Nollike

Umulia: I de indlæg du har skrevet i denne tråd må jeg indrømme at du lever 100% op til dit brugernavn Hvis du har fulgt en lillebitte smule med herinde, så vil du vide at Sonja har brugt RIGTIG meget tid og energi på at vænne Tyson til andre hunde og eftersom han er genbrugshund kan hun ikke klandres for at han ikke har lært det fra hvalp! Og NETOP fordi han er genbrugshund, så har jeg kæmpe stor respekt for at hun forsøger at arbejde sig ud af problemerne i stedet for at give op :5up: Kan du ikke forstå hvor ærgerligt det er at træne, træne, træne og se fremgang med hunden og SÅ opstår sådan en situation på et sted hvor der er påbud om snor?? Jeg synes at Sonja herinde ret godt har beskrevet at hun har rimelig godt styr på at håndtere de situationer der opstår med Tyson og hvem er du så til at bedømme om hun har båret ved til situationen? Skulle Tyson have stået med et bid i ryggen før du kunne acceptere at hun forsøgte at fjerne ham fra situationen? Og hun BLEV jo på stedet, gik lidt sammen med retrieveren og forsøgte at få ro på efterfølgende, så jeg kan ikke se hvordan hun skulle have gjort det bedre? Og du overser vist også at retrieveren faktisk havde fat i Tysons hale og ikke gav slip selv om han skreg Mht. din mors hund, så kan jeg ikke vurdere om den er vel socialiseret eller ej, men vil bare lige i den forbindelse nævne, at der jo altså er forskel på hunde ik'? Så fordi en lille terrier godt ville have kunnet håndtere sådan en situation, så er det jo ikke ensbetydende med at ALLE hunde kan vel? Jeg synes sgu at du er rigtig godt og grundig tarvelig med dine indlæg, det er ikke lige den slags klask i hovedet man har brug for efter at have haft en grim oplevelse med sin hund Uanset om du mener at Sonja har dummet sig eller ej (og HVIS hun havde, så havde hun sgu nok haft det skidt nok med det i forvejen ) så er det ikke noget hun har brug for at høre, i hvert fald ikke på den utiltalende, nedværdigende og bedrevidende måde du har fået skrevet det her!!! Jeg er glad for at andre herinde har en væsentlig større portion medfølelse end du har!! F.eks. er jeg rigtig glad for at både Lonny og Guanomo var nogle af dem som i den grad var på banen med forståelse og medlidenhed da Noomis bror var blevet overfaldet :5up: :kys:Det er den slags man har brug for når der sker noget grimt, ikke klask i hovedet :stupid:Hvis du mener at Sonja skulle have reageret anderledes, så kunne det være skrevet væsentligt pænere!!!

Ja rednose kommer du sgu nok ikke afsted med at bilde folk ind at der er i ham Medmindre du kan overbevise dem om at det gælder hele snudepartiet :5up: :blink:

Pyh hvor er jeg glad for at jeg somregel først ser de her tråde EFTER at hunden er fundet igen Det er jo slet ikke til at holde ud at tænke på Dejligt at den er kommet hjem igen

Jeg HAR læst hele tråden og jeg må indrømme at jeg synes at der bliver gået unødigt hårdt til TS

Det der "hundelytter"-noget skal du lige tage med en stor portion skepsis, hvis du falder over det (efter min mening i hvert fald). Jan Fennels metoder er (i min verden, der er andre der er uenige) nærmest en gang psykisk tortur som bygger på en gang dominans-ævl Kast dig over nogle af dem som er "med på beatet" Hallgren, Greva, Jarnved osv. :5up: Nå, jeg vil hoppe af for denne gang, tak for i aften

Ok Du kan have gavn af at få fat i "Familiehunden" af Lone Greva bl.a. Hun skriver nogle gode ting :5up: (Der er faktisk sådan en bog-tråd et eller andet sted med anbefalinger af gode bøger )

Absolut :5up: Og hvem ville dengang have gættet på at vi to skulle hænge og dingle i et træ? :blink:

Nå, jeg var lige lidt længe væk, for jeg havde en hund som mente at hun skulle ud NU!!! Det er egentlig fint nok at boligselskabet sagde nej, så behøver du ikke at spekulere mere over det :5up: Hvad har du af hundebøger?

