Audrey

Voodoo :slem:

STOR! Hun blev vejet hos dyrlægen i mandags. 14,85 kg. Jeg regner jo med, at hun kommer til at ligge på de 25 kg, når hun er udvokset. Kan ikke helt få det til at passe, at hun kun er 10 kg fra det mål... Og så har hun fået stankelben. :blink: Hvad med Maya?

Jeg prøver også, men kunne nok godt gøre det lidt oftere. Har lige været i bad, hvor jeg lukkede døren på klem, og så stod der en spand i vejen, så hun kunne ikke komme ind (altså hvis hun virkelig ville, kunne hun godt!). Hun peb lidt, gik ind i soveværelset, kom tilbage og peb en smule igen og gik tilbage i soveværelset. Da jeg kom ud lå hun i sengen og sov . Hun blev glad for at se mig, men det var altså ikke fordi hun overanstrengte sig for at vise mig hvor hårdt hun havde haft det Skal jeg så bare blive ved med det jeg gør? Altså sko, jakke, nøgler, åbne dør....?

Jeg tror altså, at det er meget nemmere for dig at stå på på Nørreport.. Tror Franziskas station er den første... Nu er det næsten ærgerligt, at du er flyttet, ellers kunne du jo bare have taget toget fra Dybbølsbro... :blink:

Jeg vil gerne være forsøgskanin på dine brownies. Jeg kan desværre ikke tage kaffe/te med, men hvis vejret er til det, kan jeg måske lave noget iste

Vi kan også bare lade det være os tre og evt. Kahlia og Snappy hvis de vil med....?

Det synes jeg helt bestemt. Så skal vi bare lige have Buddha med på kl. 11 og så laver jeg en ny tråd

Prøv ad.. Hunden skal socialiseres, det må være alpha et omega Hvad tid skal vi sige? Og skal jeg skrive i hundetræf, så andre har chancen for at melde sig til?

Jamen hvad er vigtigst? Hunden eller parforholdet??? :slem:

Også jeg

Jeg er ret fleksibel. Skal bare skrive opgave den 1. august, så det skal helst være inden det..

Jamen så skal vi jo bare have fundet en dato... :banan:

Snup da toget! Det er jo linje B hele vejen Nu har jeg selvfølgelig en hvalp, som er utrolig nem at have med ude, men hun har hurtigt lært at køre med tog. Tror det er en god ide, at præsentere dem for det, hvis du nu en dag ikke har mulighed for at tage bilen, så får hun ikke kulturchok :slem: Stationen ligger i gåafstand fra Ermelunden.

Jeg havde tænkt, om folk gad tage til Jægersborg næste gang. Så kunne vi gå tur i Ermelunden, og der må de godt være løse. :banan:

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det kan være, men det undrer mig da lidt, at din dyrlæge ikke har taget røntgenbilleder af din hvalp, når hun selv snakker om fremmedlegemer.. :hmm: Jeg har lige været afsted med Audrey i mandags. Hun havde ikke feber, men hun kastede op og ville ikke engang drikke. Hun havde også tynd mave (tynd som i: det stod ud i en stråle ). Vi tog til dyrlægen hvor hun blev røntgenfotograferet, og dyrlægen kunne se, at der lå noget i hendes tarm, som hun havde svært ved at komme af med. Det må da være det din dyrlæge mener, når hun snakker om fremmedlegemer Rigtig god bedring med lillevaps :ae:

Jamen sælger lover ellers, at hvalpene slipper for HD/AD-problemer, fordi moderen er 1/8 Grand Danois. :slem: Hvis det ikke skulle kunne overbevise din mand, så ved jeg ikke... :blink:

Det var det også! Var der ikke noget med, at du skulle være med sammen med Maya en dag??

