Nollike

Han er i øvrigt en lille klovn Altså han synes at agility er vildt sjovt, men samtidig (man er vel unghund ) så sker der også rigtig mange sjove ting uden for den indhegning vi er i.... (Der er sat et orange havehegn op omkring vores begynderbane, for de er på Zaros alder allesammen og er ikke altid lige modtagelige for at blive sammen med føreren ) Den ene gang hoppede han over hegnet, som var faldet lidt ned det ene sted, for at løbe hen og se til nogle som trænede noget lydighed m.m. et stykke væk. Ikke så fedt (selv om han bare er glad og nysgerrig). Sidste gang til træning gik det så galt igen Der gik en schæfer uden for indhegningen, så Zaro tog to spring og løb derefter direkte ind i hegnet Ikke noget med at forsøge at springe over eller noget, men direkte ind i det, så han væltede rundt med røven i vejret og det hele (og så siger man at belgiere er kloge... :stupid:) Tosserøv altså

Arh ja selvfølgelig :klap:Tak for hjælpen :kys:

Tak Det lød bare rigtig fornuftigt med løbefelterne fordi det sparer tid når vi er blevet rigtig gode :blink: Men jeg tænker også at det kræver en træner som er HELT sikker i indlæringen, umiddelbart virkede de lidt usikre på hvordan det egentlig præcist foregår for at blive rigtigt Og hvis ikke man gør det rigtigt, så tænker jeg at hunden bare løber over og ikke er klar over at den skal røre felterne?

Sikke noget møg med din hund Vær lige opmærksom på at sådanne Facebookgrupper kan være lidt hårde at være i Jeg meldte mig selv ind i en om epilepsihunde da min havde haft sit krampeanfald, men man skal holde sig for øje at dem som har brug for at være i sådan en gruppe ofte enten er nydiagnosticerede eller er dem som har problemer med hundens sygdom. Alle dem hvor det bare kører med behandlingen har jo af gode grunde ikke brug for at være i den slags grupper. Så man skal huske at det ikke nødvendigvis er det "brede billede" man ser derinde inden man går helt i spåner over hvor svært det er at behandle Rigtig god bedring med hende!! :ae:

Jeg har lige brug for jeres input i forhold til vores agilitytræning. Vi er langsomt begyndt at starte A-brættet op og jeg skal nu tage stilling til om Zaro skal stoppe op på kontaktfelterne (for at gøre ham sikker) eller om jeg vil lære ham "løbende kontaktfelter" eller hvad det hedder (running contacts). Har I erfaring med det sidste? Jeg kan ikke rigtig vurdere fordele og ulemper og er egentlig heller ikke sikker på at jeg helt har forstået konceptet med running contacts Hjælp!?

4,5 uge uden anfald :banan:

Hold da op hvor flot! Tillykke! :klap: Og tak :kys:

Tak for tillykker

Æv for pokker da, det kunne ellers have været hyggeligt! Hvordan gik det for jer?

Haha, det opdagede jeg først da jeg havde stemt

Det lyder da som en helt fantastisk god dyrlæge du har fundet dig der! :klap:Bare de dog var sådan allesammen

Tak :kys: Jamen det gik godt :banan:Han fik følgende kritik: Tiltalende unghan med herligt temperament, meget smukt hoved og udtryk med mandelformet øjne og små helt perfekte ører. Skallen skal blive fladere med alderen. Ganske stejl fortil, passende vinklet bag, dog noget høje haser. Passende krop, bevæger sig stabilt. Krydset lidt for affaldene. Han fik excellent, blev 1. vinder (men det er også svært at blive nr. 2 når man er den eneste ) men ikke noget CK (det var der af mærkværdige årsager ikke nogen groenendaeler der fik, ikke engang hans far som ellers er ret godt præmieret ) så vi gik ikke videre, men det gjorde heller ikke noget, det gav mig ro i maven og tid til at gå rundt og købe tonsvis af hundeguf... :klap:Vi havde haft lidt udfordringer op til udstillingen ved at Zaro jo den dag han fik sit anfald pludselig blev bange for når han skulle løbe ved siden af mig i snor Han kastede sig ud til siden, missede med øjnene, krøb sammen og lignede en der var vant til at få prygl i den situation Så det har jeg trænet på skulle komme tilbage til normalt niveau og jeg var faktisk op til dagen før i tvivl om jeg overhovedet skulle stille ham (det ser ikke skide godt ud i en udstillingsring med en hund der ser sådan ud... ) Men lørdag var vi til afsluttende prøve på vores lydighedshold og jeg satte lineføringen som en indikator for om han skulle udstilles søndag og det gik bare super fint :banan: (han blev nr. 1 med 136 ud af 150 points :banan::hjerte:) så jeg tænkte at jeg godt kunne stille ham søndag og det fortrød jeg bestemt ikke. Zaro havde en god oplevelse i ringen med en god dommer som endda selv så tænder på ham, det har vi overhovedet ikke øvet man må gerne vise dem selv, men det nåede jeg overhovedet ikke før hun bukkede sig ned over ham og kiggede ham i munden På videoen (som jeg forsøger at sende dig et link til i pb) kan man se at han står og logrer imens Men selv om selve udstillingen gik rigtig fint, så var det som jeg nærmest ikke kunne få armene ned over efterfølgende, at han bare gik rundt mellem hunde og mennesker og hyggede sig i stor stil :hjerte: Det er ret godt klaret for en ung belgier :hjerte: Så jeg er en meget stolt hundemor lige p.t.

