chr68866

Tænk på det på denne måde. multiblingbling champ hannen er kommet i samme kuld som 2 pr. hundene. Det du ser er fænotypen, men hvad du ikke ser er genotypen, og du skal huske at selv om han er blingblingpluspluspartychamp, så har han jo en hel del af de samme gener som hans dårligere søskende. -gener som han også vil give videre til sit afkom. En hanhund/tæve der kommer fra et kuld der har været meget ensartet vil som hovedregel også selv producere ensartet. Selvfølgelig kan der være undtagelser, men hvis jeg skimmer en hvalpeliste inden for en af mine 2 racer, så vil jeg vove den påstand at jeg kan sige på forhånd hvilke kombinationer der vil give et superkuld og hvem der vil give et kuld hvor der er 1-2 gode og resten mindre gode (og hvilke kuld der i det hele taget bare vil være lård), alene udfra bedømmelse af forældredyrene. Nu er avl jo ikke en eksakt videnskab, og at vinde med en hund er jo ikke kun at vælge fra den rigtige kombination, det er også en hel del andre faktorer. -men hvis man er forholdsvis godt inde i racen, så er det ikke så svært at forudse hvad man skal satse på.

Som jeg skriver tidligere, så mener jeg selv at hanhundens afkom siger en del mere om hanhunden end hanhunden selv. -Nu kommer jeg måske som du nok ved mange steder i europa og ser rigtig mange hunde og ved de to bemeldte hanhunde har jeg ingenting at udsætte på temperamenterne hos afkommet. -og jeg har i øvrigt mødt hanhund nr. 2 som har et ganske vidunderligt temperament. Derudover så synes jeg måske nok jeg efterhånden nærmere oplever at temperamenter ikke i nær så høj grad som nedarves som jeg tidligere har troet, men snarere i højere grad er miljøskabt. Jeg har tidligere i andre tråde skrevet noget om hvad jeg tror skyldes de "dårlige" temperamenter vi ser hos cockerne pt. Temperamentsmæssigt findes der nogle linier som jeg går i en meget stor bue udenom, og den hanhund´(uk-importen) du omtaler er eksempelvis en hanhund som jeg ikke ønsker skal ind i mine hvalpes stamtavler, uanset hvilket led det drejer sig om, ikke alene pga temperamentet, men hvis du undersøger lidt rundt omkring finder du at han har nordens dårligste hd-statistik, efterfulgt af sin barnebarn som du næsten har skrevet navnet på Indgår ovenstående hanner i en potentiel hanhunds stamtavle, så bliver den simpelthen ikke brugt af mig, og jeg er langt fra den eneste der har det sådan. Så nej, mine dispositioner rækker jo langt videre end det lange indlæg jeg skrev, men så blev jeg jo aldrig færdig, og det er da bestemt heller ikke min hensigt at sidde her og pille alle hanner fra hinanden, for så kan dette gå hen og blive en rigtig lang tråd. Så jeg vil hoppe direkte til dit tillægsspørgsmål... Nej, vores cockere er ikke blevet mindre og mere kortryggede, tværtimod. Vores cockere er i dag lige i det største, og de er aaaaalt for lange set i forhold til standarden. At de er mindre i forhold til de cockere der fandtes for 15-20 år siden er korrekt, men hvis du laver en gennemsnitlig måling af hundene, så er det mit bud at de ligger i den øvre del af det tilladte fremfor den nedre. mht. ryggen, så er de i dag alt for lange, specielt i lændepartiet. Tilgengæld gør det at hundene bevæger sig meget bedre. Hunde der er lange i lændepartiet er gode travere. -Tilgengæld er det jo i princippet en forkert bygning af hunden, idet en cocker ikke traver når den jager, den galoperer. En cocker skal derfor være kort i kroppen, noget kun meget få er i dag. Den sorte hanhund du næsten nævner ved navns nævnelse var meget udskældt da han kom frem. Han var for ekstrem, han var for lang, han var for overvinklet osv. osv.osv... i dag ville vi sige han var af korrekt type, mens en del af dem vi ser vinde i dag vil blive betegnet som ekstreme.

shit manner, da jeg åbnede denne video, gik alle 5 cockere i gø-mode :stupid: -sådan en skal vi IKKE have her på matriklen.

