Tja, jeg valgte en golden af praktiske årsager...
Jeg har jo tidligere haft en Tervueren og der er ingen tvivl om at det er den race der har taget permanent ophold i mit hjerte :hjerte: Desværre er der bare meget skidt imellem og eftersom racen er lidt "flimrende" og kan være nervøst anlagt + at en del af dem har problemer med andre hunde, så valgte jeg (efter at have fået et drag over nakken med Baloo en blanding mellem Groenendael og Schæfer som overhovedet ikke kunne fungere i byen og sammen med andre hunde) at gå efter den "skudsikre" løsning og da jeg godt kan lide pels, ja så stod valget for mig mellem en golden og en flatter. Og det blev så en golden fordi jeg var bange for at få en hyperaktiv flatter. (Jeg starter med en golden, så kan jeg altid "opgradere" til en flatter senere ).
Jeg bor hvor der er mange mennesker, mange hunde osv. osv. så det skulle være en hund som nærmest fra fødslen var glad for begge dele og som var god til at begå sig i al almindelighed + at jeg gerne vil have en hund som gider at lave noget udendørs, men som samtidig kan finde ud af at lægge sig og slappe af når den kommer hjem og det har jeg fået Jeg havde så tilgengæld regnet med at få en hund som var meget samarbejdsvillig (det hører man jo altid om goldens) og madglad, men DET fik jeg så ikke... Jeg har fået en selvstændig lille dame som er fløjtende ligeglad med guffer, ISÆR når der er andet i nærheden som er mere spændende og det er nærmest ALT Meeeen, mon ikke det bliver bedre når hun bliver lidt voksen inden i hovedet og vi får startet op på noget holdtræning? Håbet er lysegrønt
Jeg har på ingen måde fortrudt mit valg, Noomi har givet mig chancen for at opdage at det faktisk kan være hyggeligt at gå tur med sin hund og at ikke alle andre hunde er nogen man skal holde sig langt fra :5up: Ud over det træningsmæssige, så har jeg fået den perfekte hund, hun har ingen problemer med at være alene hjemme (det har jeg stadig ikke lært endnu ), er sød ved børn, andre hunde, glad for alle mennesker, er god til at køre i bil (hun lægger sig og sover) og er i det hele taget utrolig glad og omgængelig