-
Antal indlæg
6.883 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af chr68866
-
Jeg har til dato ikke set en hund der var fejlfri overhovedet :blink: Har du i øvrigt fået hvalpen gentestet, kan se hans far er prcd-PRA carrier, hvis hvalpen selv er testet og er clear, så er der måske større sandsynlighed for at du kan sælge ham til avl/udstilling hvis du meget gerne vil have han bliver brugt til det, men det er bare en tanke som jeg selv ville gøre mig. Og nu må han da også være i den alder hvor de skifter tænder så du kan se hvordan hans bid bliver. Så igang med opdatering af hjemmesiden og nej, som jeg siger... hjemmesiderne gør en hel del. Jeg får ind i mellem forespørgsler på om jeg i det hele taget sælger til familier eller det kun er til udstilling Folk læser hjemmesider som fanden læser bibelen, og jeg har da flere gange oplevet at folk virkelig giver den skrivegas og skriver stolpe op og ned om deres fortræffelige socialisering, og så holder det ikke i virkeligheden. Ligesom nogle mennesker heller ikke holder sig for gode til at skamrose egne hundes resultater, og når man så checker det efter, så er det primært opnået på skuer. Jeg ville også prøve på spaniel klubbens omplaceringsliste og så få skrevet en rigtig god tekst. :blink:
-
må i øvrigt lige indskyde at jeg ikke selv har puli og ikke ønsker en.... -og jeg er ikke i puliernes befrielsesfront eller det der ligner.
-
Mein Gott.... Nu har pelsen jo rent faktisk en funktion udfra hundens oprindelse, men det er måske fuldstændig ligegyldigt i denne sammenhæng? At pelsen selv danner snorene er måske også ligegyldigt? Er det også synd for alle de racer der har masser af underuld, eksempelvis newfen, eller hvad med collien? Skal vi barbere dem ned i april så de er korthårede over sommeren? Nu har du selv været god at google et billede af en puli, hvis man googler picture og puli, så kommer der også billeder af pulier der dyrker agility... -de kan måske heller ikke bevæge sig? -er det bare altsammen opstillet og holdes hunden i usynlige snore så det ser ud som om den bevæger sig? Pulien er en hyrdehund, og en hyrdehund skal kunne bevæge sig. Og hvis det er din holdning at pulien ikke kan bevæge sig pga pelsen, så synes jeg du skulle hive stikket ud af din computer og komme ud og se en puli "live".
-
og hvis jeg lige må tilføje... det her er hvad der sker når man har en puli man ikke passer pelsen på. -og sig så igen at den sorte puli du har indsat på billedet er uhygiejnisk. [media] [/media]
-
Moderne ligefrem.... Pulien kan dateres 2000 år tilbage (ifølge wiki)så ligefrem kalde det moderne ville jeg ikke. Har man en puli, så er der også 100% styr på pelsplejen, og bruger du dem til udstilling bliver de vasket og tørret hver uge og lugter ikke af rådden hund og kalde dem uhygiejniske synes jeg nok er noget af et statement. Den hund du viser der, kan du være forvisset om at ejeren har mange gange mere styr på hundens pelsmæssige sundhedstilstand end den gennemsnitlige labradorejer. Jeg synes du skal prøve at tage ud til en opdrætter eller gå på en udstilling og møde en puli "live" inden du kommer med sådan en gang røg
-
jeg undrer mig også den har fundet vej her ind til, normal hører denne slags hjemme på Hundegalleriet.....
- 50 svar
-
- 1
-
-
Nå ja, og mht. farve, så ville jeg i øvrigt absolut ikke være bekymret. For pt er det sådan at jo sjældnere farven er, desto mere rift er der om hvalpene. Fejlfarvede hvalpe er ofte dem vi ser ryge først fordi folk vil have hvalpe med personlighed.....