Jeg fik min første hund da jeg var 23. Han var "genbrugshund" og 14 mdr. gammel på det tidspunkt. Fra jeg var barn var jeg klar over at jeg skulle have hund når jeg flyttede hjemmefra, men var egentlig ikke klar på at det skulle være "lige nu" da jeg fik ham tilbudt... Jeg kendte ikke racen og havde faktisk ikke sat mig ind i ret meget ud over at jeg satte mig og lavede en +/- liste bl.a. over hvor jeg kunne/ikke kunne have hunden med og + listen var heldigvis væsentligt længere end - listen Jeg fik ikke ret lang tid til at betænke mig i efter jeg havde været ude og se på ham (kan ikke helt huske hvor længe, men max en uge) og jeg var godt nok lidt i problemer i forhold til prioriteringen af hvad jeg skulle sige til mine forældre først når jeg ringede til dem på deres ferie i udlandet "Der har været indbrud i jeres bil 2 gange mens jeg har lånt den" eller "Vil I passe min hund hvis jeg får en???" Heldigvis gik udmeldingen som smurt, de tog det med bilen ret pænt (bortset fra at jeg fik at vide, at hvis jeg parkerede på min egen vej fremover så skulle jeg selv betale omkostningerne ved yderligere indbrud, bilen SKULLE ud på Frederikssundsvej at stå hvor der var flere mennesker!!! ) og ja, de ville gerne passe min hund :5up: Så jeg tog ud og hentede, hvad der skulle vise sig at blive mit livs lys Og hold da op, jeg har lavet nogle ting som jeg aldrig ville gøre i dag. Bl.a. tog jeg i byen en aften (eller vel rettere nat) og kom hjem kl. 7.00 om morgenen og da jeg smækkede bildøren (jeg vil lige pointere at jeg IKKE havde drukket!!!) hørte jeg hunden hyle og et et højt "Ssshhh!!!!" Ups Futte havde bestemt ikke været tilfreds med at være alene om natten så han havde stået og hylet for åbent vindue i al den tid jeg havde været væk :oops: Naboen i huset ved siden af tog det nu ret pænt, hun kunne godt se det sjove i at han havde holdt op for en kort bemærkning hver gang hun havde sagt "Ssshhh", men det var jo hverken fair over for hunden eller naboen som var blevet holdt vågen hele natten Og på den måde lærte jeg at få hunden passet når jeg skulle i byen :blink: Der hvor jeg vil hen med denne historie er: Det er fuldstændig umuligt at forberede sig 100% på at få en hund i huset. Der er altid noget man ikke lige har regnet med. Men vil man det nok, så findes der som regel også en løsning :5up: Dog ville jeg, hvis jeg var dig, virkelig sikre mig et sted at bo hvor man må have hund i nærheden af nogle du kender som du VED vil passe den når du får brug for det, for der VIL komme situationer hvor det er nødvendigt! I hvert fald hvis du ikke fuldstændig skal afskæres for omverden :blink: Nu har jeg hund nr. 2 (eller rettere 3, for jeg fik en genbrugshund hvor jeg blev løjet for fra ende til anden og endte med at måtte kaste håndklædet i ringen, så hvis du leder efter en voksen hund, så se dig RIGTIG godt for!!! Det er super hårdt at skulle af med den igen fordi man ikke har forudsætningerne for at give den et godt liv pga. tidligere ejeres løgne ) og jeg ville aldrig have fået hund igen hvis ikke det var for mine forældre som mere end villige hundepassere Du kan jo lave en test: Prøv i en måneds tid at gøre de ting du ville gøre hvis du havde hund, altså gå de ture der ville skulle gåes på de tidspunkter hvor det ville være påkrævet (gå bl.a. midt i dit yndlingsprogram fordi NU skal hunden altså tisse eller den har dårlig mave ) Stå op en time før du ellers ville have gjort og gå en tur på 30-45 min. OGSÅ selv om det er snestorm eller andet ubehageligt. Gå en tur inden du går i seng OGSÅ selv om du ligger på sofaen og har det lige så dejligt Sig "nej tak, det kan jeg desværre ikke, kan vi gøre det på lørdag i stedet?" når din veninde inviterer dig i biografen hvis du har været i skole hele