Tak Therese :kys:

Fra udstillingen i søndags

Stakkels Ozzie Jeg kan ikke se billederne, men det lyder ikke til at have været rart Godt at det er gået over igen, kys hende fra mig :kys:

I skrivende stund stadig ingen anfald :banan:Kosttilskuddet lader til at virke, i hvert fald på køresygen og måske også på resten... :klap:Så kryds endelig videre

Det gik rigtig godt hos kiropraktoren i går :banan: Kiropraktikken rettes ikke som sådan mod epilepsi, men har en positiv sidegevinst forstået på den måde, at den behandling han får alligevel påvirker hele hjernen/nervesystemet og kan nedsætte antallet af anfald Desuden sagde hun at der var en god chance for at han ikke får flere fordi han er så ung og at hun ikke har måttet aflive en hund pga. epilepsi og hvis han får flere anfald og skal på medicin, så skal det nok gå alligevel. Besøget i går har givet mig lidt mere ro i sindet Kosttilskuddet kom i går, så det er han startet op på :5up: Så nu har jeg bare brug for jeres krydsede fingre for at der ikke kommer flere anfald

Årh Kim Hvor var Blistay heldig at han kom til dig og fik lov at opleve et liv i kærlighed og at komme herfra i samme Trøstekram til dig og resten af flokken som mangler ham :ae:

Tak Siri :kys: I dag skal vi til kiropraktoren som har sat ekstra tid af til os, så kan vi få en god snak om det hele Jeg har været til højskolejubilæum denne weekend (25 år, tiden flyver godt nok ) og ud over at det var balsam for sjælen at komme lidt væk og dog i velkendte omgivelser, vel vidende at Zaro var i gode hænder hos min mand, så var det også givende på Zaro-fronten, for en af mine gamle medhøjskoleelever havde haft en golden som også fik et voldsomt anfald, nogle få mindre anfald igen i løbet af den næste 1,5 måned og så aldrig mere og han blev aflivet som 11-årig pga. alderdom :banan:Den historie indgav virkelig håb! Og Zaro har (7-9-13) ikke haft nogle anfald siden, så jeg håber stadig... Derudover venter vi på det kosttilskud (det skulle komme i dag) og hende jeg købte det ved er ved at udarbejde en kostplan sammen med en anden "kost-nørd" i håb om at kunne styrke ham den vej rundt også. Så lige nu gør jeg ikke mere andet end at vente og se hvordan det går, selv om det godt nok er hårdt at have antennerne ude hele tiden Kommer der flere, må vi tage den derfra... Kryds fingre ik'?

Ihh du milde, hvad var det for en knap jeg fik trykket på? Den var da sjov

Det var nok dumt af mig at trække opdrætteren ind i denne debat, jeg syntes bare at det var lidt sjovt, for hun har fuldstændig ret i at jeg går all in på den hund (på alle fronter), jeg har ventet og ledt i så mange år og nu har jeg ENDELIG fået min lækre belgier og jeg elsker ham så det er helt sygeligt Zaros opdrætter er et ansvarsfuldt og dejligt menneske og hun har formået at give mig den hund jeg ikke troede eksisterede: En værdig afløser for Futte At Zaro nu (nok) bliver ramt af epilepsi er rent og skært sort uheld og jeg er dybt ulykkelig, det samme er opdrætteren, som ellers har en sindssygt flot statistik i forhold til epilepsi, som belgierne desværre er disponeret for Jeg vil meget gerne hvis vi kan holde denne tråd fri for debat omkring Zaros opdrætter, jeg har absolut intet at udsætte på hende og har udelukkende oprettet denne tråd for at få gode historier og hjælp til at tackle den situation Zaro og jeg nu er havnet i. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp og støtte jeg har fået indtil videre, det er guld værd, tusind tak for det!

Tak Doberfan :kys: Opdrætter er fuldt informeret (det blev hun fra dagen efter anfaldet og er med på sidelinjen) og hun er den sidste der er interesseret i at få problemer med epilepsi. Jeg har ikke spurgt så meget ind til det (indrømmet, det er Zaro jeg koncentrerer mig om ), hun er en gammel rotte i faget, så hun ved meget mere om den slags end mig og skal nok tage de forholdsregler der skal tages, jeg er slet ikke bekymret på den konto