Nollike

Det er virkelig betryggende at anfald som regel kommer i hvile, det er også det dyrlægen siger og hvad jeg har kunnet google mig til. Dejligt at høre om hunde der har et aktivt liv alligevel, det skulle vi også gerne have Tak fordi du skrev

Du må meget gerne høre hende om hun kan huske hvad der virkede, det ville jeg være meget glad for

Har du mulighed for at spørge hende? Jeg er meget interesseret i tips og tricks, så kan jeg forsøge mig med det jeg synes Og ja, du har ret i det med triggeren, det er også derfor jeg vil lave en anfaldsdagbog som der blev anbefalet på en hjemmeside for hunde med epilepsi :5up:

Åhh Irene du er bare en skat :kys: Han er jo lige fyldt 1 år, så det kunne da nemt være sådan et unghundeanfald :klap:Ihh hvor ville det bare være skønt :banan: Du så aldrig anfald senere? Jeg har faktisk tænkt mig at ringe til Jane og høre om hun mener at hun kan gøre noget (og høre om hun kender en dyrlæge som er speialist i epilepsi) så det vil jeg gøre :5up:

Det har jeg godt læst lidt om, men jeg ville være rigtig ked af at kastrere ham, han er en lidt forsigtig hund, så jeg tænker at han har brug for al den testosteron han kan få Men det er klart at hvis det er det der skal til, så må vi jo overveje det.

Det er jeg glad for at høre Tak :kys:

Tak :5up:

Ok, tak altså noget med pancreas, men hvad stå resten for? (Bare for at få det pindet helt ud :blink:)

Hvad er EPI egentlig?

Tak, det er sødt af dig

Tak, det vil nok være den løsning der er bedst for mine nerver :blink:

Tak!

Men hvis prøverne viser ingenting, så er der bare ventetid tilbage og usikkerheden :megaked:Men det KAN jo være at han aldrig får flere, men det er næsten for meget at sætte sine sparepenge på ik'? Jeg har ikke rigtigt kunnet finde nogen statistik

Nårh hvor sødt

Umiddelbart er det svært at forestille sig at nogen af vores kunne finde på det, jeg tør bare ikke tage chancen

Han lyder da top-lækker ham Terkel :hjerte:

Tak Korvis jeg håber at de krydsede fingre virker

Det kan de desværre godt finde på opdrætteren havde en tæve på et tidspunkt som havde epilepsi, hun stod op og sitrede når hun fik anfald og hun var blevet bidt i benene af de andre en dag hvor de var alene hjemme og hun har ellers aldrig problemer med sine hunde, så risikoen foreligger desværre Jeg har også hørt om det før, så det er noget vi er nødt til at tage højde for og uanset så better safe than sorry

Mine hundetrænere i belgierklubben har dyrket begge dele i stor stil uden problemer :5up:

Tak Doberfan Jeg satser mine penge på at det er skjoldbruskkirtlen den er gal med, Zaro har nogle små sår oppe i hovedbunden og dengang Futte fik konstateret hypothyroidisme var jeg gået til dyrlægen med ham fordi han havde små sår op af ryggen, så fingers crossed ik'? Og jeg er helt enig med dig, det kan simpelthen ikke være alvorligt når jeg har ventet så længe og har været så heldig for 2. gang at få min souldog

Det er også rigeligt til mig Korvis Tak for både historie og krammer

Jeg forsøger også at få ro på men det er skide skræmmende at man ikke ved om og i så fald hvornår det kommer igen, især hvis vi ikke er hjemme når det sker og hvad hvis han får status epilepticus når han er alene? Eller kommer til skade fordi han lander et uheldigt sted Uvisheden er forfærdelig Vi skiller hundene ad når de er alene fra nu af, vi skal ikke risikere at de andre går på ham hvis han får et anfald. Heino laver nogle gitterlåger så de kan se hinanden men ikke komme til at skade ham, det ville slet ikke være til at bære Men de var overhovedet ikke agressive i torsdags, Freya virkede mere bekymret da hun prøvede at komme over til ham Jeg er ikke så bekymret for anfald når vi er hjemme, vi har fået stesolidklyx til at give ham, det er mere det andet. Men nu er vores hunde jo heller ikke ret meget alene, heldigvis Og tak, jeg ved at jeg altid kan ringe

Faktisk er det med aktiveringen noget jeg er i tvivl om. Dyrlægen sagde at der ingen begrænsning var, tværtimod og anfaldene kommer som regel når hunden er i ro (men derved ikke sagt at jeg skulle aktivere ham 24/7 ) men når jeg kigger på nettet (har bl.a. læst en artikel af en som har forsket i det) så står der at det kan udløse anfald. Buddha siger at det gjorde det ikke for Motor, så jeg satser på at hun og dyrlægen har ret. Måske er det individuelt fra hund til hund. Jeg har i hvert fald tænkt mig at lave en anfaldsdagbog og beskrive både anfald, varighed osv., men også hvad vi har lavet i dagene op til og så se om der er et mønster. Denne gang var han blevet "kørt lidt hårdt"med mange aktiviteter fordi jeg havde ferie ugen inden, så det er værd at have i baghovedet. Jeg krydser SÅ meget for at det var en enlig svale!!