fortsætter lige istedet for at tilføje, indlægget var langt nok i forvejen... Nå ja, måske skulle jeg tilføje at for mig er det fuldstændig ligegyldigt hvor hanhunden bor henne. Hvis jeg føler noget er det rigtige, så giver jeg den gas. -jeg har hvalpe en gang om året (max), og jeg skal på ingen måde leve af det. Jeg tænker ofte på hvorfor folk laver de kombinationer de gør, for mange gange virker det på mig fuldstændig visionsløst. Så sent som i dag har jeg været inde og kigge på hvalpelisten på en race jeg har meget kær. og jeg må tilstå at jeg tænkte.... I guder altså... hvor er jeres visioner, hvor er jeres ideer, hvor er jeres hjerner når i udvælger avlsdyr.

jeg skal prøve at fortælle lidt om hvad jeg har lagt væk på i de to cockerkuld jeg har haft indtil videre. (har tidligere haft newfkuld, men det ligger en del år tilbage, men ideen bag var den samme) Begge mine tæver jeg har haft hvalpe på er ikke opdrættet af mig selv, og derfor har jeg ikke haft kendskab til linierne, hvor stabilt de producerer, mm. jeg har først og fremmest et succeskriterie i det jeg laver der hedder : hvalpene i kuldet skal være ens i typen. Jeg vil hellere lave et kuld hvor alle hvalpene er af Very Good kvalitet, end jeg vil lave et kuld hvor 1 bliver champion og resten er af Good kvalitet. Jeg er af den mening at er man usikker på hvor stabilt ens tæve producerer, så er linieavl en god ide for at sikre typen. -det kræver så tilgengæld lige man sætter sig godt ind i sin egen hund, hanhunden osv. før man begynder at eksperimentere med den slags. Til mit første kuld gik jeg ud fra følgende opskrift: Tæven var HD-fri, øjenlyst fri, udstillingschampion i 3 lande, og havde en anlægstest på vildtspor. Tæven er til trods for at hun er champ ikke en bling-bling hund, men hun er af rigtig god type, engelsk, mixet med nordisk. Hun er "cobby" men dog en anelse for lang. For lige at indskyde lidt racekendskab, så findes der 2 typer i DK.. den engelske og den nordiske. Den engelske er som jeg ser det den korrekte konstruerede type, mens den nordiske type er udpræget showtype med storslåede bevægelser. Nå, tilbage til topic. Den type jeg ønsker at lave er den engelske type. I hendes stamtavle ligger en meget kendt og meget godt producerende engelsk hanhund, og det er på denne han jeg ønsker at linieavle på. I øvrigt linier som ikke ret mange i norden har gjort brug af. Jeg har flere forskellige i kikkerten, men jeg er en safe-player da jeg jo usikker på egen tæve, at jeg ønsker at bruge en hanhund der har produceret hvalpe af den type jeg ønsker. I dag findes der heldigvis nogle super gode værktøjer på nettet, så man kan undersøge alt omkring en hund. Nu deltager jeg på en del udstillinger i ind og udland og ser derfor en del hunde, ligesåvel som jeg flittigt besøger hjemmesider, forhører mig hos andre udenlandske opdrættere hvad der rører sig i deres lande mm. Jeg har bl.a en norsk opdrætterkollega som jeg kender fra et engelsk opdrætterforum hvor jeg husker at hun tilbage i 2003 havde brugt en engelsk importeret, svensk bosiddende hanhund, og jeg husker at disse hunde havde nogle helt igennem fantastiske hoveder og en god kompakt kropsbygning. -lige den type jeg kan lide. Hun var en af de første der brugte ham, og jeg går herefter ind og undersøger mere om ham. Jeg ser at han har lavet godt over 100 hvalpe, af de der er hd-fotograferet har 2 dårlige hofter, men da jeg kigger på tæven der har været brugt i de kuld, kan jeg se, at hun har produceret dårlige hofter i alle kuldene. Derfor tillægger jeg ikke dette betydning. mht. min egen tæve, så har hun en stamtavle fuld af A'er, så på dette punkt er jeg ikke bekymret. Hanhunden er i 2007 da jeg starter med at undersøge ham 7 år, og har i alle årene haft frie øjenlysninger, samt har produceret afkom der er diagnosticeret genetisk frie for PRA. I hannens stamtavle indgår den engelske hanhund som jeg vil linieavle på, ligesom resten af hans stamtavle er "to die for". Herudover har han produceret afkom der er prøvepræmieret. Han har aldrig selv været prøvet og en udstillingsstjerne er han bestemt ikke. han har kun