Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'epilepsi'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 19 resultater

  1. ????? Bravecto og voldsomme bivirkninger (epilepsi, kramper osv.)? Min Golden Retriver på 1 1/2 år startede på Bravecto-medicin mod flåter i sommers. For nogle uger siden havde hun sit første korte epileptiske anfald. Jeg snakkede med dyrlægen, som sagde, at vi skulle se tiden an. Det er også fair nok. For hvis hun skal på epilepsi-medicin, skal hun have det resten af sit hundeliv :-( Men i mellemtiden er jeg blevet opmærksom på, at der er en stor debat i USA og Tyskland og andre lande om Bravectos mange negative bivirkninger. F.eks. gruppe her i USA med mere end 40.000 medlemmer: https://www.facebook.com/groups/411371212394679/ Den tilsvarende tyske gruppe: https://www.facebook.com/groups/bravecto/ har knap 15000 medlemmer. I disse grupper er der mange der har erfaringer med at Bravecto bl.a. kan give kramper og epileptiske anfald. Jeg ved godt at der er mange følelser på spil i FB-grupper - men medlemstallene er høje - og de kæmper jo frivilligt imod en medicinal-gigant med mange milliarder til PR, lobby-folk, dyrlæge-salgskampagner osv. Min dyrlægeklinik afviser benhårdt, at der er nogle sammenhænge. Samtidig har de pillerne stående på første hylde, og som de sælger til ca. 300 kr. pr. stk. Hvor meget avance får dyrlægen mon på det? Lægemiddelstyrelsen i DK har i august advaret en smule mere mod Bravecto (vist pga. nogle nye sager om det i EU-lande): https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2017/bravecto-kan-i-sjaeldne-tilfaelde-give-kramper-hos-hunde/ Men jeg er frustreret over, at min dyrlægeklinik i den grad afviser at undersøge sammenhænge. Så vidt jeg har hørt, så er Bravecto et pesticid, men hvis Bravecto er så ufarligt, som danske dyrlæger hævder, hvorfor giver man det så ikke til mennesker? Det ville da være skønt at slippe for flåter i sommer-sæsonen. Jeg vil gerne indberette min hunds epileptiske anfald til lægemiddelstyrelsen i DK efter to Bravecto-dosis - kan jeg det udenom min dyrlæge? Mvh. den bekymrede hundeejer
  2. Shii