Tak Anne, det er præcis den slags jeg gerne vil høre Især den om chi'en som jo nok er mest sammenlignelig Jeg har brug for at høre at vi stadig kan træne (agility især) og have et godt liv sammen. Jeg elsker den hund, jeg har ventet og ledt i 8 år før det lykkedes at finde den rigtige hund og så sker det her Han er min lille skygge, i virkeligheden burde han have heddet Shadow, han er SÅ meget mors hund :hjerte: og helt fantastisk at træne med

Jeg har brug for jeres historier om hunde som har levet et langt og godt liv med epilepsi... Baggrunden er, at Zaro (Groenendael på 1 år) fik et kæmpe krampeanfald sent torsdag aften Jeg har ikke brug for skræmmehistorierne lige nu, jeg ved godt at det ikke er alle hunde der kan behandles, men det kan jeg SLET ikke forholde mig til lige nu Vi var hos dyrlægen fredag som tog blodprøver og dem får vi svar på i morgen. Jeg krydser for at der er noget som kan behandles! Optakten var at Zaro havde sovet meget om dagen onsdag og torsdag, mere end han plejer når jeg arbejder hjemmefra. Jeg var lidt bekymret for ham, men det bliver jeg nemt (jeg ELSKER den hund :hjerte:) men det er jo lidt svært at gå til dyrlægen og sige "min hund sover mere end den plejer" når alt ellers var som vanligt. Når han var sammen med vores andre hunde legede han og drillede dem som han plejer og appetitten var fin, så der var kun min uhåndgribelige fornemmelse af at der var noget galt Onsdag var vi til agility og det gik super fint, han var glad og ville rigtig gerne træne. Torsdag var vi så til ringtræning.... Der var kun Zaros søster og os, de andre havde meldt fra, så vi står og snakker og da vi så sætter i gang med at løbe rundt i ringen trækker Zaro ud til siden væk fra mig, kryber sammen og misser med øjnene. Han lignede virkelig en der plejede at få tæv i den situation og jeg kunne godt se på træneren at hun tænkte "hvad har hun dog lavet med den hund???" og fair nok, hun kender mig ikke og jeg ville selv have tænkt det samme hvis jeg havde set det ved en anden hund Jeg forsøgte mig med forskellige ting, skift af snor, jeg tog jakken af osv., men intet hjalp. Jeg blev vildt ked af det og satte mig ned med Zaro og blev enig med mig selv om at han måtte en tur til kiropraktoren dagen efter (hun er også dyrlæge) så hun kunne lave en helhedsvurdering af ham, for jeg tænkte at han måtte have ondt et sted. Nu ved jeg godt at det har været et forstadie til krampeanfaldet, nogle hunde kan reagere med bl.a. angst inden Senere på aftenen sidder vi i stuen. Zaro har ligget ved siden af sofaen og går ud for at lægge sig i gangen som han plejer. Efter at han har ligget der i ca. 5 minutter kommer han pludseligt løbende ind, tydeligt helt vildt bange, kigger på fjernsynet og kigger væk, kigger på fjernsynet igen og så begynder hans hoved at "rykke" og på det tidspunkt ved jeg godt hvad klokken har slået :megaked: Han falder derefter om og kramper. Jeg får skubbet ham lidt væk fra sofabordet (smedejernsben) som han ligger og banker op i og både min mand og jeg var heldigvis i stand til at bevare roen mens det stod på og holde de andre hunde væk og sørge for at han ikke kom til skade At jeg så rystede så meget over hele kroppen bagefter at jeg næsten ikke kunne stå på benene er en anden snak Jeg ved ikke helt hvor lang tid anfaldet varede (så åndsnærværende var jeg alligevel heller ikke) men vel omkring et 1-2 minutter. Han krampede, faldt lidt til ro og gik så i gang igen og det følte som en evighed! Vi sad og talte beroligende til ham og han vågnede faktisk rimelig hurtigt op bagefter. Han virkede lidt ked lige et kort øjeblik, men så var han sig selv igen (det er så mere end man kan sige om mig ) Dyrehospitalet kunne ikke gøre andet end at indlægge ham til observation for om han fik flere, men det ville jeg ikke byde ham, så kunne vi bare køre med ham om natten hvis det blev aktuelt, hvilket det heldigvis ikke blev. Han har i skrivende stund ikke haft flere anfald (7-9-13). Vi tog til egen dyrlæge fredag morgen og de har som sagt taget prøver som vi får svar på i morgen.... Dyrlægen tog det rimelig roligt (det kan han også sagtens, det er jo ikke hans lille pelsbarn ) og sagde at der var mange hunde der havde epilepsi og de fleste levede langt og godt alligevel. Og det er så her at I kommer ind i billedet, for jeg har vildt meget brug for at høre nogle af de succeshistorier!! Jeg har på ingen måde brug for det modsatte eller gok i nødden til opdrætteren for hun er præcis lige så ked af det som jeg er og har gjort et kæmpe stykke arbejde for at undgå epilepsi (og vi ved jo heller ikke endnu om det ER det) og har en vildt flot statistik ellers! Så det er simpelthen bare sort uheld hvis min hund er blevet ramt. Hvis nogle ligger inde med tips og tricks tager jeg også gerne imod. Jeg er helt knust p.t., så jeg håber virkelig at I respekterer mit ønske om kun at byde ind med positivitet