-
Farven er ikke usædvanlig, det er den 4 mest populære farve hos cockerne (efter blueroan, sort, rød (i nævnte rækkefølge), og min veninde der opdrætter dem siger hun har stor efterspørgsel på dem. Men igen, det er sjældent vi ser dem brugt, desværre. Jeg elsker farven, og jeg lægger altid mærke til hvis jeg ser en god orange. Folk der køber hvalp til familiehund kender i 98 % af tilfældene ikke en fløjtende fis om linierne bag, de vil bare have en familiehund, og det er dem der falder for de fancy-pancy hjemmesider hvor alt er penslet ud i detaljer og kvalmegrænsen næsten er nået når der beskrives om alt det gode der gøres for hvalpene (specielt i de tilfælde hvor man ved det ikke sker) -og de dage hvor en god hvalp solgte sig selv er forlængst forbi. I dag sælger de der har den mest familievenlige, og malende beskrivende hjemmeside flest hvalpe. (sad but true)
-
Nu ved jeg ikke hvor du har annonceret ham henne, men jeg kan ikke mindes at have set ham på hvapelisten i specialklubben. Har han været på DKKs hvalpeliste? At han ligefrem kan blive den eneste korrekte i DK i sin farve er vist en tilsnigelse, der er da flere rigtig gode orange hanner i DK, de bliver bare ikke vist så ofte. :blink: Personligt synes jeg det er trist at sådan en som Moorcocks C'mon Boy Be Uniq ikke er blevet brugt mere end han er. Sundew har også en rimelig pæn han, som er blevet brugt en hel del, og jeg har lige haft en pensionær der er gudeskøn. Nå... men det var jo ikke det det skulle handle om Nu har jeg været på din hjemmeside som jeg går ud fra du henviser til i dine annoncer. Måske er det mig der er håbløs til at finde rundt, men hvor er nyhedsopdateringerne om ham, hvor er alle de nye billeder? Det er sådan noget potentielle købere går ind kigger efter først. Hvis jeg var i dine sko, så ville jeg sætte ham på enten hvalpelisten eller på omplaceringslisten. Mange der ønsker en ældre hvalp kigger ikke på hvalpelisten, de kigger på omplaceringslisten i stedet. Dengang jeg havde mit røde kulde stoppede alle henvendelser mellem de var 8 uger og 4 mdr., så kom de igen, for så kunne folk få en renlig hvalp der havde basic træning (jeg gik til hvalpemotivation med dem). -og så må vi jo nok erkende, at markedet pt er mættet mht. hvalpe. Se hvalpelisterne, de bugner. edit: nå ja... hvis han er så god, så ville jeg da beholde ham selv
-
Jeg ejer ikke tillid til dyrlæger.... som jeg plejer at sige, jeg har siddet på samme fredagsbar som dem, så al tillid er fordampet...... Jeg behandler småting (og nogen gange også de større) og jeg er ofte forundret over hvor små ting folk går til dyrlægen for herinde og hvor lidt sund fornuft råder. Jeg handler helt sikkert på mavefornemmelsen og jeg er ikke i tvivl hvornår noget er godt og hvornår noget er skidt. Jeg bruger heller ikke min dyrlæge som universaldyrlæge. Min dyrlæge bruger jeg til vaccinationer og attestunderskrivning og basic stuff, men skal der mere avancerede ting til, så opsøger jeg specialister.
-
mmmmmm, det sagde vi andre også en gang... så købte vi en større seng
-
Grænsen mellem Frederiksberg og Waterloose :blink:
-
Jeg er helt enig med mk101, jeg ser heller ikke speciel ustabilitet i hofterne, tilgengæld hunde uden muskulatur. -mangel på muskulatur kan, som mk101 også skriver udmønte sig i ekstrem kohasethed. (ligesom ekstreme muskuløse lår giver meget bredgående hunde :slem:) Jeg har set mange hunde med A hofter (i andre racer) bevæge sig helt enormt ustabilt (både for og bag), bare fordi de mangler muskler.
-
Der er intet... og jeg siger igen INTET tacky ved Show of Winners. Hundeudstilling, glimmer og palietter. Det skal slet ikke stå i samme sætning som tacky.
-
NO WAY! Det skriger af SHOW OF WINNERS :banan::banan::banan:
-
WUD?????? Det er ikke en fest hvis der ikke er glimmer og pallietter. Så er det sagt!