    Epilepsi

    Kom med jeres erfaringer om at leve med en hund der har epilepsi, er der nogle ting I skal tage ekstra hensyn til? Vi bor jo i et hjem hvor der er mange hunde af og til(nogen gange er der op til 8 samlet), så jeg vil super gerne høre jeres erfaringer omkring at leve med mange hunde, hvoraf en har epilepsi?
  3. Lige et kort oprids for dem som jeg ikke er ven med på Facebook Min 1,5 år gamle Groenendael, har epilepsi. Vi har i går kastet håndklædet i ringen og har startet ham op på Phenoletil, så nu håber vi at det kan gøre ham anfaldsfri i bedste fald og ellers at der bliver længere imellem. Jeg er på en amerikansk side vedr. hunde med epilepsi og der er nogle der som mener at vaccinationer kan udløse epilepsi (men den del er jo ligesom for sent nu, hvis det er tilfældet), men også at epilepsihunde kan få anfald efter en revaccination. Det samme gælder for Bravecto Så nu er mit spørgsmål, er der nogen herinde som ved om der er hold i de påstande? Jeg har meldt mig ind i en gruppe på Facebook som hedder Does Bravecto Kill Dogs?, men den har jeg givet lidt op overfor, for det virker egentlig til at Bravecto får skyld for alle de ubehageligheder medlemmernes hunde kommer ud for og det er jo ikke særlig brugbart Så tænkte jeg at jeg ville spørge herinde, her plejer at være en mere objektiv tilgang til tingene
  4. Jeg har brug for jeres historier om hunde som har levet et langt og godt liv med epilepsi... Baggrunden er, at Zaro (Groenendael på 1 år) fik et kæmpe krampeanfald sent torsdag aften Jeg har ikke brug for skræmmehistorierne lige nu, jeg ved godt at det ikke er alle hunde der kan behandles, men det kan jeg SLET ikke forholde mig til lige nu Vi var hos dyrlægen fredag som tog blodprøver og dem får vi svar på i morgen. Jeg krydser for at der er noget som kan behandles! Optakten var at Zaro havde sovet meget om dagen onsdag og torsdag, mere end han plejer når jeg arbejder hjemmefra. Jeg var lidt bekymret for ham, men det bliver jeg nemt (jeg ELSKER den hund :hjerte:) men det er jo lidt svært at gå til dyrlægen og sige "min hund sover mere end den plejer" når alt ellers var som vanligt. Når han var sammen med vores andre hunde legede han og drillede dem som han plejer og appetitten var fin, så der var kun min uhåndgribelige fornemmelse af at der var noget galt Onsdag var vi til agility og det gik super fint, han var glad og ville rigtig gerne træne. Torsdag var vi så til ringtræning.... Der var kun Zaros søster og os, de andre havde meldt fra, så vi står og snakker og da vi så sætter i gang med at løbe rundt i ringen trækker Zaro ud til siden væk fra mig, kryber sammen og misser med øjnene. Han lignede virkelig en der plejede at få tæv i den situation og jeg kunne godt se på træneren at hun tænkte "hvad har hun dog lavet med den hund???" og fair nok, hun kender mig ikke og jeg ville selv have tænkt det samme hvis jeg havde set det ved en anden hund Jeg forsøgte mig med forskellige ting, skift af snor, jeg tog jakken af osv., men intet hjalp. Jeg blev vildt ked af det og satte mig ned med Zaro og blev enig med mig selv om at han måtte en tur til kiropraktoren dagen efter (hun er også dyrlæge) så hun kunne lave en helhedsvurdering af ham, for jeg tænkte at han måtte have ondt et sted. Nu ved jeg godt at det har været et forstadie til krampeanfaldet, nogle hunde kan reagere med bl.a. angst inden Senere på aftenen sidder vi i stuen. Zaro har ligget ved siden af sofaen og går ud for at lægge sig i gangen som han plejer. Efter at han har ligget der i ca. 5 minutter kommer han pludseligt løbende ind, tydeligt helt vildt bange, kigger på fjernsynet og kigger væk, kigger på fjernsynet igen og så begynder hans hoved at "rykke" og på det tidspunkt ved jeg godt hvad klokken har slået :megaked: Han falder derefter om og kramper. Jeg får skubbet ham lidt væk fra sofabordet (smedejernsben) som han ligger og banker op i og både min mand og jeg var heldigvis i stand til at bevare roen mens det stod på og holde de andre hunde væk og sørge for at han ikke kom til skade At jeg så rystede så meget over hele kroppen bagefter at jeg næsten ikke kunne stå på benene er en anden snak Jeg ved ikke helt hvor lang tid anfaldet varede (så åndsnærværende var jeg alligevel heller ikke) men vel omkring et 1-2 minutter. Han krampede, faldt lidt til ro og gik så i gang igen og det følte som en evighed! Vi sad og talte beroligende til ham og han vågnede faktisk rimelig hurtigt op bagefter. Han virkede lidt ked lige et kort øjeblik, men så var han sig selv igen (det er så mere end man kan sige om mig ) Dyrehospitalet kunne ikke gøre andet end at indlægge ham til observation for om han fik flere, men det ville jeg ikke byde ham, så kunne vi bare køre med ham om natten hvis det blev aktuelt, hvilket det heldigvis ikke blev. Han har i skrivende stund ikke haft flere anfald (7-9-13). Vi tog til egen dyrlæge fredag morgen og de har som sagt taget prøver som vi får svar på i morgen.... Dyrlægen tog det rimelig roligt (det kan han også sagtens, det er jo ikke hans lille pelsbarn ) og sagde at der var mange hunde der havde epilepsi og de fleste levede langt og godt alligevel. Og det er så her at I kommer ind i billedet, for jeg har vildt meget brug for at høre nogle af de succeshistorier!! Jeg har på ingen måde brug for det modsatte eller gok i nødden til opdrætteren for hun er præcis lige så ked af det som jeg er og har gjort et kæmpe stykke arbejde for at undgå epilepsi (og vi ved jo heller ikke endnu om det ER det) og har en vildt flot statistik ellers! Så det er simpelthen bare sort uheld hvis min hund er blevet ramt. Hvis nogle ligger inde med tips og tricks tager jeg også gerne imod. Jeg er helt knust p.t., så jeg håber virkelig at I respekterer mit ønske om kun at byde ind med positivitet