Nå, det gik jo galt igen, så her de sidste dage er jeg startet helt fra bunden. Jeg går ud i entreen flere gange om dagen, og tager sko og jakke på, tager nøglerne (rasler lidt ekstra med dem), åbner døren, lukker igen, og tager overtøjet af igen. Dette skal jeg blive ved med, indtil hun ikke reagerer, før jeg kan begynde at træde ud ad døren. Men hvad vil det sige, at hunden ikke reagerer? Hun er ret dygtig til at blive liggende i stuen, og enten kommer hun gående når jeg er ved at lukke døren/tage overtøjet af, eller også har hun bare løftet hovedet, og kigger efter mig når jeg kommer ind i stuen igen. Alt i alt synes jeg, at hun tager det ret pænt og meget roligt, men denne gang SKAL DER BARE IKKE GÅ NOGET GALT, så vil gerne lige høre panelet, om jeg kan gå videre til næste trin, eller om hun skal være SÅ ligeglad, at hun decideret sover sig fra det (hvilket jeg tror, ud fra mit kendskab til hunde, bliver meeeget svært... ) ? ? ?

Tak for det. :5up: Det smutter jeg ind og kigger på. Det er sgu også meget nemmere, når folk spørger hvad hun er. (altså de som ikke tror, hun er ren labrador :slem:)

Årh tak :kys: Helt ærligt, så nej det vidste jeg ikke . Det jeg har fået at vide er, at der er to "grene" af labradoren; retrieveren som er den klassiske udgave, og F1 som er en mindre/mere spinkel udgave, som er fremavlet til jagtbrug. Er godt klar over, at det er samme race, men troede mand delte dem op på den måde.. :stupid: Aner ikke en fløjtende fis om hendes fars blod (men skulle måske spørge ejeren :hmm:). Jeg er jo bare sådan en useriøs skændsel, som elsker gadekryds. :blink:

Nej vel :blink: Skulle nok have holdt min kæft, men det røg bare ud af mig, at hendes hoved ellers er meget flatterpræget, og så er jeg heller ikke sikker på, at labberhvalpe har sådan nogle lange stankelben. :hmm: Tror dog ikke damen blev fornærmet..

Det kan jeg godt se logikken i. Men i vores tilfælde, hvor der jo var en mellemmand, fik han dels information fra sælgerne af hunden, dels kunne han, ved at have hunden boende, selv vurdere hvad der var rigtigt og evt. undladt/glemt. Men klart, internater er mere "strikse" med, hvem de bortadopterer til. Jeg blev f.eks. ikke "godkendt", da jeg forhørte mig om en passende hund, idet jeg ikke kunne udelukke, at hunden skulle være alene hjemme to gange om dagen.

Ja jeg kan komme med endnu en succeshistorie. Mine forældres hund Paw (egentlig mest min mors og min hund) fik vi da han var halvandet år. Min mor fandt frem til ham gennem en mand, som tog hunde i pleje for ejerne, og fandt så nye hjem til disse. Vi ved, at han kom fra et ungt par, som har lagt meget i hans træning. I starten virkede han en smule kuet. Han skulle nærmest have lov til, at komme hen til os og han knyttede sig især til mig, nok fordi jeg har mindet ham om sin gamle ejer og så havde jeg ham med overalt. Men han har efterhånden fundet ud af, hvad man kan tillade sig hos mine forældre (dvs. mere end i det gamle hjem :slem:) og han har virkelig forandret sig, det er som om, han får lov til at være sig selv nu. Og så er det ham, som har kureret min mors angst for store hunde (han vejer 35 kg. :blink:). Han er 8 år i dag. Det eneste der er med ham er, at det stadig sidder i ham, at han er blevet forladt en gang før. Selvom vi har haft ham længe, virker han stadig bange for, om vi nu også kommer tilbage i visse situationer. Derfor står vi fast på, at han aldrig skal passes i en pension. Men han er 100 % knyttet til os, og vi til ham. Jeg kan helt klart anbefale køb på denne måde eller direkte fra ejeren. På denne måde undgår I også at få en hund, som måske er slemt påvirket af at have været på internat. (der er bare nogle hunde, som ikke kan rumme det.) Held og lykke med beslutningen.

I dag fik jeg at vide, at det var meget tydeligt, at Audrey var renracet labrador... :slem: Selv er jeg ikke helt enig....