Hold da op hvor skal jeg lige af med noget frustration!!!
Da Audrey og jeg var ude at gå morgentur, mødte vi på en villavej pludselig en lille hund (er ret sikker på det var en löwschen) som kom gående imod os. Den havde hverken halsbånd på eller ejer med og da den var kommet ret tæt på begyndte den at gø ad Audrey. Jeg stoppede op og så mig om efter et menneske, som kunne være tilknyttet denne hund, men der var ingen. Vi gik videre og hunden fulgte efter os på afstand. Jeg prøvede at kigge efter åbne havelåger eller hoveddøre, som den evt kunne være løbet ud af. Den gik skiftevis på vejen og på fortovet.
Da jeg nåede til den rideskole som ligger på vejen, gik jeg ned ad indkørslen for at høre, om det var der hunden hørte til. Der sad en mand af ældre dato og drak øl nede ved stalden. Jeg spurgte ham om hunden, som stod oppe ved fortovet, hørte til hos dem. Ja det gjorde den! Mit næste spørgsmål var så, om de godt var klar over at den vadede rundt midt ude på vejen. Ja ja, det vidste de godt, hunden var tosset i hovedet og den havde altid vadet rundt på vejene, det var der ikke noget at gøre ved! Jeg indskød så lidt provokerende, at man jo for eksempel kunne lufte hunden i snor.
Han viste mig op til det hus, som lå lige ved siden af indkørslen og som hundens ejer bor i. Idet vi går op mod vejen og dermed kommer tættere på hunden igen, gør den igen én gang, hvorefter manden brysk råber HOLD KÆFT!! KOM HERNED!! (det virkede ikke....)
Jeg går op og ind ad havelågen (som altså var lukket) og banker på flere gange. Der er ingen der svarer og heller ikke noget lys i vinduerne, men jeg kan da alligevel se en kat, som sidder på et bord inde i huset og kigger ud. Jeg tog mig selv i at tænke, at jeg nok ikke havde reageret, om det havde været katten som rendte rundt som det passede den på vejene...
Da der ikke var tegn på nogen interesse i hundens sikkerhed valgte jeg at gå op på græsplænen på den anden side af vejen, som Audrey plejer at få sin morgenmad på. Græsplænen ligger på hjørnet af villavejen, som støder ud til en større og mere trafikeret vej, hvor bilerne altså tit kører mere end 50 km i timen. Imens Audrey gik og søgte, holdt jeg øje med hunden, som nu gik rundt på fortovet ud til den store vej. Efter noget tid vendte den tilbage til indkørslen til rideskolen, hvor den stadig sad da vi vendte snuderne hjemad.
Det kan godt være, at det er lækkert for en hund at få lov til selv at styre sine ture, men det jeg så, var en hund som nok ikke får så meget menneskekontakt som man kunne ønske for den....