  5. Luna har haft epilepsi fra hun var 1 år, nu er hun 7,5 år. Hun får medicin morgen og aften, for det. Hun har haft andfald ca. hver 14 dag og nogle gange noget længere. Men nu har hun haft andfald d. 24 og 25, og nu igen idag, jeg er virkelig knust på hendes vegne. og ved ikke hvorfor at det har ændret sig. Er der nogle der har hørt om det kan ændre sig eller om det kan være medicinen der ikke hjælper mere.
  6. Mandag nat fik min allerdejligste Motor et vildt heftigt anfald som vel bedst kan beskrives som et epileptisk anfald. Det skete cirka 3.30 om morgenen, han bjæffede 2 gange i baggården (han har mulighed for at sove udendørs hvis han vil) og gudsketakoglov gik min mand halvt sovende derud for lige at tjekke, og der er han så begyndt at krampe. Det var meget, meget voldsomt og det føltes som om det varede forevigt men det var vel 2-4 minutter. Jeg er helt utroligt glad for at vi kunne være der, både mens det skete men især efterfølgende da han endelig vågnede fra det. Hans blik var så mildt og hvalpet som han kom til sig selv mens han lå mellem mine ben, jeg kan forstå at de ofte er mere eller mindre blinde lige når de vågner, men ærligt talt, i øjeblikket havde jeg det som om jeg så dybt ind i hans sjæl. Da han kom helt til sig selv, skulle han hele huset igennem og dutte til legetøj og madskål og ting, som om han ikke havde set dem længe og var glad for gensynet. Derefter ud og tisse og skide, og dutte til mere legetøj, nogle gange logrede han af det. Ude i haven var han også så meget sig selv, at han genkendte sit navn og reagerede på det. Han havde svært ved at falde til ro indenfor bagefter, men jeg har så hørt at at han nok har været HUGsulten udover de 40 liter vand han fik drukket. Han faldt dog i søvn efter 10 minutters vandren mellem vores rum. Vi sov allesammen i stuen sammen med ham, da han vågnede næste formiddag var han glad og vi skulle lege med en bamse før morgenturen - hvor jeg så også opdagede hvor mega sulten han var, 2 gange fik han morgenmad, før det var nok (han får ellers aldrig morgenmad). Der har ikke været noget siden (fingers crossed). Vi er allesammen totalt på tæerne herhjemme, så snart der er en lyd, er vi ude og se. For føj, hvor var det ubehageligt. Prøver at huske at han højst sandsynligt ikke har forstået noget af det, og jeg er selvfølgelig glad og i så godt humør som muligt rundt om ham, men fortæller ham VIRKELIG mange gange dagligt at han er den sødeste, smukkeste og klogeste hund i verdenen - sådan noget kan han heldigvis godt lide at høre om Nå men. I morgen har vi så tid til den undersøgelse og blodprøve man får lavet for at udelukke andre ting - det kan jo være alt muligt. Vi nævnte selv borrelia og leveren (fordi han får nogle smertestillende som godt kan gøre noget med leveren) og hjerte/lungeorm. Det kan også være lavt blodsukker i øjeblikket (det kan vel ikke testes efterfølgende), min hjerne har bare lidt svært ved at forstå at det ville kunne udløse SÅ voldsomt et anfald, jeg kan forstå rysteture eller lignende, men hvad ved jeg.. Men her i ventetiden har jeg googlet den halve verden tynd for at finde andre mulige årsager end epilepsi, også for at se om jeg kunne genkende nogle ting jeg ikke havde tænkt over før, som måske kunne give et muligt svar. Og tænk engang, så finder jeg tilsidst dette: (først listet diverse mulige grunde til anfald) And seeds in the ears! Our vet in Cascade, Idaho, Keith Ruble, pulled some long, skinny, black "sticky" (barbed) plant seeds out of both of Jetta's ears. (They hadn't caused an obvious infection, just a severe irritation. One thing it lead to was some loud breathing, as though she'd gotten asthmatic.) It's a good thing he knew to look for them, especially since the thin black seeds were attached to thin black hairs! In the 6 years since he first bumped into this in vet school (with a convulsive dog that had been given every other kind of test by the stumped faculty), he's seen about a dozen cases of seizures in dogs clear up when "barbed" plant seeds (e.g., foxtails - that's just one kind) were removed from deep inside their ears. (You know why forget-me-nots are called that? - yep, their seeds stick to hair and clothes!) ...Not all vets are aware of this seeds-in-the-ear seizure connection! - and those darned seeds are everywhere. So be sure it's checked out