dagen, men ved at lørdag har du været hjemme hele dagen osv. osv. Du kan nemlig ikke regne med at hundesitterne altid lige kan den dag du har brug for det... Synes du stadig efter den måneds tid at det er ok, jamen så er du da nået et stykke af vejen, for det er sgu surt at gå uden hund så kan du klare det uden, så kan du også med... :blink: Når du så har fået hunden så sørg for at få den op til en ferie så du har god tid til at lade den falde til i sit nye hjem og lære at være alene der. Vær forberedt på at der kan komme problemer af den ene eller den anden art, får du f.eks. en hund der har alene-hjemmeproblemer skal du være forberedt på et raseret hjem og desuden, efter at du har opdaget det raserede hjem, at bruge tid på at arbejde med det og det kan tage laaang tid Hvad har du af økonomisk råderum hvis hunden bliver syg? Hvordan med forsikringer? Både ansvar og evt. sygeforsikring. Har du regnet på hvad det koster at have en hund? Der er jo både foder, dyrlæge, legetøj (og tro mig, det kvindelige shoppegen bliver for alvor aktiveret når man får en hund ) træning (nu ved jeg godt at du siger at det gider du ikke, men der er så mange forskellige slags efterhånden at det må være muligt at finde noget både du og hunden synes om, bl.a. agility, dogdancing osv. og træning med hunden giver et rigtig godt samarbejde/bånd mellem hund og ejer. Så alene af den grund bør du måske overveje det? Hvis jeg var dig ville jeg lade være med at satse på den 7-årige tæve, simpelthen fordi det er for hurtigt. Der er masser af dejlige hunde derude som mangler et godt hjem og du skal se dig rigtig godt for!!! Det med at få hunden på prøve er nok en god ide, men du skal kun gøre det, hvis du virkelig mener at der er basis for en overtagelse, det er synd for hunden hvis den bliver kastet rundt mellem den ene og den anden. Du har en eminent mulighed for at imødegå div. problemer med din kommende hund pga. internettet :5up: Brug folk herinde og vid, at de råd du får (selv om nogle af dem virker lidt barske :ae:) er vel ment og er givet ud fra en stor kærlighed til hunde Der er alt for mange hunde i Danmark som egentlig lever nogle kedelige tilværelser med alt for meget alenetid og alt for få oplevelser og det er det folk herinde prøver at skåne din og andres kommende hunde for Nogle af dem ender endda med at blive kastebolde mellem det ene og det andet hjem, fordi ejerne ikke lige har overvejet ordentligt om de egentlig har den tid og lyst der skal til for at have en hund i huset OGSÅ selv om der skulle opstå problemer af den ene eller den anden art. Og samtidig har mange af os haft hunde fra vi var helt unge og ved udmærket at der ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem alder og hundens velbefindende :blink: Men det er vigtigt at have rammerne i orden, dvs. et godt sted at bo i nærheden af hundepasning og økonomi til at tage hunden til dyrlægen, hvis/når der bliver brug for det osv. osv. Det er skønt at have hund, men det er ikke så sjovt hvis det betyder at man aldrig har råd til at gå i biografen, få nyt tøj, ordentligt mad osv. Og at stå med en syg hund som man ikke har råd til at få behandlet, det må være aldeles frygteligt Nu havde jeg heldigvis forsikring på min gamle hund dengang han fik problemer med skjoldbruskkirtlen, den diagnose/behandling kostede mig 6500,- på 1,5 måned! Og til skræk og rædsel, så har jeg en veninde hvis hun havde slugt et stykke tennisbold, selvfølgelig en søndag morgen, som satte sig fast og krævede operation, hvilket kostede hende 18.000 svenske kroner (Så jeg kan varmt anbefale en forsikring, man ved ALDRIG hvad der sker!!!) Nå, nu har jeg vist sludret nok for denne gang, jeg håber at du bærer over med det lange indlæg og kan bruge bare lidt af det :blink:

