejligt at opleve :klap: (og vel også derfor du bruger så meget "krudt" på at råde? ) Især kan jeg godt lide den vinkel du har med ikke at dømme :5up: Det ville være noget af det nemmeste (men tilgengæld også fuldstændig ubrugeligt) at sige at "jamen hunden SKAL aktiveres x antal timer om dagen og når den ikke kan være alene, så må du blive hjemme hos den". Det er jo bare ikke en mulighed her og jeg synes at du er rigtig god til at finde alternative løsninger, såsom at den store dreng (nu kan jeg ikke huske hvad han hedder ) kan være med i træningen osv. osv. Nogle gange kommer vi herinde nok til at glemme lidt, at der trods alt er andet i livet end hunde og at man er nødt til at få hverdagen til at hænge sammen, hvilket kan betyde at man ikke kan gøre alt lige efter bogen, men at det sagtens kan lykkes alligevel. Så :5up: til dig for at give råd som kan passes ind i en situation som ikke var planlagt :klap: Jeg bliver sgu så glad når jeg ser sådan noget Du er fandme (ja her må man altså gerne bande! ) en god adfærdsbehandler Irene :5up:

Præcis :5up: Det er et helt andet liv den hund har fået nu

Det er sjovt, for når jeg ser hende med den, så kan jeg slet ikke lure hvad det er hun gør, det ser sådan lidt forvirrende ud (hun har bl.a. en lidt skinger stemme) men man må da sige at det virker :5up: Jeg tror bestemt ikke at hun er en der har siddet med næsen i div. hundebøger (det var bl.a. hende der engang sagde til mig at man ikke må give hunde rå ben, for så bliver de aggressive ) så på en eller anden måde må hun jo bare være et naturtalent :5up: Ja, hun burde have en blomst, men jeg møder hende i temmelig spredt fægtning, så det bliver lidt svært at rende rundt med en dusk hver gang jeg skal i mosen (og nok også lidt dyrt i indkøb i længden )

Jeg vil gerne lige høre, har du sådan en audiensliste? Og i så fald, hvor står jeg så henne i rækken??? Jeg bliver da NØDT TIL at bore fingrene og næsen ned i den snebold der

Som overskriften antyder, så er jeg blevet positivt overrasket Nede i mosen går en dame som mistede sin (gamle?) hund og derefter overtog en hund (schæfer) som havde gået i en have uden kontakt til andre hunde Da jeg så den første gang må jeg indrømme at jeg (til dem jeg fulgtes med) sagde "kors i skuret, det der bliver da aldrig en ordentlig hund :shock:" for den gik fuldstændig amok når den så en anden hund og hun havde svært ved at styre den, selv i snor Dem jeg fulgtes med har dog "kendt" damen gennem mange år og sagde "arh, vent nu og se, hun har før rettet op på hunde, så det lykkes nok også med den der", men jeg må indrømme at jeg var ret skråsikker i min sag, for med den baggrund og den adfærd den viste syntes jeg ikke at der kunne være meget at komme efter.... Men jeg tog fejl!!! :klap: Nu har jeg mødt hende flere gange og for hver gang er der positiv fremgang at spore. Sidste gang løb den og legede med Noomi og også i dag gik den løs og havde absolut ingen problemer med Noomi selv om den havde en pind i munden :5up: Hvordan f***n hun har fået så godt styr på den, det aner jeg ikke, men lykkedes DET er det :klap:Jeg tror at hun har haft den et års tid. Ret imponerende må jeg sige :5up: Nogle gange er det altså skønt at tage fejl

Nu har jeg læst med på sidelinien i denne tråd over nogle dage og det er vel nok en helt igennem fantastisk tråd :klap: Jeg vil gerne give noget ros, både til trådstarter, men absolut også til Ninjamor :5up: Trådstarter fordi hun er modtagelig for gode råd! Det er en svær situation at stå i, at blive alene med tre børn og så samtidig have en hund der volder problemer :ae: og så har hun alligevel mod på at gøre en indsats og forsøge at gøre noget ved det i stedet for at give op :5up: Og samtidig tage imod gode råd uden at læse det som andet end det er, nemlig velmente gode råd. Rigtig dejligt!! :klap: Og ros til Ninjamor for at bruge så meget tid og øse af sin proffessionelle erfaring for at hjælpe en familie og hund i "nød" :kys: Irene, jeg elsker når du "virkelig går i gang" for så kan jeg sidde her på sidelinien og suge til mig :klap: Jeg krydser alt hvad jeg kan for at problemerne snart bliver løst (selv om ting tager tid, det må vi absolut ikke glemme) så denne tråd kan få en rigtig happy ending :banan: Indtil da: En stor tak til jer begge to, det er en dejlig positiv tråd at følge :kys:

Jeg havde helt klart også valgt det til julekort :klap: Jeg ville så bare lade være med at sende til opdrætter...