været på omkring 10 udstillinger i sit liv med middelmådige resultateter. Jeg undersøger typen på hans afkom og jeg synes vældig godt om hans hvalpe generelt. Jeg beslutter mig for det skal være ham, helt uden at have set ham selv "live". Den dag i dag, 15 mdr. efter hvalpene er født har jeg stadig aldrig set ham med mine egne øjne. Han blev altså udelukkende valgt ud fra stamtavle, sundhed og afkomsstatistik. Hvalpene? -hele kuldet var super, alle med excellent kvalitet i udseende (ikke alle bliver udstillet) og de er let trænbare. Jeg har selv en han og en tæve fra denne kombi, og de lever til fulde op til mine forventninger til kuldet. Det næste kuld var lidt anderledes. Tæven er af udpræget nordisk type, en rigtig showmaskine der kan bevæge sig som en drøm, men med en type jeg egentlig ikke selv bryder mig specielt meget om. Der er ikke nogle hunde i hendes stamtavle jeg synes var lige den type jeg gerne ville avle frem mod, så jeg besluttede mig at finde en hanhund som jeg vidste var stærkt producerende. I hesteverdenen er der et begreb der hedder stempelhingst, dvs. populært sagt, en god hingst som slår stærkt igennem i sit afkom. Noget lignende ønskede jeg at finde i en hanhund. Igen kiggede jeg udenlands, idet jeg ikke syntes der var nogen hanner herhjemme der overhovedet kunne honorere de krav jeg stillede. Tæven var udstillingschamp, hd fri, øjenlyst fri, men anlægsbærer på pra. Det jeg ønskede at finde var en "stempelhan" af engelsk type, hd fri (og hd-fri producerende), øjenlyst fri og genetisk fri for pra. Herhjemme har jeg set 2 hvalpe efter den han jeg havde kig på, begge champions, den ene har bestået markprøve og hd. fri. Her var altså en han der var værd at undersøge. I sverige hvor han bor (engelsk import) har han produceret masser af afkom og mange højt præmierede. Hanhunden var på daværende tidspunkt 10 år gammel og man må sige at der var et godt grundlag at bedømme ud fra. Hvalpene i dette kuld var langt mere uens i typen end det første kuld, hvilket også var forventet pga avlsdyrenes forskelligehed. Der er dog ingen af hvalpene der typemæssigt var deciderede dårlige. Hvalpene er nu 5 mdr. gamle og jeg glæder mig til at se hvad de bliver til. Jeg har ikke selv beholdt hvalp fra denne kombination, men forærede en af dem til en opdrætterkollega, hvor jeg så har betinget mig at få en hvalp tilbage fra denne hund, i en kombination jeg bestemmer. (at de så har tilbudt mig at jeg kan bestemme 2 kombinationer og få en hvalp fra dem hver er jo bare en super bonus for mig) Sidstnævnte tæve vil blive parret igen til efteråret i en ny kombination, og jeg er ærligt talt noget i tvivl om hvem jeg skal bruge. -men efter at have set hvilket superafkom jeg fik i mit første kuld, så er hanhunden jeg brugte der uhyre interessant og med i mine overvejelser. Jeg har en tæve som jeg samejer med en anden opdrætter, og hendes type er jeg ret sikker på, da jeg har ret godt styr på denne opdrætters linie og hvad hun vil med sin avl. Her kunne jeg godt finde på at bruge en helt uprøvet han med de rette linier. her har jeg allerede en i kikkerten, han er lidt over 1 år gammel og hd fri, pra gen. fri, fn fri mv. -han er samme type som tæven, og jeg er ikke i tvivl om de er et godt match. Jeg håber det gav et lille indblik i hvad jeg vægter når jeg laver hvalpe. For mig er typen det vigtigtste (og herunder hører også sundhed). Det er ikke mit mål at lave "bare familiehunde". Jeg vil lave hunde som ser godt ud, er sunde, kan arbejde, OG fungere i en familie. Det lyder måske lidt for ambitiøst, men jeg vil vide, at når jeg har lavet et kuld hvalpe, så har jeg gjort mit absolut bedste for at der også skal komme nogle rigtig gode hunde ud af det. At den perfekte hund endnu ikke er født er jeg helt med på, og ja, de hvalpe jeg har lavet har da også deres småfejl, det skal jeg være den første til at indrømme. Men generelt så vil jeg kunne se mig selv i øjnene bagefter og sige at "jeg gjorde sgu hvad jeg kunne af benarbejde for det skulle blive en succes".

Du kan nok ikke lave tricket med at lægge kiksen på næsen på den der

Tillykke med titlen.