Ej for pokker da, hvor er det ærgerligt Især når man ved hvor meget du kæmper med Tyson kontra andre hunde :ae: Du kan godt være stolt af dig selv, at du havde overskud til at få ro på og endda følges med den et stykke tid :5up: Jeg er enig i beslutningen om at melde det. Det kan godt være at det ikke kommer Tyson og dig til gode, men så ligger anmeldelsen der hvis andre skulle blive udsat for det samme. :5up: Rigtig god mental bedring til jer begge to :ae:

Næh, der er jo nok ikke så meget at gøre... Tro mig, det er ganske aldeles rædselsfuldt at miste sin "eneste-ene"-hund Den 5. februar er det 2 år siden jeg mistede Futte og jeg tuder over ham endnu (og der er desværre ikke udsigter til at det går over sådan lige med det samme ) Heldigvis havde min chef stor forståelse for hvor vigtig han var for mig, så jeg fik nogle dage fri til lige at komme mig over det allerværste. Jeg var simpelthen heller ikke i stand til at gå på arbejde, jeg kunne stort set ikke se ud af øjnene, så hævede var de af at tude Så nyd hver eneste dag du har med Xaro!! Heldigvis blev Futte så gammel at jeg godt kunne regne ud at hver dag var en gave og det er jeg glad for i dag

Det er skønt at opleve, men giver samtidig en følelse af at være tarvelig over for den nye Jeg håber at Gryn har ret i at det kommer (måske ikke helt så stærkt, men derhen ad) med tiden. Og det skal ikke forstås sådan at jeg ikke er super glad for Noomi, for det er jeg, men...

Jeg forstår hvad du mener og jeg håber at du har ret!!!

Hårh en win-win-situation :5up: Det kunne du da ikke have fået bedre, hele 6 at vælge mellem Nå, over and out fra mig, be' om sms'er ik'? :blink: Og igen TILLYKKE!!! :banan:

Syntes nok at det lignede

Er det Karen Ulrich der er på billederne?

Ååååårrrrh :hjerte::hjerte::hjerte:

Tusind tak :kys:

Nå Susi, jeg skal til at gøre klar til at tage på arbejde Be' om update pr. sms fra nu?

Årh, det er jo Noomi-babyer He he, stakkels missetat, den får vist noget at se til Oppe i Noomis kennel har de også en kat, en kulsort en af slagsen... Den vader rundt blandt hvalpene, fuldstændig upåvirket :5up: Den er simpelthen så sjov, den ligner en der siger "skrid pomfrit(ter :blink:), det er MIG der bestemmer her"

Jeg oplevede engang nogle køre ræs på den vej jeg bor på. To biler ved siden af hinanden, en i den ene vejbane og en i en smallere bane til at parkere i. Og der kom en modkørende fra den anden side, så der var ganske enkelt ikke mere plads... Futte og jeg gik i den bane til at parkere i... Havde det været i hans yngre dage havde vi kunnet nå at spæne over på den anden side, men ikke da han var gammel, så jeg reagerede ved at smaske Futte op i hegnet ind mod togbanen og mig selv uden på ham og så måtte det gå som det kunne Heldigvis valgte den ene at træde på bremsen, så det gik ikke så galt, men det var godt nok tæt på Jeg må dog indrømme at jeg nok ikke ville gå helt så langt for Noomi som jeg ville med Futte Han og jeg havde et helt specielt forhold som jeg ikke har med Noomi (endnu i hvert fald)

Det fremhævede: Det er ikke meningen at han skal gå i 1-1,5 time, men at han skal ud og opleve F.eks. kan I sidde på en bænk (ganske vist lidt koldt på denne årstid) og bare lade ham sidde og se sig omkring. Eller I kan bære ham i en hunde-taske. Det gjorde jeg med min da hun var lille og det fik hun rigtig meget ud af. På den måde kan de komme vidt omkring og se/opleve en masse uden at blive fysisk påvirket af det :5up: Bl.a. gik jeg ture med Ascha herinde fra både i Bernstorffparken og i Geel Skov og når Noomi trængte til en pause, så kom hun op i tasken De vokser ganske vist hurtigt ud af den (og den bliver temmelig tung hurtigt :blink:) men det er en super god løsning så hvalpen får flere oplevelser end den ellers ville have gjort :5up: Mht. bideriet: Det er skrækkeligt mens det står på!!! Min var virkelig slem og jeg lignede en nålepude Afled alt det du kan og glæd dig til han skifter tænder, så bliver det meget bedre

Øhhh, ok, jeg prøver at finde det :5up:

Virker heller ikke...

Jeg kan ikke få den til at virke, der er sort skærm