if this happens to your animal. Keith sees grass-seed seizures in cats and rabbits, too (though not in cows or horses, whose ears and/or head height, perhaps, don't invite the problem) - and it's even happened in humans. The ear drum is right near the brain! - so anything bumping or rubbing against it, or perforating it, could wreak havoc on the other side, sending the wrong signals to the body's power source. (It's difficult to see the pertinent ear drum area in a dog, as the canine ear canal has an elbow-joint in it. A veterinary otoscope has a longer cone tip on it than a human one, and you have to make the dog uncomfortable to get past the "L".) Hele indlægget her: Seizures in pets - natural healing options Jeg har googlet lidt mere men faldt over et indlæg hvor de ikke rigtigt kunne få kureret øreproblemet og det kunne jeg altså ikke lige overskue. Nogle kan måske huske at Motor har haft noget med sit øre før, og har i ny og næ endnu - han er 2 gange blevet lyst i det af en dyrlæge, som ikke kunne se noget, og så har han en del gange været til osteopat behandling og alle gange har de rettet noget, så vi troede jo selvfølgelig at det skyldtes det. Jeg var en overgang inde omkring om han skulle tjekkes dybere i øret mens han var under bedøvelse, men så var der en eller anden som sagde, at man ville opdage en infektion med det samme (hvis der sad noget fast), og det troede jeg så på.. Det var et dejligt langt indlæg, ikke? Jeg håber 3 ting - at andre som prøver noget lignende falder over dette indlæg og det måske kan hjælpe bare nogen (jeg har virkelig aldrig hørt om ovenstående før), at det helt seriøst er en lillebitte ting der sidder og generer inde i Motors øre og tilsidst, at I allesammen vil være vildt søde og krydse fingre, tæer og hjerter for min mega dejlige hund, som jeg VIL beholde, til han bliver mindst 16 år. Og for at det ikke skal lyde helt ego, så er han altså heller ikke på nogen måde klar til at forsvinde, han elsker at være til. Jeg er forresten ikke sikker på hvornår vi får svar på de prøver han får lavet i morgen, men det lød som om det gik forholdsvist hurtigt, og så kan de (forhåbentligt) se at det giver rigtig god mening med hans øre og gør det i en rygende fart. Fåk hvor jeg håber.
  7. Hej allesammen, Jeg er ny i forummet og skriver først og fremmest her da jeg står i en rigtig trist situation. Min lille mops på 1 år og 8 måneder blev syg her i februar 2013, da han pludselig begyndte at få slemme krampeanfald. Vi var selvfølgelig hurtigt til dyrelægen, som gav os en tid hos en neurolog på Københavns dyrehospital. Vi fik derefter en tid der, men fik ikke lavet nogle grundigere undersøgelser med det samme, andet end en konsultation. Louis, som min mops hedder, kom så på phenoleptil. En krampestillinde medicin man bruger til epilepsi. Anfaldene blev så mindre slemme i nogle dage, men så kom de tilbage og var rigtig slemme. Han fik fråde om munden nogle gange, og var helt desorienteret og forvirret efter anfaldene. Han gik ind i ting og løb rundt i op til 5-10 minutter efter anfaldene. Selve anfaldene varede maks et minut til måske 2. Han fik så en tid til rygmarvsprøve og CT scanning. De viste at han havde et lidt forhøjet antal hvide blodlegemer og en side af hjernen der var lidt større. Han fik så diagnosen (uden at være 100 % sikker) meningitis. Han fik så prednisolon som er kortison, som vi skulle have ham på i 6 måneder hvor vi langsomt trappede ned. Dette virkede ikke i starten og han blev ved med at få anfald... Der sagde dyrelægen at vi skulle stoppe og aflive ham med det samme. Det er det værste man kan få at vide som dyreejer og Louis var jo så ung, så vi sagde vi ville vente med at tage en beslutning indtil efter påskeferien. Helt pludselig stoppede anfaldene og medicin begyndte at virke. Det eneste han fik var sådan nogle mini anfald han fik et par gange om ugen da han sov hvor han bare åbnede munden meget hurtigt og så var det det. Dyrelægen siger at det kan være det ikke er anfald. Men ihvertfald blev Louis færdig med medicinen i september og alt gik fint. Vi prøvede så at trappe ned med en halv pille om dagen af phenoleptilet(epilepsi medicin) og anfaldene kom tilbage. Med det samme kom dosis op igen, men anfaldene varede ved... Vi fik så en tid til dyrelægen igen og bestilte en MR scanning som han var til igår, samt blodprøve... Nu venter vi på resultatet, men det ser jo ikke så godt ud. :-( Hvis der er nogle erfarne mops ejere herinde, kender i sikkert til PDE (pug dog encephalitis) som højst sandsynligt er det Louis har :-( Jeg har læst at man kan forlænge hundens levetid med netop kortison men også en slags kemoterapi medicin, men det er jo ikke noget vi vil gøre hvis det gør han livskvalitet dårligere? Ihvertfald er Louis ellers rigtig frisk, de anfald han har fået nu efter medicinen har ikke været slemme, han har ikke været forvirret efter og har spist normalt og leget osv. Hvad gør man i de her tilfælde? Det er så svært, fordi man jo mere end alt i verden bare vil beholde sin hund og gøre den rask igen...
  8. Gæst

