chr68866

samme her, bortset fra at min mor var total pacende og mente jeg var Michala Petri II. -jeg ville hellere spille klaver men det mente min mor først jeg måtte når jeg var helt 100 på blokfløjten, og som ethvert oprørsk barn ville have gjort, endte det med jeg stak vores altædende labradorblanding blokfløjten

Kazoo

og jeg sladrer ikke :slem:

komme arsenik i hendes mad. jeg lover på spejderære ikke at sladre.

Ja, jeg har kendskab til flere der har fået det efter Herning. Det er helt vildt som det har floreret i år.

og det gider man jo hvis man er tilpas nysgerrig

Nej, det har man kunne længe, det har bare ikke været så nemt at finde før

og jeg gentager lige mig selv, OG ejers, hvis man er døøøøgtig

Jo, hvis hunden har været udstillet eller til prøve, så kan alle der har en smule forståelse for programmet (læs: usandsynlig snagetrang), finde navn og adresse på ejeren :slem:

Præcis. Hvis man er glad for sin hund, og det fungerer for en, så er de lister da fuldkommen ligegyldige, eller er det bare mig? -det er jo bare en måde at gøre ting op på. bare fordi man ikke scorer højt i en intelligenstest som menneske er det jo ikke ensbetydende med man er dum.

Der er vi så så forskellige, for jeg kan godt se det sjove. Specielt Poul Henningsens citat finder jeg meget rammende når jeg læser indlæg på hundefora

Det var da så lidt -du kunne også have fundet det ved at slå op på Crufts hjemmeside :blink:

jo, du skal også søge ATC nr. til Crufts

Jeg har præsteret at brokke mig højlydt over det, indtil jeg fandt ud af at det ikke var nødvendigt at skabe mig, da mine hunde er født i Sverige :stupid: -jeg tilmeldte dem jo bare konsekvent med det danske stambogsnr. og troede i min naivitet at jeg gjorde det rigtigt

Hvis du har drømme om at udstille i england skal du også søge om et ATC nummer.

ja, det kan passe. Du skal have et svensk stambogsnr. for at tilmelde, så skynd dig at sende stambog mv. afsted :blink:

Har du fået ringet nu?

jeg har engelsk cocker, og jeg kalder altså også mine for engelske cockere I europa kalder man den amerikanske for amerikansk cocker og den engelske for cocker spaniel. I USA er det lige omvendt, der får den engelske oprindelsesnavnet på mens det bortfalder hos amerikaneren. Skal man være pernittengryn, og det er jeg jo , så er engelsk cocker spaniel den korrekte betegnelse for... tadaaaa den engelske cocker....

25 kilo det var ellers ikke så lidt. Jeg var godt klar over at mine havde kostet i det lag, pga al den benzin jeg har brugt på at fragte dem rundt i Europa , men daaaamn, 25 altså...

ditto

Jeg indrømmer gerne at når mine lige skal have final touch, så er det Tuija der styrer slaget .

Det gør mine ellers hver gang. det slår aldrig fejl

Hej Ulla Der findes masser af trimmevejledninger på nettet, endda illustreret og det hele. -det eneste du skal gøre er at kigge på de svenske hjemmesider Kurset fortsætter i øvrigt her i week-enden, for det har været for mørkt at tage billeder når jeg kom hjem fra arbejde hver dag

:hjerte: præcis Og lad mit til mariab's indlæg indskyde at der er rigtig mange hunde der ikke bryder sig om at blive båret på, ligesom jeg heller ikke helt forstår hvorfor gæsterne skal klappe hunden når den bare ligger? En af mine, en sort i øvrigt, synes heller ikke altid det er lige festligt at blive båret rundt på. Nu skal det lige siges at hun var min første cocker og hun var alenehund da jeg boede i lejlighed og har derfor i den grad været udsat for snot-forkælethed , hvis hun har besluttet sig for at hun vil ligge i en transportkasse så skal jeg ihvertfald ikke bryde mig om at løfte hende ud. Så kan man være stensikker på at hun brummer mig en sang. Nu har vi aldrig haft gæster der har været dumme nok til at gå til hundene når de sover eller har lagt sig for at få fred, men jeg er da sikker på at de heller ikke ville bryde sig specielt meget om det. Mht. eksemplet om min hund så er der ingen tvivl om at meget af det er min opdragelse som ikke har været god nok. Nu er det desværre forholdsvis kort det mariab skriver, og der kan naturligvis have ligget en defekt hos hunden, men det kan jo også være forfejlet træning fra starten. Det kunne selvfølgelig være interessant at finde ud af, hvis det var en stambogsført hund, hvilke linier denne hund er ud af. De hunde jeg støder på er jo oftest på træningspladser eller på udstillinger, og selvfølgelig ved jeg jo godt der er nogle linier jeg selv ville gå uden om, men jeg kender da med sikkerhed ikke alle. Mange af de hvalpekuld der bliver registrerede ser vi jo aldrig nogen steder, så en temperamentsdatabase ville ikke være at foragte.

ok, hvis du ikke har fanget det, så kommer jeg endelig på banen.... Cocker rage syndrome er en epilepsi-lignende sygdom som gør at cockeren kan få racerifald ud af det blå, i stil med et epilepsi-anfald. Når anfaldet er ovre er hunden helt sig selv igen. Sygdommen er arvelig, og koblet på det helfarvede gen. Når man siger det er de røde cockere der er problemet skyldes det, at de røde cockere var uhyre populære i 70'erne-80'erne hvor sygdommen huserede, og til trods for at sort dominerer over rød, var der langt flere røde end sorte cockere, og det var dengang helt normalt at parre rød med rød. Eftersom rage jo er et forholdsvis stort problem har man i skandinavien avlet sig ud af det, delvis ved selekteret avl, delvís ved at parre brogede med helfarvede. Jeg vil lægge hovedet på blokken og sige at hos de stambogsførte cockere har vi det ikke. MEN temperamentsmæssigt er der flere aspekter i det. Jeg vil sige at de helfarvede har en lettere tænding/mere temperament end de brogede som oftest er mere flegmatiske. Det er min påstand at det helfarvede selvstændige temperament gør at de i mine øjne er mere egnede til jagt end de brogede, som i forhold til er meget træge. Det er bl.a årsagen til jeg selv har helfarvede. Et andet aspekt er, at de røde cockere er de flestes drømmecocker. Hunden de husker fra deres barndom/ungdom. Jeg har en veninde som opdrætter brogede. På et tidspunkt lavede hun et helfarvet kuld, og hun sagde at de fleste af dem der ringede på dette kuld ikke havde sat sig ind i hvad det ville sige at have en cocker, mens de der normalt henvendte sig på de brogede hvalpe allerede havde undersøgt lidt, i og med de havde fundet ud af at cockeren fandtes i andre farver end rød. Indrømmet er vi dog måske ved at få temperamentsproblemer igen i racen, måske er det fordi vi igen i dag glemmer at krydse mellem helfarvede og brogede, måske er det fordi vi bare ikke er dygtige nok til at sortere hvalpekøberne fra. Den stambogsførte cocker er jo stadigvæk relativt billig at få fat i sammenlignet med alle andre racer og derfor ser vi nok desværre ofte at hunden havner i de forkerte hænder. Vil mn læse mere om rage kan det gøres her http://members.lycos.co.uk/ragesyndromeinfo/index.htm