Binary Sunset hvor er det godt fundet på! -det havde været et super navn hvis jeg nogensinde havde lavet hvalpe på min Chewbacca. -men mon ikke jeg får en ny newf en dag som jeg kalder for Wookie, så tror jeg at jeg stjæler det navn til et potentielt hvalpekuld.

jeg er helt enig med dig i at det er dyrt. lavede en udskrivning på 3 billetter til Imperial i går på den film... det kostede 420 kr Var meget tæt på at sige til papdatteren at det var hendes julegave, for hun har været så "venlig" at aflevere en ønskeseddel hvor intet koster under 1200 -alene hendes flybillet herned koster over 1200, hun har åbenbart en forventning om at vi er lavet af guld Jeg håber du får skrabet lidt sammen. Det er en af de film der bare egner sig til en biograf. (og jeg er nødt til at se den der, for jeg har ikke tv )

Jeg ville kombinere dem :slem: Børn efter Padme kan vel kun hedde Luke og Leia? Folsom Prison Luke Leia in a ring of fire eller noget i den stil.

Det er slet ikke sjovt Hvis jeg stadig boede på Fyn måtte du komme med mig ind og se den :ae:

Jeg undrede mig over hvorfor du kom på det tema:blink:

fordi han hedder Johnny :hmm::hmm:

Jeg har købt billet

Jeg er faktisk aldrig selv stødt på det (men kunne da helt vildt godt tænke mig at se hvad du mener). Jeg ville ikke selv købe en hund hvis udseende jeg ikke brød mig om.

Super god tråd jeg først er faldet over nu. Har rated den som fremragende, for det her går jo lige efter bogen

jep, mine er også først begyndt at bule ud omkring 5-6 uger, ja faktisk nærmere de 6-7 end 5, og det til trods for der har været 7-8 monsterhvalpe i. ædelysten har været den samme. Jeg ville banke tævefamilien i hovedet og kræve scanning

Nåmmæn... -og nu hvor trådstarter så åbenbart har slettet sit indlæg, så kan jeg jo reflektere lidt over det skrevne istedet for direkte at svare. Ejeren har haft hunden i få måneder og den flår vildtet. Først og fremmest ville jeg ikke selv tage på jagt med en hund som jeg ikke anede hvordan ville reagere på apportering. Vi aner ikke om hunden har gjort noget lignende hos tidligere ejer. Det kan være dårlig indlæring, det kan være stress, den kan være blevet presset af andre hunde i situationen, det kan være så meget. Nu kan det være jeg drager slutninger, men so be it. Mand er jæger, mand overtager omplaceringsjagthund, mand går på jagt. -nogen gange går det godt, men rigtig mange gange går det galt. Jeg har set jægere købe færdigtrænede hunde, og tro at de bare kan gå ud og gå på jagt med hund til UG. Og rigtig mange har bare ikke forståelse for hundearbejdet, hvilket sikkert også var grunden til de købte en færdigtrænet hund i første omgang... men nuvel.. Rådet er... lad hunden falde til og start forfra i apporteringstræningen. Godt nok er det jagtsæson, men der er ingen grund til at forcere noget. Mine egne kommer ikke med på jagt før jeg er stensikker på apporteringen sidder. Hunden stikker af Igen, hunden er stresset og hvis der ingen førerkontakt er, så er det meget nemt at tage på smuttur. Jeg ville holde den hund i snor (men det ville jeg under alle omstændigheder på nær på indhegnede arealer) og træne noget indkald + kontakt. Igen... Hakuna Matata... Det er et levende væsen, og uanset hvad den har gjort før hos tidligere ejer, så er den kastet ud i en helt ny tilværelse for bare 3 mdr. siden. -mumler noget med stakkels hund. -og beklager jeg først får sendt svaret nu, har lige et arbejde det skal ligne jeg passer ved siden af....

En kommentar kan vel også være tilkendegivende

skal du også have kommentarer på den der

Nu har du begået den fejl at spørge hvad vi tænker.... En klog mand ville have spurgt: hvad vi ville svare... -og jeg vil ikke skrive hvad jeg tænker her (havde gjort det til at starte med, men blev enig om at fik jeg tankerne på skrift, så fik jeg en måneds banning herinde fra -mindst.) Så glædelig jul allesammen

Bare lige en indskydelse... Jeg synger altså også for mine hunde når jeg trimmer og vasker dem. -så trådstarter er slet ikke unormal

Tror også nok det havde været min favorit

Til gengæld må man vel gerne indlevere den hos politiet der så skal fremlyse den osv.... på ejerens regning.

Jeg må nok lige replicere at jeg kun lufter mine hunde løst på vores egne marker. -som i øvrigt er indhegnede både med fårehegn og med eltråd. Jeg kunne aldrig drømme om at lufte dem løse på andres jord.