    Livmoder betændelse.

    Hej alle sammen. For nogle dagen siden begyndte min 8 år gamle Cocker spaniel Betty at tisse på gulvet indenfor, hvilket hun ellers aldrig ville gøre, det lugtede mærkeligt og det så ud som om der var lidt blod i det også, jeg skyndte mig over til hende for at "undersøge" hende men der var ikke meget at se og hun så ikke ud til at have smerter, dette var omkring kl 23:00 om aftenen, morgenen efter tog jeg hende ud som jeg plejer og holdte øje med hende når hun skulle tisse, jeg så at hun tissede mange gange men uden der rigtigt kom noget ud andet end lidt blod. Jeg ringede med det samme til min mor og sagde at de var nød til at køre os til dyrlægen. Vi fik af vide at hun har livemoder betændelse og at hun skulle opereres i dag (2 dage efter jeg opdagede det) i dag kom vi så derop og dyrlægen sagde at hun så meget bedre ud end første gang vi var der så han mente at en god omgang antibiotika ville være nok, hun fik sprøjtet noget ind i skeden mens vi var der og vi har fået en sprøjte og piller med hjem også. Nu er jeg blevet bekymret om det er det rigtige at gøre ? jeg har læst en del på nettet om hvordan det kommer igen ved næste løbetid osv. så måske ville en operation være det bedste på lang sigt, hun er som sagt 8 år gammel og har i forvejen epilepsi og har meget! svært ved at være alene hjemme, så måske ville det også gøre hende mere rolig da hun har svært ved at falde til ro når hun er alene osv. ? Nogen der har erfaring med det ? på forhånd tak -Karoline og Betty
  9. Hej allesammen Jeg håber virkelig der er nogen som kan hjælpe os. Vi har en lille cavalier hvalp på knap 6 måneder og han er købt for snart 2,5 måned siden. Han har kostet 9500,- og er købt med overbid og navlebrok (som sælger sagde var lukket, men egen dyrlæge siger han skal opereres) Jeg har skrevet herinde tidligere omkring hans kløen som han stort set altid har haft os, vi var ved dyrlæge som mente vi skulle se tiden an, da han ikke havde lopper, mider eller andet utøj. Nu var vi ved dyrlæge igen i sidste uge, da han nu er begyndt at få nogle "anfald" hvor han sitrer, snapper ud i luften og snapper efter venstre side af kroppen. Jeg havde filmet et af disse anfald som dyrlægen så, og hun var overbevist om at vores lille hvalp lider af syringomyeli, men da han også har øremider, skal han selvfølgelig behandles for dette først, men hun mente at hans symptomer på sygdommen er så udpræget at der stort set ikke er tvivl. Vi er selvfølgelig meget ulykkelige, da han simpelthen bare er en skøn lille fyr. Vi har grædt de sidste mange dage og synes det er så forfærdeligt. Vi skal afsted igen om 14 dage, men hun sagde, at hendes anbefaling var at såfremt det er uforbedret, vil hendes anbefaling være at han får fred. Da en så lille hvalp ikke skal leve et liv på medicin - der måske ikke engang har effekt - dette er vi enige i, han skal have et godt liv og skal ikke bare holdes i live for vores skyld. Vi har det så svært med at han har det sådan og han har ændret så meget. Vi har været i kontakt med dyrlægen igen i weekenden en af indehaverne og hans vurdering er at der helt sikkert er noget galt med hand hjerne, højst sandsynligt denne sygdom og at øremiderne højst sandsynligt har pustet til ilden så at sige. Han spiser ikke som før (normalt er han meget madglad), får sine anfald på gåture også, søger væk (lægger sig på badeværelset i mørket eller under sengene) - hvilket han aldrig har gjort før! Hans vurdering er at han ikke kan overskue verden og vi skal forberede os på, at få en meget dårlig nyhed om 14 dage. - Han sagde også i meget slemme tilfælde kan man konstatere sygdommen uden en scanning. Vi synes det er så hårdt at se ham have det sådan og 14 dage er lang tid, det gør jo ondt i hjertet at se ham sådan. Hvad gør vi, hvis opdrætter kræver en scanning, er det hende eller os det skal stå med udgifterne til denne? Vi har snakket med opdrætter i alt det her, som egentlig er meget sød, men hun tvivler på at han fejler denne sygdom og tænker om han har epilepsi selvom hun har snakket med dyrlægen også. Ligemeget hvad er han jo syg og der er højst sandsynligt et eller andet alvorlig galt med ham. Hun siger dog, at der ikke har været noget hos hende. Men hun må da have et ansvar som opdrætter alligevel? Så længe er det jo ikke siden vi har købt ham - vi synes ikke det er okay, hvis vi skal have en syg hund resten af dens liv. Håber på lidt hjælp.
  10. Svigerfar har bedt mig spørge jer - han har Zita, en DSG-blanding på 13 år. Hun er steriliseret og har epilepsi. Dog tror jeg ikke at nogen af delene har noget at sige for hendes rystesyge. Hun ryster/sitrer meget. Det er typisk når hun står stille, og rysteturene er selvforstærkende. Det hjælper ikke at forsøge at berolige hende. Dyrlægen ved ikke umiddelbart om der kan gøres noget, og svigerfar nægter selvfølgelig at tage til en specialist. Er der nogen der har erfaringer? Nogen der kender en behandling?
  11. Gæst