-
Det lyder da vildt med snøvl... omregistrerede selv hund i januar, og jeg var overrasket over hvor hurtigt det gik. havde stamtavle og hunderegisterkort efter en uge, sidste max 10 dage.
-
ja, og så de hundredeetellerandetpenge det koster at få hunden ind.
-
imponerende de bare omregistrerer uden underskrifter. Dengang jeg blev skilt gik den sgu ikke, da fik jeg hele lortet retur. har aldrig gidet indhente ex'ens underskrifter siden, så de står i begges navn.
-
Nå ja... cockerne har da heller ikke ligefrem ligget på den lade side. Jeg er jo så sjuftagtig en hundeejer der lufter dem løs ved stranden om vinteren, og uheldigvis er dette ofte sammenfaldende med laksefiskere (eller whateverfiskere) står ude i vandet i deres waders. Uheldigvis siger jeg, fordi fiskerne har en dum tendens til at lade deres tasker stå tilbage på stranden, og i de tasker ligger der ofte madpakker og kage. -det gør der så ikke længere når cockerklubben har været forbi. Dengang jeg havde min newfoundland Chewbacca boende hjemme kunne de lave et helt teamwork ud af det. Hun svømmede ud til fiskeren og kredsede rundt om ham som en haj (han skulle jo reddes, for han var stensikkert ved at drukne (eller noget)) og imens stod lille tykke mig inde på bredden og råbte og skreg at hun skulle komme ind mens cockerne i ubemærkethed stod og ribbede fiskerens taske for mad. Eller ubemærkethed er måske så meget sagt, for fiskeren råbte uterlige ting som mit fortrængelsesgen heldigvis har pakket væk. Men dog trods alt forståeligt nok til at jeg ofte skifter strand når der skal luftes
-
Jep, det er helt rigtigt. Så hvis det er til jul, så er det nu du skal i gang :5up:
-
Ah, det er ved denne slags lejligheder jeg mindes Stacy. Stacy var min første newfoundlænder og lidt af en karakter. Hun havde INTET af newfoundlænderens blide og rolige sind. Faktisk var hun mest af alt en hystella af rang. Nåmmen... Vi ringtrænede hver tirsdag tror jeg det var (det er vel 20 år siden så det kan have været en anden dag, men en hverdagsaften var det ihvertfald), på den lokale cirkus/dyrskueplads. Tilfældet ville, at en dag vi skulle ringtræne var cirkus i byen. -men vi mente nok vi kunne ringtræne alligevel, der skulle jo være plads til os alle. Og så var det katastrofen indtraf. Stacy's glansnummer var at smyge sig ud af sit halsbånd, og så var der cirkus for alle pengene. -og møgdyret kunne ikke lige mindes at indkald var noget vi nogensinde havde trænet. Så hun spurtede ind blandt alle dyrene, rundt om elefanternes ben (og mig bagefter), ind i cirkusteltet (med mig bagefter) rundt i manegen (med mig bagefter) ud igen og forbi en flok heste med mig bagefter, og jeg mindes ud af øjenkrogen at have set en jonglerende klovn. Til sidst ender det med jeg kaster mig ud i en Peter Schmeichel-redning og får kastet mig over hende mens cirkusfolk, ringtræningskumpaner mv. delvis står og måber, delvis hulker af grin. Og jeg var flov. Jeg var så flov så episoden her 20 år efter stadig står så lysende klart så jeg ikke har sat mine ben i nærheden af et cirkus, og jeg får spasmer bare jeg hører ordet Benneweiss eller ser plakater for cirkus. Når der er cirkus i min lokale by holder jeg mig indendøre og hundene får en dag i bur. -og jeg tilstår det løber mig koldt ned af ryggen når en caller ringer og spørger om jeg vil støtte hospitalsklovnene. Enden på historien i cirkus var dog (og nu kommer det mærkelige) at en pige fra cirkusset kom og spurgte hvor man dog kunne købe sådanne hunde henne, for sådan en måtte de bare have. Jo det var i sandhed stuuuur stuuur nummer.
- 59 svar
-
- 1
-
-
Jeg kan allerede nu mærke jeg (også) kommer til at elske denne tråd Men tillykke med avlskravene. Godt gået :5up: