Zaro (Groenendael på nu 10 mdr.) søger hanhundevenner meget gerne inden for en køreradius af ca. 30-45 min. fra Hedehusene
Da min gamle belgier-han mente at andre hanhunde skulle DØ, har jeg gjort meget for at undgå det samme med Zaro og har derfor været meget kontrollerende i forhold til hvem han har fået lov at snakke med. Indtil videre er min plan lykkedes og jeg satser på at det fortsætter, i hvert fald indtil han er blevet voksen og fornuftig oven i hovedet (hvilket p.t. har lange udsigter, det med fornuften :slem:).
Zaro er stadig meget hvalpet i sin tilgang til andre hunde (han letter faktisk heller ikke ben endnu, så jeg har lidt svært ved at vurdere hvor langt han er i sin kønsmodning) og vil bare gerne lege, så det jeg er på udkig efter, er nogle velovervejede voksne hanhunde, som kan bære lidt over med en fjollet teenager og som formår at sætte ham på plads på en behersket måde, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det skal nok helst være hunde af en rimelig størrelse, da han leger meget med forbenene og har det med at "gokke" de andre hunde i hovedet, hvilket godt kan være lidt voldsomt for en lille hund
Har du en hund som passer på beskrivelsen og tid og lyst, så giv mig et praj