    Hold i ryggen og ondt i maven

    Tirsdag nat kl 3 vågnede jeg med en underlig fornemmelse. Tjaldur var ikke i soveværelset, men det er han hellere ikke altid, så tænkte han nok bare lå og sov i sofaen og ville ikke forstyrre ham. Lå og kiggede lidt men gik så ind i stuen, tændte lyset OG fandt en rystende og savlende hund i min sofa der ikke kunne stå oprejst. Han rystede, savlede, pustede og hans hjerte hamrede afsted, jeg nåede at tænke alt fra epilepsi, mavesmerter, hjerteanfald, kramper til ja alt. Fik ham med møje og besvær udenfor, for at se om han overhovedet kunne gå. Han havde slem diarre og efter at have besørget på samme sted, lagde han sig ved siden af og ville ikke rejse sig. Om eftermiddagen havde jeg gået en tur med ham ved vandet, da vi kom tilbage havde han ikke villet rejse sig i haven og ville ikke ind, ligesom han virkede meget træt og straks faldt i søvn. Gode råd var ekstrem dyre kl 3 om natten og uden bil, bar ham ind, lagde ham på hans pude på gulvet og sad ved ham, han ville hverken spise eller drikke. Han pustede og pustede og rystede rigtig meget. En halv time senere sad jeg i en taxa med ham på vej til det nærmeste dyrehospital. Ingen feber, dyrlægen undersøgte ham ikke vildt grundigt, men mente efter at han havde hørt Tjaldurs historie og at han fik clomicalm, simpelthen blot at han havde fået et stress eller angsttilfælde midt om natten. Den godtog jeg ikke. Tjaldur fik beroligende og faldt i søvn på gulvet. Jeg bad dyrlægenn udersøge ham grundiger, men han mente blot han måske så havde ondt i maven. Suk. Vi tog derfra igen. Tjaldur sov til kl ca 9 om morgen og så var den helt galt igen. Diarre, rysten, piven, savlen og kunne ikke stå på sine bagben. Jeg var død og pine nød til at tage til tandlægen, så min bror passede ham. Han ringede efter en halv time og sagde at Tjaldur nu havde lagt ude i sneen og rystede siden jeg gik, han hverken kunne eller ville rejse sig. Hjem fra tandlæge og op til egen dyrlæge. Hans mave var helt udspillet og han pev og hylede hele vejen. Den times køretur var som et ondt år. Dyrlægen konstaterede ret hurtig at han havde slemme rygsmerter, for han skreg som besat hver gang han løftede blidt i halen eller rørte ham hen over lænden. Kunne dog ikke udelukke lidt mavesmerter også, måske pga angst, måske pga noget helt tilfældig der lige ramler sammen med det andet. Han fik et skud morfin og så skal han have binyrebarkhormon i 21 dage. Tjaldur sov som en sten resten af dagen i går, kun afbrudt af hyppige ture udenfor pga maven. I morges vågnede jeg tidligt ved han lå og pev, han har faktisk lige side rystede og pevet, han har tydeligtvis rigtig rigtig ondt igen. Lige nu undre jeg mig over at jeg ikke fik mere smertestillende med til ham, men binyrebarkhormon er jo også smertestillede i sig selv, men tilsyneladene ikke nok. Årh ha. Nu har min dyrlæge lukket i dag. Fedt. Jeg har et fleece dækken til ham. Jeg varmer vand i en varmedunk og kommer dækkenet om det, indtil det er meget varmt og så lægger jeg dæknet på Tjaldur. Hvad mere kan jeg gøre for ham ?? Han er en patient med lyd på, han piver, snakker og brummer og sukker meget, modsat Teitur der aldrig sagde en lyd, næsten uanset hvor sindsyge smerter han havde. Derfor har jeg været meget i tvivl om HVOR ondt Tjaldur har. Om han bare generelt ligger og brummer og piver og knurre, fordi han snakker, eller om det er fordi det er helt uudholdlige sindsyge smerter. Jeg gætter på det er lidt en mellemting. Han får små portioner i/d dåsemåd og ville købe nogen idoform til ham i dag, så maven kan komme i orden igen. Gode råd og erfaring søges ?
  12. Lasse befinder sig i Vejle området. Fra FB: Facebook SOS ! Lasse skal aflives , hvis han ikke finder et godt hjem ! Lasse på 7 år er en glad og dejlig Border Collie mix som elsker mennesker , børn , katte og tæver . Lasse elsker ikke alle han hunde . Lasse har epilepsi som er medicineret , medicin medfølger . Lasse blir aflivet hvis han ikke får et godt hjem inden marts , da ejerne , et middel aldrene ægtepar har solgt hus og flytter i lejlighed , hvor man ikke må have hund :-( henvendelse til Liss
  13. Gæst

    Meningitis - LANGT INDLÆG

    Hej alle sammen... Jeg har en skøn labrador - Balter -, der d. 28. august 2012 pludselig blev syg. Jeg vil gerne dele dette med jer, da det hjalp mig at læse om andres historier..! Tirsdag d. 28. august 2012 Om eftermiddagen da jeg kom hjem fra arbejde, begyndte Balter at slingre lidt rundt, og kunne ikke gå på trapperne, uden at falde ned. Han virkede fjern hele aftenen, men med lyse øjeblikke, hvor han var "gamel Balter", frisk og legesyg. Onsdag d. 29. august 2012 Om morgenen var Balter blevet dårligere end dagen før. Savlede rigtig meget. ringede til dyrlægen og fortalte at Balter virkede rigtig skidt, og fjern. Han fik en tid om morgenen kl 10. Da vi kom ned til dyrlægen, friskede Balter helt vildt op, som om han ikke havde fejlet det mindste. Om aftenen, fik han det dårligt igen, lå og gispede, savlede med fråder om munden. Torsdag d. 30. august 2012 Total frisk og glad, løb og legede. Syntes at det virkede lidt underligt, så fik en tid til ham om fredagen, så dyrlægen kunne "gå ham efter" Fredag d. 31. august 2012 Total frisk, og dyrlægen kunne ikke finde noget som helst, udover en normal og rask hund. Tog ham med på arbejde, hvor han løb og legede udenfor. Om aftenen blev han bare rigtig dårlig igen, og lignede en der var ved at opgive livet. Lå og gispede/hyperventilerede, savlede helt vildt med fråder om munden igen. Ringede til dyr-vagtlægen og fortalte om ham osv. og fik afvide at vi skulle komme med det samme! Da vi parkerede ved dyrlægen, var Balter igen total frisk. Dyrlægen gennemgik også Balter, som vores egen dyrlæge havde gjord tidligere på dagen. Normal og rask. Ingen feber eller noget. Følte mig helt ude af den, da jeg havde set hvordan han havde det hjemme, og 15min senere var normal... resten af aftenen/natten havde Balter det godt. Lørdag d. 1 september 2012 Kl. 5 om morgenen stod jeg op, (skulle på arbejde) Balter var rigtig frisk og vi legede lidt ude i haven, inden jeg kørte. kl. 10 legede han ude i haven sammen med min kæreste. Kl. 12 skrev kæresten en sms, at Balter havde tilbagefald, og han var rigtig skidt igen. kom hjem fra arbejde kl. 15, og kl 17, kunne jeg ikke holde til at se at Balter havde det så skidt, så kom med det samme til dyr-vagtlægen, (vores egen dyrlæge, havde heldigvis vagten) Han mistænkte Balter for at have fået epilepsi, og fik en sprøjte og fik medicin med hjem mod epilepsi, og stesolid, så han kunne slappe af, når han fik sine anfald. Balter fik også taget et par blodprøver. Søndag d. 2. september 2012 Balter fik sin medicin sammen med sin morgenmad. HELE dagen havde Balter INGEN lyspunkter. Han dinglede rundt som om han var svimmel, ingen logren med halen. Begyndte at tisse indenfor, fordi han ikke kunne holde sig. Mandag d. 3. september 2012 Ringede til dyrlægen da de åbnede, og fortalte at Balter stadig var vildt dårlig, og at der ikke var nogen tidspunkter, hvor han havde haft det godt om søndagen. Balter fik endnu en tid til kl. 15.30, hvor dyrlægen undersøgte ham igen, og gav ham en sprøjte med binyrebarkhormon, for at se om det hjalp. Tirsdag d. 4. spetember 2012 Balter lignede sig selv, med glad sind og glad hale om morgenen, med han var meget svimmel... kl. 15.30 fik han endnu en sprøjte med binyrebarkhormon. Der var også kommet svar på blodprøverne, TOTAL IORDEN! Han fejlede intet.... Ondag d. 5. september 2012 Gamle dejlige Balter var tilbage, ingen slinger, ingen savl, bare samme glade vovse som altid. Var rigtig glad for at det var overstået. Torsdag d. 6. september 2012 KÆMPE TILBAGEFALD om aftenen!!!!! Lå på siden og gispede efter vejret, og var i en form for trance. Havde bøjet hovedet ned mellem forbenene... Blev bare så bange!!! HVER gang han rejste sig op, bøjede han kroppen underligt, med hovedet ned mellem forbenene, og stod "låst" i lang tid. Og når han så "kom til sig selv" slingrede han så meget, at han faldt og gik sidelæns. Gav ham en stesolid, som vi havde fået fra weekenden, ca. 30 min senere slappede han af igen, og vågnede op fra trancen. Men helt udmattet. Fredag d. 7. september 2012 Balter havde det dårligt da jeg stod op, og han fik endnu en stesolid, til at slappe af på. Kørte Balter over til mine forældre, som skulle holde øje med ham, til jeg havde snakket med dyrlægen igen. Når han rejste sig op, bøjede han hele kroppen underligt sammen, med sit hoved ned mellem forbenene og var "låst" fast i den stilling i et minut ca. Savlede og fråede helt vildt. kl. 9 fik jeg fat i dyrlægen og sagde at det ikke var epilepsi Balter havde, nægtede simpelthen at tro på det.! kl 12 da dyrlægen så ham, var han også overbevist om at det ikke var epilepsi, men troede mere og mere at det var hjernehindebetændelse. Balter fik en højdosis binyrebarkhormon sprøjte. Så ikke nogen bedring før sent om aftenen. Lørdag d. 8. september 2012 Balter´s apotek: Morgen: 8 piller á 5mg. prednidolon (binyrebarkhormon) 3 piller á 80mg ronaxan (Antibiotika) 1 pille á 100mg Tribrissen (Anitibiotika) Aften: 8 piller á 5mg. prednisolon 1 pille á 100mg Tribrissen Om morgenen kl 8, havde Balter det stadig skidt, men kl 9 kunne vi se at han blev mere og mere frisk. Han virkede træt, men begyndte at gå lidt mere rundt og var lidt mere med i hvad vi andre gik og lavede. Søndag d. 9. september 2012 Virkede rimelig okay, træt, men han slingrede ikke på samme måde som før. Havde stadig uheld med ikke at kunne holde sig indenfor. Dyrlægen ringede for at høre til ham Mandag d. 10. september 2012 Ringede til dyrlægen for at fortælle at Balter var rimelig okay. Balter var begyndt at logre lidt med halen igen, og ville gerne gå lidt rundt og lege et par minutter ad gangen med sin bold. Tirsdag d. 11. september 2012 Balter er ikke sig selv, men heller ikke dårlig. Tror han er påvirket af al den medicin, som han får... (det er der vist heller ikke noget at sige til) Han logre med halen når man snakker til ham... Han var for første gang alene hjemme i dag, mens vi var på arbejde, og han havde ikke lavet nogle uheld... Så vi krydser fingre for at det er ved at blive bedre.... Balter´s symptomer: savl og fråder Hver gang han rejste sig op, bøjede han kroppen sammen, med hovedet ned mellem forbenene og var "låst" i den stilling. Begyndte at drikke rigtig meget vand (inden han overhoved fik binyrebarkhormon) Kunne ikke holde på vandet. Slingrede / svimmel virkede deprimeret, logrede overhoved ikke med halen. uro i kroppen Sov meget Reagerede ikke på, når vi gik omkring ham Lignede at han havde hovedpine/migræne nogle gange Kan ikke gå på trapper Ekstrem sulten Men på intet tidspunkt har han haft feber, selvom det er et symptom på hjernehindebetændelse (meningitis) Jeg ved ikke om det er noget I kan bruge til noget, men det er sådan Balter har haft det... Jeg føler at Balter kommer sig mere og mere for hver dag.... Fredag d. 14. september, begynder vi at trappe Balter lidt ned i prednisolonen... i stedet for 16 piller om dagen, så kommer han ned på 14 piller.... Så en gang til November, så håber jeg at han er så frisk at han er helt uden medicin.... også på fredag stopper vi helt med antibiotikaen... Vil selvfølgelig opdatere dette indlæg, med (forhåbentlig kun) fremgangen af hans sygdom.... Med venlig hilsen Balter´s mor Charlotte
  14. jeg hader epilepsi, luna har lige haft et andfald igen. hun var udenfor, og jeg kunde høre at der var noget galt.. hun prøvede at løbe, kravle og skubbe sig frem til mig, og da hun nåde mig faldt hun om i krampe, og hun er bare så bange, heldigvis gik det over igen, rimelig hurtigt. og nu er hun bare så træt...
  15. Gæst

    Bekymret for Duffy

    Jeg er ret bekymret for Duffy Hun har haft en slags anfald idag... Jeg var desværre ikke hjemme, så Kasper har genfortalt det... Det startede med at hun smaskede helt vildt, munden løb i vand og det dryppede med spyt... Hun vaklede på benene, og benene svigtede under hende... Hun savlede på poten og slikkede meget på den... Hun kiggede sådan meget bedende op på Kasper som sad hos hende, og efter lidt tid blev hun sig selv igen... Da jeg kom hjem, var hun fuldstændig som hun plejer... Her efter aftentur spurtede hun under sofaen og begyndte at savle/smaske igen... Jeg lokkede hende ud med et stykke kylling som hun spiste, herefter stoppede hun med at savle/smaske, hun kiggede sådan mærkeligt op på mig og faldt i søvn kort efter... Hun har tidligere haft episoder i forbindelse med opkastning, hvor hun nogle gange ligesom er blevet svimmel, her har jeg altid tænkt at hun nok glemte at trække vejret i forsøget på at kaste op og derved ikke fik ilt nok til hjernen... For 1½ uge siden havde hun jo en maveinfektion med opkastninger, ved ikke om det har nogen forbindelse til det her... Ved godt det lyder ret mærkeligt, og er ærlig talt ret bekymret for, hvad det kan være... Selv tænker jeg på noget epilepsi agtigt måske? Hun har dog ikke gået i kramper, eller det kan måske også være et eller andet med maven... Vi bestiller en tid til dyrlægen i morgen...
  16. Odsherreds Dyrehospital Vi har de sidste par uger haft 2 alvorlige tilfælde af hjerteormsinfektioner hos hunde. Lige før påske måtte vi aflive en 10 måneder gammel tæve. Hunden var blevet akut halt, og hverken den kliniske undersøgelse eller røntgen kunne vise, hvorfor hunden var halt, men en ultralydsundersøgelse på Karlslunde Dyrehospital v...iste en stor blodansamling i låret. Ejer blev bedt om at samle afføringsprøver til undersøgelse for hjerteorm over weekenden, men i løbet af weekenden fik hunden yderligere en blodansamling, og mandag morgen var hunden så dårlig pga. blodmangel at ejer besluttede at aflive hunden, alternativet ville have været intensiv indlæggelse og blodtransfusion. Fæcesprøverne viste sig at indeholde det største antal hjerteorm vi endnu har set her på Dyrehospitalet. Ugen før havde vi en 1½ år gammel hanhund, der pludseligt fik svære symptomer på epilepsi, og denne hund viste sig også at have hjerteorm. Vi opfordrer derfor alle jer hundejere til at få jeres hund tjekket, mindst 1 gang om året, også hvis den ingen symptomer har, der er ingen garanti for at jeres hund ikke kan være smittet alligevel. Jo før vi opdager at en hund er smittet, og får sat den i behandling, jo større er chancen for at hunden kommer sig uden mén.Vis mere
  17. Aslan

    Epilpsi

    Hos mennesker er arveligheds risikioen jo 4-6%. Er Epilepsi også arveligt ved hunde? og er det samme procent risikio som ved mennesker? Og hvis det er, og en i kuldet har det, tør den fornuftige opdrætter så avle på de resterende i kuldet? (når de bliver gamle nok altså) Nysgerrigheden blev vækket i en status opdatering på FB, om en hvalp som blev født igår og døde af kramper i morges - jeg ved godt at det ligeså vel kan være hjertestops kramper som epilepsi, men nysgerrigheden faldt på epilpsien.
  18. Gæst

    Kramper video

    Er bekymret for om Teiturs kramper er epilepsi eller om det skyldes noget andet. Sidst han havde et anfald var nytårsaften takket været at han fik 10.000 volt stød fra et hegn. Her til aften var jeg faldet i søvn på sofaen, da jeg hører et brag og en underlig gispen, ligger lige i 20 sekunder og overvejer hvad det er, indtil det går op for mig at lyden er Teitur der er gået i krampe. Finder ham på gulvet i soveværelset, han var faldet ned fra min seng. Han kramper rigtig voldsomt og kan ikke gå og øjene glider " forbi" altså ind i sig selv, sådan at der ikke er nogen kontakt. Jeg har mit kamera i soveværelset, og filmer det, da jeg ville se hvor lang tid det er, da jeg ikke har nogen tidsfornemmelse når sådan noget sker. Jeg sidder med ham og filmen er over 8 minutter og det meste af de 4 minutter er han "væk" altså man kan ikke få kontakt til ham, hans øjne er "væk". Da jeg så snakker til ham kommer han "tilbage" og kan endda logre, men kramper stadig rigtig meget og gisper voldsomt. Efter kameraet løber tør for batteri, stilner det lidt af, men tager så til igen da han ville rejse sig, han går i cirkler og kramper og gisper og savler voldsomt og er meget bange. Jeg ligger ham ind i min sofa og holder ham og sidder hos ham, jeg ville gætte på der går yderligere 10 minutter, her kramper han, men er til at få øjenkontakt med. Fra jeg hører det første bump, til han ikke sitre mere eller gisper er der gået en time. og så bliver jeg seriøst bekymret. Hvis i har lyst til at se videoen må i gerne, og særlig jer der har epilepsi hunde, kan i mon se om det ligner et epileptisk anfald. Inden han fik medicin mod det, for ca 2,5 år siden fik han fråde om munden og han kunne hverken styre afføring eller urin eller opkast, men det varede " kun' måske 2 minutter. Vidoen er lang og jeg ligner noget katten har slæbt ind, men kig ikke på det. Hund epilepsi - HundeGalleri.dk
  19. Hej med jer. Vores dejlige James er ramt af "falske" epileptiske anfald. Han er undersøgt både for "sand" epilepsi og hjerte/lungeorm, og begge prøver er negative. Alligevel opstår krampeanfaldende 3 til 4 gange om måneden. GD'er er ikke mere disponeret end andre hunde, men vi vil gerne høre om jeres erfaringer, hvis I kender til GD'er med lignende "sygdom". Hilsner fra James' familie
×
×
  • Tilføj...